10/27/14 HVAD ER MENTALISERING? HVAD ER MENTALISERING?
|
|
- Daniel Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER FABU Anne Blom Corlin Cand.psych.aut HVAD ER MENTALISERING? Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd (Mentale tilstande er eksempelvis følelser, tanker, behov, mål og grunde) At have sindet på sinde At forstå sig selv udefra og andre indefra At kunne forstå egen og andres adfærd som motiveret af indre tilstande HVAD ER MENTALISERING? Mentalisering er at holde hjerte og tænkning sammen. Det handler ikke blot om at tænke klart, men også om at føle klart. Mentalisering er en proces og du mentaliserer når du fx. tænker: Hvorfor er jeg pludselig så irriteret? Hun ser ud til at føle sig pinligt berørt. Har jeg mon udtrykt mig klodset? Måske skulle jeg give hende en undskyldning. 1
2 DIMENSIONER AF MENTALISERING Selv Anden Affektiv Kognitiv Indre ydre Automatisk kontrolleret Selv Anden Tanker Følelser (empati) Implicit Eksplicit TILGANGENS OPRINDELSE Vundet udbredelse i klinisk sammenhæng ift. spiseforstyrrelser, antisocial personlighedsforstyrrelse, udsatte mødre og deres børn, depression, misbrug, traumer, familiebehandling, unge og børn. Ikke spor innovativ. Men teorien om mentalisering tilbyder en samlet ramme til forståelse af børns udvikling, herunder hvilke konsekvenser det har, når børn oplever traumer og omsorgsvigt under deres udvikling samt en måde at forstå udvikling af psykopatologi. 2
3 DEN GODE NYHED ER AT Mentaliseringsevnen kan udvikles også i voksenlivet Mentaliseringsbegrebet og den tilhørende behandling giver håb for klientgrupper, der tidligere har været svære at behandle (personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser m.m.) HVORFOR ER MENTALISERING VIGTIG? 1. Lærer egne følelser, tanker og antagelser at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Det giver en fornemmelse af at have kontrol og giver en selvbevidsthed og en fornemmelse af identitet. 2. Mentalisering grundlaget for meningsfulde vedvarende forhold 3. Mentalisering nøglen til at lære at regulere egne følelser. MODERNE TILKNYTNINGSTEORI Det er i tilknytningsrelationer, at børn udvikler evnen til at regulere og afstemme følelsesmæssige tilstande (affektregulering) og evnen til at forstå egne og andres mentale tilstande (mentalisering) * Fonagy et al., 2004; Schore, N. A. (2006) 3
4 TILKNYTNINGSRELATIONER Det stærke følelsesmæssige bånd som knyttes imellem barnet og sine primære omsorgspersoner Barnet er disponeret til at etablere tilknytning til sine omsorgspersoner (J. Bowlby) TILKNYTNINGSRELATIONER UDVIKLING AF MENTALISERINGSEVNEN Mentaliseringsevnen er ikke medfødt Det lille barn forstår ikke sine følelser. Det kan ikke skelne mellem de forskellige følelser - det er bare i sine følelser. Barnet kan altså eksempelvis ikke skelne mellem vrede, sult, ked af det, etc. 4
5 FØDSLEN AF DET SELVSTÆNDIGE SELV Internaliserer Repræsentation af barnets indre tilstande Kernen i det psykologiske sind Fører over Spædbarn AFVIGENDE SPEJLINGSSTIL Kommunikationssamspil, der ikke er udviklingsfremmende: 1. Overinvolveret kommunikation 2. Det fremmede selv (Eksemplet Georgina) FØDSLEN AF DET FREMMEDE SELV I DEN FORSTYRREDE TILKNYTNING Spejling mislykkes Mangel på repræsentation af spædbarnets mentale tilstand Det spirende selv Tilknytningsfigur Tilknytningsfigur Internalisering af en ikke tilpasset mental tilstand som del af selvet Det fremmede selv Barnet 5
6 UDVIKLING AF MENTALISERING Inden barnet kan mentalisere (fra 4 års alderen) har det to forskellige måder at forholde sig til tanker og følelser på: Psykisk ækvivalensmodus: Indre er lig ydre: Tanker og følelser er virkelige Kan ikke forstå at andre kan tænke anderledes (indtil 4 år) FORESTILLINGS- MODUS: Ingen forbindelse mellem indre og ydre - det er bare noget vi leger. Omkring det fjerde leveår integreres psykisk ækvivalens og forestillingsmodus Barnet lærer at tanker og følelser ikke er lig med virkelighed men er fortolkninger af virkeligheden. Udvikles mentaliseringsevnen ikke bliver barnet fanget i de præmentale måder at fungere på. TRAUMER & MENTALISERING 6
