RELATIONSKOMPETENCE OG KLASSELEDELSE

Relaterede dokumenter
RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL

ROK. Hvad tager I med fra i dag? Afrunding på dagen samt anbefalinger ERFARINGER FRA

Vejledning til den relationspædagogiske lærerprofil (QTI) Lea Lund

Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse

Teori-praksis i pædagogikum

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Dorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet?

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11.

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård

Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13

MIDTVEJSKONFERENCE SKOLEN SOM PROFESSIONELT LÆRINGSFÆLLESSKAB

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

AT VÆRE I UDDANNELSESSTILLING V/SIGNE BECK MEINICKE. 1. Det at være i uddannelsesstilling 2. Min oplevelse med tilsynsførende

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING KURSER & KONFERENCER

Undervisning. Verdens bedste investering

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

Undervisningsobservation

APPROACHING INCLUSION

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Refleksiv praksislæring i et dannelsesperspektiv

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017

Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse

Mundtlighed, kommunikation og undervisning

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Aktionsforskning og aktionslæring i Barnet i Centrum

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Situeret Kollaborativ Læring

Temadag om de studerendes

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Læring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvorfor gør man det man gør?

Fokus på det læringspotentiale, der ligger i arbejdet med egen tavs viden. Synliggørelsen af egne erfaringer samt holdninger til god undervisning.

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

ndli ph.d. PH.D.-AFHANDLING LÆRERENS VERDEN Almendidaktiske refleksioner over klasserumserfaringer LEA LUND LARSEN AARHUS AU UNIVERSITET

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Hanne Buhl

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Cooperative Learning og Læringsstile

Fag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

LÆRERE SOM FORANDRINGSSKABERE Skolen som professionelt læringsfællesskab

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vingstedkurset Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel

Ledelse af læringsmiljøer

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Alle skolens 50 medarbejdere på kursus

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Hvis idræt er for alle hvordan gør vi så?

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Transkript:

2.11 2015 CUDIM og Region Midt Konference om relationskompetence og klasseledelse ADJUNKT LEA LUND PH.D. i uddannelsesforskning Aulaen AU Almendidaktiske refleksioner over lærerens klasserumserfaringer RELATIONSKOMPETENCE OG KLASSELEDELSE - kan styrkes via arbejdet med lærerens didaktiske optik og vokabular UNI VERSITET

AARHUS

Model for interpersonel læreradfærd (Wubbels et al.)

- Det drejer sig ikke udelukkende om adfærd - Også om de bagvedliggende antagelser om god undervisning - Hvordan tænker vi læring? - Og først dernæst Hvordan handler vi for at fremme læring?... Hvad er det for et læringssyn, vi faktisk praktiserer, når vi underviser?...

Klasseledelse og relationer handler også om vaner og ureflekterede rutiner

Tavs, kropslig, praktisk erfaring

Tavs, kropslig, praktisk erfaring

7 POINTER AARHUS HVAD VED VI OM HVORDAN LÆRERE OPFATTER OG HÅNDTERER UNDERVISNINGEN? VIDEN fra Teacher Thinking forskningen (og grundskolelæreforskningen) samt professionsforskningen generelt: 1. Actions are influenced by thoughts and beliefs (TT, CPD) 2. Mindframes (J. Hattie) 3. Beliefs are influenced by prior experiences in classrooms Eksempelvis fra gymnasieskolen aug. 2015

19. AUGUST 2015 Før pædagogikum byggede jeg min undervisning på mavefornemmelser og erfaringer fra min egen gymnasietid, som trods alt er 11 år siden... For Benedicte Castenschiold Eichen har pædagogikum været som at få et indre kompas til, hvordan hun skal gribe undervisningen an.

7 POINTER AARHUS HVAD VED VI OM HVORDAN LÆRERE OPFATTER OG HÅNDTERER UNDERVISNINGEN? VIDEN fra Teacher Thinking forskningen (og grundskolelæreforskningen) samt professionsforskningen generelt: 1. Actions are influenced by thoughts and beliefs (TT, CPD) 2. Mindframes (J. Hattie) 3. Beliefs are influenced by prior experiences in classrooms 4. Stage theories, Activities and routines, Language of practice 5. Disturbance may change practice (e.g. Jarvis) (ROK projketets fokus) 6. Beliefs may be affected and changed (ROK projketets fokus) 7. Professional learning communities (Hargreaves & Fullan)

