Collaborative Impact Program

Collaborative Impact Program Samlet vurdering af skolernes indsats og evner Skanderborg Kommune Juli, 2016 1 Collaborative Impact Program 2016

Indhold Introduktion... 3 Baselinevurdering af skolernes indsats...4 Formål... 5 Rammer og begrænsninger i processen med vurderingen af indsats og evner...5 Rammer... 5 Begrænsninger... 6 Fund... 6 Vurdering af indsats og evner 2014-2016...7 Den synligt lærende elev... 7 Kend din virkning... 11 Inspirerede og passionerede lærere...16 Feedback... 18 Konklusion... 19 Anbefalinger... 20 Litteratur... 23 2 Collaborative Impact Program 2016

Introduktion I skoleåret 2014 1 påbegyndte Skanderborg Kommune et Collaborative Impact Program (CIP) bestående af professional udvikling sammen med Challenging Learning 2. The Collaborative Impact Program omhandlende professional læring og udvikling på skolerne i Skanderborg tager udgangspunkt i styrker og behov hos et udsnit af skolerne i kommunen, hvilket fremgår af en baselinevurdering af deres indsats. Gennem hver Impact Cycle følges udviklingen indenfor: fremgangen i de 5 skolers indsats med udgangspunkt i resultaterne og vurderingerne af deres Impact Cycle forbedret læring, fremgang og præstationer hos eleverne følges gennem monitorering af data om fremskridt og præstationer samt evalueringsprogrammet. Den tydelige tilgang, indholdet og processen med professionel læring og udvikling bekræftes af samarbejdet Guiding Coalition, som er informeret og influeret af: Professor John Hatties forskning og principper for Synlig Læring og Synlig Undervisning. Det professionelle udviklingsprogram vil trække på Professor John Hatties forskning i Synlig Læring: A Synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement (2009) og hans bog, Visible Learning for Teachers: Maximizing impact on learning (2012) Guiding Coalition vil ligeledes trække på arbejder og publikationer fra andre anerkendte ledere og professionelle som beskæftiger sig med de udfordringer læringsprofessionelle har i at opretholde og udvikle elevernes læring og præstationer i et fællesskab. 1 Cognition Education has published guidelines for Collaborative Impact Visible Learning plus programs. These can be sourced from Cognition Education 2 Of 3-5 Impact Cycles each of a year s duration 3 Collaborative Impact Program 2016

Collaborative Impact model: Figur 1: Indflydelseskæde som skal sikre en øget indsats, hvor fokus er på signifikant at øge elevernes læring. Forøgelese i systemets indsats og evner Forøgelse i skoleledelsens indsats og evner Forøgelse i indsats og evner indenfor undervisning og læring Vurderingsduelige elever Duelige elever Forbedret fremmøde, engagement, fastholdelse, fremskridt og præstationer for alle elever Formativ og summativ evaluering Baselinevurdering af skolernes indsats Generelt viser baselinevurderingen af skolernes indsats og evner, at størstedelen af skolerne fra stikprøven i Skanderborg befinder sig indenfor den grønne og blå gradient, hvilket betyder at det eksisterer, men det er endnu ikke hyppigt forekommende og systematisk eller at det er systematisk forankret. Et mindretal af skolerne befandt sig indenfor den orange gradient (eksisterende i små dele og som en undtagelse af reglen). Opsummerende finder den endelige baselinevurdering: 1. Den synligt lærende elev: Som regel har skolerne praksis forankret til at understøtte den synligt lærende elev. Fundene indikerer at professional udvikling har en signifikant indflydelse på at sætte ledere og lærere i stand til at støtte eleverne i at blive vurderingsduelige, som er et vigtigt karakteristika fra Professor John Hatties forskning. 60% af skolerne var i stand til at levere signifikant evidens, som viste et klart fokus på udviklingen af vurderingsduelige elever. 2. Kend din virkning: 60% af skolerne kunne vise at de havde samlet, analyseret og anvendt evidens systematisk på skolen i forhold til at øge elevernes læring, progression og præstationer. 3. Inspirerede og passionerede lærere: 60% af skolerne var i stand til at italesætte kvaliteten af den praksis, der forventes af lærerne på skolen. Derudover er der evidens om kvaliteten af den praksis, der forventes af lærerne på skolen. Dog var det kun muligt på 40% af skolerne at se indsatsen og evnerne til at understøtte dette fokus i mindre omfang eller som en undtagelse af reglen. 4. Feedback: På 40% af skolerne blev dokumentation om feedback set eller indsamlet som et fokusområde på skolen. Der var en velvilje og anerkendelse af, at det næste skridt i fokusset på feedback burde inkludere en opbygning af en feedbackkultur, hvor feedback fra elever til lærere og fra lærere til elever tydeliggøres. 4 Collaborative Impact Program 2016