7 MENTALISERINGSVANSKELIGHEDER HOS PLEJEBØRN Vanskeligt ved at se forbindelser mellem egne følelser, tanker og handlinger Svært ved at forestille sig, hvilke tanker og følelser, der kan ligge bag andre menneskers handlinger Mangelfuld fornemmelse for egne indre tilstande Store følelsesmæssige udsving og impulsiv ageren OMSORGSSVIGT, REGULERING AF FØLELSER OG MENTALISERING Børn, der har været udsat for traumer, eller hvis tidlige tilknytning har været forstyrret, udvikler en skrøbelig mentaliseringsevne, som let bryder sammen Dårlig mentalisering som forsvar pga. misbrug, omsorgssvigt etc. TILKNYTNINGSTRAUMER Når den tilknytningsperson, som skulle sikre beskyttelse, er skræmmende, vækker angst i barnet eller forlader barnet psykologisk set Det er ubærligt for barnet at have forældres sind på sinde, mens forældrene udsætter barnet for seksuelle overgreb, vold eller vanrøgt. 7
8 TRAUMER & ALARMBEREDSKAB Traumereaktioner er en almindelig reaktion på en unormal situation, og hos nogle forsvinder reaktionerne og symptomerne efter en tid Ved traumatisering befinder hjernen sig i en tilstand af stress og angst, der er uden for bevidsthedens kontrol. Kroppen er ofte i en konstant alarmberedskab - overlevelsesmodus Frygt er en naturlig følelse Der har tjent os godt siden urtiden Når en situation vurderes som farlig og du bliver bange udløser det selvstyrende nervesystem automatisk kropslige reaktioner Vi flygter, kæmper eller stivner Primitive mestringsstrategier Kamp Flugt Stivne/lammet 8
9 KAMP Vrede/frygt Kraftig vejrtrækning Høj puls Høj aktivitet Højt energiniveau FLUGT Frygt Kraftig vejrtrækning Høj puls Høj aktivitet Højt energiniveau STIVNE/ PARALYSERET (SPILLER DØD) Kroppen stivner Holder vejret & sanserne skærpes Højt indre energiniveau Parat til kamp eller flugt Hvis kamp/flugt umulig Følelsesløs / trance Automatisk reaktion Immobilitetsreaktion Høje energiniveau fryses Kamp/flugt uafsluttet 9
10 MENTALISERINGSEVNE Mentalisering og IQ er adskilte fænomener (Anders B. Breivik) Generelle eller partielle mentaliseringsvanskeligheder Mentaliseringsevnen varierer ift.: Hvor hurtigt mentaliseringsevnen svigter ved høj følelsesmæssig intensitet (tærskel) Hvor hurtigt den enkelte får regulereret sine følelser og igen kan mentalisere Jo tættere relationen er jo hurtigere opstår mentaliseringssvigt Kontekstafhængig MENTALISERINGSSVIGT Når man mister fokus på de mentale tilstande hos sig selv og den anden. Det vil sige, man mister fornemmelsen for egne følelser, behov, mål og grunde og for den andens. Alle mennesker oplever mentaliseringssvigt og alle oplever en gang imellem at vende tilbage til tidligere tænkemåder Børn, der har været udsat for traumer, eller hvis tidlige tilknytning har været forstyrret, udvikler en skrøbelig mentaliseringevne, som let bryder sammen 10
11 Acceptere kun fysiske handlinger som bevis for andres intentioner Forventning om at handlinger kun bygger på den fysiske virkelig og ikke den mentale Eksempler: Selvskadende adfærd Kun handling beviser andres mentale tilstand (sms, brev, hentes til tiden ) Hvis du går efter mig, så bryder du dig om mig.. ÆKVIVALENS MODUS/ KONKRET TÆNKNING Intolerant over for alternative perspektiver Ingen plads til tvivl mangel på fleksibilitet Eksempler: Alle mænd er idioter (sort/hvid tænkning) Det er skolens skyld at jeg har det sådan her.. Sådan ER det bare! Det er alt sammen min skyld, jeg er et forfærdteligt menneske (negative tanker rettet imod en selv er alt for virkelige) 11
