10/27/14 HVAD ER MENTALISERING? HVAD ER MENTALISERING?

Transkript

1 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER FABU Anne Blom Corlin Cand.psych.aut HVAD ER MENTALISERING? Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd (Mentale tilstande er eksempelvis følelser, tanker, behov, mål og grunde) At have sindet på sinde At forstå sig selv udefra og andre indefra At kunne forstå egen og andres adfærd som motiveret af indre tilstande HVAD ER MENTALISERING? Mentalisering er at holde hjerte og tænkning sammen. Det handler ikke blot om at tænke klart, men også om at føle klart. Mentalisering er en proces og du mentaliserer når du fx. tænker: Hvorfor er jeg pludselig så irriteret? Hun ser ud til at føle sig pinligt berørt. Har jeg mon udtrykt mig klodset? Måske skulle jeg give hende en undskyldning. 1

2 DIMENSIONER AF MENTALISERING Selv Anden Affektiv Kognitiv Indre ydre Automatisk kontrolleret Selv Anden Tanker Følelser (empati) Implicit Eksplicit TILGANGENS OPRINDELSE Vundet udbredelse i klinisk sammenhæng ift. spiseforstyrrelser, antisocial personlighedsforstyrrelse, udsatte mødre og deres børn, depression, misbrug, traumer, familiebehandling, unge og børn. Ikke spor innovativ. Men teorien om mentalisering tilbyder en samlet ramme til forståelse af børns udvikling, herunder hvilke konsekvenser det har, når børn oplever traumer og omsorgsvigt under deres udvikling samt en måde at forstå udvikling af psykopatologi. 2

3 DEN GODE NYHED ER AT Mentaliseringsevnen kan udvikles også i voksenlivet Mentaliseringsbegrebet og den tilhørende behandling giver håb for klientgrupper, der tidligere har været svære at behandle (personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser m.m.) HVORFOR ER MENTALISERING VIGTIG? 1. Lærer egne følelser, tanker og antagelser at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Det giver en fornemmelse af at have kontrol og giver en selvbevidsthed og en fornemmelse af identitet. 2. Mentalisering grundlaget for meningsfulde vedvarende forhold 3. Mentalisering nøglen til at lære at regulere egne følelser. MODERNE TILKNYTNINGSTEORI Det er i tilknytningsrelationer, at børn udvikler evnen til at regulere og afstemme følelsesmæssige tilstande (affektregulering) og evnen til at forstå egne og andres mentale tilstande (mentalisering) * Fonagy et al., 2004; Schore, N. A. (2006) 3

4 TILKNYTNINGSRELATIONER Det stærke følelsesmæssige bånd som knyttes imellem barnet og sine primære omsorgspersoner Barnet er disponeret til at etablere tilknytning til sine omsorgspersoner (J. Bowlby) TILKNYTNINGSRELATIONER UDVIKLING AF MENTALISERINGSEVNEN Mentaliseringsevnen er ikke medfødt Det lille barn forstår ikke sine følelser. Det kan ikke skelne mellem de forskellige følelser - det er bare i sine følelser. Barnet kan altså eksempelvis ikke skelne mellem vrede, sult, ked af det, etc. 4

5 FØDSLEN AF DET SELVSTÆNDIGE SELV Internaliserer Repræsentation af barnets indre tilstande Kernen i det psykologiske sind Fører over Spædbarn AFVIGENDE SPEJLINGSSTIL Kommunikationssamspil, der ikke er udviklingsfremmende: 1. Overinvolveret kommunikation 2. Det fremmede selv (Eksemplet Georgina) FØDSLEN AF DET FREMMEDE SELV I DEN FORSTYRREDE TILKNYTNING Spejling mislykkes Mangel på repræsentation af spædbarnets mentale tilstand Det spirende selv Tilknytningsfigur Tilknytningsfigur Internalisering af en ikke tilpasset mental tilstand som del af selvet Det fremmede selv Barnet 5

6 UDVIKLING AF MENTALISERING Inden barnet kan mentalisere (fra 4 års alderen) har det to forskellige måder at forholde sig til tanker og følelser på: Psykisk ækvivalensmodus: Indre er lig ydre: Tanker og følelser er virkelige Kan ikke forstå at andre kan tænke anderledes (indtil 4 år) FORESTILLINGS- MODUS: Ingen forbindelse mellem indre og ydre - det er bare noget vi leger. Omkring det fjerde leveår integreres psykisk ækvivalens og forestillingsmodus Barnet lærer at tanker og følelser ikke er lig med virkelighed men er fortolkninger af virkeligheden. Udvikles mentaliseringsevnen ikke bliver barnet fanget i de præmentale måder at fungere på. TRAUMER & MENTALISERING 6

