ANALYSE AF ERHVERVSKLIMAET SYDDJURS KOMMUNE

Relaterede dokumenter
ANALYSE AF ERHVERVSKLIMAET

ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014

Odsherred som erhvervskommune

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

ERHVERVSKLIMAMÅLING 2015

Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima

ERHVERVSKLIMAMÅLING RAPPORT JULI 2015

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Fire små kommuner gør det godt

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE

Kendskabsmåling af Væksthusene

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

SAMLET PLACERING Vordingborg opnår en 71. plads (+15 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

ERHVERVSKLIMAMÅLING. Aarhus Kommune. Erhvervs- og Byudvikling Borgmesterens Afdeling RAPPORT MAJ 2013

SAMLET PLACERING Nordfyns opnår en 12. plads (-8 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

Fredericia - resultater

Ballerup - resultater

Glostrup - resultater

SAMLET PLACERING Billund opnår en 26. plads (-18 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

SAMLET PLACERING Odder opnår en 18. plads (-2 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

Godt erhvervsklima giver arbejdspladser

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Odder - resultater OVERSIGTSNOTAT. Overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. Udviklingen i overordnet vurdering af erhvervsvenlighed

Ikast-Brande - resultater

Rejsekort-undersøgelse blandt brugere af. Rejsekortet. Rejsekortet. 18. november 2016

ERHVERVSKLIMA ANALYSE

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet

Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013

ERHVERVSKLIMA- ANALYSE 2017

Fire nye kommuner i top ti på Lokalt Erhvervsklima

Faxe Kommunes erhvervsklima

Erhvervsdialog med Egedal Kommune

Rejsekort undersøgelse blandt brugere af rejsekort

BUSINESS FAXE 2014 ERHVERVSKLIMAANALYSE

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

KUNDECENTER Midttrafik. Kundetilfredshed September

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur

DEN KVIKKE ERHVERVSKOMMUNE. De bedste til værdiskabende løsninger og prioritering af virksomhederne

KØGES IMAGE SOM ERHVERVSKOMMUNE - IMAGEMÅLING 2015

Temamøde om erhvervsudvikling

Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold

Afrapportering til Aalborg Erhvervsråd. - Nye ambitioner vedr. Erhvervsservice

Holbæk Kommunes erhvervsklima

Trafikken bliver værre - det har konsekvenser

NÅR VIRKSOMHEDEN BESTILLER FLYTTEBIL

DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016

Medarbejdere og lederes syn på løn og ansættelsesvilkår i staten

Erhvervsudvikling og erhvervsservice i Syddjurs Kommune. Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2012

Rejsekort undersøgelse blandt brugere af rejsekort

Investorundersøgelse. FSR danske revisorer. 6. september Rapport EPINION COPENHAGEN EPINION SAIGON EPINION AARHUS

BEDRE PSYKIATRI En landsdækkende undersøgelse

ERHVERVSKLIMAMÅLING AARHUS KOMMUNE ERHVERVS- OG BYUDVIKLING BORGMESTERENS AFDELING MAJ 2016 RAPPORT. Foto: VisitAarhus

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

KUNDECENTER

Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Magistraten

ERHVERVSKLIMA ANALYSE

Rejsekort-undersøgelse blandt brugere af rejsekort

Erhvervsvirksomhedernes forventninger og faktiske oplevelser med den kommunale service og samspillet med organisationen

Lokalt Erhvervsklima - hvordan går det?

SLUTEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

Erhvervsvirksomhedernes forventninger og faktiske oplevelser med den kommunale service og samspillet med organisationen

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

Undersøgelse om fleksjobreformen

De kommunale erhvervsvilkår. virksomhederne. 22. januar 2009

Lokalt Erhvervsklima

Resumé: Erhvervslivets rammebetingelser i Aalborg Kommune en virksomhedsbaseret analyse af betydning og tilfredshed

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014

VORES MISSION VORES VISION. Slagelse Erhvervscenter A/S er tæt på virksomhederne.

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Bæredygtig erhvervsservice

Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv?