12 PRETEND MODUS PSEUDO-MENTALISERING For lidt følelse Det indre og ydre har intet til fælles Er forbundet med oplevelser af tomhed, meningsløshed Endeløse og irrelevante samtaler om tanker og følelser Man keder sig ofte i mødet med denne form for mentaliseringssvigt MENTALISERING ER SVÆREST, NÅR VI HAR MEST BRUG FOR DET: Det er svært at mentalisere, når vores følelser er på højkant f.eks. når vi oplever angst eller vrede Opøve redskaber til at berolige os selv, så vi bedre er i stand til at kunne mentalisere også når bølgerne er høje Hvad sker der i barnets sind hvad er baggrunden for adfærden - en tilgang, som sætter krav til egenrefleksion HVORDAN KAN MAN BEVARE ROEN? At forsøge at bevare fokus på egne og barnets mentale tilstande, intentioner frem for adfærden Mindfulness teknikker Visualiseringsøvelser Søge støtte fra andre udvikle større rummelig overfor sig selv Åndedrætsøvelser Personlig mantra. 12
13 HVORDAN KAN MAN BEVARE ROEN? Når den professionelle ikke længere er i stand til at indgå i udviklingsfremmende samspil Kopier den naturlige familie med far og mor - Skift til ens partner, der kan mentalisere Husk både nedregulering og opregulering MENTALISERING KRÆVER: At den professionelle er villig til at se på sig selv og sin egen mentaliseringsevne At man kende egne følelser & udholde egen følelsesmæssige respons Regulering krævende; hvis de voksne ikke er i stand til at regulere sig selv, kan de ikke støtte barnet med at regulere INTRODUKTION TIL MENTALISERINGSBASERET BEHANDLING OG PÆDAGOGIK 13
14 MENTALISERENDE INDSTILLING Er nysgerrig overfor barnets følelser og tanker, som ligger bag handlingerne og oplever barnets adfærd som meningsfulde udtryk Mentalisering avler mentalisering Ikke mentalisering avler ikke mentalisering Ved konflikter overvældes den professionelle let af stærke følelser vrede eller afmagt Hjernen kan ved konflikter ikke lave komplicerede refleksioner = Vigtigt med indstilling præget af klare og lettilgængelige værdier ET ÅBENT SIND Åbenhed Balance Empati Nysgerrighed Tålmodighed ÅBENT sind overfor barnet og sig selv Det har vist sig at være den vigtigste og vanskeligste færdighed at få styr på I egne følelser vold? Taber evnen til at mentalisere hans søn giver ikke mening Intense følelser i ham Han laver antagelser om, at sønnen er fræk og vil provokere Sønnen reagerer på farens adfærd på samme måde, som faren gør, når han ikke føler sig forstået, bliver optrappende i sin adfærd bliver kontrollerende/ optrappende i sin adfærd Genopre1else af mentalisering via ÅBENT sind Sønnen bliver bange og føler sig ikke forstået Kilde: Janne Ø. Hagelqvist 14
15 MENTALISERENDE SAMSPIL Mentaliseringsbaseret pædagogik kræver en menneskekærlig spædbarnsorienteret omsorgsperson, som kan påtage sig forældrerollen Asymmetrisk relation, den voksnes ansvar at fastholde et mentaliserende samspil Et samspil som hele tiden har barnets følelsesmæssige temperatur (arousal niveau) på sinde MENTALISERENDE SAMSPIL Skabe et miljø hvor der er plads til at udtrykke følelser, og det at udtrykke følelser ikke fører til angst Opmærksom på følelsesmæssige udtryk hos barnet og sig selv Tilgangen bruger de elementer, der kendetegner den naturlige relation, som skaber udviklingsmuligheder for menneskehjernen 15
