Sagsbehandlingstid i Landsskatteretten på mere end 4 år

Relaterede dokumenter
Udtalelse. Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid på 41 måneder var kritisabel

Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger. 26. februar 2018

4-1. Forvaltningsret Sagsbehandlingstid i statsamt

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Da manden henvendte sig til ombudsmanden, var der gået 1 år og 5 måneder uden at kommunen havde foretaget sig noget i sagen.

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Alt for lang sagsbehandlingstid i klageinstansen i sag om aktindsigt i miljøoplysninger

Ombudsmanden udtalte at han ikke kunne kritisere at de ældste sager i landet blev behandlet først.

FOB Forsinket aktindsigt kan ikke begrundes med valgfrihed med hensyn til fremgangsmåde

Sagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling

Kommunes sagsbehandlingstid i sag om søregulativ

Sagsbehandlingstid på mere end 4 år var helt uacceptabelt lang

Skatteankestyrelsens underretninger om sagsbehandlingstid mv.

Den 19. november 2007 blev sagen behandlet på et møde i Patientklagenævnet.

Sagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling og manglende besvarelse af rykkere

Sundhedsvæsenets Patientklagenævns sagsbehandlingstid

FOB Kommunes svar på spørgsmål fra borger

Jeg henstiller at sagens afslutning fremskyndes mest muligt, og jeg beder kommunen underrette mig om det videre forløb.

Afslag på aktindsigt i intern i Udlændinge- og Integrationsministeriet

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold

i sagen om sagsbehandlingstiden i Skov- og Naturstyrelsen og Miljøklagenævnet

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet

FOB Afgørelse om genindsættelse til afsoning efter prøveløsladelse ikke forelagt domstolene uden unødigt ophold

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

januar 2012

Sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Direktoratet for Kriminalforsorgen

Telefonisk besvarelse af skriftlig forespørgsel

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt

Afslag på prøveløsladelse ikke forelagt domstolene uden unødigt ophold

Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt

Den Sociale Ankestyrelses sagsbehandling i tvangsfjernelsessag

Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt. Samlet behandling af flere aktindsigtsanmodninger

Sagsbehandling i skattedepartementet og statsskattedirektoratet

Aktindsigt i handleplansskemaer kun ved gennemsyn forvaltningslovens 16, stk. 3

Sagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet

Sagsbehandlingstid på ca. 5½ år i sag om kontrol af prisen på fjernvarme var uacceptabelt lang

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 261 Offentligt

Begrundelse for afvisning af»ikke-rettidig«indgivet klage til inkompetent myndighed

Udtalelse. Skatteministeriets afslag på aktindsigt i materiale om ophævelse af formueskattekursen

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte

Sagsbehandlingstider i Skatteankestyrelsen på lidt over 5 måneder for klager over afgørelser om partsaktindsigt var for lange

Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne

FOB FOB

Integrationsministerens og ministeriets skriftlige vejledning af borger der spørger om EU-reglerne

Afslag på behandling af aktindsigtsanmodning på grund af et uforholdsmæssigt ressourceforbrug burde være truffet på et tidligere tidspunkt

Forsvarsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt i Irakdokumenter

Forsvarsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt i Irak-dokumenter helt uacceptabel. 10. september 2013

Store dele af ministerbetjeningsdokument var underlagt aktindsigt. 15. maj 2014

Sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt i bl.a. ministerkalender. 16. maj 2011

Delvist afslag på aktindsigt i idékatalog. Ministerbetjeningsdokument. Ekstrahering

Afslag på behandling af aktindsigtsanmodning på grund af et uforholdsmæssigt ressourceforbrug burde være truffet på et tidligere tidspunkt

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2)

Manglende hjemmel til bindende svar

Ankestyrelsens håndtering af sagen var en væsentlig årsag til, at sagen havde fået et meget forlænget sagsforløb.

