Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering ved Århus Universitetshospital varetager behandling, pleje, uddannelse og forskning indenfor øjensygdomme på regionalt, nationalt og internationalt niveau. Afdelingen er beliggende på NBG, bygning 10, 2.sal, og er en del af Neurocentret. Øjenafdelingen består af ambulatorie/klinikker, en sammedagskirurgisk enhed, en operationsafdeling og forskningsenheden. Der er ingen sengeafdeling, da kun få patienter har behov for indlæggelse. De få der har behov indlægges henholdsvis på Neurologisk afd. F og på Patienthotellet. Samarbejdsrelationer Øjenspecialet er organiseret i tværfaglige (plejepersonale, sekretærer, læger, optikere) diagnoserelaterede teams, som samarbejder om at sikre høj faglig kvalitet, sammenhængende patientforløb og yde omsorg og respekt til patienten. Tværsektorielt samarbejdes der med anæstesiologisk afdeling herunder opvågningsafsnittet, radiologisk afd., medicinsk endokrinologisk afd., klinisk biokemisk afdeling, patienthotellet og neurologisk afd. Ligeledes samarbejdes der med den kommunale hjemmepleje, Center for syn og kommunikation i Region Midt, Dansk Blindesamfund, Institut for blinde og svagsynede og med okularister (laver øjenproteser). Patient/borger kategorier Afdelingen modtager patienter til undersøgelse og behandling af kirurgiske og medicinske sygdomme, hvor den overvejende behandling er operation. Patientgruppen fordeler sig aldersmæssigt fra børn til voksne. Alle aldersgrupper er repræsenteret. Patienterne kommer til planlagte undersøgelser, behandlinger og kontroller eller kommer akut på grund af pludselig opstået øjensygdom. Centrale kliniske problemstillinger Øjenafdelingen har et meget stort patientflow. Kompleksiteten i patientforløbene varierer afhængig af patientforløbets hastighed (akut, planlagt ), omfanget af patientens øjenmæssige sundhedsproblem og samlede sundhedsproblemer (diabetes mellitus, demens, parkinson og hjerneblødning) samt patientgruppers særlige behov (børn og ældre). Eks. på konkrete komplekse kliniske patientsituationer: Patienter med fysiologiske problemer (sansning) i relation til akut opstået synstab ved svære øjentraumer og vaskulære lidelser. Patienter børn/voksne med psykosociale problemer som sorg/krise samt problemer knyttet til bodyimage og compliance i relation til cancer i øjet, fjernelse af øjet og kroniske øjensygdomme. Patienter med problemstillinger omkring mestring i forhold til ændret livskvalitet, ændret arbejdssituation, præoperativ usikkerhed og donorhornhinde. Problemstillinger omkring vejledning og undervisning i relation til tilpasning af øjenprotese samt kontinuerlig og varig medicinering ved kroniske øjensygdomme. Øjenafdelingens organisationsform er tværfaglige teams, og deres samspil omkring behandling og pleje er Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 9

den overordnede ramme for den daglige ledelse af sygeplejen indenfor de enkelte team. Patienterne har komplekse behov, disse er relateret indbyrdes og kan ikke løses fragmenteret, uafhængig af hinanden. Eksempler på konkrete problemstillinger knyttet til at prioritere, koordinere, delegere og udvikle sygepleje : Overblik, vurdering og prioritering af teamets sygeplejefaglige arbejdsopgaver. Konstruktive dialoger omkring kvalitetsudvikling/- sikring indenfor sygeplejefaglige problemstillinger med anvendelse af ens faglige skøn og kritisk stillingtagen. Prioritering, koordinering og delegering af sygeplejen i teamet ud fra plejepersonalets kompetencer. Tværfagligt samspil og dialog omkring den enkelte patients samlede sundhedsbehov. Tværfaglig dialog og koordinering omkring teamets tværfaglige aktiviteter og personaleressourcer. Tværfaglige og tværsektorielle forhold I afsnittet er personalesammensætningen i plejegruppen sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og sygehjælpere. Derudover er der ansat læger, optikere, optometrister, bioanalytikere, sekretærer, dataloger, biologer og it-teknikere. Den kliniske vejleder har ansvaret for den daglige løbende undervisning og vejledning til de sygeplejestuderende. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske sidder i en stabsfunktion, og er overordnet ansvarlig for planlægning af den kliniske undervisning. Derudover er der en udviklingssygeplejerske, som er medansvarlig for implementering og udvikling af sygeplejefaglige tiltag så som kompetenceudvikling, dokumentation, monitorering, kliniske retningslinier og Den Danske Kvalitetsmodel. I øjenafdelingen varetages uddannelses- og udviklingsfunktionen af samme person. I øjenafdelingen er der derudover sygeplejersker med specielle funktioner, og som har et særligt ansvar for: Hygiejne Medicin Dokumentation af sygeplejen Udvikling af sygeplejen Koordinering af sygeplejeressourcerne i ambulatoriet/klinikkerne Kontaktperson til hotellet Kontaktperson til Neurologisk afd. F Sygeplejen i afsnittet er tilrettelagt i forhold til kortidssygepleje og accelererende patientforløb, hvor høj kvalitet, sammenhængende forløb, respekt og omsorg er søgt efterlevet igennem bl.a. kontaktsygeplejerskefunktionen og tværfaglige teams. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Øjenafdelingen modtager såvel akutte som indkaldte patienter med midlertidige eller varige øjensygdomme. Afdelingen har over 40.000 patientkontakter årligt. En stor del af patienterne får foretaget et operativt indgreb, forudgået af en ambulant forundersøgelse og efterfølgende ambulante kontroller. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 9

Næsten alle operationer og behandlinger fortages ambulant. En mindre del patienter får fortaget operationer, som kræver indlæggelse. Indlæggelserne er ofte af kortere varighed. Gennemsnitlig indlæggelsestid er ca. 2 dage. Længerevarende ambulante patientforløb varierer fra måneder til år. Det drejer sig om patienter, som får foretaget komplicerede øjenoperationer efter traumer og cancer eller som har kroniske øjensygdomme. Afdelingen udfører højt specialiserede funktioner og har landscenter for cancerbehandlingen i øjet hos børn, ligesom flere regioner henviser voksne med cancer i øjet til afdelingen. Landets eneste hornhindebank er lokaliseret på afdelingen, hvorfor den overvejende del af landets hornhindetransplantationer foretages på afdelingen. Herudover henvises en betydelig antal patienter fra flere regioner til kirurgisk behandling af refraktionsanormalier, specielt nærsynethed. Ligeledes henvises børn med medfødt grå og grøn stær fra flere regioner til kirurgisk behandling. Sygeplejefaglige opgaver En stor del af sygeplejen er af behandlende karakter og stiler mod at sikre patienten en pleje og behandling på et højt fagligt niveau. Der er ligeledes sygeplejeopgaver af forebyggende karakter, som bl.a. stiler mod at sikre patienten mod infektion. Sygeplejeopgaver af rehabiliterende karakter vægtes ligeledes, og stiler mod at styrke og bevare patientens egenomsorgskapacitet efter behandling. De lindrende sygeplejeopgaver, som bevarelse af patientens integritet og værdighed indgår som nødvendige og selvfølgelige omsorgsstrategier i al vores sygepleje. Læringsmuligheder I samarbejde med patienten og dennes netværk og med udgang i patientens identitet, integritet og opfattelse af sygdom og sundhed, gældende etiske regler samt regler om patientsikkerhed vil følgende læringsudbytte for den studerende selvstændigt kunne nås: Systematisk dataindsamling, sortering og vurdering samt identifikation af habituelle og aktuelle sygeplejeproblemer hos såvel indkaldte som akutte patienter. Dataindsamling sker gennem samtale med patient/pårørende, gennem den tværfaglige elektroniske patientjournal og understøttes gennem inddragelse af relevant national og international viden. Planlægning, koordinering, intervention, dokumentation, evaluering og justering af plejen hos grupper af patienter i undersøgelses- og behandlingsforløbet, hvor kompleksiteten i sygeplejeproblemerne er høj. Kompleksitet i forhold til patientforløb med kan have sammenhæng med overgang mellem afsnit, hastighed i behandlingsforløbet (akut, kronisk), sundhedsproblemernes omfang og kompleksitet hos patienten samt være knyttet til specifikke befolkningsgruppers særlige behov (børn, ældre). Skriftligt og mundtligt formidling, argumentation og dokumentation