16 MENTALISERENDE SAMSPIL Ved lav følelsesintensitet kan man arbejde med at registrer, gruppere og sætte ord på følelsesmæssige tilstande og lave markeret spejling: Små børn: Nu er du vred (spejle) Større børn: Afstå fra at gætte på følelsen og i stedet spørge ind til følelsen Hvad føler du mon nu? Hvad tænker du nu? eller med åbenhed spejle følelserne: Måske er du vred? Anvend gerne brugbare monologer MENTALISERING I DAGLIGDAGEN Regulering af følelser Omhandler barnets behov for, at de nærmeste omsorgspersoner i samspillet modulerer og støtter barnet i at bære sine følelsesmæssige tilstande Brug metaforen volumenknappen Fx: Ved fægtning i haven Nu er du ikke så vred som før Der blev du vist mere vred (?) MENTALISERINGBASERET PÆDAGOGIK Gæt og grimasser med grundfølelser Fotografier af forskellige følelsesudtryk hos barnet og familien Rollespil Læse højt, se film, tegne, skrive dagbog Materialer på dansk: Trin for Trin, Gode tanker, gode følelser Projekt Omtanke 16
17 Janne Østergaard TRAUMEREAKTIONER NÅR PLEJEBØRN LYVER TRAUMER, VIRKELIGHED & LØGN Børn der er vokset op i miljøer, hvor de voksne er skræmmende eller voldelige eller seksuelt krænkende, har generelt vanskeligere ved at realitetsteste, dvs. at skelne mellem virkelighed og fantasi. Betydningsfulde dele af hjernen lukker ned ved traumer Erindringerne om de traumatiske oplevelser huskes derfor nogle gange slet ikke, glimtvis, eller i en fragmenteret form 17
18 HVIDE LØGNE Usandheder som ikke har til formål at skade nogen Fabrikationer skabt til at passe på andres følelser Vi bruger hvide løgne for at leve op til sociale normer, undgå pinlige situationer, for at støtte andre eller for at få en samtale til at fungere Ved nye møder lyver vi 3 gange på 10 minutter Effektive på den korte bane, men giver problemer på lange baner KOSMETISKE LØGNE Lyver for at fremstå bedre end man er (ønsker at føle sig mere værdigfuld). Lavt selvværd. Svært ved at tolerere negative sider af dem selv og fiaskoer. DÆKHISTORIER Det kendetegner disse løgne, at de ikke er i overensstemmelse med virkeligheden, men at der er elementer af virkelighed i dem. Man kan forstå dem som psykens måde at mestre usammenhængende fragmenter af oplevelser på. Børnene ved ofte ikke altid selv, at det de fortæller ikke er sandt. Ofte er der mange af de samme temaer og intense følelser i dækhistorierne som i de oplevede traumer 18
19 BEVIDSTE LØGNE Bevidste løgne er løgne, hvor den, der fortæller løgnen, har en bevidst intention om at lyve enten for fejlagtigt at vinde andres tillid, for at svindle og bedrage eller for at skade andre (Feldman 2009: 167). Bevæger sig på et kontinium (lystløgner, patalogiske løgner) Relativ sjældne former for løgne Krænkerne benytter ofte bevidste løgne TILGANGEN TIL BARNETS LØGNE Måske skulle vi fokusere mindre på en umulig (og formodentlig) uønsket standard for absolut sandhed og mere på intentionerne hos det individ, der fortæller en løgn. Alle løgne har deres pris, men ikke alle løgne har som intention at skade (Feldman 2009: 180). Møde løgne med et ÅBENT sind (intentionen, konsekvenserne) Det kan være en ide at tale med alle børn om hvide løgne og fordelene ved at holde sig til sandheden TILGANGEN TIL BARNETS LØGNE Kosmetiske løgne & lavt selvværd Gå nænsomt til værks Normalisere løgne Tal om konsekvenserne (manglende tillid fra andre, barnets angst for at blive afsløret) Brug Pinocchio I det pædagogiske arbejde består en del af opgaven i forhold til dækhistorier i at realitetsorientere på nænsom vis. Hvis et barn fortæller mange bevidste løgne, kan det være nødvendigt at iværksætte konsekvenser, som bør være kortvarige, naturlige og logiske 19
20 ANBEFALET LITT. Janne Østergaard Hagelqvist (2014): Mentalisering i pædagogik og terapi. Hans Reitzels Forlag Janne Østergaard Hagelqvist (2012): Mentalisering i mødet med udsatte børn. Hans Reitzels Forlag Per Wallroth (2010):Mentaliseringsbogen. Hans Reitzels Forlag. Finn Skårderud & Bente Sommerfeldt (2014) Miljøterapibogen. Mentalisering som holdning og handling. Hans Reitzels Forlag. 20
OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut
3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt
Læs mereMentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).
Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres
Læs mereMentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010
Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis
Læs mereMentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering
Mentalisering Introduktion til begrebet Mentalisering i et udviklingspsykologisk perspektiv Grundlæggende rationale i sbaseret behandling Mentaliseringversus ikke-baseretsamspil 1 Mentalisering Mentalisering
Læs mereArbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012
Arbejdet med omsorgssvigtede børn Familieplejen Odense 2012 Mentalisering: Mentalisering er fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Mentale tilstande
Læs mereMENTALISERING Aut.psyk & specialist i psykoterapi Marianne Køhler Skov Rådgivningen Janus
MENTALISERING 4.5 2015 Aut.psyk & specialist i psykoterapi Marianne Køhler Skov Rådgivningen Janus kontakt@raadgivningenjanus.dk Hvad er mentalisering? Når du har fokus på mentale tilstande i dig selv
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold
Læs mereUnge og Mentalisering
Unge og Mentalisering #UPERFEKT UNGEKONFERENCE 2018 Oplæg ved psykolog Line Albér Program Hvad er mentalisering? Unges hjerner og mentalisering Den professionelles mentaliseringsevne Hvad er mentalisering?
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereOmsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011
Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30
Læs mereMentalisering i sundhedsplejerskens praksis
Mentalisering i sundhedsplejerskens praksis Videnskursus om Indsæt evt. eget logo i diasmaster Programpunkter 14:45-16:00 Præsentation af mentaliseringsbaserede principper eksemplificeret via cases 2 TUMP
Læs mereNyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede
Læs mereAt forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012
At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte
Læs mereMentaliseringsværktøjer - kort version 1
Mentaliseringsværktøjer - kort version 1 1. Indholdsfortegnelse 1 Mentalisering 2 2 Mentaliseringssvigt 2 3 Mentaliseringstrappen 5 4 Grundfølelser 6 5 Fokusområder i mødet 7 6 De fire dimensioner ved
Læs mereBehandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1
Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens
Læs mereMentalisering i arbejdet med udviklingshæmmede. Sødisbakke
Mentalisering i arbejdet med udviklingshæmmede Sødisbakke 29.08.17 Præsentation Line Sangild Thimmer cand. psych., arbejder med terapi, psykoedukationsgrupper, testning, undervisning og projekter og har
Læs mereMentalisering og udsatte børns læring. Janne Østergaard Hagelquist
Mentalisering og udsatte børns læring Janne Østergaard Hagelquist Introduktion Arbejder i Center for Mentalisering med uddannelse, supervision, terapi og projekter Erfaring med mentalisering, behandling,
Læs mereVelkommen til kursusdag 3
Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:
Læs mereMentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?
Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor
Læs mereMentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud
Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud Ved Maja Nørgård Jacobsen Indsæt evt. eget logo i diasmaster Program 10:20-12:00 Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt i inkluderende dagtilbud?
Læs mereMentalisering og misbrug hvorfor?
STOF nr. 23, 2014 Mentalisering og misbrug hvorfor? - Blandt andet, fordi skrøbelig mentaliseringsevne kan være medvirkende til at udvikle misbrug, og fordi rus og påvirkethed hæmmer mentalisering. AF
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt
Læs mereBørn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereMENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER
1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR
Læs mereICDP og Mentalisering
Relationsbaseret behandlingsarbejde- ICDP og Mentalisering Stina Nani, aut. psykolog v/familiecenter Kalvehave & Anne Linder, aut. psykolog og centerchef for Dansk center for ICDP Nikolaj Hvad er mentalisering?
Læs mereUdviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen
Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,
Læs merePraksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS
Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS 2. Modul d. 12. oktober 2017 Dagens program 09.00 - - 12.00 Nedtrappende kommunikation: Verbal og nonverbal - at se bagom adfærden Øvelse i
Læs mereUnder ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.
Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereMentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist
7 Mentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist Denne artikel vil kort ridse op, hvad mentalisering i sammenhæng med plejebørn er, hvorledes de forskellige tilknytningsmønstre
Læs mereDu skal finde mig Odense 2014
Du skal finde mig Odense 2014 Familie & Adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk NÅR JEG SER OG BLIVER SET, SÅ ER JEG. Donald D. Winnicot Tilknytning foregår ikke I hovedet men I relationen Det er i tilknytningen
Læs mereTraumer. Socioøkonomisk. Eksilstress. stress
Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress Traumer påvirker forældreevnen Børnene vokser op med uforudsigelighed sekundær traumatisering og retraumatisering kognitivt neurologisk moralsk emotionelt socialt
Læs mereAt se sig selv udefra og andre indefra - en workshop om mentalisering
At se sig selv udefra og andre indefra - en workshop om mentalisering Fredag den 26. oktober 2012 Ambulatorium for personlighedsforstyrrelser (OAB) Psykoterapeutisk Center Stolpegård Program Velkommen
Læs merePsykolog Knud Hellborn
Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram
Læs mereMENTALISÉR DIN KOLLEGA
MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels
Læs mereDet adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune
Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder
Læs mereNussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere
Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens
Læs mereMentalisering. At have sindet på sinde
Mentalisering Mentalisering. At have sindet på sinde I denne artikel (11 sider) kan du læse om mentalisering. At mentalisere er at være opmærksomme på mentale tilstande som følelser, behov, mål, intentioner,
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereEmotion. Motorik. Kognition
Emotion c Motorik Kognition Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/re dskaber Forståelse af hvorfor barnet gør, som det gør c Min indflydelse på at det går, som det går Hvilken vej skal jeg gå, og hvad
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereHvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt?
Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt? Mentalisering Mentalisering er at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Mentale tilstande er blandt andet følelser, tanker, behov, mål
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereGeniscenesættelse hos traumatiserede med borderline
Geniscenesættelse hos traumatiserede med borderline historisk og praksis. Det sultne hjerte Den 7. februar 2017 Janne Østergaard Hagelquist Introduktion Arbejder i Center for Mentalisering med uddannelse,
Læs mereHvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.
Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt
Læs mereFamilieplejen. Kurser forår 2019
Familieplejen Kurser forår 2019 Arbejdet som familieplejer Obligatorisk grunduddannelse for alle, der ønsker at blive godkendt som familieplejer. Som plejefamilie skal I kunne varetage omsorgen for plejebarnet,
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs mereHvorfor er det så svært for barnet? Hvis man
Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.
Læs mereMorten Kjølbye Kbh 2017
Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereTemadag om svær spiseforstyrrelse
Temadag om svær spiseforstyrrelse 20. april 2018 Familier og Spiseforstyrrelser (FOS) v/ Ivan Sloth, Merete Sønderstrup, Louise Johnsen, Pia Vibe Larsen, Rasmus Walther Jensen, Maria Dreyer Lildballe og
Læs mereden BEDSTE stø.e Odense den 28 feb. 2015
den BEDSTE stø.e Odense den 28 feb. 2015 Familie & AdopBonsrådgivning. www.michelgorju.dk NÅR JEG SER OG BLIVER SET, SÅ ER JEG. Donald D. Winnicot Tilknytning forgår ikke I hovedet men I relabonen Det
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereEt samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!
Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk
Læs mereVelkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet
Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde
Læs mereStress, vold og trusler: En giftig cocktail
Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation
Læs mereNeuroaffektiv udviklingspsykologi
Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereHvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?
Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene Lyst
Læs mereNeuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen
Neuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen Emotion Sansning Motorik Krop Kognition Emotion Embodiment Mentalisering Sansemotorik Kognition Symbolisering Ud af 30.000 NMT-profiler
Læs mereBehandling af borderline PÅ GRANHØJEN
Behandling af borderline PÅ GRANHØJEN PÅ GRANHØJEN HAR VI ARBEJDET MED BEHANDLING AF BORDERLINE DE SIDSTE 30 ÅR, OG VI HAR MED TIDEN UDVIKLET EN BEHANDLINGSTILGANG, DER ER VIRKNINGSFULD. BEHANDLINGEN ER
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereAngst og angstbehandling
Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede
Læs mereNordisk Familieterapikongres
Nordisk Familieterapikongres Familieterapeutiske udfordringer i arbejde med børn og unge, der har seksuelt krænket et andet barn i familien. Børn og seksualitet Baggrundsfaktorer for krænkelser Reaktioner
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereOverordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?
Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv
Læs mereMålgruppekendskab. v/cand. psych. aut. Trine Schøning Torp
Målgruppekendskab v/cand. psych. aut. Trine Schøning Torp Kvalificeret selvbestemmelse - en udviklingsopgave for unge (Sven Mørch) Kvalificering: udviklingen af færdigheder og kompetencer i krævende og
Læs mereInklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00
Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30
Læs mereTilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.
Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP
Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs merevisualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n
Læs mereSusan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy
Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende
Læs mereFamilieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla
Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse
Læs mereStress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder
ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mere