KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1
Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Nationale og lokale mål 4 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 7 4 RESULTATER 8 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 8 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 12 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 14 5 KVALITETSOPLYSNINGER 15 5.1 Faglig kvalitet 15 6 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 16 6.1 Samlet status 16 6.2 Ledelse 17 6.3 IT/digitale læringsformer 18 6.4 Inklusion 19 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 20 7.1 Inklusion 20 7.2 Læsning i Indskolingen 20 7.3 Matematik i Indskolingen 21 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 22 2
1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Generelt om skolen. På Søndervangskolen er der ca. 742 elever fordelt i 35 klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse, samt 60 lærere. Skolen er beliggende i den sydlige del af Hammel by. Skolen blev bygget i perioden 1976-1979 og efter en større renovering i 1999/2000 fremtræder den i dag som en moderne og velholdt skole. Der er egen idrætshal og sal med moderne faciliteter, samt store udendørsarealer med mange spændende tilbud, som tager hensyn til alle elevens fysiske ønsker og muligheder. Vi har både en lille skov og en lille sø, som kan inspirere elever og lærere. Det gamle bibliotek er blevet ombygget til et attraktivt og moderne pædagogisk udviklings-center, hvor alle former for oplysninger kan findes. Søndervangskolen er en klyngeskole med 3-7 klasser i hver bygning. Hver klynge er på en måde en lille skole med elever i samme alders-gruppe. Før og efter skoletiden tilbyder SFO-Bølgen pasning af børn fra 0. - 3. kl. i egne lokaler i 2 af skolens klynger. Den fysiske opbygning af skolen er lavet ud fra, at det skal være trygt at være elev på skolen. Søndervangskolen lægger vægt på tidlig implementering af it i undervisningen. Der arbejdes målrettet på implementering af pc ere, interaktive tavler, mobiltelefoner mm. i undervisningen. Samtidig er Søndervangskolen i stadig udvikling i forhold til lokaleindretning. Disse tiltag ser ud til at give en større motivation, arbejdsglæde og læring. Netop Søndervangskolens indretning af Den fleksible læringsarena og brugen af it har skabt stor respekt rundt om i både Danmark og andre dele verdenen. Søndervangskolen sætter fagligheden højt, hvilket bl.a. kan ses på de af CEPOS udsendte lister over skolernes afgangskarakterer. Vores værdigrundlag, som vi forsøger at leve op til i alle skolens facetter, er følgende: Faglighed Livsduelighed Fællesskab 3
2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Sammenfattende helhedsvurdering for 2013.2014 Året var stærkt præget af planlægningen af næste skoleår, hvor den nye skolereform skulle implementeres. Rigtigt mange resurser både økonomisk og timemæssigt blev brugt af ledelse og andre ansatte til at få den nye reform skudt igang. Der blev arbejdet både godt og i mange timer, så alle var meget tilfredse med resultatet, men alligevel var vi klar over, at der nok skulle rettes nogle forhold ved planlægningen for skoleåret 2015.2016 Principper og retningslinjer blev udarbejdet og pædagogiske og holdningsmæssige forhold blev besluttet. De fysiske rammer blev gearet til reformen indkøb af visuelle læringsmedier ændring af lokaler samt ændring af indretninger. Ansatte blev kompetenceudviklet gennem kurser, uddannelse og nye rammer for strukturer. Den faglige side af Søndervangskolen er overordnet vurderet pæn, men desværre en generel tilbagegang på for mange parameter. Læsningen i 2. årgang er ikke tilfredsstillende, og for faget matematik er det ikke godt på 3. årgang. Dog er andelen af meget svage elever i læsning bedre end gennemsnittet i Danmark. Dvs. at andelen af middelpræsterende elever er ret stor på årgangen. Vi sætter dog på denne baggrund ind med en særlig indsats i indskolingen. Afgangsprøverne viser en tilbagegang fra året før, men er dog stadigvæk 0,4 point-karakter over det socioøkonomiske forventlige. Forskellen mellem hvad pigerne og drengene præsterer kommer ret tydeligt frem, hvilket indikerer, at vi skal se på, hvad vi kan gøre for drengenes faglige formåen. Skolen deltager derfor i kommunens projekt Fremtidens folkeskole for alle drenge. Kommunens indsatsområder inklusion, digitale læringsformer og ledelse viser, at der skal ses på udfordringen inklusion. Dette giver anledning til at sætte yderligere fokus på denne indsats, hvilket også er i gang i skoleåret 2014.2015. 