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009

Oplæg til retsudvalget om god forvaltningsskik

Udtalelse. Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager

Offentlighedslovens 7 og afgørelsesbegrebet. Ankestyrelsens brev til en borger. Henvendelse vedrørende aktindsigt

Afslag på aktindsigt i elektronisk regneark. Internt dokument. Meraktindsigt

Videregivelse af oplysninger om at en borger var afskåret fra telefonisk kontakt med myndigheden. Sagsbegrebet. Partsbegrebet

5-x. Sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Erstatningsnævnet herunder periode hvor sagen lå stille

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

maj Ansættelses- og arbejdsret 1.9

FOB Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt

Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke

Justitsministeriet kunne afslå at behandle en journalists aktindsigtsanmodning af ressourcemæssige grunde. 27. maj 2016

Aktindsigt i lovsag. Ekstrahering af oplysninger om udenlandsk ret. 30. juni 2009

Det er god forvaltningsskik at redegøre for og beklage en væsentlig sagsbehandlingsfejl over for borgeren

SKATs Kundecenters opgaver mv.

Regions behandling af klage over ambulances responstid var meget kritisabel. 31. maj 2011

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 14. juni / x x x

Ret til aktindsigt i lægekonsulents navn, også mens sagen verserer

Direktoratet har ikke omtalt dette spørgsmål i sin udtalelse af 4. februar 2003.

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Aktindsigt i borgmesters kalender. Ombudsmandens udtalelse

8-2. Forvaltningsret Sagens ramme ved administrativ rekurs. Aktindsigt. Vejledning om søgsmålsfrist

Begrænsninger i korrespondance mellem borger og myndighed. Behandling af ansøgninger. Bekendtgørelse

Ankestyrelsens principafgørelse om klageregler - genvurdering - remonstration - materielt samme afgørelse - klage - formkrav

Udtalelse. Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid for klager over partsaktindsigt opfølgning

Refusion af udgift til bankgaranti

Vedrørende godtgørelse efter beskæftigelsesindsatslovens 83

Aktindsigt i miljøoplysninger i internt dokument. 26. januar 2016

Alvorlig kritik af Statsministeriet og Justitsministeriet i Sass Larsen-sag

En landmand klagede over at en kommune endnu ikke havde truffet afgørelse om miljøgodkendelse af en udvidelse af kapaciteten på et biogasanlæg.

Thisted Kommune Asylgade Thisted Klagevejledning til unge, der er fyldt 12 år, ved afgørelser om bl.a. ændret anbringelsessted

Vejledning om svarfrist og sms-service ved ansøgning om dagtilbud. 19. januar 2009

Ombudsmanden bad Undervisningsministeriet om en udtalelse i sagen.

I forlængelse af to forudgående undersøgelser af behandlingen af og sagsbehandlingstiderne

Udtalelse. Skatteforvaltningens udsendelse af agterskrivelser i skattesager, hvor der er flere parter

En borger klagede til Statsforvaltningen over, at kommunen havde udstedt en byggetilladelse til hans nabo.

Afslag på aktindsigt i telefonnotat om ministerielt høringsvar fra 2008

I Landinspektørnævnets sag nr : Advokat A klager på vegne af B og C over landinspektør L, afsagde nævnet den 27. maj 2009 følgende KENDELSE:

Ekstrahering af oplysninger i interne dokumenter. Meraktindsigt. 27. oktober 2014

Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende)

Ombudsmandens undersøgelse af udlændingemyndighederne vejledning om familiesammenføring efter EU-retten mv.

Samlet behandling af aktindsigtsanmodninger

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K ministeriets sagsnr

Transkript:

Sagsbehandlingstid i Landsskatteretten på mere end 4 år En mand klagede til Landsskatteretten over såvel skatteansættelsen for hans anpartsselskab som hans egen skatteansættelse. Landsskatteretten havde ved modtagelsen af mandens klager oplyst at sagsbehandlingstiden var 9-15 måneder. Efter modtagelsen af det sidste materiale fra de underordnede myndigheder lå sagerne hos Landsskatteretten i 1 år og 2 måneder uden at Landsskatteretten foretog sig noget. På mandens foranledning blev der holdt et møde om sagerne, men efter at Landsskatteretten havde modtaget mandens bemærkninger til mødereferatet, lå sagerne igen uekspederede hen i Landsskatteretten. Da der var gået yderligere 1 år og 1 måned, rykkede manden Landsskatteretten for svar. Under en telefonsamtale med manden i forlængelse af rykkeren beklagede Landsskatteretten den lange sagsbehandlingstid og oplyste at sagerne ville blive fremskyndet. Der skete fortsat ikke noget i sagerne, og manden rykkede igen for svar. På dette tidspunkt havde sagerne været under behandling i Landsskatteretten i henholdsvis 3 år og 10 måneder og 3 år og 6 måneder. 17. juni 2008 2008-13-2 Forvaltningsret: 115.2 115.3 Da manden til sidst henvendte sig til ombudsmanden, havde sagerne været under behandling i Landsskatteretten i mere end 4 år og var endnu ikke afsluttede. Landsskatteretten beklagede meget den lange sagsbehandlingstid over for ombudsmanden og beklagede også at manden siden mødet ikke regelmæssigt var blevet orienteret om sagsbehandlingen. Ombudsmanden mente det var overordentlig kritisabelt at Landsskatterettens behandling af sagen efter mere end 4 år ikke var afsluttet, og at Landsskatteretten i hele forløbet havde undladt at underrette manden om at sagernes behandling trak ud, og hvad årsagen var til det.

