En spørgeskemaundersøgelse blandt overlægeforeningens medlemmer 2014

Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt overlægeforeningens medlemmer 2014 1. Forord Først og fremmest en stor tak til alle jer, der har brugt tid på at besvare arbejdsvilkårsundersøgelsen. Uden jeres medvirken ville vi ikke sidde med den omfattende viden, vi har nu, og som kan læses i denne rapport. Vi stiller ikke alle disse spørgsmål blot for at blive klogere. Undersøgelsen er først og fremmest til at styrke Overlægeforeningens muligheder for at forbedre arbejdsmiljøet på sygehusene. Som led i denne indsats bruger vi også undersøgelsen til at skabe debat om arbejdsforholdene. Vi har fået en lang række brugbare tilbagemeldinger via undersøgelsen, som vi i høj grad kan bruge i de kommende års arbejde. Nogle oplysninger kan vi tage med til de kommende overenskomstforhandlinger, andre kan vi bruge til at styrke tillidsfolkene i deres daglige arbejde, og endelig er der konklusioner, som vi vil bruge til at komme i dialog med beslutningstagerne i regionerne og de centrale myndigheder. Og der er rigeligt at tage fat på. Undersøgelsen viser, at selv om vi arbejder stadig flere timer, får vi ikke mere tid til patienterne, snarere tværtimod. Det er uholdbart, for tid er en helt afgørende faktor. Vi hører alt for ofte om patienter, der føler sig efterladt i ingenmandsland uden viden om, hvad der sker, fordi der ikke har været tid til at tale med den rigtige læge. Det svækker mulighederne for at inddrage patienterne i tilrettelæggelse af den bedst mulige behandling. Vi har i lang tid peget på, at overlæger lige som de fleste andre i sundhedsvæsenet bruger alt for megen tid på overflødig dokumentation og registrering, og at det er helt afgørende at vende udviklingen. Undersøgelsen indikerer, at mange overlæger forsøger at kompensere for denne byrde ved at arbejde længere. Men det er ikke holdbart i længden. Vi skal have mindsket denne byrde. Vi har også fået vigtig viden, når det gælder hverdagens kampe med dårlige it-systemer. Når man følger den offentlige debat, kan man få det indtryk, at der nu bliver taget hånd om problemerne med it-systemerne. Det gør der måske også, men vi kan desværre konstatere, at problemerne kun er blevet værre. Stadig færre overlæger oplever it-systemerne som de hjælpere, de burde være. For langt de fleste bidrager it-systemer til forsinkelser i afviklingen af arbejdet og dermed til daglige frustrationer. Undersøgelsen giver endnu ikke et dækkende billede af, hvor mange overlæger, der har tjeneste og vagter aften og nat. Men vi kan se, at flere overlæger har vagt på sygehuset. I 2008 havde 28 pct. vagt på tjenestestedet på hverdage; nu er tallet steget til 45 pct. Det er en følge af, at specialister i dag forventes at være til stede til den akutte behandling både i de fælles akutmodtagelser og på stamafdelinger. Derfor er det nedslående at se, at sygehusene i så ringe grad er i stand til at levere passende vilkår i de mørke timer. Når man skal træffe afgørende beslutninger under tidspres, er det ikke rimeligt, at man ikke kan hvile ud på et ordentligt værelse og ikke har tilstrækkelig adgang til mad og drikke, sådan som ca. halvdelen af medlemmerne på vagt oplever det. Det er et fund, som vi tager alvorligt, og som vi vil undersøge nærmere den kommende tid, så der kan blive taget hånd om problemerne. 1

Vi har heldigvis også fået mange positive svar. Først og fremmest hører vi fra et overvældende flertal af overlægerne, at de oplever deres arbejde som meningsfyldt. Samtidig melder stadig flere, at de ønsker at blive på jobbet i flere år, inden de vælger at gå på pension. Det vidner om et stort engagement, som er med til at holde sundhedsvæsenet kørende. Så meget desto vigtigere er det, at vi får gjort noget ved de små og store problemer, der mindsker arbejdsglæden og hindrer os i at gøre vores arbejde bedst muligt. Og det kan denne undersøgelse være med til at sikre. God læselyst. Anja Mitchell, formand for Overlægeforeningen 2