Ud fra konklusionen i baselinevurderingen af skolernes indsats og evner anbefales, at der fortsættes med at arbejde med professionel læring med udgangspunkt i fundene fra Professor John Hatties forskning og fra fundene omkring succesfulde kollektive Impact programmer. Det anbefales ligeledes, at en vurdering af indsats og evner bør finde sted efter hver Impact Cycle for at hjælpe med at vurdere virkningen af det professionelle lærings- og udviklingsprogram gennem hele systemet. Formål Formålet med denne rapport er: 1. at tydeliggøre rammerne om vurderingen af skolernes indsats og evner, herunder hvilke metoder der er anvendt i indsamlingen af evidens i stikprøven af 5 skoler i kommunen. 2. at rapportere fundene af Impact Cycle 1, vurdering af skolernes indsats og evner i stikprøven af skoler 3. at komme med anbefalinger til Guiding Coalitions overvejelser omkring færdiggørelsen af kommunens anden Impact Cycle omkring professionel læring og udvikling med forventet start i august 2016 og juni 2017. Rammer og begrænsninger i processen med vurderingen af indsats og evner Rammer Rammerne omkring vurderingen af skolernes indsats og evner er de fire kerneområder i CIP Visible Learning plus og deres forskningsbaserede karakteristika: 1. Den synligt lærende elev 2. Kend din virkning 3. Inspirerede og passionerede lærere 4. Feedback Vurderingen af indsats og evner bevæger sig på et kontinuum begyndende med en stræben efter, efterfulgt af strategiske redskaber og handlinger, over til delte forståelser og ender med en professionel praksis. Der er udarbejdet fokusspørgsmål til hver af de fire kerneområder som er struktureret omkring progressionen i kontinuummet. 5 Collaborative Impact Program 2016

Begrænsninger Fundene, der præsenteres i denne rapport, er samlet for at vise en vurdering af skolernes indsats og evner i forhold til de fire kerneområder med baggrund i stikprøve resultaterne. Gennem rapporten er sikret: at skolerne forbliver anonyme i forhold til specifikke fund en fair og objektiv fremstilling af udfordringer og progression i skolernes indsats og evner, som de er observeret i stikprøven I en læsning, fortolkning og anvendelse af de samlede fund med henblik på at træffe beslutninger omkring fremtidige CIP tiltag i kommunen, er det vigtigt at notere sig, at CIP besøget hos hver skole i stikprøven kun varede 2-3 timer. Dermed er mængden af evidens begrænset og bør kun ses som et øjebliksbillede af skolens samlede engagement, involvering, evner, indsats og udvikling. På same vis understreges, at stikprøven er et udsnit af i alt 19 skoler, så selvom CIP teamet har udvist omhyggelighed i evidensindsamlingen samt i analysen og udviklingen af fundene, er der en risiko forbundet med at generalisere fundene til alle skoler i kommunen. Evalueringsværktøjerne anvendt I CIP vil blive tydeliggjort sammen med fundene omkring indsats og evner for at fastslå udvikling og progression i indsats og evner. CIP teamet anbefaler læreren at udvise forsigtighed i deres fortolkning og anvendelse af resultaterne på tværs af kommunens skoler, samt hvis bestemte fund kobles til en skole i stikprøven. Individuelle skolerapporter er stillet til rådighed for de fem skoler i stikprøven. Skolerne er bedt om at notere sig den begrænsede tid brugt på hver skole og dermed den begrænsede mængde af evidens, der er indsamlet. CIP teamet anbefaler skolerne at sammenholde fundene med deres egne objektive gennemgange af elevernes udbytte for at bekræfte, tydeliggøre eller tilpasse CIP teamets fund. Fund I det følgende samles fundene fra skolerne i stikprøven ud fra de fire kerneområder i Visible Learning plus : 1. Den synligt lærende elev 2. Kend din virkning 3. Inspirerede og passionerede lærere 4. Feedback Indenfor hvert område findes en farvegradient for hvert vurderingskriterie: stræben efter, strategiske redskaber og handlinger, delte forståelser og professionel praksis. Farvegradienternes betydning: 6 Collaborative Impact Program 2016