Ombudsmanden kritiserede også at Landsskatteretten ikke havde lavet notat om en telefonsamtale som ifølge Landsskatteretten havde fundet sted på baggrund af en af mandens rykkere. (J.nr. 2007-3804-200). Ombudsmandens udtalelse Indledningsvis gør jeg opmærksom på at min undersøgelse af Landsskatterettens sagsbehandlingstid i de 2 sager angår den tid Landsskatteretten havde anvendt til behandling af sagerne da jeg i brev af 9. november 2007 bad Landsskatteretten om en udtalelse i sagen. Landsskatterettens efterfølgende sagsbehandling indgår ikke i min undersøgelse. Der er ikke i forvaltningsloven fastsat generelle bestemmelser om en myndigheds sagsbehandlingstid. Spørgsmålet om hvornår den forløbne tid overskrider det acceptable, kan derfor ikke besvares generelt. Ud over den samlede sagsbehandlingstid må man tage andre forhold i betragtning, herunder sagens karakter, omfanget af de undersøgelser myndigheden skal foretage, den sædvanlige sagsbehandlingstid samt de løbende ekspeditioner i sagen. Punkterne 206-208 i Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven har følgende ordlyd: 206. Hvis en forvaltningsmyndighed som følge af sagens karakter eller den almindelige sagsbehandlingstid for den pågældende myndighed ikke kan træffe afgørelse inden kortere tid efter sagens modtagelse, bør myndigheden give den, der er part i sagen, underretning om, hvorpå sagen beror og så vidt muligt oplysning om, hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan foreligge. 207. Myndigheden bør endvidere give den, der er part i sagen, underretning, når behandlingen af den konkrete sag på grund af særlige omstændigheder vil tage længere tid end sædvanligt. 2/2

208. Rykkerskrivelser fra den, der er part i sagen, og som er rimeligt begrundet i sagsbehandlingstiden, bør i almindelighed besvares med det samme. Besvarelsen bør indeholde oplysning om, hvorpå sagen beror og så vidt muligt oplysning om, hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan foreligge. Efter min gennemgang af sagerne mener jeg at Landsskatterettens behandling af sagerne, herunder sagsbehandlingstiden, samlet set er overordentlig kritisabel. Da jeg den 7. november 2007 modtog din klage, havde sagen om skatteansættelse for selskabet (B) ApS været under behandling i Landsskatteretten i 4 år og 4 måneder og sagen om din skatteansættelse i 4 år. Landsskatteretten havde på det tidspunkt endnu ikke afsluttet behandlingen af sagerne. Landsskatteretten havde ved modtagelsen (henholdsvis i juli 2003 og i november 2003) af klagerne i de 2 skattesager oplyst dig om at Landsskatterettens sagsbehandlingstid på daværende tidspunkt var 9-15 måneder. Som det fremgår af sagsfremstillingen sidst i dette brev, henlå skattesagerne uekspederede fra den 1. december 2003 til 31. januar 2005, dvs. en periode på 1 år og 2 måneder. Efter enkelte sagsbehandlingsskridt i tilknytning til det møde der blev holdt den 14. februar 2005 om de 2 skattesager, henlå sagerne uekspederet fra den 28. februar 2005 til den 30. maj 2007, dvs. i 2 år og 3 måneder alene afbrudt af din rykker af 22. marts 2006 og en efterfølgende telefonisk kontakt mellem dig og Landsskatteretten (hvor jeg forstår at Landsskatteretten mundtligt besvarede rykkeren). Sagerne har således samlet ligget uekspederet i Landsskatteretten i 3 år og 5 måneder. 3/2