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

1. Hvor tilfreds er du med kommunens overordnede erhvervsvenlighed?

Holdninger til tortur. November 2012 KØBENHAVN EPINION OSLO EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN EPINION MALMÖ EPINION SAIGON

Undersøgelse af samarbejdet mellem kommunerne og Region Midtjylland Jord og Råstoffer

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

ERHVERVSKLIMA- MÅLINGEN 2017

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer

LEGOLAND Billund Resort. August 2015

Væksthusene Tabelrapport Ad-hoc modul

Aktivitetsniveau og sagsbehandlingstider

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Borgernes holdning til trafik

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Transkript:

ANALYSE AF ERHVERVSKLIMAET SYDDJURS KOMMUNE Præsentation 23. maj 2012

AGENDA 1 2 3 4 5 KORT OM UNDERSØGELSEN VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN VURDERING AF KOMMUNENS SAGSBEHANDLING VURDERING AF KOMMUNENS ERHVERVSSERVICE VURDERING AF KOMMUNENS SERVICE I ØVRIGT 6 VIRKSOMHEDERNES ØNSKER TIL FREMADRETTET FOKUS 2

Om undersøgelsen Formål og fremgangsmåde Formålet med undersøgelsen: Input fra erhvervslivet til udformningen af den nye erhvervspolitik. Hvad er virksomhederne tilfredse og utilfredse med i dag samt ikke mindst, hvor ønsker de fokus fremadrettet? Metode og fremgangsmåde: Telefonisk interviewundersøgelse med ejere/ledere i 156 repræsentativt udvalgte virksomheder i kommunen. Gruppeinterview med seks udvalgte virksomhedsejere/-ledere, der repræsenter forskellige brancher og virksomhedsstørrelser. 3

2 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN I dette afsnit præsenteres virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Desuden behandles spørgsmålet om ambassadører, der anbefaler kommunen, samt hvorvidt virksomhederne overvejer at flytte og deres bevæggrunde for placering. 8

De fleste virksomheder er tilfredse, men ca. 16 % af virksomhederne er decideret utilfredse med kommunens erhvervsvenlighed Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed?* 45% 40% 41% 35% 30% 31% 25% 20% 15% 11% 10% 5% 6% 5% 5% 0% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke n=156 Lige knap 50 % af virksomheder er tilfredse eller meget tilfredse med kommunens erhvervsvenlighed. Omvendt er ca. 16 % enten utilfredse eller meget utilfredse. Omregnes denne tilfredshed til en score mellem 1 og 5, som den anvendes i DI-analysen, opnås ca. 3,3, hvilket indikerer en højere tilfredshed end DI s 2011 resultat på ca. 3,0. * Formuleringen er hentet fra DI s måling for at sikre sammenlignelighed 9

95 % af virksomhederne forventer, at de fortsat ligger i Syddjurs Kommune om tre år Forventer du, at virksomheden også om tre år ligger i Syddjurs Kommune? Nej 3% Ved ikke 2% Ja 95% n=156 Virksomhedernes generelle tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed afspejler sig også i, at meget få forventer, at virksomheden ikke fortsat ligger i Syddjurs Kommune om tre år. De virksomheder, som svarer, at de ikke forventer det, begrunder det enten i mangler i kommunen særligt ift. uddannet arbejdskraft eller dårlige samarbejdsrelationer med kommunen om en konkret sag eller generelt. 11

Ejerens bopæl er den helt naturlige årsagsforklaring bag virksomhedernes placering, dog også spin-off effekter fra ansatte Hvad var de vigtigste grunde til, at det oprindeligt blev besluttet at placere virksomheden i Syddjurs Kommune? Selvom det kan ligge langt tilbage, vil vi gerne have dit bedste bud på de vigtigste grunde til placeringen. Virksomhedens ejers bopæl 70% Virksomhedens ejers tidligere arbejdsplads 9% Kundernes geografiske placering 5% Nærheden til Aarhus Nærhed til øvrige virksomheder (klynge) Kommunens erhvervsservice God infrastruktur Særlige medarbejderkompetencer i området 2% 2% 1% 1% 1% Andet 14% Ved ikke 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% n=156 Virksomhederne startes i vidt omfang af personer, der allerede bor i kommunen. 7 ud af 10 angiver dette som en af de vigtigste grunde til placeringen. Dog er knapt hver tiende også et følge af, at ejeren har været ansat på en virksomhed i kommunen altså spin-off virksomheder. Dette viser vigtigheden af fokus på iværksætteri og illustrerer den centrale kobling med bosætningspolitik og tiltrækning af nye borgere. 12