2. Metode Overlægeforeningen opfordrede i perioden april-maj 2014 foreningens 5.376 erhvervsaktive medlemmer (per 1.4.2014) med registreret mail i medlemsregistreret til at udfylde et spørgeskema vedrørende arbejdsvilkår. 1 Opfordringen blev rundsendt pr. e-mail med mulighed for at besvare skemaet via internettet. Der indkom i alt 2.607 besvarelser (48,5 %), efter op til tre rykkere. Alle dataanalyser er foretaget på et anonymiseret datasæt. Deltagerprocenten var højere blandt kvindelige overlæger (56,2 %) end blandt mandlige overlæger (44,1 %). Dette følger tendensen fra tidligere undersøgelser. Det skal dog bemærkes, at der i tidligere undersøgelser har været en tilsvarende høj svarprocent blandt kvindelige overlæger i forhold til den samlede population. Samlet er kvindelige overlægers deltagelse derfor gennemgående højere, end deres andel af populationen ville have indikeret. Dette forhold kan have en mindre betydning vedr. spørgsmålet om vagtdeltagelse, idet kvinder generelt set arbejder i specialer, som er mindre vagtbelastede end mænd. Der var meget små udsving i forhold fordelingen på specialer. Sammenholdes køn og speciale ses det, at der inden for de to store specialegrupper medicin og kirurgi er en tendens til, at kvindelige overlæger er overrepræsenteret, deres andel taget i betragtning. Omvendt ses det, at mandlige overlæger er underrepræsenteret på de to mindre specialegrupper psykiatri og de parakliniske specialer. Tabel 2.1: Kønsfordeling for inviterede og besvarelser fordelt på speciale Inviterede Besvarelser Mandlige Kvindelige Mandlige Kvindelige Speciale overlæger overlæger overlæger overlæger Medicin 64 % 36 % 58 % 42 % Kirurgi 72 % 28 % 67 % 33 % Psykiatri 45 % 55 % 35 % 65 % Paraklinik 53 % 47 % 44 % 56 % I undersøgelsen udgjorde overlæger over 60 år 31,2 % af respondenterne, mens deres andel af de inviterede var 34,7 %. Selv om afvigelsen er betydelig, er den samtidig også langt mindre end tidligere år. I lyset af, at en voksende del af Overlægeforeningens medlemmer er over 60 år, er det positivt, at aldersfordelingen er mere repræsentativ i denne undersøgelse sammenlignet med tidligere undersøgelser. Det betyder således også, at undersøgelsens resultater omkring tilbagetrækning er mere robuste. Overordnet betragtet ses undersøgelsens besvarelser og konklusioner som meget valide og repræsentative for arbejdsmiljøet blandt Overlægeforeningens medlemmer. Der er i denne rapport kommenteret på de væsentligste resultater, og der er draget sammenligninger med tilsvarende undersøgelser for 2008 og 2011. Nogle resultater understøttes af tabeller i rapporten, andre kun i tekst. Interesserede kan henvende sig til sekretariatet i FAS for uddybende tabeller. 1 Da undersøgelsen kun blev sendt ud til medlemmer med registrerede email-adresser, har 836 medlemmer (13 %) ikke kunnet deltage undersøgelsen. 3

Statistisk signifikante forskelle er blevet undersøgt ved hjælp af dobbeltsidede t-tests (5 %- signifikansniveau på 5 %) 4

3. Resultater 3.1 Arbejdstid 3.1.1 Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i hovedbeskæftigelse Overlægernes arbejdsuge bliver fortsat længere. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for overlæger lå i 2014 på 47,2 timer ugentligt. Det er en stigning i forhold til 2011, hvor den gennemsnitlige arbejdstid lå på 46,1 timer. Tabel 3.1 viser den gennemsnitlige arbejdstid fordelt på køn, speciale, region og stillingsbetegnelse. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er ens for mandlige og kvindelige overlæger, modsat i 2011, hvor de kvindelige overlæg er arbejdede mere end de mandlige overlæger. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er højest inden for de medicinske specialer og lavest inden for de psykiatriske specialer, hvilket også var tilfældet i 2011. Siden 2011 er arbejdstiden for både ledende -, specialeansvarlige - og andre overlæger steget. Arbejdstiden er fortsat højest for de ledende overlæger og lavest for andre overlæger, hvilket også var gældende i 2011. Den gennemsnitlige arbejdstid var størst i Region Midtjylland, hvor overlægerne gennemsnitligt arbejdede 48,1 time ugentligt. Det er tre timer mere end den gennemsnitlige arbejdstid i Region Sjælland. Der er ikke markante forskelle på den gennemsnitlige arbejdstid og medianarbejdstiden, hvilket indikerer, at overlæger over en bred kam arbejder mange timer. Tabel 3.1: Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid fordelt på køn, speciale og stillingsbetegnelse Antal timer 2014: Gennemsnit Antal timer 2014: Median Køn Mand 47,2 45 Kvinde 47,2 46 Speciale Medicin 48,4 47 Kirurgi 47,5 46 Psykiatri 43,2 45 Paraklinik 45,5 45 Stillingsbetegnelse Ledende overlæge 53,2 50 Specialeansvarlig 49 overlæge 49,3 Overlæger 46,1 45 Region Region Hovedstaden 47,6 46 Region Sjælland 45,1 45 Region Midtjylland 48,1 47 Region Syddanmark 46,6 45 Region Nordjylland 47,9 46 5

Figur 3.1 viser hvor stor en andel af overlægerne, der arbejdede over 50 timer ugentligt i henholdsvis 2008, 2011 og 2014. Blandt overlæger og specialeansvarlige overlæger er der sket en markant stigning i andelen, der arbejder over 50 timer ugentligt. Blandt de ledende overlæger ses mellem 2011 og 2014 et lille fald i andelen, der arbejder over 50 timer ugentligt. Dog var der en stor stigning fra 2008 til 2011, og andelen af ledende overlæger, der arbejder over 50 timer ugentligt, er stadig markant højere i 2014 end i 2008. Figur 3.1: Andel der arbejder over 50 ugentligt fordelt på stillingskategori 70% 60% 50% 40% 30% 2014 2011 2008 20% 10% 0% Ledende overlæge Specialeansvarlig overlæge Overlæger 3.1.2 Arbejdstid i bibeskæftigelse Der er siden 2011 sket et fald i andelen af overlæger, der har bibeskæftigelse, og de bruger færre timer på bibeskæftigelsen end i 2011. I 2014 havde 40,6 % af samtlige overlæger bibeskæftigelse, mens dette tal i 2011 var 44 %. De, der havde bibeskæftigelse i 2014, havde det i gennemsnit16,6 timer om måneden mod 19 timer månedligt i 2011. Både i 2011 og 2014 havde flere mænd end kvinder bibeskæftigelse. Bibeskæftigelse er mest udbredt inden for de psykiatriske specialer og mindst inden for de parakliniske specialer. Når det gælder den regionale fordeling, har flest overlæger bibeskæftigelse i Hovedstaden og færrest i Syddanmark og Nordjylland. Desuden er andelen af ledende overlæger med bibeskæftigelse væsentlig mindre end andelen af hhv. overlæger og specialeansvarlige overlæger med bibeskæftigelse. Der er ikke signifikant forskel på den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i hovedbeskæftigelsen for overlæger med og uden bibeskæftigelse. 6