rød gradient betyder, at en stræben efter, strategiske værktøjer og handlinger, delte forståelser og professional praksis ikke er etableret i stikprøven af skoler. orange gradient i den første del af barren betyder, at en stræben efter, strategiske værktøjer og handlinger, delte forståelser og professional praksis eksisterer i mindre dele, også betegnet som en undtagelse af reglen. grøn gradient i midten af barren betyder, at en stræben efter, strategiske værktøjer og handlinger, delte forståelser og professional praksis finder sted I praksis, men kan ikke betegnes som almindelige eller systematiske. blå gradient betyder, at en stræben efter, strategiske værktøjer og handlinger, delte forståelser og professional praksis er almindeligt forekommende og systematisk forankrede i stikprøven af skoler. I hver barre findes to linjer: den sorte linje repræsenterer den gennemsnitlige samling af farvevurderinger, foretaget af CIP teamet, ud fra hver komponent i behovsvurderingen i juni 2014. den lilla linje repræsenterer den gennemsnitlige samling af farvevurderinger, foretaget af CIP teamet, ud fra hver komponent i behovsvurderingen i juni 2016. Kommentaren til hvert af Visible Learning plus kerneområder består af en generel kommentar omkring fundene, hvorefter fund fra kommunen omkring en stræben efter, strategiske værktøjer og handlinger, delte forståelser og professional praksis tydeliggøres. Vurdering af indsats og evner 2014-2016 Den synligt lærende elev Stræben efter Har skolen er klart billede af hvilke typer af elever, de stræber efter at have? Strategiske værktøjer og handlinger Indeholder skolens planer et fokus på at udvikle vurderingsduelige og synligt lærende elever? 7 Collaborative Impact Program 2016

Delte forståelser Findes en fælles forståelse på skolen omkring hvilke karakteristika, der ønskes, hos eleverne? Findes et fælles sprog omkring læring på skolen? Professionel praksis Kan ledelse og lærere opmuntre eleverne til at tage større ejerskab overfor deres egen læring? Kan ledelse og lærere formidle, hvilke karakteristika de værdsætter hos eleverne, tydeligt ud til eleverne? Er elevernes stemme tydelig i beslutningsprocesser på skolen? 8 Collaborative Impact Program 2016

Resumé Kommentarer: I 2016 har gennemsnittet for hvert af de fire vurderingskriterier bevæget sig henimod finder sted, men kan endnu ikke betegnes som almindelige og systematisk forankrede. Den gennemsnitlige vurdering a de fire vurderingskriterier for den synligt lærende elev er 3.37, hvilketden højeste vurdering i de fire områder. Skemaet herunder viser progressionen i vurderingen af de fire områder: Indsats og evner Baselinevurdering (2014) Impact Cycle1 (2016) Stræben efter 2.40 3.80 Strategiske værktøjer og handlinger 1.80 3.60 Delte forståelser 1.30 3.10 Professionel praksis 1.67 2.98 Gennemsnitlig forøgelse Gennemsnitlig vurdering +1.58 1.80 3.37 Den største fremgang ses i stræben efter med den største udvikling indenfor delte forståelser. Evidensen under området Den synligt lærende elev repræsenterer alle fem skoler I vurderingen. Gennemsnittet for hver af de fire områder er rykket fra orange (eksisterer I mindre omfang, undtagelse af reglen) til den blå gradient (systematisk forankret) for stræben efter og strategiske værktøjer og handlinger, til den øvre grønne gradient (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) for delte forståelser og professionel praksis. 80% af skolerne vurderes indenfor den blå gradient (systematisk implementeret) i stræben efter. 20% af skolerne vurderes indenfor den grønne gradient (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) og bevæger sig mod den blå gradient (systematisk implementeret). 75% af skolerne som blev vurderet indenfor den blå gradient (systematisk implementeret) i stræben efter blev ligeledes vurderet indenfor den blå gradient (systematisk implementeret) i strategiske værktøjer og handlinger. 60% af skolerne blev vurderet indenfor den blå gradient (systematisk implementeret) i strategiske værktøjer og handlinger. Desuden blev 40% af skolerne under den blå gradient vurderet til den grønne gradient (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) indenfor strategiske værktøjer og handlinger. 80% af skolerne bevægede sig fra den røde gradient (ikke etableret i praksis) til den grønne (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) indenfor delte forståelser. 20% af skolerne bevægede sig fra den grønne (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) til den blå gradient (systematisk implementeret). 40% af skolerne blev vurderet indenfor den blå gradient (systematisk implementeret) i professionel praksis. 40% af skolerne blev vurderet indenfor den grønne gradient (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) i professionel praksis og 20% vurderet i den orange gradient (eksisterer I mindre omfang, undtagelse af reglen). På alle skoler var et sprog, der indikerede en forståelse af den vurderingsduelige og synligt lærende elev, tydeligt. 20% af skolerne var i den blå gradient (systematisk implementeret) og på 80% af skolerne var den fælles forståelse i den grønne gradient (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk). I 2014 var 80% af skolerne i den røde gradient (ikke etableret i praksis). 100% af skolerne har introduceret et fælles sprog omkring området Den synligt lærende elev gennem mål og 9 Collaborative Impact Program 2016