af den planlagte, udførte, evaluerede og evt. justerede sygepleje i samarbejde med andre fagpersoner og i afdelingens tværfaglige elektroniske patientjournal. Planlægning og koordinering af indlæggelses- og udskrivelsesfasen med udgang i patientens samlede sundhedsproblemer og sociale netværk. Kontakt til sengeafdeling i Neurologisk afdeling F samt udarbejdelse af sygeplejejournal indeholdende de sygeplejefaglige problemstillinger herunder konkrete øjenobservationer, medicinadministration og dispensering. Kontakt til hjemmeplejen vedrørende hjælpeforanstaltninger, samt udarbejdelse af sygeplejeepikrise til hjemmesygeplejersken i forhold til patientens habituelle og aktuelle sundhedstilstand. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 9

Prioritering, koordinering og delegering af teamets daglige arbejde med udgang i plejepersonalets kompetencer og ansvarsområde. Medvirke i vurdering og justering af den udførte sygepleje i teamet med henblik på at sikre og udvikle et højt fagligt niveau. Centrale instrumentelle og komplekse sygeplejehandlinger Pleje af patient med komplekse sundhedsproblemer til forundersøgelse før øjenoperation: Optagelse af anamnese, medicinering, allergi, habituel og aktuelle funktionsevne hos patienten. Måling og vurdering af synsstyrken, måling af øjentryk, måling af hornhindekrumning, måling af kammerdybden, måling af akselængden, perimetri. Måling og vurdering af vitale værdier herunder BT, puls, respiration, temperatur, saturation, bevidsthedsniveau, vægt og blodsukker. Planlægning og vurdering af præoperative blodprøver og EKG efter gældende standard. Planlægning og rekvisition af anæstesitilsyn samt opfølgning på ordinationer som medicinsk tilsyn og lægefaglige epikriser fra andre afdelinger/sygehuse. Planlægge behandlingsforløbet i samarbejde med patienten og dennes pårørende. Samtale/kommunikation med patienter/pårørende der er angste og i krise. Understøtte patienter i mestring af deres sundhedsmæssige situation. Pleje af patient med komplekse sundhedsproblemer til øjenoperation: PRÆOPERATIVT Opdatering og vurdering af patientens habituelle og aktuelle funktionsevne. Klargøring af patient med eksempelvis diabetes mellitus til øjenoperation i generel anæstesi. Blodsukkermåling og vurdering, præmedicinering incl. insulindosering med opsætning af i.v. infusionsvæske og dråbetæller. Efter observation og vurdering af patienten og i henhold til de gældende standarder måles vitale værdier. Efter gældende hygiejniske instruks afvaskes øjenomgivelserne og der dryppes præoperativ. Vejlede/informere patient med henblik på at understøtte mestring ved usikkerhed og nervøsitet før indgrebet. PEROPERATIVT Fremstilling og assistance ved øjenoperationer. Kirurgisk håndvask, usteril/steril påklædning, desinfektion og sterilisation af utensilier inklusiv pakning, kontrolmetoder, udpakning og medicinadministration. Observation og vurdering af patienten aktuelle almene tilstand under operationen. Understøtte patienten i mestring af operationssituationen. POSTOPERATIVT Modtagelse og vurdering af patients aktuelle funktionsevne efter operation i generel anæstesi. Observation og vurdering af paientens vitale værdier (hud, farve, bevidsthed, BT, puls, respiration, temperatur, vandladning og blodsukker) Observation og vurdering af risiko for infektion når patientens hudbarriere er brudt ved drop, dræn og operationssår. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 9

Observation og vurdering af blødning fra operationssår. Observation og vurdering af smerter inklusiv medicinadministration og -dispensering. Vejlede/informere patient til udskrivelse med henblik på at understøtte mestring og rehabilitering, herunder forholdsregler, øjenpleje, risiko for infektion, øjendrypning og administration af medicin samt problemstillinger af psykosociale og eksistentielle karakter. KONTROL Modtagelse og opdatering af patientens habituelle og aktuelle funktionsevne. Øjenpleje og øjendrypning. Måling og vurdering af synsstyrken, måling af øjentryk, måling af hornhindekrumning, måling af kammerdybden og måling af akselængden. Øjenlågssuturfjernelse. Vejledning, undervisning