3.2 Arbejdsopgaver 90 % af overlægerne har med patienter at gøre i det daglige arbejde. Blandt de ledende overlæger er det dog kun 65 %, der har det. Den samlede andel af overlæger med daglig patientkontakt er steget med tre procentpoint siden 2011, hvor 87 % af alle overlæger havde daglig patientkontakt. Samtidig er andelen af ledende overlæger med daglig patientkontakt dog faldet med tre procentpoint. Tabel 3.3.1 viser fordelingen af arbejdstid i 2014 fordelt på stillingskategori. For overlæger og speciale ansvarlige overlæger fylder det patientrelaterede arbejde mest, mens det administrative arbejde fylder mest for de ledende overlæger Tabel 3.2: Fordeling arbejdstid fordelt på stillingskategorier Specialeansvarlig Ledende overlæge overlæge Overlæger Gennemsnitligt antal ugentlige arbejdstimer 53,2 49,3 46,1 Patientrelateret arbejde 21 % 53 % 61 % Undervisning af andre 5 % 6 % 5 % Administrativt arbejde 47 % 14 % 11 % Forskning 5 % 9 % 6 % Læsning af faglitteratur 3 % 4 % 4 % Konferencer 3 % 3 % 3 % Fagligt arbejde 3 % 2 % 2 % Andet (inkl. hjemmearb) 13 % 9 % 8 % I alt 100 % 100 % 100 % I forhold til 2011 og 2008 fylder det patientrelaterede arbejde mindre i 2014 for alle tre stillingskategorier. Tabel 3.3 viser antallet af timer med patientkontakt for alle overlæger. Selv om overlægerne arbejder mere i 2014, end de gjorde i 2011, er det samlede antal timer med patientkontakt faldet mellem 2011 og 2014. Der bruges mindst tid på patientrelateret arbejde i Hovedstaden og mest tid på patientrelateret arbejde i Nordjylland. Tabel 3.3: Antal timer med patientkontakt Antal timer med patientkontakt 2014 26,3 2011 27,1 2008 26,1 Region Hovedstaden 25,5 Region Sjælland 26,7 Region Midtjylland 26,2 Region Syddanmark 27,2 Region Nordjylland 27,9 7

3.2.1 Vagtarbejde I 2014 deltog 55 % af alle overlæger i vagtarbejde. Siden 2011 er der således sket et lille fald i andelen af overlæger, der deltager i vagtarbejde, selv om andelen af overlæger, der deltager i vagtarbejde, stadig er større end i 2008. Faldet kan ses i sammenhæng med indførelse af tjeneste og afskaffelse af delvagt pr. 1. januar 2014. Yderligere tabeller til afsnittet om vagtarbejde samt afsnit om tidspres under vagt kan ses i appendiks. Vagtarbejde er mest udbredt inden for de kirurgiske specialer, mens andelen af overlæger med vagtarbejde er mindst inden for de parakliniske specialer. Tabel 3.4: Deltagelse i vagtarbejde fordelt på specialer i hhv. 2014, 2011 og 2008. 2014 2011 2008 Medicin 59 % 60 % 54 % Kirurgi 67 % 66 % 70 % Psykiatri 39 % 44 % 34 % Paraklinik 27 % 27 % 28 % Alle 55 % 56 % 53 % Mandlige overlæger deltager oftere i vagtarbejder end kvindelige overlæger (58 % mod 51 %). Inden for alle specialer undtagen kirurgi er tendensen således, at mandlige overlæger deltager mere eller betydeligt mere i vagtarbejdet end kvindelige overlæger. Blandt de yngre overlæger deltager stadigt flere i vagtarbejdet. Inden for de andre aldersgrupper er billedet mindre klart, selv om udviklingen dog bærer præg af mindre stigninger for både de 50-59- årige og gruppen over 60 år siden 2011. Figur 3.2:Vagtdeltagelse fordelt på alder 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% under 50 50-59 60-10% 0% 2014 2011 2008 8

Siden 2008 er andelen af overlæger, der har vagt på tjenestestedet, steget markant, mens andelen med vagt uden for tjenestestedet er faldet. Desuden er andelen af overlæger med vagt i weekenden steget en smule. Andelen, der har beredskabsvagt, er næsten uændret fra 2008 til 2014. Størstedelen af overlæger med vagtarbejde har 1-4 vagter om måneden, og andelen med hyppige vagter (fem vagter eller mere) er faldende. Det er især andelen af overlæger med vagter uden for tjenestedet, der er faldende. Samtidig angiver en femtedel af dem, der har vagtarbejde, at dette foregår på flere matrikler, hvilket er en fordobling fra tidligere år. 3.2.1.1 Hyppige vagter 21 % af respondenterne havde vagt fem gange månedligt eller mere. Dette gjaldt for 17 % af kvinderne og 24 % af mændene. Siden 2011 er der sket et lille fald i andelen af kvindelige overlæger med hyppigt vagtarbejde. Figur 3.3 viser, hvor stor en andelen af overlæger inden for de forskellige specialer, der havde vagt fem gange månedligt eller oftere. Figur 3.3: Hyppig vagtdeltagelse inden for de forskellige specialer 30% Andel af overlæger med hyppig vagt 25% 20% 15% 10% 5% 0% Medicin Kirurgi Psykiatri Paraklinik 3.2.1.2 Tidspres under vagt Stadig flere overlæger oplever tidspres på vagt. Særligt iøjnefaldende er det, at 22 % af overlægerne fra de psykiatriske specialer angiver, at de oplever tidspres, hvilket er mere end en tredobling i forhold til 2011. Det er dog stadig inden for de medicinske specialer, at tidspresset under vagt er størst. 9