Landsskatteretten har i udtalelsen af 28. november 2007 til mig tilkendegivet at det er meget beklageligt at sagsbehandlingstiden i begge sager har været meget lang. Landsskatteretten har desuden beklaget at du i tiden fra mødet den 14. februar 2005 og fremefter ikke er blevet holdt tilstrækkelig systematisk orienteret om sagsbehandlingen. Landsskatteretten har henvist til manglende ressourcer som hovedårsagen til de lange perioder sagerne har ligget hen uekspederet. Landsskatteretten mener dog nu at sagerne burde have været prioriteret på et tidligere tidspunkt, og at det kun kan beklages at dette ikke skete. Landsskatteretten har desuden i udtalelsen af 28. november 2007 til mig oplyst at det skyldes overvejelser om et kompetencespørgsmål at sagernes behandling fra sommeren 2007 trak yderligere ud. Efter min opfattelse er det overordentlig kritisabelt at Landsskatteretten uanset sparsomme ressourcer efter mere end 4 år ikke havde afsluttet sagernes behandling, og at Landsskatteretten i hele forløbet har undladt at underrette dig om at sagernes behandling trak ud, og hvad årsagen var til det. Hvis sagen i den sidste fase af behandlingen ventede på en afklaring af et kompetencespørgsmål, havde det efter min opfattelse været naturligt at underrette dig om dette. Jeg mener det er meget beklageligt at dette ikke skete, særligt i betragtning af den tid Landsskatteretten allerede havde haft sagerne under behandling. Endelig mener jeg også at det er beklageligt at Landsskatteretten ikke lavede et notat om de(n) telefonsamtale(r) Landsskatteretten har oplyst fandt sted efter at Landsskatteretten modtog din rykker af 22. marts 2006. Samlet er det min opfattelse at Landsskatterettens behandling af sagerne, herunder sagsbehandlingstiden, frem til den 9. november 2007, hvor jeg bad Landsskatteretten om en udtalelse, har været overordentlig kritisabel. 4/2

Sagsfremstilling Det fremgår af sagsakterne i de 2 skattesager at X Kommune den 24. april 2003 traf afgørelse om ændring af selskabet B ApS skatteansættelse for indkomståret 2001. Ændringen angik vurderingen af handelsprisen (med deraf følgende ændring af selskabets driftsmiddelkonto) for den bil B ApS solgte til A i indkomståret 2001. Det fremgår også at X Kommune (ligeledes den 24. april 2003) traf afgørelse om ændring af A s skatteansættelse for indkomstårene 2000 og 2001. Ændringerne for indkomstårene 2000 og 2001 angik beskatning af værdien af fri bil. For indkomståret 2001 angik ændringen også beskatning af maskeret udlodning i forbindelse med A s køb af bilen som B ApS solgte til A. Landsskatterettens behandling af skattesagen om selskabet B ApS I brev af 7. juli 2003 klagede A på vegne af B ApS til Landsskatteretten over kommunens afgørelse om ændring af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2001. A gjorde i klagen Landsskatteretten opmærksom på at repræsentanter for selskabet ønskede at give møde personligt for Landsskatteretten. Landsskatteretten sendte den 9. juli 2003 en anerkendelse til A for modtagelsen af hans klage. Den 16. juli 2003 sendte Landsskatteretten sagen i høring hos X Kommune og oplyste samtidig A om høringen. Landsskatteretten oplyste også at sagsbehandlingstiden på det tidspunkt var 9-15 måneder, og at den kunne blive længere hvis der eksempelvis var bedt om personlig forhandling eller behandlingen af sagen krævede at der skulle foretages særlige undersøgelser. Den 21. august 2003 modtog Landsskatteretten X Kommunes udtalelse af 19. august 2003 og akterne i sagen om B ApS skatteansættelse for indkomståret 2001. 5/2