7 MENTALISERINGSVANSKELIGHEDER HOS PLEJEBØRN Vanskeligt ved at se forbindelser mellem egne følelser, tanker og handlinger Svært ved at forestille sig, hvilke tanker og følelser, der kan ligge bag andre menneskers handlinger Mangelfuld fornemmelse for egne indre tilstande Store følelsesmæssige udsving og impulsiv ageren OMSORGSSVIGT, REGULERING AF FØLELSER OG MENTALISERING Børn, der har været udsat for traumer, eller hvis tidlige tilknytning har været forstyrret, udvikler en skrøbelig mentaliseringsevne, som let bryder sammen Dårlig mentalisering som forsvar pga. misbrug, omsorgssvigt etc. TILKNYTNINGSTRAUMER Når den tilknytningsperson, som skulle sikre beskyttelse, er skræmmende, vækker angst i barnet eller forlader barnet psykologisk set Det er ubærligt for barnet at have forældres sind på sinde, mens forældrene udsætter barnet for seksuelle overgreb, vold eller vanrøgt. 7

8 TRAUMER & ALARMBEREDSKAB Traumereaktioner er en almindelig reaktion på en unormal situation, og hos nogle forsvinder reaktionerne og symptomerne efter en tid Ved traumatisering befinder hjernen sig i en tilstand af stress og angst, der er uden for bevidsthedens kontrol. Kroppen er ofte i en konstant alarmberedskab - overlevelsesmodus Frygt er en naturlig følelse Der har tjent os godt siden urtiden Når en situation vurderes som farlig og du bliver bange udløser det selvstyrende nervesystem automatisk kropslige reaktioner Vi flygter, kæmper eller stivner Primitive mestringsstrategier Kamp Flugt Stivne/lammet 8

9 KAMP Vrede/frygt Kraftig vejrtrækning Høj puls Høj aktivitet Højt energiniveau FLUGT Frygt Kraftig vejrtrækning Høj puls Høj aktivitet Højt energiniveau STIVNE/ PARALYSERET (SPILLER DØD) Kroppen stivner Holder vejret & sanserne skærpes Højt indre energiniveau Parat til kamp eller flugt Hvis kamp/flugt umulig Følelsesløs / trance Automatisk reaktion Immobilitetsreaktion Høje energiniveau fryses Kamp/flugt uafsluttet 9

10 MENTALISERINGSEVNE Mentalisering og IQ er adskilte fænomener (Anders B. Breivik) Generelle eller partielle mentaliseringsvanskeligheder Mentaliseringsevnen varierer ift.: Hvor hurtigt mentaliseringsevnen svigter ved høj følelsesmæssig intensitet (tærskel) Hvor hurtigt den enkelte får regulereret sine følelser og igen kan mentalisere Jo tættere relationen er jo hurtigere opstår mentaliseringssvigt Kontekstafhængig MENTALISERINGSSVIGT Når man mister fokus på de mentale tilstande hos sig selv og den anden. Det vil sige, man mister fornemmelsen for egne følelser, behov, mål og grunde og for den andens. Alle mennesker oplever mentaliseringssvigt og alle oplever en gang imellem at vende tilbage til tidligere tænkemåder Børn, der har været udsat for traumer, eller hvis tidlige tilknytning har været forstyrret, udvikler en skrøbelig mentaliseringevne, som let bryder sammen 10

11 Acceptere kun fysiske handlinger som bevis for andres intentioner Forventning om at handlinger kun bygger på den fysiske virkelig og ikke den mentale Eksempler: Selvskadende adfærd Kun handling beviser andres mentale tilstand (sms, brev, hentes til tiden ) Hvis du går efter mig, så bryder du dig om mig.. ÆKVIVALENS MODUS/ KONKRET TÆNKNING Intolerant over for alternative perspektiver Ingen plads til tvivl mangel på fleksibilitet Eksempler: Alle mænd er idioter (sort/hvid tænkning) Det er skolens skyld at jeg har det sådan her.. Sådan ER det bare! Det er alt sammen min skyld, jeg er et forfærdteligt menneske (negative tanker rettet imod en selv er alt for virkelige) 11