i øjenpleje, øjendrypning, isætning/udtagning af øjenprotese og øjenprotesehygiejne Pleje af patient med kronisk øjensygdom og komplekse sundhedsproblemer. understøtte patienter i mestring af deres livssituation med kronisk øjensygdomme. Planlægning og koordinering af sundhedspædagogisk tiltag knyttet til patientens compliance (medicinering, overholdelse af kontroller, levevis). Vejledning/undervisning omkring medicinadministration. Planlægning og koordinering omkring rehabiliterende tiltag i forhold til synshandikap. Pleje af patient med akut opstået øjensygdom og komplekse sundhedsproblemer. Kontinuerlig observation, opdatering og vurdering af patientens habituelle og aktuelle sundhedsproblemer og sygeplejebehov. Måling, vurdering og opfølgning af vitale værdier. Planlægning, koordinering af handlingsplan under undersøgelses- og behandlingsforløbet i samarbejde med andre faggrupper. Måling og vurdering af synsstyrken, måling af øjentryk, måling af hornhindekrumning, måling af kammerdybden, måling af akselængden og perimetri. Podning og rekvirering af blodprøver. Understøtte patienters/pårørendes mestring af den akut kritiske situation. Planlægning og koordinering omkring rehabiliterende tiltag i forhold til synshandikap. Sygeplejeinterventioner knyttet til at lede og kvalitetsudvikle sygepleje: Arbejde og planlægge ud fra forståelsen af Århus Sygehus og afdelingens langsigtede mål og planer. Samarbejde med teamet omkring teamets dagsprogram og sikre at sygeplejeopgaverne uddelegeres i henhold til plejepersonalets kompetencer. Kontinuerlig følge op på og medvirke til at omprioritere arbejdsopgaver i forhold til akut opståede problemstillinger. Koordinering og planlægning af de nærmeste dages kontroller, undersøgelser og operationer i forhold til patienternes mødetider, blodprøvesvar, epikriser og personaleressourcer. Samarbejde med og indgå i en tværfaglig dialog omkring den enkelte patients samlede sundhedsbehov Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 9

og medvirke til at koordinere de samlede tværfaglige interventioner. Indgå i tværfaglig dialog med integration af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden og derigennem medvirke til at sikre et højt fagligt niveau og sammenhæng i teamets forskellige patientforløb. Deltage i udviklings - og implementeringstiltag i relation til sygeplejevirksomheden i afdelingen. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag I afdelingen er der kontinuerligt fokus på udvikling og forskning, hvilket f.eks. viser sig ved at: At afdelingen har en klinisk projektgruppe som arbejder med evidensbasering og monitorering indenfor en klinisk problemstilling. At afdelingen udarbejder og reviderer relevante kliniske instrukser ud fra best praksis. At afdelingen opdaterer og udarbejder tværfaglige patientforløbsbeskrivelser. At afdelingen opdaterer og forbedrer nuværende dokumentationspraksis, der for tiden har fokus på sygeplejeepikrisen. At der for tiden er stor fokus på implementering af Den Danske Kvalitets Models standarder, hvilket indebærer udarbejdelser af nye sygeplejefaglige retningslinjer/instrukser samt justering og opdatering af nuværende sygeplejefaglige instrukser. At der kontinuerlig vil være fokus på selvevaluering og kvalitetforbedringer i forhold til Den Danske Kvalitets Models standarder. Den studerende vil kunne deltage i systematisk litteratursøgning, kritisk læsning af videnskabelige undersøgelser samt i implementeringen (støtte op omkring undervisning og audit) af konkrete kliniske retningslinier, kliniske instrukser og udviklingsprojekter. Den studerende vil kunne deltage i udarbejdelser af nye kliniske retningslinier/instrukser i henhold til Den Danske Kvalitets Models standarder samt justere eksisterende. Det kan blandt andet ske ved opdatering af referencer. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Indenfor den kliniske beslutningstagning i forhold til vurdering- og planlægning vil den gennemgående metode være sygeplejeprocessen. Der anvendes standarder for hygiejne og medicinadministration, diverse kliniske instrukser indenfor konkrete sygeplejefaglige interventioner og observationsskema vedrørende tidlig opsporing af den kritisk syge patient. Der afvikles sygeplejefaglige og tværfaglige konferencer af forskellig karakter, som led i sikring af den kvalitative tværfaglige ydelse. Indenfor er den kliniske kvalitetsudvikling er den gennemgående metode kvalitetsudviklingsprocessen, hvor praksis søges målt, vurderet og forbedret. Audit er et redskab, der anvendes til evaluering af, om afdelingen lever op til de standarder, som der er sat for den kliniske pleje i det daglige. Flere implementeringsmetoder anvendes samtidig (fx audit, feedback og omdeling af skriftligt materiale Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 9

samt gennem møder med afdelingens personale med diskussion af resultater og anvendelse af gode rollemodeller som vejledere i praksis). Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Øjenafdelingen tilbyder 2 forskelligartede kliniske studieforløb på : Et klinisk forløb, som er organiseret på tværs mellem og Medicinsk Endokrinologisk Afdeling (MEA), hvor den studerende i Øjenafdelingen overvejende studerer patienter med diabetiske øjenforandringer. Dette kliniske forløb forudsætter således afvikling af modul 11 på Medicinsk Endokrinologisk Afdeling. Afd. M 11. modul Afd. J 12. modul Et klinisk forløb, hvor er organiseret i sammenhæng med Modul 11 på, hvor den studerende vil kunne opnå større sikkerhed i sygeplejerollen og kompetencestigningen. Dette kliniske forløb vil kunne kombineres på mange måder og beror på en dialog med den studerende vedrørende ønsker til at nå læringsmålene. Afd. J 11. modul Afd. J 12. modul Den kliniske undervisning og vejledning tilrettelægges sådan, at sammenhængen mellem de teoretiske og praktiske kundskaber understøttes. Komplekse patientforløb (patienter med flere sundhedsproblemer, patienter med akutte og kroniske øjensygdomme, børn og ældre) på tværs af afsnit vil karakterisere den studerendes undervisnings- og vejledningsforløb. Der vil være mulighed for at følge de samme patienter igennem deres undersøgelses- og behandlingsforløb. Sygeplejefaglige temaer knyttet til sygeplejeinterventioner, formidling samt etisk og moralske problemstillinger vil ligeledes indgå i den studerendes undervisnings- og vejledningsforløb. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i afdelingen koordinerer og tilrettelægger uddannelsen i klinisk praksis i samarbejde med den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder er ansvarlig for at vurdere de kliniske praksissituationer og deres læringsmæssige værdi set i forhold til den studerendes læringsudbytte. Den klinisk vejleder i afdelingen: Udsender velkomstbrev til den studerende. Sikrer introduktion omkring og til den kliniske undervisningsperiode i øjenafdelingen. Deltager i planlægningsmødet og vejleder i udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan. Tilrettelægger undervisning i samarbejde med den studerende således at den studerende får mulighed for at opnå læringsudbyttet. Skaber rammer for læring. Planlægger ad hoc. vejledning. Underviser, vejleder og rådgiver den studerende til patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 9

seminar. Afvikler samtaler med den studerende, herunder evaluerer og give tilbagemelding på øvelser og opgaver. Afvikler og fungerer som eksaminator ved intern klinisk prøve. Ad hoc vejledere: Hele personalet i deltager i vejledning og oplæring af den studerende. Det indgår som en naturlig del af deres arbejdsområde. Ad hoc prioriterer vejlederen tid sammen med den studerende og sikrer, at den studerende får mulighed for at følge patientforløb eller fordybe sig i temaer. De støtter den studerende i den daglige planlægning af plejen, udførelse og den efterfølgende evaluering. De giver den studerende og den kliniske vejleder tilbagemeldinger omkring forløbet. Læringsmiljø /Studiemiljø Læringsmiljøet i afdeling J er karakteriseret ved, at vi har en pædagogisk kompetetent og engageret klinisk vejleder og ad hoc vejledere, som ser uddannelsesopgaven som en spændende, udfordrende og berigende opgave. Der er et stort og dygtigt plejepersonale, der gerne stiller deres