succeskriterier, dog er disse i 80% af tilfældene udviklet af læreren og ikke endnu i samarbejde med eleverne. Der er sket en bevægelse på de fleste af de fem skoler fra 1.80 til 3.37 indenfor området Den synligt lærende elev. Selvom bevægelsen indenfor dette område er steget markant, er de områder, der har vist mindst udvikling områderne indenfor udviklingen af et fælles sprog om læring, og i særdeleshed lærernes opmuntring af eleverne til at tage større ejerskab af deres læring samt elevernes indflydelse på beslutninger på skolen. Alle skolerne har rykket sig betydeligt i forhold til at have et klart billede af den type af elever de ønsker at udvikle. Ledelse og lærere har klart formidlet de karakteristika, de værdsætter hos eleverne, til eleverne og skolernes planer inkorporerer et fokus på udviklingen af vurderingsduelige, synligt lærende elever. På skolerne var der små fund af elever, der forstod og kunne italesætte, hvordan de ville fortsætte indenfor pensum og nå de langsigtede mål. Kend din virkning Stræben efter Reflekterer skolens dokumentation høje forventninger til elevernes progression og præstationer? Har skolen fokus på læring og progression (i modsætning til undervisning og præstation)? Strategiske værktøjer og handlinger Har dokumenteret data som er indsamlet, sammenholdtog analyseret på elev, lærer og klasse niveau? Har skolen en proces med gennemgang af elev data? Har skolen fokus på læring og progression? Anvendes monitorerings redskaber til at overvåge progression og præstationer? Drives praksis af data og evidens? 10 Collaborative Impact Program 2016

Delte forståelser Findes der en fælles forståelse af, hvordan progression ser ud på skolen? Har skolen en viden om den virkning, de har på elevernes læring? Professionel praksis Deler ledelse og lærere data om fremskridt med hinanden og med elever og tages der fælles ansvar for bekymringer vedrørende udvikling og præstationer bade I teams og med eleverne? Anvender skolen forskellige typer af evidens i vurderingen af elevernes progression og præstationer? Informerer den indsamlede evidens skolens praksis, så som professional udvikling, vurderinger og gennemgange? Lærer eleverne at være vurderingsduelige? 11 Collaborative Impact Program 2016