3.3 Tjeneste Muligheden for at benytte tjeneste trådte i kraft 1. januar 2014. Det var blot 4-5 måneder inden, at arbejdsvilkårsundersøgelsen blev gennemført. Derfor er dette et øjebliksbillede; der er ikke mulighed for at sammenligne med foregående år, og ordningen er så ny, at det er svært at drage analytiske konklusioner på baggrund af svarerne. For opgørelse af tjeneste henvises der til appendiks. 3.4 IT og fysiske arbejdsforhold Andelen af overlæger, der mener, at deres kontorfaciliteter svarer til det, de har behov for, er stort set den samme i 2014 som i 2011. Dette billede tegner sig, selv om andelen af overlæger med eget kontor er faldet fra 68 % til 63 %, og selv om andelen af overlæger, der svarer, at deres adgang til PC i nogen eller høj grad svarede til deres behov, er faldet fra 96 % til 92 %. 3.4.1 IT-faciliteter Stadig flere overlæger oplever problemer med it på sygehusene. Andelen af overlæger, der i nogen eller høj grad oplever besværligheder med it-systemer, er steget med ni procentpoint siden 2011. Ligeledes angiver tre procentpoint færre, at de har effektiv adgang til patientrelateret data via itsystemer. Således tilkendegiver 87 % af overlægerne, at de i høj eller nogen grad oplever besværligheder med it-systemerne i deres daglige arbejde. Figur 3.4: IT-systemer som udfordring i det daglige arbejde 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Oplever du besværligheder med IT-systemer på din arbejdsplads i forhold til udførelse af dit daglige arbejde? 2014 2011 10

Figur 3.5: Adgang til patientdata gennem IT-systemer 60% 50% 40% 30% 20% 10% 2014 2011 0% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Har du effektiv adgang til patientrelaterede data via it-systemer i dit daglige arbejde? Utilfredsheden med it-systemerne er mest udtalt i Region Hovedstaden og Region Nordjylland, hvor hhv. 93 % og 89 % oplever besværligheder med it-systemer i forhold til udførelse af deres daglige arbejde. Besværlighederne med it går dog igen i alle regioner, og selv i Region Sjælland, hvor færrest overlæger har problemer, angiver tre ud af fire overlæger, at de har besvær med it-systemerne i deres daglige arbejde. Tabel 3.5: Besværligheder med it i forskellige regioner Oplever du besværligheder med it-systemer på din arbejdsplads i forhold til udførelse af dit daglige arbejde? Hovedstaden Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland Ja, i høj grad 60 % 26 % 30 % 42 % 63 % Ja, i nogen grad 33 % 49 % 53 % 43 % 27 % Ja, i ringe grad 5 % 15 % 12 % 10 % 5 % Nej, slet ikke 2 % 10 % 5 % 5 % 5 % 3.4.2 Fysiske rammer under vagtarbejde Blandt vagthavende overlæger var der generelt utilfredshed med såvel vagtværelset som mad og drikke under vagt. Således angiver 38 %, at de i ringe grad eller meget ringe grad er tilfredse med værelset og de fysiske rammer, mens 59 % ikke er tilfredse med adgang til mad og drikke i vagten. Utilfredsheden er blevet en smule mindre siden 2011, hvor hhv. 43 % og 62 % udtrykte utilfredshed med vagtværelset samt forplejning under vagt. Dog er utilfredsheden med de fysiske rammer under vagtarbejder stadig udtalt og går igen i alle regioner. 11

3.4.3 Deltagelse i efteruddannelsesaktiviteter 94 % af respondenterne har i løbet af det seneste år deltaget i kurser, faglige møder, kongresser og lignende. Ligesom i 2011 og 2008 brugte størstedelen af respondenterne mellem 3 og 20 dage på deltagelse i kurser, faglige møder, kongresser og lignende. Tabel 3.6: Antal dage brugt på kurser, faglige møder, kongresser og lignende Hvor mange dage i alt har du inden for det sidste år deltaget i kurser, faglige møder, kongresser o.l.? 1-2 dage 3-5 dage 6-10 dage 11-20 dage > 20 dage 2014 7 % 26 % 43 % 21 % 4 % 2011 7 % 26 % 41 % 23 % 5 % 2008 5 % 22 % 42 % 26 % 5 % 85 % angav, at de i nogen eller høj grad havde mulighed for at deltage i efteruddannelsesaktiviteter efter behov, og 56 % angav, at den fulde udgift til efteruddannelsesaktivitet blev finansieret af egen afdeling. Halvdelen af de adspurgte overlæger har oplevet, at efteruddannelsesdage var ulønnede. Ses der kun på overlæger, der har haft mere end ti efteruddannelsesdage, er det dog to tredjedele, der har oplevet dette. Andelen af overlæger, der har lønnede efteruddannelsesdage, har ikke ændret sig markant siden 2011. Tabel 3.7: Antal ulønnede dage brugt på kurser, faglige møder, kongresser og lignende Hvor mange af disse efteruddannelsesdage (7 timer = 1 dag) var ulønnet (fritid)? 0 dage 1-2 dage 3-5 dage 6-10 dage > 10 dage 2014: Under 10 efteruddannelsesdage 52 % 30 % 15 % 2 % 2011: Under 10 efteruddannelsesdage 54 % 31 % 13 % 3 % 2014: Over 10 efteruddannelsesdage 33 % 17 % 29 % 15 % 6 % 2011: Over 10 efteruddannelsesdage 35 % 13 % 32 % 15 % 6 % 3.5 Psykosociale arbejdsforhold 3.5.1 Arbejdspres Et stort flertal af overlægerne kommer bagud med arbejdet, fordi de ikke kan nå alle opgaver. 43 % oplever altid eller ofte, at de ikke når alle arbejdsopgaver, mens 32 % sommetider oplever dette. Det samme billede tegner sig, når der svares på, om arbejdet er så ujævnt fordelt, at det hober sig op. 12

