Diskrete fordelinger. Fire vigtige diskrete fordelinger: 1. Uniform fordeling (diskret) 2. Binomial fordeling. 3. Hyper-geometrisk fordeling

Relaterede dokumenter
Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Elementær sandsynlighedsregning

Elementær sandsynlighedsregning

Bernoulli og binomial fordelingerne Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen

Binomialfordelingen. X ~ bin(n,p): X = antal "succeser" i n uafhængige forsøg, der alle har samme sandsynlighed p for at ende med succes.

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Oversigt. Course 02402/02323 Introducerende Statistik. Forelæsning 2: Stokastisk variabel og diskrete fordelinger

Oversigt. Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Stokastisk variabel og diskrete fordelinger

Teoretisk Statistik, 13 april, 2005

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007

Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger. Per Bruun Brockhoff. Stokastiske Variable

Modul 2: Sandsynlighedsmodeller og diskrete stokastiske variable

Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Stokastisk variabel og diskrete fordelinger. Peder Bacher

Statistik Lektion 2. Betinget sandsynlighed Bayes regel Diskrete stokastiske variable Middelværdi og varians for diskret SV Binomialfordelingen

Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede

Sandsynlighedsregning

Vejledende løsninger til opgaver i kapitel 6

Repetition. Diskrete stokastiske variable. Kontinuerte stokastiske variable

Note om Monte Carlo metoden

Statistik. Hjemmeside: kkb. Statistik - lektion 1 p.1/22


Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen

Binomial fordeling. n f (x) = p x (1 p) n x. x = 0, 1, 2,...,n = x. x x!(n x)! Eksempler. Middelværdi np og varians np(1 p). 2/

Stikprøver og stikprøve fordelinger. Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader

Landmålingens fejlteori - Sandsynlighedsregning - Lektion 1

Løsninger til kapitel 5

Sandsynlighedsregning

Karakteristiske funktioner og Den Centrale Grænseværdisætning

Hvad skal vi lave i dag?

02402 Vejledende løsninger til hjemmeopgaver og øvelser i kapitel 4

4 Sandsynlighedsfordelinger og approksimationer

Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger

Sandsynlighed og Statistik

Opgaver i sandsynlighedsregning

Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)

INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c

Kombinatorik. Eksempel 2: En mand har 7 par bukser og 10 skjorter. Skal han både vælge en skjorte og et par bukser, så har han 10. 7=70 mulige valg.

Program. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians. Eksempler fra sidst. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål

Teoretisk Statistik, 16. februar Generel teori,repetition

CIVILINGENIØREKSAMEN Side 1 af 18 sider. Skriftlig prøve, den: PQ. juli 200Z Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

Løsning til eksaminen d. 29. maj 2009

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x)

Løsning til prøveeksamen 1

Statistik Lektion 3. Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen

02402 Vejledende løsninger til hjemmeopgaver og øvelser, Uge 4

Løsning til eksamen 16/

Definition: Normalfordelingen. siges at være normalfordelt med middelværdi µ og varians σ 2, hvor µ og σ er reelle tal og σ > 0.

Landmålingens fejlteori - Lektion 2. Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ. Definition: Normalfordelingen

Landmålingens fejlteori - Lektion 2 - Transformation af stokastiske variable

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag susanne

Tema. Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber.

1/41. 2/41 Landmålingens fejlteori - Lektion 1 - Kontinuerte stokastiske variable

Binomialfordelingen. Binomialfordelingen. Binomialfordelingen

Sandsynlighedsregning 2. forelæsning Bo Friis Nielsen

2. Ved et roulettespil kan man vinde 0,10,100, 500 og 1000 kr. Sandsynligheden for gevinsterne ses af følgende skema:

CIVILINGENIØREKSAMEN. Side 1 af 19 sider. Skriftlig prøve, den: 20. december 2006 Kursus nr : Kursus navn: Sandsynlighedsregning

Sandsynlighedsregning

Introduktion til Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Peder Bacher

CIVILINGENIØREKSAMEN Side 1 af 18 sider. Skriftlig prøve, den: XY. december 200Z Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)

Uge 10 Teoretisk Statistik 1. marts 2004

Statistik Lektion 2. Uafhængighed Stokastiske Variable Sandsynlighedsfordeling Middelværdi og Varians for Stok. Var.

hvor a og b er konstanter. Ved middelværdidannelse fås videre

Transkript:

Disrete fordelinger Fire vigtige disrete fordelinger: 1. Uniform fordeling (disret) 2. Binomial fordeling 3. Hyper-geometris fordeling 4. Poisson fordeling 1

Uniform fordeling Definition Esperiment med lige sandsynlige udfald. Definition: Lad X: S R være en disret stoastis variabel. Hvis aldes fordelingen af X en (disret) uniform fordeling eller ligefordeling. 2 P(X = ) = P(X = ) = LP(X = ) = 1 1 2 2 Sandsynlighedsfuntion: Fordelingsfuntion: 1 f( : ) = F( : ) = for for = = 1 1, 1 2,, K, 2, K,

Uniform fordeling Esempel Esempel: Kast med terning f() 0.4 0.3 0.2 0.1 X: # øjne 1 2 3 4 5 6 Middelværdi: 1+2+3+4+5+6 E(X) = = 3.5 6 Varians: Var(X) = = (1-3.5) 2 + + (6-3.5) 2 35 12 6 3 Sandsynlighedsfuntion: Fordelingsfuntion: 1 f( : 6) = 6 F( : 6) = 6 for = 1,2, K,6 for = 1,2, K,6

Uniform fordeling Middelværdi & varians Sætning: Lad X være uniform fordelt med mulige udfald 1, 2,, Da gælder i i= 1 middelværdi af X: E(X) = μ = varians af X: Var(X) = i= 1 ( i μ) 2 4