3 VURDERING AF KOMMUNENS SAGSBEHANDLING I dette afsnit præsenteres resultaterne af virksomhedernes vurdering af kommunens sagsbehandling på en række forskellige områder. I hvert enkelt tilfælde fokuseres både på sagsbehandlingstid og sagsbehandlingskvalitet. Kun virksomheder, som har benyttet sig af kommunens sagsbehandling indgår. 13

Sammenlignes på tværs er der størst utilfredshed med sagsbehandlingstiden ved byggesager og miljøsager Hvor tilfreds eller utilfreds er du med kommunens sagsbehandling mht. sagsbehandlingstid? Alle områder. 70% 60% 50% 48% 63% 59% 40% 30% 20% 10% 0% 34% 24% 24% 21% 12% 12% 9% 6% 6% 6% 7% 6% 6% 3% 4% 4% 1% 2% 0% Ved ikke Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds 23% Tilfreds 19% Meget tilfreds Sygedagpenge Kontakt jobcenter Miljøsager Byggesager n=156 Det er et klart resultat, at virksomhederne fortsat er meget utilfredse med sagsbehandlingstiden, når det gælder byggesager og i næsten lige så høj grad miljøsager. Det fremstår som en central konklusion, at der er store muligheder for at forbedre servicen på dette punkt. Billedet af jobcenterets sagsbehandlingstid er markant anerledes. Her er kun en mindre del utilfredse. 18

Ift. kvaliteten er der tillige størst utilfredshed med miljøsager og byggesager, men billedet er langt mere homogent Hvor tilfreds eller utilfreds er du med kommunens sagsbehandling mht. kvaliteten af sagsbehandlingen? 70% 60% 50% 40% 61% 63% 52% 40% 30% 20% 10% 0% 5% 6% 4% 0% Ved ikke 19% 16% 16% 12% 13% 11% 10% 11% 7% 6% 6% 1% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller Tilfreds utilfreds Sygedagpenge Kontakt med jobcenter Miljøsager Byggesager 19% 15% 7% 2% Meget tilfreds n=156 Når blikket vendes mod kvaliteten af sagsbehandlingen, er der langt mindre forskel mellem virksomhedernes vurdering af de fire områder. Dog er der fortsat størst utilfredshed med bygge- og miljøsagsbehandling. Det må også forventes, at stor utilfredshed med sagsbehandlingstiden, kan smitte af på vurderingen af kvaliteten. 19

De utilfredse virksomheder er kun i mindre grad utilfredse med fagligheden, men føler sig dårligt behandlet eller at sagsbehandlingstiden var for lang Vil du uddybe, hvad du var utilfreds med? (Åbne svar kodet i kategorier). 80% 70% 70% 68% Sygedagpenge (n=7) 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 45% 29% 50% 39% For lang behandlingstid Dårlig behandling Manglende faglighed hos kommunen 17% 21% 4% 12% 13% 4% 0% 19% 0% Andet 8% Kontakt med jobcenter (n=12) Miljøsager (n=13) Byggesager (n=52) Virksomheder har kunnet uddybe deres utilfredshed med sagsbehandlingen. De åbne svar er kodet i fire tværgående kategorier. Disse svar bekræfter, at sagsbehandlingstiden er den primære udfordring, men en række virksomheder føler sig også dårligt behandlet eller mener ikke, at fagligheden har været i orden. Se konkrete udsagn på næste side. 20

Virksomhederne fortæller: Eksempler på konkrete udsagn fra virksomhederne, når de skal uddybe deres utilfredshed Kilde: Åbne besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen 21