Lidt færre overlæger oplever en ujævn fordeling af arbejdet sammenlignet tidligere år, men overordnet set er der ikke sket nævneværdige ændringer fra 2011 til 2014, når det gælder arbejdspres. Figur 3.6: overlægers oplevelse af ikke at kunne nå deres arbejdsopgaver 40% Hvor ofte når du ikke alle dine arbejdsopgaver? 30% 20% 10% 0% Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/Næsten aldrig Til gengæld oplever flere overlæger konstant tidspres, hyppige forstyrrelser i arbejdet, samt at deres arbejde i løbet af de senere år er blevet mere krævende. Andelen af overlæger, der oplever dette, er steget med mellem tre og syv procentpoint siden 2008. Tabel 3.8: overlægers oplevelse af tidspres Enig, og det generer mig noget Enig, og det generer mig meget Jeg er i konstant tidspres 2014 26 % 10 % grundet stor 2011 24 % 8 % arbejdsmængde 2008 22 % 7 % 2014 30 % 16 % Jeg afbrydes og forstyrres 2011 27 % 14 % hyppigt i mit arbejde 2008 26 % 11 % Gennem de senere år er 2014 27 % 15 % mit arbejde blevet mere og 2011 26 % 11 % mere krævende 2008 21 % 8 % Inden for de psykiatriske specialer generer det konstante tidspres grundet stor arbejdsmængde overlægerne mest. Kvinder oplever tidspres grundet stor arbejdsmængde som en større gene end mænd. Andelen af overlæger, der generes noget eller meget af tidspres grundet stort arbejdsmængde er stort set den samme for overlæger, specialeansvarlige overlæger og ledende overlæger. Dog er der flest af de overlæger, der hverken er ledende eller specialeansvarlige, der generes meget af dette. 13

Figur 3.7: Tidspres og specialer Jeg er i konstant tidspres grundet stor arbejdsmængde 60% 50% 40% 30% Enig og det genere mig noget Enig og det generer mig meget 20% 10% 0% Medicin Kirurgi Psykiatri Paraklinik Kvinder Mænd 3.5.2 Indflydelse De ledende overlæger har mest indflydelse på arbejdsmængde samt beslutninger om, hvad de laver på arbejdet, og hvem de arbejder sammen med. Overlæger, der hverken er ledende eller specialeansvarlige, har mindst indflydelse på disse forhold. Det er især overlæger med parakliniske specialer, der mener, at de altid eller ofte har indflydelse på deres arbejdsmængde, arbejdsopgaver, beslutninger på deres arbejde, samt hvem de arbejder sammen med. Inden for psykiatrien rapporterer færrest, at de har indflydelse på beslutninger på deres arbejde, mængden af deres arbejde, og hvad de laver på arbejdet, mens overlægerne i de medicinske specialer har mindst indflydelse på, hvem de arbejder sammen med. Sammenlignes der med 2011, mener lidt færre, at de altid eller ofte har indflydelse på beslutninger på deres arbejde, hvem de arbejder sammen med, samt hvad de laver på arbejdet. Tabel 3.9:Indflydelse på arbejdet Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig / næsten aldrig Har du stor indflydelse på beslutninger på dit arbejde? 13 % 45 % 25 % 13 % 4 % Har du indflydelse på hvem du arbejder sammen med? 5 % 27 % 26 % 28 % 13 % Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 3 % 17 % 31 % 37 % 13 % 14

Har du indflydelse på, hvad du laver på dit arbejde? 10 % 43 % 31 % 12 % 4 % 3.5.3 Følelsesmæssig belastning Lidt over en fjerdedel oplever, at deres arbejde i høj eller meget høj grad er følelsesmæssigt belastende. Andelen af overlæger, der i høj eller meget høj grad finder deres arbejde følelsesmæssigt belastende, er uændret siden 2011. Tabel 3.10: Følelsesmæssig belastning Er dit arbejde følelsesmæssigt belastende? 2014 2011 I meget høj grad 8 % 7 % I høj grad 19 % 20 % Delvist 43 % 46 % I ringe grad 24 % 23 % I meget ringe grad 6 % 5 % Total 100 % 100 % Flere kvinder end mænd oplever, at deres arbejde er følelsesmæssigt belastende. Den følelsesmæssige belastning er mindst i de parakliniske specialer og størst i de psykiatriske specialer, hvor den følelsesmæssige belastning også er steget siden 2011 og 2008. Ledende overlæger er i mindre grad følelsesmæssigt belastede end overlæger og specialeansvarlige overlæger. Tabel 3.11: Følelsesmæssig belastning fordelt på specialer, køn og stilling Er dit arbejde følelsesmæssigt belastende? I meget høj grad I høj grad Medicin 8 % 19 % Kirurgi 6 % 17 % Psykiatri 15 % 36 % Paraklinik 5 % 12 % Kvinder 10 % 24 % Mænd 7 % 16 % Ledende overlæge 2 % 11 % Specialeansvalig overlæge 8 % 18 % Overlæger 9 % 20 % 3.5.4 Ledelse og kolleger 13 % oplever, at deres arbejde kun i ringe eller meget ringe grad bliver anerkendt og påskønnet af ledelsen. Og 13 % oplever, at de sjældent eller aldrig får den nødvendige hjælp og støtte fra ledelsen, hvis de har problemer på arbejdet, mens tre % oplever ikke at få den nødvendige hjælp og støtte fra kolleger. 15

