Implementering af J. G. Gundersons Terapeutiske processer i en Klinisk evidensbaseret praksis.

Relaterede dokumenter
Center for kliniske retningslinjer

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

Kvalitet. Dagens Mål

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Evidensbaseret praksis

Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011

Evidensbaseret praksiskonference oktober for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

IKAS. 4. december 2009

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

begrebet akkreditering

DSKS Årsmøde Kan effekten af akkreditering måles og hvordan? Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med. Holbæk Sygehus

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Akkrediteret. Marianne Bille Wegmann Kirurgi Jægersborg Allé 16, Charlottenlund. har opnået følgende status:

Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

DDKM Den Danske Kvalitetsmodel

Da psykiatrisk miljøterapi er et væsentligt

(journal)audit. Audit:

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Den Danske Kvalitetsmodel hvor skal vi hen? Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel.

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Hvem er sprogeriet? Camilla H. Nellemann cand.mag i audiologopædi. Helene Cooper Larsen cand.mag i audiologopædi

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

National klinisk retningslinje

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?

Sygeplejefaglige problemstillinger

Den Danske Kvalitetsmodel

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

24. september Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen

Fremtidens patient brugerinddragelse i udviklingen af sundhedsvæsnets fremtidige rammer. - metodernes muligheder og begrænsninger

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Morten Freil Direktør

Nationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Formulering af anbefalinger

Knowledge translation within occupational therapy

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form

Center for Kliniske Retningslinjer

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Akkreditering almen praksis

EVIDENSBASERET COACHING

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

Strategi for sygeplejen Psykiatrien i Region Nordjylland

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Evidensbaseret Praksis

Nationale referenceprogrammer og SFI

Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Transkript:

Implementering af J. G. Gundersons Terapeutiske processer i en Klinisk evidensbaseret praksis. Sygeplejesymposium 2009 1

Indhold i oplægget 1. Evidensbaseret praksis 1. hvad er det? 2. Evidensbaseret psykiatrisk miljøterapi 1. hvor langt er vi? 3. Analyse og udvikling af miljøterapien 1. - J.G. Gundersons Miljøterapeutiske processer 2. - Evidensbaserede ydelser 4. Den Danske kvalitetsmodel 2

Evidensbaseret praksis Evidence based medicine is the conscientious, explicit and judicious use of current best evidence in making decisions about the care of individual patients. The practice og evidence based medicine means integrating individual clinical expertice with the best avaible external clinical evidence from systematic research. Sackett et al. Evidence based medicine; what it is and what it isn t. BMJ 1996;312:71-72 3

Psykiatrisk miljøterapi blandt depressive og skizofrene patienter Master of Public Health. Aarhus Universitet. 2001 Forskning Klinisk praksis 4

Evidensbaseret praksis Kilde: Rycroft-Malone, Seers K, Titchen A, Harvey B, Kitson A og McCormack B et al. 2004. 5

Viden fra Forskning Spørgsmålet bestemmer metoden Videnskabelig bredde i forskning Forskning er historisk og værdipåvirket Viden fra organisation Nationale og lokale mål og strategier Audit Patientfortællinger Organisationskultur Personalekompetence Viden fra klinisk praksis Praktisk know how Indlejret i praksis Ofte tavs og intuitiv Metoder til at eksplicitere viden Analysere og vurdere viden efter videnskabelig metode Viden fra patienter Patienters tidligere forløb Viden om dem selv: krop, sociale liv, værdier, præferencer 6

Evidensbaseret psykiatrisk praksis - resultat af MPH studiet Anvende forskning Ydelsernes indhold og omfang savner præcisering Forskningspopulationers data mangler til sammenligning med patientpopulation i klinisk praksis Behov for nyere national forskning svarende til aktuel kontekst Klinisk praksis Ydelsernes indhold og omfang savner præcisering Behov for at eksplicitere faglig tavs viden Begge er muligt gennem en evidensbaseret praksis 7

Terapeutiske processer i psykiatriske miljøer. Validering Integrering Struktur Støtte Beskyttelse Gunderson, J.G. Defining the Terapeutic Processes in Psychiatric Milieus. Psychiatry (41) 327-335. 1978 8

Miljøterapeutiske processer og ydelser Validering Integrering Struktur Støtte Beskyttelse Psykoedukation, kognitiv terapi, social færdighedstræning, kreative aktiviteter Social færdighedstræning, fælles aktiviteter Døgnrytme, måltider, morgen- og patientmøde, ugeskema ADL, personlig pleje. Samtaler v. kontaktperson, psykolog, læge Skærmning, fiksering, basale behov 9

Den Danske Kvalitetsmodel DDKM Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet IKAS http://www.ikas.dk/ Strategi til kvalitetssikring og -udvikling af sundhedsvæsenet Vejen til evidensbaseret praksis 10

Hvem er omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel? Alle udbydere af sundhedsydelser med offentlig finansiering: Offentlige sygehuse ca. 80 Private sygehuse med særlige opgaver Praktiserende læger, speciallæger, terapeuter, psykologer m.v under sygesikringen Kommuner: plejehjem, visse institutioner, hjemmepleje m.v Private virksomheder som arbejder for offentlige institutioner 11

1.Udviklingsfase (2006) 2. Implementeringsfase (2007) 2009 3. Akkrediteringsfase (2008) 2010-2012 12

Akkreditering Tildelt akkrediteringsstatus kan være: akkrediteret akkrediteret med anbefalinger akkrediteret med opfølgning. 13