Fokusgruppedeltagerne satte også fokus på kommunens sagsbehandling Resultater fra fokusgruppen Virksomhederne på fokusgruppen satte stor fokus på sagsbehandling herunder særligt sagsbehandlingstiden ift. både byggesagsbehandling og miljøsagsbehandling. Det er tydeligt, at netop dette opleves som et hovedkontaktpunkt mellem virksomheder og kommune. Derfor har det stor betydning for virksomhedernes opfattelse af kommunen. Virksomhederne har meget varierende erfaringer med kommunens sagsbehandlingstid. Nogle har oplevet hurtig og effektiv sagsbehandling, mens andre har måtte vente meget længe og oplevet tilbageløb, som de mente var unødvendige. Én har eksempelvis ventet 2,5 år på en miljøgodkendelse og har samtidig måttet betale en stor regning for forløbet. Der er også varierende erfaringer med kvaliteten af sagsbehandling. Generelt er virksomhederne mere tilfredse med kvaliteten af sagsbehandlingen. Der er dog også eksempler på det modsatte: Én fortæller om hvordan kommunen insisterede på at gennemføre et miljøtilsyn, selvom virksomheden påpegede, at produktionsarealet var for småt. Efterfølgende blev betalingskravet droppet, men virksomheden var efterladt med indtrykket af, at kommunens medarbejder blot skulle have tiden til at gå og opfandt arbejde for at retfærdiggøre sig selv. 22

4 VURDERING AF KOMMUNENS ERHVERVSSERVICE I dette afsnit præsenteres virksomhedernes vurdering af forskellige elementer af kommunens erhvervsservice. 23

Umiddelbar opfattelse af de servicetilbud, som Syddjurs Kommune udbyder til kommunens virksomheder igennem Syddjurs Erhvervsforening Uanset om din virksomhed har benyttet de servicetilbud, som Syddjurs Kommune udbyder til kommunens virksomheder igennem Syddjurs Erhvervsforening, vil vi gerne høre lidt om din umiddelbare opfattelse af erhvervsforeningens tilbud? Meget positiv 7% Positiv 29% Meget positiv Hverken/eller Positiv Negativ Hverken/eller Meget negativ Negativ 0% 4% 4% 7% 14% 14% 29% Ved ikke Ved ikke 45% 45% n=156 Samlet set er virksomhederne overvejende positive overfor de servicetilbud, Syddjurs Kommune udbyder igennem erhvervsforeningen, uanset om de har benyttet dem. Den store andel, der svarer ved ikke, indikerer, at en stor andel af virksomhederne ikke kender til Syddjurs Kommunes servicetilbud. Dette er en indikation på, at kendskabet til de tilbud, som er relevant for en bredere kreds, med fordel kan udbredes til flere virksomheder. 24

En mindre del af virksomheder har benyttet tilbuddene fra erhvervsforeningen, men de der har, er meget tilfredse Samlet andel, der har benyttet sig af tilbuddene: Benyttet 13% Hvor tilfreds eller utilfreds var du med de servicetilbud, som du har benyttet? (Gennemsnit). Gå-Hjem-Møder om virksomhedsudvikling, eksport etc (n=6) 3,8 Erfaringsnetværk (n=5) 3,6 Vækstambassadøren (gratis HRressource) (n=4) 4,0 Mentorordningen (n=2) 4,5 Ikke benyttet 87% n=156 Iværksætterafklaring - 6 ugers kursus for ledige (n=1) Iværksætterkursus (n=1) 4,0 4,0 1 2 3 4 5 Meget Meget utilfreds tilfreds Kun en mindre del af virksomheder har benyttet erhvervsforeningens tilbud. Dette indikerer igen, at der i nogle tilfælde med fordel kan arbejdes på at udbrede kendskabet til de tilbud, der er relevant for en bredere kreds af virksomheder. Som det fremgår, er de virksomheder, som har deltaget, meget tilfredse med de servicetilbud de har benyttet. 25

Få kender til erhvervskoordinatoren, men dem som gør, tillægger denne stor betydning Syddjurs Kommune har en erhvervskoordinator (Bo Kristensen), der bl.a. tilbyder at være erhvervslivets indgang til kommunen. Kender du til denne ordning? Opdelt efter: Hvor stor betydning har det for din virksomhed, at kommunen har et tilbud om ''Én indgang for erhvervslivet? Meget stor betydning 8% 17% 40% Stor betydning En vis betydning Begrænset betydning Ingen betydning 0% 0% 0% 11% 8% 21% 21% 17% 25% 21% 33% 60% Jeg kender ikke ordningen Jeg har hørt om ordningen, men min virksomhed har ikke benyttet den Jeg kender ordningen og min virksomhed har benyttet den 18% Ved ikke 0% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% n=157 Virksomhederne der benytter sig af erhvervskoordinatoren ser det som en stor eller meget stor betydning for deres virksomhed, at kommunen har én indgang for erhvervslivet. Omvendt vurderer de virksomheder, der ikke kender til ordningen ikke, at det har den samme betydning. Dette tyder på at Syddjurs Kommune med fordel kunne gøre mere opmærksom på ordningen hos virksomhederne. 26