Kommentarer: Resumé I 2016 har den gennemsnitlige vurdering af de fire vurderingskriterier bevæget sig henimod forekommer almindeligt og systematisk. Den gennemsnitlige vurdering for Kend din virkning er 3.12, hvilket indikerer at området er bagud i forhold til Den synlige lærende elev (med et gennemsnit på 3.37) og Inspirerede og passionerede lærere (med et gennemsnit på 3.08) og foran i forhold til Feedback (med et gennemsnit på 2.75). Skemaet herunder viser progressionen i vurderingen af de fire områder: Indsats og evner Baselinevurdering (2014) Impact Cycle1 (2016) Stræben efter 2.40 3.40 Strategiske værktøjer og handlinger 2.24 3.12 Fælles forståelser 1.70 2.90 Professionel praksis 1.45 3.05 Gennemsnitlig forøgelse Gennemsnitlig vurdering +1.17 1.95 3.12 Det største fremskridt ses i forhold til professional praksis, med mindst fremskridt inden for Stræben efter. Dog har Stræben efter den højeste gennemsnitlige vurdering. Den præsenterede evidens I Kend din virkning repræsenterer alle fem skoler i vurderingen af indsatser og evner. Gennemsnittet af hver af de fire områder har bevæget sig signifikant fra den røde gradient (ikke etableret i praksis) til nippet af den blå (systematisk implementeret). 60% af skolerne har bevæget sig til den blå gradient (systematisk implementeret) indenfor stræben efter. 40% af skolerne er i den grønne gradient (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk). 100% af skolerne har bevæget sig mindst et gradient niveau og 20% har bevæget sig to gradient niveauer indenfor strategiske værktøjer og handlinger. 60% af skolerne er i den blå gradient (systematisk implementeret) og i den grønne (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) for at sikre at skolen har et bredt fokus på progression fremfor på præstationer. 40% af skolerne er i den orange (eksisterer I mindre omfang, undtagelse af reglen). 80% af skolerne vurderes indenfor den grønne gradient (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) når det kommer til indsamling, gennemgang og analyse af data på alle niveauer og for at have en proces med gennemgang af elevdata. 20%vurderes i den blå gradient (systematisk implementeret) indenfor disse områder. 60% af skolerne er i den orange gradient (eksisterer I mindre omfang, undtagelse af reglen) når det kommer til om data og evidens styrer praksis, 20% er i den grønne (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) og 20% i den blå (systematisk implementeret). 40% af skolerne vurderes i den orange gradient (eksisterer I mindre omfang, undtagelse af reglen) indenfor området om forståelse af progression og viden om virkning, imens 60% er i den grønne (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) og den blå (systematisk implementeret). 100% af skolerne er i den grønne gradient (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) og blå (systematisk implementeret) for at anvende forskellige kilder til evidens når elevernes progression og præstationer vurderes. 80% af skolerne vurderes indenfor den grønne (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) og blå gradient (systematisk implementeret) i forhold til at sikre at evidens informerer professionel udvikling og vurderinger. 60% af skolerne vurderes i den grønne gradient (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og 12 Collaborative Impact Program 2016

systematisk) og 40% i den orange (eksisterer I mindre omfang, undtagelse af reglen) i forhold til at dele data om progression og præstationer med hinanden, samt at tage fælles ansvar for at adressere bekymringer om progression og præstationer hos eleverne. 60% af skolerne er i den grønne gradient (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) og i den blå (systematisk implementeret) når det kommer til at gøre eleverne vurderingsduelige. 13 Collaborative Impact Program 2016

Inspirerede og passionerede lærere Stræben efter Har skolen et klart billede af kvaliteten af den praksis, de forventer af lærerne? Strategiske værktøjer og handlinger Har skolen planer som viser en bevidst strategi for at højne lærernes indsats og evner baseret på forskning omkring, hvad der gør den største forskel for elevernes læring? Er der en høj grad af relationel tillid blandt skolens personale? Delte forståelser Er der en fælles forståelse på skolen af, hvad det vil sige at være en god lærer? Professionel praksis Er lærerne villige til at tage chancer og bede om hjælp? Er beslutninger baseret på evidens og informeret af forskningsresultater? Anvender lærerne systematisk data og evidens I planlægningen af lektionerne og elevernes næste læringstrin? Gør lærerne læringsmålene og succeskriterierne klart for eleverne? Planlægger lærerne sammen? Kommentarer: Resumé Den gennemsnitlige vurdering af de fire områder indenfor Inspirerede og passionerede lærere er på 3.08, hvilket er en tredjedel mindre end Den synligt lærende elev (med et gennemsnit på 3.37) og mindre end Kend din virkning (med et gennemsnit på 3.12). Skemaet herunder viser progressionen i vurderingen af de fire områder: Indsats og evner Baselinevurdering (2014) Impact Cycle1 (2016) Stræben efter 2.40 3.60 Strategiske værktøjer og handlinger 1.80 3.00 Fælles forståelser 1.60 2.60 Professionel praksis 1.76 3.13 Gennemsnitlig forøgelse +1.19 Gennemsnitlig vurdering 1.89 3.08 Det største fremskridt ses I forhold til Stræben efter og Professionel praksis, og det mindste I forhold til Delte 14 Collaborative Impact Program 2016