2.1 Nationale og lokale mål Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. De nationale krav til kvalitetsrapport for folkeskolen er blevet ændret som følge af folkeskolereformen. Målet med ændringerne er blandt andet at gøre kvalitetsrapporten resultatorienteret og fremadrettet. Årets kvalitetsrapport for folkeskolen er den første kvalitetsrapport, der udarbejdes efter folkeskolereformen og på baggrund af den nye bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på de tre fokusområder, selvom det ikke længere er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder derefter de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i foleskolen. Desuden indeholder rapporten evt. handlingsplaner (aktuelle handlingsplaner ses i afsnit 7). Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handlingsplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne i de nationale test i skoleåret 2013/14. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren 2014. Det er resultater opnået inden folkeskolereformen trådte i 4
kraft. Resultaterne i dette års kvalitetsrapport angiver derfor det niveau, som de kommende års resultater vil blive sammenlignet med: De udgør baseline. Alle data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS), der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra skoleledelsens selvevaluering af de kommunale mål og resultatmål. Oplysningerne om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af resultatmålene, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål og resultatmål De nationale mål og resultatmål for folkeskolen blev fastlagt med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges De nationale mål og resultatmål (behandles i afsnit 4 i rapporten) er det centrale udgangspunkt for den opfølgning i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, som skal foregå på alle niveauer. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og resultatmål kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten (behandles i afsnit 5 i rapporten). Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i 2016 90 pct. i 2018 Data om elevernes trivsel vil komme til at indgå i kvalitetsrapporten fremover. Elevernes trivsel skal følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Den gennemføres første gang primo 2015. Data herfra kommer derfor til at indgå i kvalitetsrapport for folkeskole 2015/16. Resultaterne vil inden da være tilgængelige via 5
www.uddannelsesstatistik.dk. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Favrskov Byråd har besluttet at følgende tre fokusområder evalueres i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2014/15 ved hjælp af en række spørgsmål til skolelederne (behandles i afsnit 6 i rapporten): Ledelse Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen Digitale læringsformer/ it i undervisningen) Der er en fælles forståelse af arbejdet med digital læring Digitale læringsmidler har vundet indpas i elevens hverdag Skolens medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer Inklusion/inkluderende læringsmiljøer Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Evalueringen angiver skoleledelsens vudering af, hvor langt man er med de ønskede tilstande på området og kan anvendes som udgangspunkt for en lokal dialog om udviklingen på det enkelte område. 6
3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 7
4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.1.1 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test 4.1.1.1 Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Søndervangskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Ja Nej Ja Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Ja Nej Ja Skolen, 2011/12 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2013/14 Ja Nej Ja Ja Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Den angivne 2. årgang havde også i 1. klasse et dårligt fagligt resultat - specielt i den ene klasse. Læsevejleder og støttecenteret har været inde og se på resultaterne og har rådgivet om forskellige tiltag, hvilket også har givet bedre resultater, men der er desværre mange fagligt svage elever, som skolepsykologen har undersøgt, og som det er svært at udvikle markant. Den angivne 4. årgang ligger konkret over gennemsnittet både i Favrskov og i Danmark, men har ikke mindst 80 % gode læsere. Den angivne 6. klasse ligger konkret på 80 % som Favrskov også gør. Landsgennemsnittet er noget lavere. 4.1.1.2 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Søndervangskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-6,1 1,2 6,9 12,7 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-5,1-10,9-3,3 0,3 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,4-0,3 2,2 1,4-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 8
Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 4.1.1.3 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Søndervangskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-11,3-7,6 2,0 13,3 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-0,8 0,5-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test 4.1.2.1 Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Søndervangskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Nej Ja Ja Nej Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.2.2 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Søndervangskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-1,1-3,0-3,6 3,1 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-6,8 2,8 2,8 1,8 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,1-0,3-2,9 0,6-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 9
Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.2.3 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Søndervangskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,2-2,2-1,9-3,5 0,4 1,4-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test 4.1.3.1 Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Søndervangskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Ja Nej Ja Nej Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Ja Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Den angivne 3. klasse har et ikke tilfredsstillende resultat. Fremadrettet vil vi give flere matematiktimer for at rette op på det skæve forhold. 4.1.3.2 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Søndervangskolen 10
Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-0,1 2,7 3,5 1,3 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-1,1-2,7-2,4 5,6 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,1-3,2 0,2 1,8-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.3.3 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Søndervangskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 3,7 1,4 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-7,0 6,7 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 1,1 0,4-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11
4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 4.2.1 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse 4.2.1.1 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, Søndervangskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 7,4 7,7 7,4 Skolen, 2012/13 7,8 7,2 7,7 Skolen, 2011/12 7,3 7,9 7,5 Kommunen, 2013/14 7,1 7,3 7,3 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Karaktergennmsnittet dækker over store forskelle mellem piger og drenge, så vi må indtænke mere undervisning, der relaterer sig til drengenes behov. Men ellers er gennemsnittet over både landsgennemsnittet og gennemsnittet i Favrskov. 4.2.1.2 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, Søndervangskolen Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 5,8 8,6 7,1 8,2 6,2 8,3 Skolen, 2012/13 6,7 8,5 6,8 7,4 7,0 8,1 Skolen, 2011/12 6,6 7,9 7,8 8,0 7,1 7,8 Kommunen, 2013/14 6,2 8,0 7,2 7,3 6,7 7,8 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse 4.2.2.1 Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Søndervangskolen Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 7,4 7,0 Skolen, 2012/13 7,7 7,1* Skolen, 2011/12 7,6 6,9* 12
Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.2.3 Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik 4.2.3.1 Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Søndervangskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 86% 95% 100% 95% 100% 92% 94% 99% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Samlet set er vi tilfredse med udviklingen, men det er drengene vi skal have fokus på især. 13
4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 4.3.1 Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse 4.3.1.1 Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Søndervangskolen 3 måneder, 2013 3 måneder, 2012 3 måneder, 2011 49% 42% 44% 46% 40% 42% 15 måneder, 2012 15 måneder, 2011 15 måneder, 2010 84% 88% 90% 88% 90% 88% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Jeg forventer at skolen ligger over kommunens gennemsnit hvert år, da vi altid har haft særlig fokus på dette punkt. 14
5 KVALITETSOPLYSNINGER 5.1 Faglig kvalitet 5.1.1 Undervisning og kompetencedækning Kompetencedækningen er udregnet som følger: Dansk 100 % Matematik 100 % Svømning 100 % Idræt 85 % Kristendom 38 % Billedkunst 100 % Geografi 71 % Biologi 100 % Natur og teknnik 71 % Håndarbejde 25 % Sløjd 100 % Hjemkundskab 30 % Engelsk 92 % Fysik 100 % Tysk 100 % Samfundsfag 40 % Historie 66 % Musik 100 % Den samlede kompetencedækning er derfor på 88 % 15
6 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 6.1 Samlet status 6.1.1 Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Søndervangskolen Ledelse 3,6 3,6 IT/digitale læringsformer 3,6 3,5 Inklusion 3,4 3,7 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014. 0 1 2 3 4 5 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 På ledelsesområdet følger vi kommunen, men er over på it området, hvilket er forventeligt, da vi har stor fokus på it og har haft det særligt fra 2015. På inklusionsområdt er vi udfordret, men arbejder hårdt for at tilføre skolen flere kompetencer samt bedre organisering og effektivitet. 16