Tabel 3.12: Anerkendelse af arbejde fra nærmeste ledelse Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af den nærmeste ledelse? I høj eller meget høj grad Delvis I ringe eller meget ringe grad 2014 61 % 26 % 13 % 2011 64 % 26 % 10 % Færre end i 2011 oplever, at deres arbejde i høj eller meget høj grad anerkendes og påskønnes af ledelsen. Tabel 3.13: Støtte fra nærmeste ledelse Hvis du har problemer på dit arbejde kan du så få den nødvendige hjælp og støtte fra din nærmeste ledelse? Altid Næsten altid Ofte Af og til Sjældent/aldrig 2014 16 % 27 % 19 % 24 % 13 % 2011 14 % 30 % 23 % 23 % 12 % Tabel 3.14: Støtte fra kolleger Hvis du har problemer på dit arbejde kan du så få den nødvendige hjælp og støtte fra dine kolleger? Altid Næsten altid Ofte Af og til Sjældent/aldrig 2014 23 % 35 % 24 % 15 % 3 % 2011 19 % 36 % 25 % 17 % 3 % Andelen af overlæger, der oplever at få den nødvendige hjælp og støtte fra kollegerne, er steget siden 2011. Til gengæld er det svært at sige noget entydigt om udviklingen i andelen af overlæger, der får den nødvendige hjælp og støtte fra den nærmeste ledelse. Flere placerer sig i yderkategorierne altid og sjældent/aldrig, mens færre svarer næsten altid og ofte. Det er inden for de parakliniske specialer, at den største andel af overlægerne får den nødvendige hjælp og støtte, hvis de har problemer. Det er også inden for de parakliniske specialer, at den største andel oplever, at deres arbejde bliver anerkendt og påskønnet af ledelsen. Langt størstedelen af overlægerne mener ikke, at de er udsat for uretfærdig kritik fra ledelsen, ligesom de fleste overlæger mener, at deres ledelse er villig til at lytte til deres problemer. Dog mener flere end hver tredje, at de ikke får ros og anerkendelse af deres nærmeste ledelse, mens næsten hver femte mener, at de kun sjældent eller aldrig får tilstrækkelig information fra nærmeste ledelse. 3.5.5 Anstrengelse og belønning Størstedelen af overlægerne mener, at de får den respekt, de fortjener fra deres overordnede, samt at de får den prestige og respekt, de fortjener, på deres arbejde. Alligevel er under halvdelen af overlægerne enige i, at deres løn står mål med deres anstrengelser og præstationer, og næsten hver fjerde tilkendegiver, at det generer dem noget eller meget, at de ikke får den løn, de mener, står mål med deres arbejde. 16

Det er særligt i Region Nordjylland, at overlægerne ikke mener, at deres løn står mål med deres anstrengelser og præstationer. Her svarer hver tredje, at de er generet noget eller meget af, at deres indkomst ikke står mål med deres anstrengelse og præstationer. Ses der på specialerne, er det især overlæger inden for de kirurgiske specialer, der mener, at de ikke får den løn, der står mål med deres anstrengelser; også her er hver tredje noget eller meget generet af dette. 3.5.6 Trusler 19 % af overlægerne har mindst en gang været udsat for verbale eller skriftlige trusler, 18 % har mindst en gang været udsat for truende adfærd, og 2 % har været udsat for vold eller overfald. Siden 2011 har der derved været et fald fra 20 % til 19 % i andelen af overlæger, der har været udsat for verbale og skriftlige trusler, mens andelen af overlæger, der har været udsat for truende adfærd, er steget fra 17 % til 18 %. 54 % af alle overlæger inden for psykiatrien har været udsat for verbale eller skriftlige trusler i løbet af de sidste 12 måneder. Dette gælder kun for 3 % af overlægerne inden for de parakliniske specialer, mens tallene for de medicinske og kirurgiske specialer er hhv. 18 % og 16 %. 7 % af alle overlæger inden for psykiatrien har været udsat for vold og overfald. Dette gælder kun for 0,3 % af overlægerne inden for de parakliniske specialer, 0,5 % inden for kirurgien og 2 % inden for de medicinske specialer. Andelen af overlæger, der har været udsat for truende adfærd, er ligeledes størst inden for de psykiatriske specialer. Således er overlæger inden for de psykiatriske specialer i betydelig højere grad udsat for vold og trusler end deres kolleger i andre specialer. Tabel 3.15: Trusler på arbejdet Har du i løbet af de sidste 12 måneder været udsat for verbale eller skriftlige trusler? Ja, 1 gang Ja, 2-5 gange Ja, 6-10 gange Ja, mere end 10 gange Nej 2014 10 % 7 % 1 % 1 % 81 % 2011 11 % 9 % 1 % 1 % 79 % Tabel 3.16:Trusler på arbejdet fordelt på specialer Har oplevet verbale eller skriftlige trusler i løbet af de seneste 12 måneder? Medicin Kirurgi Psykiatri Paraklinik 2014 18 % 16 % 54 % 3 % 2011 19 % 18 % 57 % 5 % 17

Tabel 3.17: Vold eller overfald på arbejdet fordelt på specialer Andel, der har været udsat for vold eller overfald i løbet af de seneste 12 måneder Medicin Kirurgi Psykiatri Paraklinik 1 gang 1,6 % (18) 0,5 % (3) 4,3 % (10) 0,3 % (1) 2-5 gange 0,1 % (1) 0 % 2,6 % (6) 0 % 6-10 gange 0 % 0 % 0,4 % (1) 0 % I alt 1,7 % (19) 0,5 % 7,3 % 0,3 % (Antal besvarelser står i parentes) Figur 3.8:Trusler på arbejdet fordelt på specialer, 2011-2014 Andel, der har oplevet verbale eller skriftlige trusler i løbet af de seneste 12 måneder 70 60 50 40 30 20 10 0 2011 2014 2011 2014 2011 2014 2011 2014 Medicin Kirurgi Psykiatri Paraklinik 3.5.7 Mobning 13,7 % af overlægerne rapporterer, at de inden for de sidste 6 måneder af og til eller oftere har været udsat for mobning. 30,3 % rapporterer, at de af og til eller oftere har været vidne til mobning. I 2011 var disse tal hhv. 13,3 % og 36 %, og der er derved sket en lille stigning i antallet af læger, der oplever at blive mobbet, mens andelen af overlæger, der har været vidne til mobning, er faldet. Kvinder rapporterer i højere grad end mænd, at de er udsat for mobning eller vidne til mobning. Andelen af respondenter, der inden for de sidste seks måneder er blevet mobbet, er størst inden for de kirurgiske og medicinske specialer, mens det er inden for de kirurgiske specialer, at flest har været vidne til mobning. Både de, der har været udsat for mobning, og de, der har været vidne til mobning, svarer, at det primært er andre læger, der mobber. De, der har været udsat for mobning, svarer desuden, at de også i høj grad mobbes af ledere, mens de, der har været vidne til mobning, svarer, at det også er plejepersonale, der mobber. 18

