- Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1
Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive funktioner Hvordan kan man bruge det i hverdagen? 2
Hvad er neuropsykologi? Neuropsykologi er menneskets udvikling set i hjerneperspektiv Neuropsykologien undersøger det neurologiske grundlag for mentale processer Neuropsykologi er forholdet mellem hjerne, adfærd og mentale processer (Gade 1998) 3 Viden om mentale processer og dysfunktioner kan bruges til at opstille hypoteser om brugerens ressourcer og vanskeligheder på baggrund af systematiske observationer
Hvad er neuropædagogik? Pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens funktion og funktionsforstyrrelser Neuropædagogik er anvendt neuropsykologi Neuropædagogik er en tværfaglig disciplin Sigtet er at bidrage til at kompensere for begrænsninger og understøtte ressourcer gennem fokus på konteksten og samspillet Neuropædagogikken kan være fundamentet for valg af specialpædagogiske redskaber 4
Hvad er neuropædagogik? Analyse af borgerens eget valg af strategi og opgaveløsning Afdækning af den enkeltes ressourcer Tilrettelæggelse af hverdag, hvor ressourcerne er i spil Analyseramme der handler mere om hvordan end om hvad Metode-tilrettelæggelse på baggrund af neuropsykologi Vi kan ikke som sådan ændre borgerens tilstand, men vi kan påvirke vilkårene via tilgangen og vores forståelse af borgeren 5
Vi har nøglen til forandring Når vi forstår baggrunden for borgerens adfærd, bliver vi bedre omsorgsmedarbejdere Ændring af medarbejders tilgang og forståelse Ændring af medarbejders handlemuligheder og adfærd Ændring af borgerens opfattelse Ændring af borgerens adfærd Vores adfærd er et udtryk for vores levede liv og vores hjernes formåen i samspil med omgivelserne Vi ønsker alle at have vores ressourcer i spil Vi trives bedst med motivation og egen personlige ekspertise som platform 6
Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive funktioner Hvordan kan man bruge det i hverdagen? 7
Hjernens grovinddeling Hjerneoverfladen består af nerveceller (grå substans) og kaldes (neo)cortex På cortex registreres, bearbejdes og perciperes alle sanseindtryk, og alle handlinger styres, kontrolleres og udføres herfra Den inderste del af hjernen kaldes subcortex Den består af hjernestamme, midthjerne og mellemhjerne Her er forskellige strukturer, der varetager de mest basale funktioner som blodtryk, vejrtrækning, hjertefunktion, arousal, appetit, blæretømning, hormoner og emotioner 8 Lillehjernen har betydning for balance, koordination og for indlæring og automatisering af bevægelser
Lapperne på cortex Hjernen består af to næsten ens halvdele (hemisfærer), hvor overfladen kan opdeles i lapper : Pandelapperne (frontallapperne) er placeret foran i hjernen. Dette område tager sig primært af tankevirksomhed, planlægning, taleog bevægefunktioner, adfærdskontrol og problemløsning 9 Isselapperne (parietallapperne) befinder sig bag frontallappen og tager sig primært af behandling af sanseindtryk i forbindelse med berøring, muskel/led, temperatur og smerte kropssansning generelt
Lapperne på cortex Nakkelapperne (occipitallapperne) er området bagerst i hjernen. Dette område modtager og bearbejder alle indtryk, der vedrører syn og rumfornemmelse 10 Tindingelapperne (temporallapperne) er et område, der omfatter den nederste del af hjernen. I denne del bearbejdes primært lydindtryk, (hørelsen). På indersiden er en væsentlig struktur for hukommelse placeret (hippocampus)
Arousal Grad af vågenhed hjernens elektro-kemiske grundaktivitet Regulerende funktion i forhold til vågenhed, bevidsthed og opmærksomhed Transmitterstoffer sendes vha. elektriske signaler fra formatio reticularis i hjernestammen til alle dele af hjernen med afvejet kraft 11 Hypo-arousal Passiv eller aktiv Hyper-arousal Passiv eller aktiv
Hypo-arousal (lav grad af vågenhed) Keder sig ved rutiner, holder af fest og farver og vil gerne noget nyt Kan lide at tjatte til andre og drille og sætte gang i omgivelserne Fungerer bedst, når der er variation og uforudsigelighed omkring sig, fx ture, nye stimulerende aktiviteter eller nyt personale Kan have svært ved at mærke basale behov, som fx sult, tørst, temperatur Kan gå mange timer uden at føle sig sulten, men kan spise store portioner i selskab med andre Fungerer bedst ved grovmotoriske aktiviteter frem for en finmotorisk opgave 12 Tendens til at gå i stå, falde i staver, falde i søvn (især ved monotoni)