6.2 Ledelse 6.2.1 Status på Ledelse opdelt på delmål, 2013/14, Søndervangskolen 3,6 Ledelse, samlet 3,6 Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås 3,6 3,8 Skolens ledelse, skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen 3,7 3,6 Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen 3,5 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014. 0 1 2 3 4 5 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Ledelsen bruger rigtigt meget tid ude hos eleverne og dermed også som støtte til lærerne og deres undervisning, men sparringen er idag ikke så systematisk, som vi agter at være. Reformen forventer en større grad af systematisk involvering, hvilket vi vil arbejde hen i mod. 17
6.3 IT/digitale læringsformer 6.3.1 Status på 'IT/digitale læringsformer' opdelt på delmål, 2013/14, Søndervangskolen IT/digitale læringsformer, samlet 3,6 3,5 Der er en fælles forståelse af arbejdet med digital læring 3,7 4,0 Digitale læringsmidler har vundet indpas i elevens hverdag 3,4 3,9 Skolens medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer 3,0 3,3 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014. 0 1 2 3 4 5 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Søndervangskolen er rigtig godt med, når det drejer sig om it, men mange nye lærere har gjort at der skal satses mere på kompetenceudviklingen af lærerne. 18
6.4 Inklusion 6.4.1 Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Søndervangskolen Inklusion, samlet 3,4 3,7 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,6 3,7 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,2 3,6 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,5 3,8 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november 2014. 0 1 2 3 4 5 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Søndervangskolen har idag uforholdsmæsige mange udfordrede elever. Lærerkompetencen har ikke kunne følge med, så vi står med en udfordring, der skal løses på både det organisatoriske og uddannelsesmæssige plan. Vi er rigtigt godt igang nu, og forventer at være godt rustet til opgaven i den nærmeste tid. 19
7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 7.1 Inklusion Sammenhæng/status: I Kvalitetsrapporten fremgår det at Søndervangskolens Inklusion ligger under gennemsnittet. Vi har aldrig haft så mange udfordrende elever som i dette skoleår. Mål: At inklusionsindsatsen hæves og effektiviseres Tiltag: Flere støttetimer til udfordrende elever Opretelse af et såkaldt Cock-pit, der med veluddannede lærere, kan tage sig effektivt af de udfordrende lever Flere lærere uddannes i inklusion Pædagogisk læringscenter(plc) omorganiseres og effektiviseres med en anden struktur og indhold. Tegn: Mere ro og læring i klasserne med de udfordrende elever Evaluering: Nationale test og interne prøver. Klassekonferencer og årgangsteam 7.2 Læsning i Indskolingen Sammenhæng/status: Resultatet viser at 2. årgang har færre end 80 % dygtige elever Mål: At der kommer mindst 80 % gode læsere på årgangen Tiltag: Læsevejleder og støttecenteret deltager i en vurdering af hvordan vi hjælper bedst muligt. Der vil fra næste år tilgå en understøttende time til faget dansk. Den social-pædagogiske ordning med et såkaldt cockt-pit, hvor veluddannede lærere tager sig af udfordrede elever i kortere eller længere tid, vil fortsætte, da den har vist sin store værdi Tegn: Interne prøver viser større fremgang end ellers 20
Evaluering: De næste nationale test viser at årgangen kommer op på mindst 80 % 7.3 Matematik i Indskolingen Sammenhæng/status: Resultatet af de nationale test i matematik viste at 3. årgang var under de 80 % Mål: At 3. årgang får mindst 80 % med gode resultater Tiltag: 2 matematikvejledere uddannes og skal virke på både indskoling og mellemtrin. Støttecenteret styrkes med en lærer, der har matematik som special. 1 lektion/uge overføres fra understøttende undervisning til matematik. Tegn: At resultaterne viser markant fremgang Evaluering: De næste nationale test samt interne prøver. Resultaterne tages op i klassekonferencer og MUS-samtaler 21
8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Det faglige niveau målt ved 9. klasses afgangseksamen i 2014 er meget tilfredsstillende[1]. Gennemsnittet er over kommunegennemsnittet i både dansk, matematik og bundne prøvefag. Samtidig er resultatet over, hvad der kan forventes, når elevernes socioøkonomiske baggrund tages i betragtning. Set over de sidste tre skoleår har årgangen samtidigt den største andel af elever, der har 02 eller derover i både dansk og matematik. Også her er resultatet over kommunegennemsnittet. Det er dog bemærkelsesværdigt, at drengene klarer sig meget dårligere end pigerne i både dansk, matematik og de bundne prøvefag. Disse forskelle er større end de er på kommunens øvrige skoler, og tendensen er klar gennem de