AT UNDERSØGE PRAKSIS Lærerprofessionens praksisniveauer Metadiskussioner - Pædagogikken som refleksion Overvejelser over curriculum og mål Planlægning - Håndtering af curriculum og mål Udførsel - akut handlingstvang - Pædagogisk handlen i rummet K3 K2 K1 ROK projektet handler om tid til K3 S Y N E R G I

Historien om Lars Facebook site UVM s tilsynsførende ved teo-pæd. Læring i og af praksis Ikke i teorien 14

STUDIETS MÅL OG FUND Om og hvordan læreren lærer at handle didaktisk kompetent gennem egen praksis (Lund, 2015:13) Antagelse: Praksis i sig selv har et læringspotentiale. Klasserummet som en læringsarena også for læreren Praksis rummer ganske givet et læringspotentiale, men bliver det udnyttet af læreren? Hvis ikke må der sættes ind og støtte op om tid hertil

AFHANDLINGES HENSIGT LÆRERENS PRAKSIS A. Dels en dybdegående fænomenologisk inspireret deskriptiv empirisk undersøgelse af lærerens praksis B. Dels en normativ didaktisk vurdering af de deskriptivt fremkomne fund 18

FORSKNINGSDESIGN AARHUS Indfange lærerens holdninger og handlinger Inspireret af CPD, TT, praksislitteratur og aktionsforskning samt QTI Få det tavse om klasseledelse og relationer frem i lyset WORKSHOP/ oplæg om fokus på R&K aktion eller intervention Se fx handout Udenfor handlingstvang 1. Refleksionsnotat Elektronisk åbne spørgsmål Udenfor handlingstvang 2. Interview Afsæt i refleksionsnotat svar 4 x QTI temperaturmålinger Et spejl på hvorledes lærerens adfærd opfattes af eleverne Udenfor handlingstvang 4. Obser-view Fælles afsæt fra episoder Under handlingstvang 3. Observation Feltnoter kritiske episoder

Fokus på tiden til faglig sparring Ikke blot ved kaffen Ikke blot på p-pladsen Teammøder organiseret med fokus på: Almenpædagogiske diskussioner og løsninger på tværs af fag og klasser

SPØRGETILGANG & ANALYSEOPTIK Dialogisk tragtform fra doxa fokus - til viden om dimensionerne i den didaktiske treklang (Klafki) i en synergi mellem de didaktiske niveauer (Dale) Tavse kundskaber frem I lyset Practical reasoning Practical argument (Praktisk syllogisme jf. Fenstermacher & Richardson) Epistemic approach djævlens advokat (Brinkmann, Dinkins Sokratiske principper) Påstand belæg jf. Toulmins argumentationsmodel - et handleskema DOXA S K3 - - - K2 EPISTEME K L - - - K1

4 VÆSENTLIGE FUND LÆRERENS OPLEVELSE AF PRAKSIS 1. Udspændt mellem modsatrettede klasseledelsesroller (relateres til teorier om lærerroller) Dels styrende/- rammesættende / - formynderisk / - sanktionerende Dels støttende/- skubbende / - omsorgsfuld / - Sokratisk 2. Uforløst asymmetrisk situation: Resulterer i afmagt som følge af brugen af den formynderiske pædagogiske kontrolposition, uanset om den benyttes eller fravælges. Eksempler herpå

RELATIONER I RUMMET AARHUS FUND Interview efter refleksionsnotat En vellykket undervisningssituation LÆREROLLEN RUMMER: TRYGHED OG HUMOR det muntre skaber tryghed og jeg tror ikke man kan lære en pind med mindre man har det godt jeg tror, at mange gange vil man have paraderne oppe, og det har man jo ikke, hvis man griner, hvis man sådan, hvis man er lidt fjollet, så tror jeg, der er nemmere gennemgang. Jeg tror, måske griner jeg også meget selv i undervisningen. Altså jeg griner både af dem, men jeg griner også af mig selv, det er sådan for at gøre det lidt uformelt... Hvad læreren mener der skal til for at skabe et befordrende læringsmiljø (beliefs) Hvordan og hvad læreren gør/handling/initiere et befordrende læringsmiljø (adfærd) LÆRER-ROLLE: NURTURING /LÆREREN SOM TERAPEUT ELLER JF. WUBBELS: DEN FORSTÅENDE Focusing on the relationship between the teacher and the learner. Teacher s role is to foster the development of learner s personal growth and self-esteem (Pratt). Eva