forståelser. Evidensen omkring Inspirerende og passionerede lærere repræsenterer alle fem skoler i stikprøven. For de skoler hvor deres stræben efter var på eller over Baselinevurderingen var der en nævneværdig sammenhæng i graden af evidens og den relationelle tillid blandt personalet. Selvom 80% af skolerne er i den grønne eller den blå gradient, er 40% af skolerne i den røde gradient (ikke etableret i praksis) i forhold til relationel tillid blandt personalet. 80% af skolerne er bevæget mod en højere grad af fælles forståelse omkring hvad, der udgør en god lærer fra første undersøgelse. Dog har 40% af skolerne bevæget sig fra den røde (ikke etableret i praksis) til den orange gradient (eksisterer I mindre omfang, undtagelse af reglen). 80% af skolerne vurderes i den grønne (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) og blå gradient (systematisk implementeret) når det kommer til professionel praksis. Generelt har dette område vist en signifikant fremgang fra 1.76 til 3.13. Det laveste gennemsnit på tværs af de fem skoler var i forhold til stræben efter og fælles forståelser, hvilket indikerer at en ekstra indsats er nødvendig, for at skoler og lærere forstår profilen for en passioneret og inspireret lærer ud fra forskningen, samt hvordan dette kan italesættes på skolen og i de større skolesammenhænge. CIP teamet finder et behov for en øget dialog og et øget fokus på udviklingen af den relationelle tillid mellem ledelsen, lærerne og eleverne for at skabe muligheder og et miljø for effektiv læring. På hver skole i vurderingen findes et klart og tydeligt fokus på at udvikle lærernes viden, forståelse og praksis i forhold til læringsmål og succeskriterier. Dog er disse i høj grad styret af lærerne. Eksempler på effektiv praksis og introduktionen af Classroom Observation Tool (COT) har til hensigt at støtte skolerne i fortsat at udvikle deres forståelse og professionelle praksis. Målet er en højere grad af relationel tillid mellem lærerne. 15 Collaborative Impact Program 2016

Feedback Stræben efter Har skolen et klart billede af hvilken type af feedback kultur og praksis, der stræbes efter? Strategiske værktøjer og handlinger Inkorporerer skolen feedback fra elever, familier og personale i deres planlægning og evalueringer? Arbejder ledelse og lærere på at udvikle en høj grad af relationel tillid på skolen? Fælles forståelser Anvender lærere og ledelse informationer fra vurderinger af eleverne som feedback omkring effektiviteten af deres undervisning? Er skolens ledelse og lærere bekendte med forskellige modeller for effektiv feedback Professionel praksis Observeres lærerne regelmæssigt og modtager feedback? Har eleverne mulighed for at give lærerne feedback? Er der afsat tid til feedback i lektionerne? Får eleverne regelmæssig feedback, på rette tid og kun for den enkelte I forhold til deres læring? Efterspørges elevfeedback rutinemæssigt på alle niveauer? 16 Collaborative Impact Program 2016