12 PRETEND MODUS PSEUDO-MENTALISERING For lidt følelse Det indre og ydre har intet til fælles Er forbundet med oplevelser af tomhed, meningsløshed Endeløse og irrelevante samtaler om tanker og følelser Man keder sig ofte i mødet med denne form for mentaliseringssvigt MENTALISERING ER SVÆREST, NÅR VI HAR MEST BRUG FOR DET: Det er svært at mentalisere, når vores følelser er på højkant f.eks. når vi oplever angst eller vrede Opøve redskaber til at berolige os selv, så vi bedre er i stand til at kunne mentalisere også når bølgerne er høje Hvad sker der i barnets sind hvad er baggrunden for adfærden - en tilgang, som sætter krav til egenrefleksion HVORDAN KAN MAN BEVARE ROEN? At forsøge at bevare fokus på egne og barnets mentale tilstande, intentioner frem for adfærden Mindfulness teknikker Visualiseringsøvelser Søge støtte fra andre udvikle større rummelig overfor sig selv Åndedrætsøvelser Personlig mantra. 12

13 HVORDAN KAN MAN BEVARE ROEN? Når den professionelle ikke længere er i stand til at indgå i udviklingsfremmende samspil Kopier den naturlige familie med far og mor - Skift til ens partner, der kan mentalisere Husk både nedregulering og opregulering MENTALISERING KRÆVER: At den professionelle er villig til at se på sig selv og sin egen mentaliseringsevne At man kende egne følelser & udholde egen følelsesmæssige respons Regulering krævende; hvis de voksne ikke er i stand til at regulere sig selv, kan de ikke støtte barnet med at regulere INTRODUKTION TIL MENTALISERINGSBASERET BEHANDLING OG PÆDAGOGIK 13

14 MENTALISERENDE INDSTILLING Er nysgerrig overfor barnets følelser og tanker, som ligger bag handlingerne og oplever barnets adfærd som meningsfulde udtryk Mentalisering avler mentalisering Ikke mentalisering avler ikke mentalisering Ved konflikter overvældes den professionelle let af stærke følelser vrede eller afmagt Hjernen kan ved konflikter ikke lave komplicerede refleksioner = Vigtigt med indstilling præget af klare og lettilgængelige værdier ET ÅBENT SIND Åbenhed Balance Empati Nysgerrighed Tålmodighed ÅBENT sind overfor barnet og sig selv Det har vist sig at være den vigtigste og vanskeligste færdighed at få styr på I egne følelser vold? Taber evnen til at mentalisere hans søn giver ikke mening Intense følelser i ham Han laver antagelser om, at sønnen er fræk og vil provokere Sønnen reagerer på farens adfærd på samme måde, som faren gør, når han ikke føler sig forstået, bliver optrappende i sin adfærd bliver kontrollerende/ optrappende i sin adfærd Genopre1else af mentalisering via ÅBENT sind Sønnen bliver bange og føler sig ikke forstået Kilde: Janne Ø. Hagelqvist 14

15 MENTALISERENDE SAMSPIL Mentaliseringsbaseret pædagogik kræver en menneskekærlig spædbarnsorienteret omsorgsperson, som kan påtage sig forældrerollen Asymmetrisk relation, den voksnes ansvar at fastholde et mentaliserende samspil Et samspil som hele tiden har barnets følelsesmæssige temperatur (arousal niveau) på sinde MENTALISERENDE SAMSPIL Skabe et miljø hvor der er plads til at udtrykke følelser, og det at udtrykke følelser ikke fører til angst Opmærksom på følelsesmæssige udtryk hos barnet og sig selv Tilgangen bruger de elementer, der kendetegner den naturlige relation, som skaber udviklingsmuligheder for menneskehjernen 15