RELATIONER OG LEDELSE AF RUMMET AARHUS FUND AT HÅNDTERE FLERE ROLLER AFMAGT AT HÅNDTERE ASYMMETRI Det bedste jeg kunne finde på var at forsøge at disciplinere ( nu prøver vi lige, Peter nu skal du høre efter osv.) Det endte jeg med at jeg smed en af de før omtalte fyre ud. Herefter var der ro, ro som på en kirkegård. Operationen lykkedes men patienten døde Jon Asymmetri lærerens oplevede rolle heri Asymmetri Lærerens oplevede konsekvenser Lærerens refleksionsnotatscitat Svar på en mislykket undervisningssituation

FUND AFMAGT AT HÅNDTERE ASYMMETRI Jeg hader at skælde ud, da jeg oplever det som en form for afmagt. Og grundlæggende synes jeg nok jeg føler en form for afmagt i forhold til den konkrete klasse. Jeg tror kun det var de færreste, der fik noget egentlig ud af timen meget (sprogfag red.) blev der ikke talt Jeg syntes, det var en form for falliterklæring både fagligt fordi jeg ikke tror de fik noget udbytte, men også pædagogisk fordi jeg ikke bryder mig om at skulle bede folk om at lukke skærme, lægge mobiltelefoner væk og den slags. Uden at kunne sætte fingeren på, hvorfor har jeg ikke fundet den rigtige måde at få det sagt på, derfor nøjes jeg ofte med at lade mig irritere Gry Asymmetri lærerens oplevede rolle heri Asymmetri Lærerens oplevede konsekvenser Lærerens refleksionsnotatscitat Svar på en mislykket undervisningssituation

FUND LÆRERENS OPLEVELSE AF PRAKSIS 3. Handler kropsligt og intuitivt på mavefornemmelser (bekræfter delvist praksis-teorier)

KLASSELEDELSE KAN VÆRE FUND MAVEFORNEMMELSER Jeg gør bare noget, fordi det er tit jeg tænker åh hvad skal vi så, hvordan skal vi, altså jeg giver dem noget for, og så tænker jeg egentligt ikke hvordan skal vi gennemgå det, det kommer først, måske om morgenen, når jeg ligger i min seng tænker jeg hvordan er det nu lige vi skal gøre og så kommer der en ide til mig og så gør vi det. ( ) men selvfølgelig er mit repertoire blevet større med tiden, men jeg har altid fået de der ideer om morgenen...(..)... Men hvis du ikke havde stillet det spørgsmål [i refleksionsnotatet], så var jeg ikke kommet i tanke om, at næste gang, så skal jeg bare give efter Ida Interview på baggrund af refleksionsnotat

RELATIONSKOMPETENCE OG KLASSELEDELSE KRÆVER FUND KROPSLIG TILSTEDEVÆRELSE jeg kan mærke det på mig selv at jeg bliver helt varm sådan fordi, altså jeg ved ikke hvad der sker. Jeg begynder faktisk at svede lidt, hvis det er sådan rigtigt det kører rundt. Så kan jeg godt blive sådan helt svedt af det. Og det tror jeg simpelthen er fordi at - jeg kan mærke at jeg spænder lidt op nogle gange, når der virkelig er pres på - normalt så kan jeg godt slappe af - men er der uro og hvordan er det lige jeg skriver det på tavlen - så begynder jeg sådan lige at spænde - det er fordi jeg prøver på at have overblik over det hele - det kan godt blive - du kan måske mærke på mig i dag - jeg er sådan lige lidt nervøs, fordi jeg kan mærke at alle mine antenner er ude Jon Interview efter observation

FUND LÆRERENS OPLEVELSE AF PRAKSIS 4. Handling og belæggivning er svagt didaktisk funderet: Men over tid udvikles en mestring af undervisningen, dog ikke nødvendigvis på et pædagogisk begrundet fundament (dels i den daglige praksis og dels i rummet uden for handlingstvang).