Kommentarer: Resumé Den gennemsnitlige vurdering for de fire områder indenfor Feedback er på 2.75, hvilket er det laveste af de fire kerneområder. Skemaet herunder viser progressionen i vurderingen af de fire områder: Indsats og evner Baselinevurdering (2014) Impact Cycle1 (2016) Stræben efter 1.20 2.60 Strategske værktøjer og handlinger 1.90 2.93 Fælles forståelser 1.20 2.80 Professionel praksis 1.28 2.68 Gennemsnitlig forøgelse +1.36 Gennemsnitlig vurdering 1.40 2.75 Det største fremskridt ses i forhold til de strategiske værktøjer og handlinger, og den mindste fremgang indenfor stræben efter. Evidensen indenfor feedback repræsenterer alle fem skoler I stikprøven. 60% af skolerne vurderes indenfor den grønne gradient (eksisterer men ikke almindeligt forekommende og systematisk) for at stræbe efter at have et klart billede af den feedbackkultur og -praksis de ønsker, 40% er i den orange gradient (eksisterer i mindre omfang, undtagelse af reglen). Det er værd at notere sig, at indsatsen indenfor feedback er den laveste blandt de fire kerneområder. Dette betyder, at skolerne har et mindre klart billede af hvilken type af feedbackkultur og -praksis, de stræber efter, dog har der været en nævneværdig bevægelse i forhold til undersøgelsen i 2014 fra 1.20 til 2.60. Selvom skolerne har vist, at de anvender informationer fra vurderinger af eleverne som feedback omkring effektiviteten af deres undervisning, er de trods alt mindre fortrolige med de forskellige niveauer af feedback, som anbefales af Visible Learning teamet. Derudover er der mindre evidens, der peger på at elev feedback anvendes på alle niveauer. På alle skoler findes en anerkendelse af, at det næste skridt i forhold til feedback bør inkludere en opbygning af en feedbackkultur og et mere tydeligt fokus på feedback fra eleverne til lærerne og fra lærerne til eleverne. 40% af skolerne er forpligtede på at indsamle autentiske elev-, familie- og samfundsudsagn, samt at anvende disse udsagn til bedre at møde elevernes behov. I de resterende 60% af skolerne ses en voksende bevidsthed omkring anvendeligheden i at indsamle elev- og samfundsudsagn, samt hvordan disse kan anvendes i beslutninger omkring læring. Der er en anerkendelse på tværs af skolerne af det fortsatte behov for at opbygge relationel tillid for at kunne fordre en kultur med vedvarende feedback på alle niveauer. Konklusion CIP teamets overordnede konklusion fra 2016 om vurderingen af indsatser og evner er, at der på tværs af de fire kerneområder: Den synligt lærende elev, Kend din virkning, Inspirerede og passionerede lærere og Feedback findes evidens, som indikerer at netværket af skoler, skolernes ledelse og undervisnings 17 Collaborative Impact Program 2016

indsatsen og evnerne fortsætter med at udvikle sig siden 2014 vurderingen og introduktionen af Collaborative Impact Program. Evidensen fra 2016 indikerer: Den højeste gennemsnitlige score findes i området den synligt lærende elev med en gennemsnitlig score på3.43. Dette indikerer at indsatserne og evnerne, vurderet under dette område, bliver anvendt systematisk og forankres på størstedelen af stikprøvens skoler. Den største fremgang ses i den synligt lærende elev med en 1.58 gennemsnitlig forøgelse på tværs af de fire indsatser og evner siden 2014 og til 2016. Den højeste scoring af indsatser og evner varierede på tværs af de fire kerneområder. For Den synligt lærende elev og Kend din virkning var stræber mod den højeste. For Inspirerede og passionerede lærer var den gennemsnitlige score for stræber efter og strategiske værktøjer og handlinger de højeste. For Feedback var professionel praksis den højeste. Anbefalinger Baseret på fundene fra 2014-2016 vurderingen af indsatser og evner, anbefales det, at: fundene fra Impact Cycle 2014-16 anvendes til at informere Impact Cycle 2 som professionelt lærings- og udviklingsprogram Impact Cycle 2 programmet anerkender skolernes udviklingsevner. Dette vil gøre det muligt for det lokale system og skolernes ledelse at fortsætte med at samarbejde med CIP teamet i planlægningen og udførelsen af nøgleaspekter af programmet. Dette vil ligeledes opbygge kapacitet og kvalifikationer i CIP teamet, samt gøre processen bæredygtig i fremtiden. lokale eksempler og case studier af høj kvalitet, dokumentation, viden om strategiske værktøjer og handlinger, delte forståelser og professionel praksis identificeres og implementeres i Impact Cycle 2. Specifikke initiativer Den synligt lærende elev Der burde være et større fokus på at aktivere alle dele af Den synligt lærende elev, læringsprocessen, feedback og på at forbedre elevernes stemme og ejerskab i alle aspekter af læringen og undervisningen. Det er tydeligt, at eleverne på de fleste skoler oplever tydelige mål og succeskriterier i lektionerne, dog er de ikke selv med til at sætte disse mål og succeskriterier. Dette område bør udvikles. 18 Collaborative Impact Program 2016