Den 11. november 2003 sendte Landsskatteretten A en kopi af X Kommunes udtalelse af 19. august 2003 og bad om A s eventuelle bemærkninger inden 14 dage. Den 14. november 2003 ringede A til Landsskatteretten og bad om at skattesagen om B ApS blev behandlet sammen med A s personlige skattesag. Landsskatteretten ringede tilbage til A den 17. november 2003 og bekræftede at sagerne ville blive behandlet samlet. Landsskatteretten modtog samme dag A s bemærkninger til X Kommunes udtalelse af 19. august 2003 i skattesagen om B ApS og A s supplerende oplysninger i samme skattesag. Landsskatterettens behandling af A s skattesag Som nævnt indledningsvis traf X Kommune den 24. april 2003 afgørelse om ændring af A s skatteansættelse for indkomstårene 2000 og 2001. A klagede over denne afgørelse til X Skatteankenævn. Skatteankenævnet traf den 10. september 2003 afgørelse i sagen og kom til samme resultat som X Kommune. Landsskatteretten modtog den 4. november 2003 A s klage over skatteankenævnets afgørelse af 10. september 2003 i A s skattesag. A skrev i sin klage at han ønskede at hans skattesag blev behandlet sammen med skattesagen om hans virksomhed, B ApS. Landsskatteretten bad den 4. november 2003 A om at sende den afgørelse som han klagede over, og den sagsfremstilling som var udarbejdet i sagen. Landsskatteretten modtog materialet den 7. november 2003. Den 12. november 2003 skrev Landsskatteretten igen til A. Som i sagen om B ApS oplyste Landsskatteretten A om at sagsbehandlingstiden var 9-15 måneder, og at den kunne blive længere hvis der eksempelvis var bedt om personlig forhandling eller sagens behandling krævede at der skulle foretages særlige undersøgelser. 6/2

Landsskatteretten sendte den 12. november 2003 A s skattesag til høring hos skatteankenævnet. Som nævnt ovenfor bekræftede Landsskatteretten den 17. november 2003 over for A at hans personlige skattesag ville blive behandlet sammen med sagen om B ApS. Den 1. december 2003 sendte X Kommune sagsakterne i A s personlige skattesag til Landsskatteretten. Landsskatterettens samtidige behandling af skattesagen om selskabet B ApS og skattesagen om A personligt Landsskatteretten har oplyst at skattesagen om B ApS og skattesagen om A personligt i en periode, efter at A havde fået bekræftet at sagerne ville blive behandlet sammen, som følge af sagspresset afventede at sagsbehandlingen blev påbegyndt. Det fremgår af de 2 sager at Landsskatteretten ikke foretog nogen sagsbehandlingsskridt i perioden fra Landsskatteretten modtog sagsakterne den 1. december 2003, til A den 31. januar 2005 henvendte sig til Landsskatteretten. Det vil sige en periode på 1 år og 2 måneder. Den 31. januar 2005 og 1. februar 2005 sendte A pr. e-mail til Landsskatteretten et forslag til en dato (14. februar 2005) for et møde mellem A, hans bisiddere og Landsskatteretten. I e-mail af 7. februar 2005 og i brev af 8. februar 2005 skrev Landsskatteretten at mødet kunne afholdes den 14. februar 2005. Mødet blev afholdt den 14. februar 2005, og Landsskatteretten sendte samme dag et mødereferat til A og bad om hans eventuelle bemærkninger til det. Den 28. februar 2005 modtog Landsskatteretten A s bemærkninger til mødereferatet og yderligere supplerende oplysninger til de 2 skattesager. 7/2