16 MENTALISERENDE SAMSPIL Ved lav følelsesintensitet kan man arbejde med at registrer, gruppere og sætte ord på følelsesmæssige tilstande og lave markeret spejling: Små børn: Nu er du vred (spejle) Større børn: Afstå fra at gætte på følelsen og i stedet spørge ind til følelsen Hvad føler du mon nu? Hvad tænker du nu? eller med åbenhed spejle følelserne: Måske er du vred? Anvend gerne brugbare monologer MENTALISERING I DAGLIGDAGEN Regulering af følelser Omhandler barnets behov for, at de nærmeste omsorgspersoner i samspillet modulerer og støtter barnet i at bære sine følelsesmæssige tilstande Brug metaforen volumenknappen Fx: Ved fægtning i haven Nu er du ikke så vred som før Der blev du vist mere vred (?) MENTALISERINGBASERET PÆDAGOGIK Gæt og grimasser med grundfølelser Fotografier af forskellige følelsesudtryk hos barnet og familien Rollespil Læse højt, se film, tegne, skrive dagbog Materialer på dansk: Trin for Trin, Gode tanker, gode følelser Projekt Omtanke 16

17 Janne Østergaard TRAUMEREAKTIONER NÅR PLEJEBØRN LYVER TRAUMER, VIRKELIGHED & LØGN Børn der er vokset op i miljøer, hvor de voksne er skræmmende eller voldelige eller seksuelt krænkende, har generelt vanskeligere ved at realitetsteste, dvs. at skelne mellem virkelighed og fantasi. Betydningsfulde dele af hjernen lukker ned ved traumer Erindringerne om de traumatiske oplevelser huskes derfor nogle gange slet ikke, glimtvis, eller i en fragmenteret form 17

18 HVIDE LØGNE Usandheder som ikke har til formål at skade nogen Fabrikationer skabt til at passe på andres følelser Vi bruger hvide løgne for at leve op til sociale normer, undgå pinlige situationer, for at støtte andre eller for at få en samtale til at fungere Ved nye møder lyver vi 3 gange på 10 minutter Effektive på den korte bane, men giver problemer på lange baner KOSMETISKE LØGNE Lyver for at fremstå bedre end man er (ønsker at føle sig mere værdigfuld). Lavt selvværd. Svært ved at tolerere negative sider af dem selv og fiaskoer. DÆKHISTORIER Det kendetegner disse løgne, at de ikke er i overensstemmelse med virkeligheden, men at der er elementer af virkelighed i dem. Man kan forstå dem som psykens måde at mestre usammenhængende fragmenter af oplevelser på. Børnene ved ofte ikke altid selv, at det de fortæller ikke er sandt. Ofte er der mange af de samme temaer og intense følelser i dækhistorierne som i de oplevede traumer 18

19 BEVIDSTE LØGNE Bevidste løgne er løgne, hvor den, der fortæller løgnen, har en bevidst intention om at lyve enten for fejlagtigt at vinde andres tillid, for at svindle og bedrage eller for at skade andre (Feldman 2009: 167). Bevæger sig på et kontinium (lystløgner, patalogiske løgner) Relativ sjældne former for løgne Krænkerne benytter ofte bevidste løgne TILGANGEN TIL BARNETS LØGNE Måske skulle vi fokusere mindre på en umulig (og formodentlig) uønsket standard for absolut sandhed og mere på intentionerne hos det individ, der fortæller en løgn. Alle løgne har deres pris, men ikke alle løgne har som intention at skade (Feldman 2009: 180). Møde løgne med et ÅBENT sind (intentionen, konsekvenserne) Det kan være en ide at tale med alle børn om hvide løgne og fordelene ved at holde sig til sandheden TILGANGEN TIL BARNETS LØGNE Kosmetiske løgne & lavt selvværd Gå nænsomt til værks Normalisere løgne Tal om konsekvenserne (manglende tillid fra andre, barnets angst for at blive afsløret) Brug Pinocchio I det pædagogiske arbejde består en del af opgaven i forhold til dækhistorier i at realitetsorientere på nænsom vis. Hvis et barn fortæller mange bevidste løgne, kan det være nødvendigt at iværksætte konsekvenser, som bør være kortvarige, naturlige og logiske 19

20 ANBEFALET LITT. Janne Østergaard Hagelqvist (2014): Mentalisering i pædagogik og terapi. Hans Reitzels Forlag Janne Østergaard Hagelqvist (2012): Mentalisering i mødet med udsatte børn. Hans Reitzels Forlag Per Wallroth (2010):Mentaliseringsbogen. Hans Reitzels Forlag. Finn Skårderud & Bente Sommerfeldt (2014) Miljøterapibogen. Mentalisering som holdning og handling. Hans Reitzels Forlag. 20