Kendskab til og brug af regionale servicetilbud: Marginalt kendskab og brug blandt kommunens virksomheder Syddjurs Kommune medfinansierer driften af Væksthus Midtjylland/Central Denmark EU Office. Hvilke af følgende muligheder beskriver bedst dit kendskab til Væksthus Midtjylland/Central Denmark EU Office? Kender det og virksomheden har benyttet sig af det 1% 8% Hørt om det, men ikke benyttet det 12% 38% Central Denmark EU Office Væksthus Midtjylland Kender det ikke 53% 87% 0% 20% 40% 60% 80% 100% n=156 Væksthuset har størst kendskab og ca. halvdelen af virksomhederne har kendskab til det. Dette er kun tilfældet for ca. 13 % af virksomhederne, når det gælder Central Denmarks EU Office. Ganske få virksomheder har benyttet Central Denmark EU Office, mens lige knap hver tiende virksomhed i en eller anden udstrækning har benyttet Væksthuset. 27

5 VURDERING AF KOMMUNENS SERVICE I ØVRIGT I dette afsnit præsenteres virksomhederne holdning til service på områder, som mere eller mindre direkte påvirker virksomhederne. Der ses både på tilfredsheden med kommunens indsats, men også på i hvilken grad virksomhederne tillægger det betydning, at kommunen fokuserer på det enkelte område. 29

Særligt et velfungerende kommunalt vejnet er af høj betydning for virksomhederne Gennemsnitlig tilfredshed med og betydning for virksomheden af kommunens service på områderne: Det kommunale vejnet Kommunens indkøbs - og udbudspolitik Den kommunale kollektive trafik Kommunens planlægning af by - og erhvervsudvikling Kommunens indsat for at synliggøre og markedsføre sig i forhold til at tiltrække nye borgere Tilfredshed Betydning Kommunens udbud af erhvervsjord Kommunens indsats for at synliggøre og markedsfører sig i forhold til at tiltrække nye virksomheder Kommunens velfærdsservice fx børnepasning, folkeskole og ældreomsorg n=93-156 I ovenstående figur er den gennemsnitlige tilfredshed og betydning sammenlignet direkte på de forskellige parametre. Figuren illustrerer, at det på tværs af de forskellige parametre særligt er det kommunale vejnet, som skiller sig ud som et område, der har stor betydning, men hvor tilfredsheden kun er gennemsnitlig. Tallene uddybes på de næste to sider. 30

Stor fokus på infrastruktur blandt virksomhederne på fokusgruppen Resultater fra fokusgruppen Fokusgruppen bekræftede det store fokus på kommunens infrastruktur særligt vejnettet. Uanset beliggenhed i kommunen og uanset hvor direkte afhængig virksomheden var af vejnettet, så var der blandt alle virksomhederne en klar opfattelse af videreudvikling af vejnettet som en klar prioritet. Både øst-vest og nord-syd efterlyses bedre vejforhold og kortere transporttider. Der var forståelse for kommunens begrænsede handlemuligheder ift. større vejprojekter, men flere lagde vægt på, at de kommunale politikere arbejdede for at sætte behovet på dagsordenen nationalt. Fokusgruppedeltagerne ønskede desuden at kommunen gjorde en større indsats for at markedsføre sig og forbedre sit image. Flere fremhævede behovet for at fortælle de gode historier, så det ikke kun var de negative, der fik plads. 33

6 VIRKSOMHEDERNES ØNSKER TIL FREMADRETTET FOKUS I dette afsnit præsenteres input fra virksomheder til, hvad kommunen konkret bør fokusere på i sin fremtidige indsats på erhvervsområdet. 34