3.5.8 Patientklagesager Tabel 3.18: Overlæger involveret patientklagesager Involvering i patientklagesager 2014 2011 2008 Én patientklagesag 28 % 24 % 55 % Flere patientklagesager 57 % 59 % 27 % Andelen af overlæger, der har været involveret i mindst én klagesage, er steget med to procentpoint siden 2011 og tre procentpoint siden 2008. Andelen af overlæger, der har været involveret i mere end én klagesag, er dog faldet med to procentpoint mellem 2014 og 2011, selv om den stadig er steget markant siden 2008. Flere mænd end kvinder har været involveret i mere end én klagesag. Det er inden for de kirurgiske specialer, at der er flest overlæger, som har været involveret i klagesager, både når der ses på andelen, der har været involveret i mindst én klagesag, og andelen, der har været involveret i flere klagesager, mens der er færrest inden for de parakliniske specialer. Flest ledende overlæger har været involveret i mere end én patientklagesag, mens flest specialeansvarlige overlæger har været involveret i mindst én patientklagesag. Tabel 3.19: Overlæger involveret patientklagesager fordelt på køn, stilling og speciale Involvering i patientklagesager Flere sager Én sag Kvinder 50 % 29 % Mænd 59 % 26 % Ledende overlæge 59 % 21 % Specialeansvarlig overlæge 57 % 30 % Overlæger 56 % 29 % Medicin 54 % 32 % Kirurgi 77 % 18 % Psykiatri 50 % 29 % Paraklinik 32 % 33 % 8 % har været påvirket særdeles meget af den værste klagesag, de har været involveret i, mens 13 % har været påvirket meget. Dette er lidt mere end i 2011, hvor tallene lå på hhv. 7 % og 9 %. De, der har været involveret i flere klagesager, er også dem, der er blevet påvirket mest af den værste af sagerne. 19 % af respondenterne tænker ofte eller meget ofte på risikoen for at blive involveret i klagesager, mens risikoen for involveringen i klagesager ofte eller meget ofte påvirker den daglige adfærd hos 13 % af respondenterne. Tabel 3.20: Påvirkningen i forbindelse med patientklagesager 19

Hvor meget har du været påvirket af den 'værste' af sagerne? Særdeles meget 7,8 % Meget 12,5 % En hel del 17,1 % Noget 30,2 % Ganske lidt 32,4 % 3.6 Fremtidsudsigter for arbejdet 3.6.1 Holdning til deltidsarbejde, herunder seniorordning Lidt over halvdelen af respondenterne havde ikke interesse i at arbejde på deltids- eller seniorordninger, mens lidt under halvdelen enten havde interesse i deltids-/seniorordning eller allerede var på dem. Der er lidt flere på deltidsordning i 2014, end der var i 2011, men interessen er dog ikke ændret markant blandt dem, der ikke allerede er på deltid og seniorordning. Tabel 3.21: Deltid og seniorordning Er du interesseret i at arbejde på deltid, herunder seniorordning? Ja Nej Er allerede på deltid eller i seniorordning 2014 41 % 52 % 8 % 2011 40 % 54 % 6 % 3.6.2 Forventninger til nuværende stilling 79 % af respondenterne mener, at deres arbejdsopgaver i høj grad eller i meget høj grad er meningsfulde, mens 94 % mener, at de i høj grad eller i meget høj grad yder en vigtig arbejdsindsats. 59 % mener, at deres forventninger til deres nuværende stilling i høj grad eller i meget høj grad er opfyldt. 85 % er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde alt taget i betragtning, hvilket er et fald på to procentpoint siden 2011 og tre procentpoint siden 2008. Tabel 3.22:Tilfredshed med arbejdet Hvor tilfreds er du med dit arbejde som helhed alt taget i betragtning Tilfreds eller meget tilfreds Utilfreds eller meget utilfreds 2014 85 % 15 % 2011 87 % 13 % 2008 88 % 12 % Alligevel mener 43 % af overlægerne, at deres arbejdsglæde i dag er ringere eller meget ringere end tidligere. Det er særligt inde for de psykiatriske specialer, at arbejdsglæden er faldet; her angiver hele 62 %, at deres arbejdsglæde er ringere eller meget ringere end tidligere. Tabel 3.23: Arbejdsglæde fordelt på speciale Hvordan er din arbejdsglæde i dag i forhold til tidligere? Medicin Kirurgi Psykiatri Paraklinik Alle 20