RELATIONER OG KLASSELEDELSE I RUMMET AARHUS MAVEFORNEMMELSER Lærernes praksisform (både K1,K2,K3) består primært af mavefornemmelser og ureflekterede beslutninger, belæg og afprøvninger. Derved formår læreren ikke at udnytte praksis eventuelle didaktiske læringspotentiale. AFMAGTSFØLELSE Lærerne oplever afmagt Lærernes praksiserfaringer (på K1) synes ikke at bidrage til pædagogiske løsninger herpå. Vi må altså tilføje opmærksomhed på synergien mellem K1, K2 og K3: refleksionen og sproget over praksis

Koder opstået ud fra en kortlægning af lærernes belæg. Koderne er samtidigt relateret til didaktikkens elementer (Klafki, Dale) Koderne er relateret til premisserne for udarbejdelsen af et praktisk argument (Fenstermacher & Richardson) Figur 41, Lund, 2015, s. 177

ROK-projektet sætter fokus på udviklingen af den tavse didaktiske viden Data fra Lund, 2015, s. 204, Figur 18

ROK-projektet sætter fokus på udviklingen af den tavse didaktiske viden Data fra Lund, 2015, s. 87, Figur 16

FUND SVAGT DIDAKTISK VOKABULAR SOM VIA FOKUS PÅ PRAKSIS UDVIKLES OVER TID LÆRERENS RETFÆRDIGGØRELSE AF UNDERVISNINGEN hvorledes er den begrundet? ORD LØS R+ R++ Figur 17, LUND s. 199

IMPLIKATIONER SVAGT DIDAKTISK FUNDAMENT HVIS lærerens overvejelser er svagt bundet i et didaktisk vokabular, kalder det på en større bevidsthed om pædagogikkens og fagenes synergi. Jf. Fund: Koderne ORDLØS, R+ og R++ DILEMMA Et dilemma tegner sig, når lærerne i mit materiale udøver modsatrettede roller samt når afmagtsfølelse er en realitet, eftersom praksiserfaringer (på K1) ikke alene formår at bidrage til pædagogiske løsninger herpå. HANDLE I BLINDE I den forstand risikerer man som lærer ofte at handle på et ikke oplyst pædagogisk grundlag, dvs. i blinde

19. AUGUST 2015 Det er angstprovokerende at famle i blinde, og man vil automatisk gå langsommere og mere forsigtigt. Jeg manglede struktur, da jeg startede som ny lærer. Nu har jeg fået nogle helt konkrete værktøjer til, hvordan jeg strukturerer min undervisning Benedicte Castenschiold har lige færdiggjort pædagogikum, men kan huske tilbage på en svær tid, da hun et halvt år underviste uden pædagogikum.

AT LÆRE AARHUS AF OG I SIN PRAKSIS FREMADRETTET FOR LÆRERUDVIKLINGSPROJEKTER GENERELT OG FOR ROK-PROJEKTET SPECIFIKT Arbejdet med lærerens praktiske ræsonnementer gennem udviklingen af praktiske argumenter, har et væsentligt didaktisk udviklingspotentiale af og i praksis. Den dialogiske undrende samspilsproces bidrager til, at lærerens praksis kan udgøre dels et læringsorienteret og dels et pædagogisk, almendidaktisk afsæt. Processen støtter lærerne i at klarlægge de praktiske ræsonnementer, der ligger bag de ofte rutineprægede handlinger (K1, og til dels K2), via samspillet mellem kompetenceniveauerne, indeholdt i idealet for didaktisk rationalitet.

AT VÆRE AARHUS FORSKER I SIN EGEN PRAKSIS Undgå stagnation = At konsultere sin tavse, kropslige, praktiske viden

LAKMUSPAPIR AARHUS Gry, Hf-lærer, om deltagelsesprocessen når jeg har siddet og skrevet det her (refleksions-notat). Det var dog utroligt så meget det handler om mig selv Man kan godt lige pludselig se nogle ting. Ja nogle mønstre og i det øjeblik man kan se dem, så begynder man måske at kunne arbejde lidt med dem Måske noget der har været på vej undervejs ( ) det øjeblik man lige pludselig ser, at tingene har en vis farve så tænker man, jamen det er jo der, jeg skal arbejde. Så på den måde kommer der en bevægelse i en ny retning... (ligesom vha.) lakmuspapir! NÅR LÆRERENS EGEN PRAKSIS BLIVER SYNLIG

TID TIL SPØRGSMÅL OM UDVIKLING AF LÆRERENS DIDAKTISKE OPTIK OG VOKABULAR