Binomial fordeling Bernoulli proces Gentagelse af forsøg med to mulige udfald. Bernoulli proces: 1. Esperimentet består af n gentagelser af samme forsøg. 2. Hvert forsøg har 2 mulige udfald: succes eller fiaso, også aldet et Bernoulli forsøg. 3. P( succes ) = p er ens for alle forsøg. 4. Forsøgene er uafhængige. 5

Binomial fordeling Bernoulli proces Definition: Lad den stoastise variabel X angive antal succes er i n Bernoulli forsøg. Fordelingen af X aldes en binomial fordeling med antalsparameter n og sandsynlighedsparameter p, hvor p = P( succes ). Notation: X ~ bn(n,p) 6

Binomial fordeling Sandsynligheds- & fordelingsfuntion Sætning: Hvis X ~ bn( n, p ), så har X sandsynlighedsfuntion n n b(;n,p) = P(X = ) = p (1 p), = 0,1,2, K,n n!!(n )! og fordelingsfuntion B(;n,p) = P(X ) = b(t;n,p), t= 0 = 0,1,2, K,n (se TabelA.1) 7

Binomial fordeling Opgave BILKA har mulighed for at afvise et parti batterier, hvis de ie opfylder BILKA s accept-politi: Der udtages en stiprøve på 20 batterier: Hvis ét eller flere batterier ie virer, asseres hele partiet. Antag, der modtages et parti, hvor 10% ie virer. 1. Hvad er sandsynligheden for, at hele partiet asseres? 2. Hvad er sandsynligheden for, at højst 3 ie virer? 8

Binomial fordeling Middelværdi & varians Sætning: Hvis X ~ bn(n,p), så er middelværdi af X: varians af X: E(X) = np Var(X) = np(1-p) Esemplet fra før: Hvad er det forventede antal batterier, der ie virer? 9

Hyper-geometris fordeling Hyper-geometris forsøg Hyper-geometris forsøg: 1. n elementer udtages ud af N elementer uden tilbagelægning. 2. af de N elementer er succes er og N- er fiaso er Bemær!! I modsætning til binomial fordeling er det uden tilbagelægning og forsøgene ie uafhængige. Bruges ofte i valitetsontrol. 10

Hyper-geometris fordeling Definition Definition: Lad den stoastise variabel X angive antal succes er i et hyper-geometris forsøg, hvor der udtages n elementer ud af N elementer, hvoraf er succes er og N-er fiaso er. Fordelingen af X aldes en hyper-geometris fordeling. Notation: X ~ hg(n,n,) 11

Hyper-geometris fordeling sandsynligheds- og fordelingsfuntion Sætning: Hvis X ~ hg( N, n, ), så har X sandsynlighedsfuntion N n h(;n,n,) P(X ) = = =, = 0,1,2, K,n N og fordelingsfuntion n H(;N,n,) = P(X ) = h(t;n,n,), t= 0 = 0,1,2, K,n 12

Hyper-geometris fordeling Opgave Føte modtager et parti batterier på 40 sty. Partiet er uacceptabelt, hvis 3 eller flere batterier er defete. Stiprøveplan: udtag 5 batterier. Hvis et batteri ie virer, asseres hele partiet. Hvad er sandsynligheden for, at netop et batteri ie virer, hvis der er 3 defete i hele partiet? Er det en god stiprøveplan? 13

Hyper-geometris fordeling Middelværdi & varians Sætning: Hvis X ~ hg(n,n,), så er middelværdi af X: varians af X: n E(X) = N N n Var(X) = N 1 n N 1 N 14

Poisson fordeling Poisson proces Esperiment, hvor samme hændelse observeres i et tidsinterval. Poisson proces: 1. # hændelsen indtræffer i [a,b] er uafhængigt # hændelsen indtræffer i [c,d], hvor a<b<c<d 2. Sandsynligheden for 1 hændelse i et lille tidsinterval [a, a + ε ] er proportional med ε. 3. Sandsynligheden for mere end 1 hændelse i lille tidsinterval tæt på 0. } No memory 15

Poisson fordeling Definition Definition: Lad den stoastise variabel X angive antal hændelser i tidsintervallet t fra en Poisson proces, hvor gennemsnitlig # hændelser pr. tidsenhed er λ. Fordelingen af X aldes en Poisson fordeling med parameter μ = λt. Notation: X ~ pois(μ), hvor μ = λt 16

Poisson fordeling Sandsynligheds- & fordelingsfuntion Sætning: Hvis X ~ pois(μ), så har X sandsynlighedsfuntion p(;μ) = P(X = ) = μ e μ!, = 0,1,2,K og fordelingsfuntion P(; μ) = P(X ) = p(t;μ), t= 0 = 0,1,2, K (se TabelA.2) 17

Poissonfordeling Esempler Nogle esempler X ~ pois(μ) : X ~ pois( 2 ) X ~ pois( 4 ) f() 0,4 0,3 0,2 f() 0,4 0,3 0,2 0,1 0,1 0 =0 =1 =2 =3 =4 =5 =6 =7 0 =0 =2 =4 =6 =8 18

Poissonfordeling Middelværdi & varians Sætning: Hvis X ~ pois(μ), så er middelværdi af X: varians af X: E(X) = μ Var(X) = μ 19

Poissonfordeling Opgave Netto har lavet lidt research: På hverdagsformiddage ommer der gennemsnitlig 3 under minuttet. 1. Hvad er sandsynligheden for, at der ommer 2 under mellem 11.38-11.39? 2. Hvad er sandsynligheden for, at der ommer mindst 2 under i det samme interval? 3. Hvad er sandsynligheden for, at der ommer mindst 10 under mellem 10.05-10.10? 20