Hyperarousal (høj grad af vågenhed) Tiltrækkes af uro og konflikter og kan samtidig være lidt bange for dem Er tit den første der vågner om morgnen og den sidste der falder i søvn Følger med i alt, hvad der sker, hører og ser alt Overstimuleres af mange samtidige indtryk, fx indkøb i store butikker eller nye aktiviteter Spiser mange små og let fordøjelige måltider i dagens løb. Bryder sig ikke om store portioner og tung mad Reagerer ofte følelsesmæssigt voldsomt og pludseligt i forhold til øvrige niveau Virker tit fysisk anspændt, høj muskeltonus 13
Sansning og perception Sansning: Sanseindtryk sendes til hjernen via hjernestammen og omdirigeres i thalamus (på nær lugtesansen) til bearbejdning på cortex i specialiserede sanseområder Integrationen af sanserne skaber den samlede virkelighedsopfattelse Perception: De processer hvorved vi opfatter og tolker sansernes samlede budskab Den færdige perception er et resultat af vores tidligere erfaringer sammenholdt med registrering og bearbejdning af sanseindtryk her og nu Sanse- og perceptionsforstyrrelser kan medføre fejltolkninger og vanskeligheder med at overskue og improvisere Sanseintegration 14
Sensoriske og perceptuelle forstyrrelser Forstyrrelser i sanseområdernes registrerings- og bearbejdningsfunktion kan medføre en utilpasset reaktion på sanseindtryk: Overreaktion: Ofte overreaktion i mere end et sansesystem reaktioner på stimuli er ude af proportion med stimuli Underreaktion: Underreaktion forbundet med ekstrem hæmning af sensoriske input nedsat eller langsomreaktion på indre og ydre stimuli Fluktuerende: Vekslende reaktion Vær opmærksom på under- og overstimulation 15
Venstre & højre perception Venstre hemisfære: Ser enkeltheder Analyse (skille ud) Smal opmærksomhedsradius Sprog / ord Rækkefølger Omsætter indlærte færdigheder Nøjagtige hukommelsesspor Sortering & identifikation Vedholdenhed Højre hemisfære: Danner mønstre Syntese (sætte sammen) Stor opmærksomhedsradius Sprogmelodi / musik Spontanitet Prøver sig frem Skitsepræget hukommelse Association & integration Fleksibilitet 16
Sprog og hjernehalvdelene Venstre hemisfære er hovedansvarlig for sproget hos mindst 90 % af befolkningen, men højre side er også involveret i sproget Venstre hemisfære: Analyserer og arkiverer sprogets detaljer Er ansvarlig for forståelse og arkivering af sproget (Werniche) Er ansvarlig for udtalen incl. den rette grammatik, sætningsopbygning og udførelsen (Broca) Højre hemisfære: Visualiserer (indre billeder) og skaber sammenhæng Opbevarer billedlige helheder Sørger for toneklang, talemønster, intonation og melodi 17
Hukommelse Korttidshukommelse (herunder sensorisk hukommelse den helt korte sansning) Langtidshukommelse Deklarativ / bevidst: Episodisk hukommelse Semantisk hukommelse Procedural / ubevidst: - Motoriske og perceptuelle færdigheder - Regelindlæring - Klassisk betingning (emotionel respons) 18 Kilde: Anders Gade
Eksekutive funktioner - styrende og udførende funktioner Præfrontal cortex har en særlig central rolle i forhold til de eksekutive funktioner: Arbejdshukommelse: Fastholde mentale billeder og øjeblikkelig information længe nok til, at vi kan manipulere med dem Målrettet adfærd: Få en idé, strategisk planlægning og valg af handling, udførelse, fastholdelse, vurdering og evt. revurdere Opmærksomhedskontrol: Arousal samt delt, selektiv / fokuseret og vedvarende opmærksomhed Selvkontrol: Hæmning af irrelevante og impulsive reaktioner, behovsudsættelse, emotionel kontrol 19 Social interaktion: Empati og ToM, refleksion, situationsfornemmelse 19
Det hele menneske Den bio-psyko-sociale tilgang (jf. ICF fra WHO) Relationen vi interagerer med hinandens nervesystem Atlas-modellen Udviklingsniveau Personlighed Adfærdsmønstre Psykosociale forhold Helbredstilstand Livsforløb 20
Neuropædagogik er ikke en metode i sig selv, men systematisk observation og styring af metoder og tilgange grundlag for at få øje på de rette metoder og strategier for den enkelte borger på baggrund af hypoteser og fælles forståelser om borgerens neuropsykologiske ressourcer og begrænsninger 21
Neuropædagogik er pædagogik efter Gummi-Tarzan princippet (iflg. Peter Thybo): "Der er altid noget man er god til, man skal bare finde ud af, hvad det er" Gummi-Tarzan, Ole Lund Kirkegaard, 1987 - Derfor må vi i hverdagen være talentspejdere frem for fejlfindere 22
Hvordan får jeg mere at vide? VISS.dk, Landsbyen Sølund i Skanderborg: Kursus i brug af Atlasmodellen Neuropædagogisk introduktionskursus Forventning om hel efteruddannelsesforløb i 2013 23
24