Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi
Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation Sker i gensidige samspil med andre mennesker Som samspilspartner er vi, som professionelle og forældre, vores eget vigtigste redskab Hvis ikke vi yder en indsats på de følelsesmæssige og sociale kompetencer, er der stor risiko at den enkelte vil opleve isolation og eksklusion af fællesskaber
Når man har vanskeligt ved at mentalisere Manglende bevidsthed og forståelse for egne indre tilstande og derved også for egne handlinger Relationen er præget af minimal kontakt, misforståelser eller frustration/kaos og i sidste ende ensomhed og isolation Vanskeligheder ved at regulerer følelser og finde retning i livet Allen et al. 2003
En mentaliserende indstilling Nøgleelementer: Spørgelyst, nysgerrighed og fordomsfrihed Oprigtig interesse i at forstå dig bedre Proces orienteret Konsekvent fokusering på borgerens mentale tilstande Tilpasning af interventioner til borgerens mentaliseringskapacitet Mentalisering af emotioner Allen et al. 2010, s. 210
Definition på mentalisering Mentalisering defineres som opmærksomhed på mentale tilstande, følelser, behov og tanker hos sig selv og andre. Hagelquist 2012 Mentalisering handler om, at kunne danne sig forestillinger om bevidste og ubevidste tilstande hos sig selv og andre. Allen et al. 2010
Mentalisering Opmærksomhed Selv Tilstande Følelser Tanker Behov Anden Tilstande Følelser Tanker Behov Forestillingsevne Hagelquist 2012
Den halve mentalisering Empati Selv Lytte Forestille Genkende Anden Tilstand Følelser Tanker Behov Spejlneuroner Allen et al. 2010, Fredens 2013
Isbjerg et symbol på mentalisering Toppen af isbjerget er det eksplicitte det ydre: Det synlige udtryk for de indre tilstande. Aflæses i ansigtsudtryk, øjenkontakt, ord, bevægelse m.m. Bunden af isbjerget er det implicitte det indre: Følelser, oplevelser, tanker, meninger, ønsker, drømme m.m. Kan aflæses i fx måden en bevægelse udføres, i stemmens klangfarve m.m.
Den hele mentalisering skal udvikles og øves i samspil Følelser Følelsesregulering Følelsesmæssig kontakt og nærvær
Sprog Ingen kommunikation uden mulighed for udtryk Intet sprog uden kommunikativt samspil
Case 1 Mathias
Case 1 - Affektiv afstemning
Case 1 Mathias
Affektiv afstemning og samstemningsprocesser Hvis samspilspartneren ikke kan indgå i et resonant felt, mister nervesystemet mulighed for følelsesmæssig udvikling Følelser er kommunikation af indre tilstande Hart 2012, Stern 2010
Udvikling af mentaliseringskapacitet Den simple mentaliseringskapacitet udvikles gennem affektive afstemninger, synkronisitet og elaborering, som danner og sammenkobler indre repræsentationer i tæt sammenhæng med hjernens sensoriske og limbiske strukturer. Affektive afstemninger af form og indhold Hart 2012, Stern 2010, Sørensen 2006
Hvad er følelser Kategorialfølelser Frygt Glæde Tristhed Vrede Overraskelse Afsky
Hvad er følelser Vitalitetsfølelser Intensitet Bevægelse
Mentaliseringens samspil med følelser Ubehagelig høj intensitet på følelsen Lav eller ingen mentaliseringskapacitet Lav eller tilpas intensitet på følelsen Høj mentaliseringskapacitet Jordet et al. 2011
Case 2 Stine
Lav eller ingen mentaliseringskapacitet Ækvivalens (af samme værdi) Personen har svært ved at skelne egne tilstande fra andres Personen smittes af andres følelser og stemninger Følelser mærkes som kropslige sansninger Nervesystemet indretter sig på overlevelse (frys/dissociation) Tilknytningssystemet er undertrykt Allen, Fonagy & Bateman, 2010, Jordet et al. 2011, Levine 2010, Sørensen 2012
Lav eller ingen mentaliseringskapacitet Pretend modus (som om) Personen har ord og sprog for grundfølelser (enkeltfølelser) men kan ikke mærke sine følelser risiko for at blive efterladt i tomhed Nervesystemet er indstillet på flugt opmærksomheden er selektiv Tilknytningssystemet er aktivt men undertrykt modtagelig for samspilspartnerens beroligende tilstedeværelse Allen, Fonagy & Bateman, 2010, Jordet et al. 2011, Levine 2010, Sørensen 2012
Lav mentaliseringskapacitet Teleologisk (formålsbestemt) Følelser mærkes og udtrykkes med deres handletendens Hensigt vurderes ud fra handling Personen er bevidst om enkelt følelser Nervesystemet er indstillet på kamp Tilknytningssystemet er aktivt men undertrykt Allen, Fonagy & Bateman, 2010, Jordet et al. 2011, Levine 2010, Sørensen 2012
Udvikling på vej mod kompleks mentaliseringskapacitet Den komplekse mentaliseringskapacitet udvikles og øves gennem affektive afstemninger, synkronisitet og elaborering, som danner og sammenkobler indre repræsentationer til større og mere komplekse indre billeder og livfuldhed i tæt sammenhæng med sensoriske og limbiske strukturer.