Sagerne lå herefter igen i Landsskatteretten uden at der blev foretaget ekspeditioner i dem denne gang i en periode på 1 år og 1 måned. Den 22. marts 2006 rykkede A i en e-mail Landsskatteretten for en afgørelse i de 2 skattesager. Han bad om at få oplyst hvornår han kunne forvente afgørelserne. Han skrev også at en sagsbehandlingstid på 2 år og 4 måneder var lang og langt over den gennemsnitlige sagsbehandlingstid der var oplyst om på Landsskatterettens hjemmeside. Landsskatteretten har i udtalelsen af 28. november 2007 oplyst at A i forlængelse af rykkeren telefonisk blev oplyst om at sagsforberedelsen endnu ikke var afsluttet, og der næppe heller kunne forventes en afgørelse inden for ganske kort tid, men at kontoret ville forsøge at få sagen fremmet til afgørelse inden for overskuelig tid. Der ligger ikke i sagerne notat om at A s rykker blev besvaret telefonisk. Den 30. maj 2007 modtog Landsskatteretten A s brev af 28. maj 2007 hvor han på ny rykkede for en afgørelse af de 2 skattesager. På det tidspunkt havde sagerne været under behandling i Landsskatteretten i henholdsvis 3 år og 10 måneder og 3 år og 6 måneder. I brev af 9. juli 2007 beklagede Landsskatteretten at A ikke tidligere havde modtaget svar på sit brev af 28. maj 2007. Landskatteretten beklagede også den lange sagsbehandlingstid og oplyste at A formentlig [kunne] forvente en afgørelse inden for to måneder. I brev af 4. november 2007 (som jeg modtog den 7. november 2007) klagede A til mig over Landsskatterettens sagsbehandlingstid i de 2 skattesager. Jeg bad den 9. november 2007 Landsskatteretten om en udtalelse om den tid Landsskatteretten indtil da havde anvendt til sagernes behandling. Landsskatteretten udtalte den 28. november 2007 bl.a. følgende: Der er ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiden i begge sager desværre har været meget lang, og det er beklageligt. 8/2

I tiden fra mødet den 14. februar 2005 og fremefter er A og B ApS beklageligvis heller ikke blevet holdt tilstrækkeligt systematisk orienteret om sagsbehandlingen. Som Landsskatteretten også påpegede i forbindelse med Folketingets Ombudsmands undersøgelse af 40 klagesager fra retten, har ressourcerne i perioden til tider været begrænsede, hvilket har forlænget sagsbehandlingstiden i retten, jf. Landsskatterettens udtalelse gengivet p. 139-140 i Folketingets Ombudsmands endelige redegørelse om behandlingen af 40 klagesager i Landsskatteretten af 27. juni 2007. Dette forhold har haft væsentlig indflydelse på sagsbehandlingstiden i de to konkrete sager. Sagerne burde dog have været prioriteret på et tidligere tidspunkt, og det kan kun beklages, at det ikke skete. For så vidt angår perioden fra umiddelbart før kontorets brev af 9. juli 2007 og indtil nu bemærkes, at forklaringen på den yderligere forsinkelse af sagsbehandlingen beror på et lidt specielt forhold. Et af spørgsmålene i begge sager er således fastsættelse af en overdragelsessum for en personbil ved salg af bilen fra B ApS til A. På dette punkt er der formentlig et kompetenceproblem, idet overdragelsen af bilen efter kontorets vurdering er omfattet af dagældende afskrivningslovs 45, og den heri indeholdte afvigende klagestruktur. Kontoret mener derfor ikke, at skatteankenævnet havde kompetence til at træffe afgørelse om bilens værdi på overdragelsestidspunktet i A s personlige sag. Spørgsmålet har været drøftet i kontoret i flere omgange, men efter Folketingets Ombudsmands endelige redegørelse om behandlingen af 40 klagesager i Landsskatteretten af 27. juni 2007 blev problemstillingen på ny drøftet, hvilket skal ses i lyset af den holdning, som fremgår af redegørelsens p. 191-192 og p. 37-44. På baggrund af redegørelsen anså kontoret sig forpligtet til ex officio at behandle spørgsmålet om kompetence, og det forlængede desværre sagsforberedelsen yderligere. 9/2

Den 14. december 2007 sendte jeg Landsskatterettens udtalelse til A og bad om hans eventuelle bemærkninger inden 4 uger. A har ikke indsendt bemærkninger til udtalelsen. Den 21. januar 2008 modtog jeg Landsskatterettens brev af 18. januar 2008 vedlagt kopi af Landsskatterettens kendelser af 16. januar 2008. Det fremgår bl.a. at Landskatteretten i A s ligningssag nedsatte værdien af fri bil til 0 kr. i indkomstårene 2000 og 2001 og nedsatte maskeret udlodning til 0 kr. i indkomståret 2001. I selskabets sag ansatte Landsskatteretten driftsmiddelsaldoen for indkomståret 2001 til det selvangivne. 10/2