Omfattende brug af Classroom Observation Tool (COT) med fokus på dette aspekt af Den synligt lærende elev vil være et udviklingsværktøj. En anvendelse af COT vil tilmed være et anvendeligt evalueringsværktøj. Dette fokus kunne sammen med Beregneren sikre at ledere, lærere og pædagoger, så vel som eleverne deler de højest mulige forventninger i forhold til udfordringer og progression. Desuden vil kommunens udbredte brug at Min Uddannelse styrke systemer og strukturer, som støtter dette og andre kerneområde. Feedback Eftersom dette var området med den laveste vurdering, burde der være fokus på udvikling og aktivering af ledelsens og lærernes viden og forståelse af de forskellige niveauer for feedback. Dette kunne opnås ved en sikring af, at skolerne har adgang til Kurset fra Inside serien om at udvikle effektiv feedback. COT kunne med fordel anvendes i et fokus på kvaliteten af feedback i klasserummet, såvel som til at give en forståelse for udvikling af området gennem hele systemet. En højere forståelse af vigtigheden af at eleverne har ejerskab for succeskriterierne, kan resultere i højere grader af effektiv lærer til elev og elev til elev feedback i klasserummet. En yderligere betragtning i udviklingen af vurderingsduelige elever ville være at udvide elev feedback til lærere og ledere. Eftersom 40% af skolerne har oplevet lave niveauer af relationel tillid mellem personalet, burde der være et fokus på at udvikle dette aspekt. Skolerne kunne tilbydes træning i og kunne motiveres til at hæve den kollektive lærereffekt. Det burde være en prioritet at sikre, at ledelsen anerkender værdien af dette på elevernes resultater og opmuntrer udviklingen af tiltag, der kan forbedre dette område. Det burde anerkendes, at fundamentet for effektiv feedback er en høj grad af relationel tillid. En omfattende revision på skole niveau og en deling af handlingsplaner om at øge den relationelle tillid, kunne være yderst befordrende. Derfor kunne et Impact Coach initiativ, på tværs af systemer, udvikles gennem udviklingen af Fællesskaber baseret på læring, hvilket ville kunne øge tilliden og velvære i læringskonteksten. Kend din virkning Der burde være yderligere støtte til ledere og lærere, så de klart kan italesætte høje forventninger for progression og præstationer for alle elever, desuden hjælp til at implementere monitorering og italesætte strategier omkring progression og præstationer, på alle niveauer. Der bør opmuntres til anvendelse af Beregneren på alle niveauer og denne bør indgå i alle professionelle samtaler om elevernes progression samt lærernes og pædagogernes professionelle udvikling. Så meget som muligt, og hvor det er hensigtsmæssigt for eleverne, bør eleverne have adgang til disse data for at støtte op om deres egen følelse af progression og præstation. Inspirerede og passionerede lærere Dette burde inkludere et fokus på udviklingen af en fælles forståelse af, hvad en effektiv lærer er og en identifikation samt en bekendtgørelse af eksempler på effektiv og professionel praksis. Etableringen af et case studie gennem hele systemet hvor eksempler på skift i lærernes og pædagogernes forståelser og ændringer i praksis, vil tydeliggøre de fælles forståelser på tværs af systemet. Dette initiativ vil ligeledes højne niveauer af forståelse for fordelene ved at højne den kollektive lærereffekt. skolebesøg anvendes som lærings- og udviklingsværktøj i forbindelse med aktiveringen af Impact Cycle 2 workshops 19 Collaborative Impact Program 2016

det nuværende formative evalueringsprogram som inkluderer vurderinger af skolers indsatser og evner, undersøgelser af tankesæt og indsamling af praksis i klasserummet gennem COT bør fortsætte. Derudover vil indsamlingen, sammenholdningen og analysen af skolers og netværks præstationer sikre at fokusset på evaluering er omfattende og fokuserer på systemets behov. Vi anbefaler også, at: engagementet på flere niveauer gennem Guiding Coalition fortsætter, samt at Guiding Coalition sætter realistiske men samtidig mål der kan stræbes efter for indsatserne og elevernes præstationer i Collaborative Impact Program. Netværket af Impact Coaches fortsætter med at vokse og støttet for at sikre pres, støtte og networking bade i netværket og på de enkelte skoler. 20 Collaborative Impact Program 2016

Litteratur Hattie, J. (2009). Visible Learning, A Synthesis of over 800 Meta-Analyses relating to Achievement. Routledge, Oxon 14 4RN. Levin, B. (2012). System-wide improvement in education. International Academy of Education, International Institute for Educational Planning Masters, G.N. (2010). Teaching and Learning School Improvement Framework. Australian Council for Educational Research. Recovered from: www.acer.edu.au. Visible Learning plus. (2012): http://visiblelearningplus.com 21 Collaborative Impact Program 2016