Udvikling på vej mod kompleks mentaliseringskapacitet Symbolevne og symbolske repræsentationer udvikles til nuanceringer af sprog for følelser og indre tilstande Forandrede indre repræsentationer af følelsen og tolerancen for at være i kontakt med følelser etableres - selvregulering
Fordele ved mentalisering Lærer sine egne følelser, tanker og antagelser at kende Forstår baggrunden for egen adfærd Giver en fornemmelse af, at have kontrol over sine egne handlinger Giver selvbevidsthed og fornemmelse af identitet.
Fordele - fortsat Er grundlaget for meningsfulde vedvarende forhold Ser den anden perspektiv samtidig med, at det er muligt at holde fast i, hvem man selv er i relationen Nøglen til selvregulering og tolerance for at være i kontakt med egne følelser
Samspilspartnerens etisk reflekterede ansvar Vi opdager først hvem den anden er i mødet med den anden Den anden repræsenterer det fremmede, det virkelig anderledes Vi kan kun møde den anden ansigt til ansigt Den andens udtryk gør mig ansvarlig Lévinas 1995, Lévinas i Kemp 1992
Tak for i dag Musikterapeut Behandlingscentret Østerskoven Amerikavej 46 9500 Hobro ujs@rn.dk
Referencer Allen, J.G., Fonagy, P., Bateman, A. (2010). Mentalisering i klinisk praksis. Kbh.: Hans Reitzels Forlag Allen, J.G., Fonagy, P., Bateman, A. (2009). Mentaliseringsbaseret behandling i teori og praksis. Kbh.: Hans Reitzels Forlag Claesson, B. (2007). Spejlneuroner i praksis. Psykolog Nyt nr. 15, s. 14-17 CEDOMUS, Center for dokumentation og forskning i muskkterapi www.cedomus.aau.dk Damasio, A. R. (2004). Fornemmelser af det, der sker. Kbh.: Hans Reitzels Forlag Fredens, K. (2012). Mennesket i hjernen. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, 2. udg. Hagelquist, J.Ø. (2012). Mentalisering i mødet med udsatte børn. Kbh.: Gyldendal Akademisk Hart, S. (2006). Betydningen af samhørighed. Kbh.: Hans Reitzels Forlag Hart, S. (red.) (2012). Neuroaffektiv psykoterapi med vokse. Kbh.: Hans Reitzels Forlag Jordet, H., Andersen, D., Blaabjerg, H. D., Bøye, R., Jørgensen, C. R., Freund, C., Kjølbye, M. (2011). Mentalisering mere end et modeord. Psykolog Nyt nr. 17, s. 14-18 Levine, P.A. (2012). Den tavse stemme. Kbh.: Hans Reitzels Forlag Stern, D. (2010). Vitalitetsformer. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Sørensen, J.H. (red.) (2006). Affektregulering i udvikling og psykoterapi. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.