sidste tre skoleår. Det er relevant med en nærmere analyse af baggrunden for dette, og det bør undersøges, hvad der kan gøres for, at drengene kan opnå et niveau, der er tættere på pigernes. Det nye format for kvalitetsrapporten giver desværre ikke mulighed for at se og sammenligne karaktererne på de enkelte prøvefag. Dette vurderer skolebestyrelsen forringer kvalitetsrapporten som styringsredskab i nogen grad. Kvalitetsrapporten bruger i opgørelsen af, om alle elever bliver så dygtige som de kan, resultater fra de nationale test. Hvorvidt de nationale test er velegnede til benchmarking kan diskuteres, men uanset holdningen til dette er opgørelserne endog meget svære at fortolke, og derfor meget svære at handle på. Deres værdi for skolebestyrelsen er derfor yderst begrænset. Det er selvfølgelig beklageligt, at det kun er i 8. klasses matematiktesten, at 80 % af Søndervangskolens elever er gode. Men skolebestyrelsen har ikke mulighed for at se om de øvrige test ligger på fx 79 % eller på 50 %. Og det er afgørende for hvilke handlinger, der skal iværksættes. Oversigten over udviklingen over de sidste år er også svær at fortolke, fordi udgangspunktet er sidste års resultat (som vi ikke kender) og ikke en absolut score. Det er fx positivt, at 12,7 % flere af eleverne i 6. klasse læser godt, men når resultatet beregnes på baggrund af et fald på 10,9 % i gode læsere året før, er det svært at vurdere, om vi som skolebestyrelse skal være tilfredse. Det er dog relativt entydigt, at 3. klasserne er udfordret i matematik, da de ikke på noget tidspunkt har været på 80 %, men er faldet 18 % de sidste tre skoleår. Skolen sætter ind med ekstra matematiktimer for at rette op på dette. Oversigten over de kommunale mål og indsatsområder viser som forventet at Søndervangsskolen er stærkt med, når det kommer til IT, som i en lang årrække har været et satsningsområde på skolen. Oversigten viser også, at skolen er udfordret på inklusionsområdet. Det er centralt, at inklusionsarbejdet styrkes, og skolebestyrelsen vil have fokus på dette område. På Søndervangsskolen oplever skolebestyrelsen engagerede medarbejdere og ledere, der arbejder hårdt for at få folkeskolereformen implementeret, og som fortsat har mod på udvikling. Men skolen oplever også at være presset på ressourcerne som følge af reformen. Det er vigtigt for en succesfuld implementeringsfase, at der er tilstrækkeligt med ressourcer til rådighed. Vi håber derfor at Favrskov Kommune er parat til at prioritere folkeskoleområdet højt de kommende år, så vi sammen kan realisere folkeskolereformens potentiale. [1]Søndervangsskolen har oplevet, at en stor andel af eleverne vælger at tage på efterskole i 9. klasse.. Hvorvidt det særligt er bogligt svage eller bogligt stærke elever, der tager væk, vides ikke. Men det giver alt andet lige en usikkerhed, når skolens faglige niveau måles ved afgangsprøvekarakterer for de tilbageværende elever. Søndervangskolens skolebestyrelses udtalelse til Favrskov Kommunes Kvalitetsrapport 2014 2015 Vi er glade for, at målet er at gøre kvalitetsrapporten resultatorienteret og fremadrettet. Det er derfor væsentligt, at Forvaltningen anvender retvisende indikatorer og metoder for at evaluere effekten. Vi føler der er et potentiale for forbedringer inden kvalitetsrapporten har en form, som lever op til dette. Tilsynspligt Det er svært for bestyrelsen at opfylde tilsynspligten beskrevet i Folkeskolelovens 44, når der mest bliver rapporteret på ændringer, og vi ikke kan få de faktiske resultater på skrift. Bestyrelsen er underlagt tavshedspligt, og derved bør det også være muligt at informere bestyrelsen om alle faktiske målepunkter. Ved at oplyse de faktiske målepunkter til bestyrelsen kan vi på et fuldt oplyst grundlag udføre vores tilsynspligt og bruge bestyrelsesmøderne resultatorienteret og fremadrettet jf. målet med kvalitetsrapporten. Specifikt om tabellerne Tabel 2 Der står: Oversigten nedenfor viser, at 2. klasses resultater i skoleåret 2013/14 var i fremgang for tredje år i træk.. Vi foreslår teksten ændret til: Oversigten nedenfor viser, at 2. klasses resultater for tredje skoleår i træk opnåede mindst 80 % gode læsere. Tabel 3, 4, 6 og 7 Man rapporterer kun på ændringer, men viser ikke målepunktets nominelle værdi, og derved bliver nytten af resultaterne begrænsede. Det er selvfølgelig rart at vide, om ens hold rykker op eller ned, men det giver begrænset udbytte, når man ikke kan se, om holdet spiller i 1. division eller serie 5. Tabel 5 og 8 Her rapporteres kun på ændringen har været positiv eller negativ, men ændringen nominelle værdi oplyses ikke, 22
ligesom vi ikke kan få de absolutte værdier på skrift, derfor bliver udbyttet af tabellerne begrænset. Tabel 33, 34, 35 og 36. Definitionerne på scorerne 0, 1, 2 og 5 mangler, hvilket begrænser værdien af disse tabeller. 23
Søndervangskolen Favrskov Kommune 1