sygeplejefaglige kompetence til rådighed. Af særlige kendetegn for læringsmiljøet er faglig dialog personalet imellem, tryghed og accept i gruppen samt tid til uforstyrret refleksion. I kontakten med patienterne vil den studerende komme til at samarbejde med flere tværfaglige personalegrupper, og den studerende vil kunne følge patienten gennem behandlingssystemet. I tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning tages der hensyn til den enkelte studerendes forudsætninger og læringsstil. Den enkelte studerende støttes i sin studieaktivitet eksempelvis ved brug af Studiebogen, og udfordres fagligt og fagpersonligt bl.a. via refleksion over praksis. Der arbejdes med læringsmål, læringsmetode og evaluering. Vejlednings- og evalueringstilbud Planlægningssamtale: Indenfor de første uger vil den kliniske vejleder sammen med den studerende afholde en planlægningssamtale, hvor gensidige forventninger afklares og planlægningen i den kliniske udviklingsperiode påbegyndes herunder udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan. Vejlednings- og evalueringsmøder: Der gives vejledning og evaluering på patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb og seminar. Der gives introduktion til intern klinisk prøve. Den daglige vejledningspraksis tilrettelægges som før-, under- og eftervejledning, hvor den studerende vejledes før en ny praksissituation, under udførelse af denne og efter udførelse. Model for klinisk færdighedsudøvelse anvendes som vejledningsmodel i afdelingen i relation til kliniske færdigheder som eksempelvis selvstændige øjenundersøgelser. Ugentligt gives der vejledning og evaluering i forhold til justering af den individuelle kliniske studieplan. Løbende gives der vurdering/evaluering af den studerendes faglige udvikling og niveau set i forhold til beskrevet læringsudbytte for. Det forventes at den studerende forbereder sig til evalueringsmøderne og efterfølgende ajourfører sin individuelle kliniske studieplan. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 9

Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Der er en klinisk vejleder i øjenafdelingen, som har mange års erfaring indenfor øjenspecialet og som har den 1 årige sundhedsfaglige diplomuddannelse. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på 75 150 sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Godkendt studie aktivitet er en forudsætning for deltagelse i intern klinisk prøve på, hvorfor vi har følgende forventninger til den studerendes studieaktivitet under den kliniske uddannelse: Er aktiv undersøgende, opsøgende og reflekterende over teoretiske og praktiske problemstillinger i studie- eller arbejdssammenhænge. Bruger den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige ved studiespørgsmål. Ajourfører Studiebogen og sikrer at den er tilgængelig for den kliniske vejleder og medbringer den til vejledningssamtaler. Udarbejder en skriftlig individuel klinisk studieplan, samt løbende justerer og ajourfører denne for den kliniske undervisning, herunder indskriver aftaler for vejlednings- og evalueringssamtaler. Den individuelle kliniske studieplan skal indeholde fokus for læring for den kliniske undervisningsperiode, den skal beskrive hvilke læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud, der er valgt at anvende og hvilke aftaler der er lavet for støtte og vejledning i læreprocessen. Herudover skal selvvalgt litteraturpensum være dokumenteret. Er til stede i afdelingen, deltager i de sygeplejefaglige opgaver og i stigende omfang selvstændigt planlægger, tilrettelægger, koordinerer, udfører og dokumenterer sygeplejen hos udvalgte patienter, således at komplekse færdigheder, der knytter sig til sygeplejeprofessionen, øves gentagne gange. Selvstændigt i stigende omfang leder sygeplejen indenfor eget team og indgår i et fagligt og tværfagligt samarbejde vedrørende kvalitetsudvikling af det sygeplejefaglige niveau. Udarbejder 1 skriftligt patientforløb jævnfør beskrivelsen i Studiebogen. Udarbejder et udviklingsbaseret temaforløb og drøfter dette på sygeplejekonference jævnfør kriterierne herfor. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 9