Virksomhederne sætter fokus på sagsbehandlingstiden, men også bedre infrastruktur og kommunens image rangerer højt Nu vil vi bede dig tage stilling til, i hvilken grad du mener, at Syddjurs Kommune bør fokusere på følgende områder i sin ambition om at være en erhvervsvenlig kommune (gennemsnit): Kortere sagsbehandling (n=147) 4,4 Bedre infrastruktur (n=153) Forbedre kommunens image (n=148) 3,8 3,9 Mere information og dialog med virksomhederne (n=152) Fysisk planlægning - arealer til erhvervsudvikling (n=140) Fysisk planlægning - Udvikling af boligområder (n=151) Formidling af arbejdskraft (n=144) Bedre velfærdsservice fx børnepasning (n=145) 3,6 3,6 3,5 3,3 3,3 1 2 3 4 5 Slet I meget ikke høj grad Direkte adspurgt om, hvad kommunen bør prioritere, er det særligt ønsket om kortere sagsbehandling, der træder frem som en markant nummer et. Der er dog også her fokus på bedre infrastruktur og et ønske om at kommunen arbejder på at forbedre sit image. I bunden som de områder virksomhederne mener bør prioriteres lavest i ambitionen om at blive mere erhvervsvenlig er bedre velfærdsservice og formidling af arbejdskraft. 36

Når virksomhedernes åbne forslag til fokus kodes i kategorier, bekræftes billedet af ønsket om fokus på sagsbehandling og infrastruktur Har du ønsker eller forslag til, hvad Syddjurs Kommune skal fokusere på fremadrettet i forhold til at sikre, at kommunen er en attraktiv erhvervskommune? (Åbne svar er kodet i kategorier) Infrastruktur (n=24) Sagsbehandling (n=23) 23% 23% Dialog og samarbejde (n=17) 17% Tiltrække flere virksomheder og borgere (n=10) 10% Bruge lokale virksomheder (n=5) Forbedre kommunens image (n=4) 4% 5% Gøre mere for borgerne (n=3) Understøtte netværk (n=2) 2% 3% Andet (n=13) 13% 0% 5% 10% 15% 20% 25% For at undersøge, om virksomhederne kunne have alternative ønsker til det fremadrettede fokus, har virksomhederne desuden haft mulighed for helt åbent at angive deres ønsker og forslag. Disse er kodet i kategorier og bekræfter billedet. Virksomhederne ønsker særligt øget fokus på infrastruktur og sagsbehandling. Dog er der også mange, der ønsker mere dialog og samarbejde med kommunen, og en mindre del af virksomhederne sætter fokus på tiltrækning af borgere og virksomheder. 37

Klart ønske om mere dialog fra virksomhederne på fokusgruppen Resultater fra fokusgruppen Fokusgruppens virksomheder er generelt meget positive ift. kommunens initiativ med aktivt at involvere erhvervslivet i forberedelsen af den nye erhvervspolitik. Flere opfordrer direkte til øget dialog fx gennem flere virksomhedsbesøg og gennem større dialogmøder eller workshops, hvor erhvervslivet for mulighed for at give detaljeret input til de forskellige indsatsområder og til erhvervspolitikken helt generelt. Der er desuden et generelt ønske om bedre service specielt når det handler om sagsbehandling. Flere mener, at kommunen i højere grad skal se virksomhederne som kunder i butikken, der skal serviceres hurtigt. Flere fremhæver at en højere grad af personlig kontakt og dialog vil være fremmende for samarbejdet og skabe færre misforståelser og tilbageløb i sagsbehandlingen. Som nævnt bekræfter fokusgruppen også, at virksomhederne ønsker fokus på udvikling af vejnettet og forbedring af kommunens image. 38

EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 87 30 95 00 E: TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS TOLDKAMMERET NORDHAVNSGADE 1-3 8000 AARHUS C DENMARK T: +45 87 30 95 00 E: TV@EPINION.DK EPINION SAIGON 11 TH FLOOR, DINH LE BUILDING 1 DINH LE STREET, DISTRICT 4, HO CHI MINH CITY VIETNAM T: +84 (08) 38 26 89 89 E: OFFICE@EPINION.VN 3 9