DDKM-grundelementer Standarder Evaluering Rapport Generelle forløb Sygdomsspecifikke forløb Organisatoriske forhold Selvevaluering Ekstern evaluering Tilbagemelding Akkreditering Ekstern evaluering 14

Den Danske Kvalitetsmodels implementering i/med klinisk praksis EBP DDK M Organisation Klinisk praksis Patient How do We do 15

Standardbetegnelse Trin 1 Retningsgivende dokumenter Referencer Skizofreni 3.10.1 Voksne med skizofreni (1/2) Indikator 1 Der foreligger retningslinjer for udredning, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med skizofreni på baggrund af nyeste forskning udmøntet i Referenceprogram for skizofreni Referenceprogram for skizofreni: Sekretariatet for Referenceprogrammer (SfR). Sundhedsstyrelsen. 2004. www.sst.dk Det Nationale Indikatorprojekt Skizofreni www.nip.dk www.sundhed.dk Vejledning nr. 9763 af 28. juni 2007 om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18 år 16

DDKM s Standard i fire trin 4 3 2 1 Trin 4: analysere resultaterne fra trin 3 og bruge dem til helt konkrete kvalitetsforbedringstiltag. Trin 3: foretage kvalitetsovervågningen jvf. trin 1 og 2. Eks.: audit (journalgennemgang), kvalitetsdatabaser, o.a. Trin 2: målgruppen skal kende de retningsgivende dokumenter og arbejde efter dem Trin 1: der udarbejdes der retningsgivende dokumenter - til akkrediteringsstandardens fokusområde 17

Institutionen anvender kliniske retningslinier som grundlag for behandlingsbeslutninger 1.2.5 Anvendelse af kliniske retningslinier (5/9) Kliniske retningslinier beskriver diagnostik behandling pleje rehabilitering andet relevant for patientgruppen 18

DDKM s definition af klinisk retningslinie: Systematisk udarbejdet, evidensbaseret anbefaling, der anvendes i klinisk praksis, når der skal træffes beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. 19

Center for Kliniske Retningslinjer i DK 2008 http://www.kliniskeretningslinjer.dk/ En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. 20

Center for Kliniske Retningslinjer i DK 2008 http://www.kliniskeretningslinjer.dk/ Downloads Skabelon til udformning af evidensbaserede kliniske retningslinjer Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser 21

Eksempel: Social færdighedstræning Formål: Reducere socialangst og isolation Forskning Forskningspopulation PANSS, GAF, BPRS Indhold, omfang og faglig kompetence i forhold til patientudbytte Klinisk praksis Målgruppe Mål? Indhold? Omfang? Faglige kompetence? Dobson DJ; McDougall et al. Effects of social skills training and social milieu treatment on symptoms of schizophrenia. Psychiatry Serv.1995.; 46(4) 376-380 22

Eksempel: Social færdighedstræning Formål: Reducere socialangst og isolation Organisation Overordnet organisering Diagnose opdelt - eller? Ledelse? Patientforløbsbeskrivelse Faglige kompetencer Ressourcefordeling Opgavefordeling Patienten Mål - Det gode liv. Håb Anerkendelse, medinddragelse, medindflydelse Kompetencer: Patientens Pårørendes 23

Faglig kompetence At vurdere og omsætte forskningsbaseret viden til værdiskabende ydelser Kendskab til målgruppen Kendskab til organisationen At sikre individuelle ydelser Efter patientens ønsker og behov 24

Professionelles risici ved kliniske retningslinier Fremme indføring af ineffektive og skadelige interventioner ved mangel på valid forskning Øget tidsforbrug Ledelse og politikere vurderer kvalitet ud fra hvorvidt der anvendes retningslinier Woolf SH. Clinical Guidelines. Potential benefits, limitations, and harms of clinical guidelines. Bmj. 1999 (318) 527-30 25

Hvilken evidens er der for kliniske retningslinjer? Ugeskrift f. læger19 Maj 2004 Mangel på forskning på området Kun en lille del af ydelser er undersøgt Kvalitet i forskning kan være utilstrækkelig Intern og ekstern validitet Arbejdsgruppens ressourcer Tid og kompetence, præferencer Patientperspektivet +/- prioritering Økonomi +/- prioritering Woolf SH. Clinical Guidelines. Potential benefits, limitations, and harms of clinical guidelines. Bmj. 1999 (318) 527-30 26

Albert Einstein Ikke alt, der kan tælles, tæller Ikke alt, der tæller, kan tælles Vores faglige udfordring 27

Litteratur Dam L. Psykiatrisk Miljøterapi blandt Depressive og Skizofrene Patienter. Master of Public Health, Aarhus Universitet, 2001. Dam L. Psykiatrisk miljøterapi - en metode til analyse af miljøterapi i psykiatrisk praksis. Klinisk Sygepleje 2003; 17(4):52-57. Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. IKAS. http://www.ikas.dk/ Gunderson John G. Defining the Terapeutic Processes in Psychiatric Milieus. In: Tveit Hanne, Haaland Thor, Knudsen Helge, Bøe Tor, editors. Miljøterapeutiske Principper i en Psykiatrisk afdeling, forståelse - forankring - forandring. Stavanger: Stiftelsen Psykiatrisk Opplysning, 2000: 31-50. Rycroft-Malone J, Seers K, Titchen A, Harvey G, Kitson A, McCormack B. What counts as evidence in evidens-based practice? Journal og Advanced Nursing 2004; 47(1):81-90.(1) 28