Meget højere 7 % 6 % 4 % 9 % 6 % Noget højere 15 % 14 % 12 % 19 % 15 % Uændret 36 % 37 % 23 % 37 % 35 % Noget ringere 32 % 33 % 39 % 26 % 32 % Meget ringere 10 % 11 % 23 % 9 % 11 % 3.6.3 Ønsker til arbejdsophør Tabel 3.24 viser respondenternes ønsker til tilbagetrækningsalder. I 2014 angiver 45 % at, de ønsker at trække sig tilbage, når de er over 67 år gamle. Dette er en stigning på hele 18 procentpoint siden 2011. Tabel 3.24: Ønsker om tilbagetrækningsalder Over 67 år 67 år eller tidligere 2014 45 % 55 % 2011 27 % 73 % Den hyppigst angivende årsag er fritidsinteresser og hensyn til familien, mens færrest angiver svigtende helbred som årsag. Tabel 3.25: Årsager til ønske om tidligt arbejdsophør Hvorfor ønsker du at gå på pension før du fylder 68 år? (mulighed for at sætte flere krydser) Antal For at dyrke fritidsinteresser 813 Af hensyn til familien 573 Utilfredsstillende arbejdsforhold 448 Pga. træthed 354 Pga. svigtende helbred 110 Andet 237 21

Appendiks Demografisk Baggrund Mandlige overlæger udgør 57 % af respondenterne, mens de kvindelige overlæger udgør 43 %. Det er en mere ligelig kønsfordeling end i 2011, hvor mandlige overlæger udgjorde 63 %, mens kvindelige overlæger udgjorde 37 % af respondenterne. Figur 1.1 viser fordelingen af mænd og kvinder på de tre stillingsbetegnelser; overlæger, ledende overlæge og specialansvarlig overlæge. Den mest ligelige kønsfordeling findes hos overlæger, mens den største overvægt af mænd ses blandt de ledende overlæger. Figur 1.1: Andelen af mandlige og kvindelige overlæger fordelt på stillingsbetegnelse 120% 100% 80% 60% 40% Kvinder Mænd 20% 0% Ledende overlæge 2014 Specialeansvarlig overlæge 2014 Overlæge 2014 Figurerne 1.2-1.4 viser fordelingen af mænd og kvinder på stillingskategorierne i 2008, 2011 og 2014. For alle tre stillingsbetegnelser er kønsfordelingen mere ligelig i 2014 end i 2011 og 2008. Figur 1.2: Udviklingen i kønsfordelingen ledende overlæger 120% 100% 80% 60% 40% Kvinder Mænd 20% 0% 2008 2011 2014 Ledende overlæge 22

Figur 1.3: Udvikling i kønsfordeling specialeansvarlige overlæger 120% 100% 80% 60% 40% Kvinder Mænd 20% 0% 2008 2011 2014 Specialeansvarlig overlæge Figur 1.4: Udvikling i kønsfordeling - overlæger 120% 100% 80% 60% 40% Kvinder Mænd 20% 0% 2008 2011 2014 Overlæge Figur 1.5 viser kønsfordelingen på de forskellige specialer. Der er et overtal af mandlige overlæger inden for de medicinske - og kirurgiske specialer, mens der er et overtal af kvinder inden for de psykiatriske - og parakliniske specialer. Kønsfordelingen er mest skæv inden for kirurgi og psykiatri. Figur 1.5: andelen af mandlige - og kvindelige overlæger fordelt på speciale 23

100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Medicin Kirurgi Psykiatri Paraklinik K M Figur 1.6 viser udviklingen i kønsfordelingen i de forskellige specialer fra 2011. Inden for samtlige specialer, er andelen af kvinder steget fra 2014 til 2011. Figur 1.6: udviklingen i kønsfordelingen fordelt på specialer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Medicin 2014 Medicin 2011 Kirurgi 2014 Kirurgi 2011 Psykiatri 2014 Psykiatri 2011 Paraklinik 2014 Paraklinik 2011 K M 24

Tabel 1.1 viser udviklingen i fordeling af overlægers stilling inden for de 4 specialer. Sammenlignet med de andre specialer er det inden for de parakliniske specialer, at andelen af ledende overlæger er størst, mens andelen af overlæger er størst inden for psykiatrien. Generelt er andelen af ledende overlæger faldet inden for samtlige specialer siden 2008 Tabel 1.1: udviklingen i fordeling af overlægers stilling og speciale 2008, 2011 og 2014 Andet Medicin Kirurgi Psykiatri Paraklinik speciale Ledende overlæge Specialeansv arlig overlæge Overlæge Total Total 2014 104 9 % 61 9 % 29 12 % 55 17 % - - 249 2011 100 9 % 65 10 % 27 13 % 57 20 % 7 29 % 256 2008 193 16 % 118 15 % 66 16 % 63 27 % - - 440 2014 177 15 % 99 15 % 21 9 % 41 13 % - - 338 2011 187 17 % 91 14 % 13 6 % 44 16 % 1 4 % 336 2008 161 13 % 95 12 % 36 9 % 29 13 % - - 321 2014 919 76 % 499 75 % 186 78 % 222 70 % - - 1826 2011 848 75 % 505 76 % 171 81 % 179 64 % 16 67 % 1719 2008 879 71 % 597 74 % 302 75 % 138 60 % - - 1916 2014 1200 659 236 318-2413 2011 1135 661 211 280 24 2311 2008 1233 810 404 230-2677 3.3.1 Vagtarbejde Tabel X: Vagtdeltagelse fordelt på speciale og køn Mænd Kvinder Alle Medicin 61 % 56 % 59 % Kirurgi 64 % 73 % 67 % Psykiatri 49 % 34 % 39 % Paraklinik 32 % 23 % 27 % I alt 58 % 51 % 55 % Tabel X: Overlægers vagtdeltagelse fordelt på vagttyper i hhv. 2014, 2011 og 2008 Vagtdeltagelse 2014 2011 2008 Vagt uden for tjenestestedet på hverdage 44 % 47 % 55 % Vagt uden for tjenestestedet - lørdag, søndag og søgnehelligdage 41 % 37 % 46 % Vagt på tjenestestedet på hverdage 45 % 40 % 28 % Vagt på tjenestestedet - lørdag, søndag og søgnehelligdage 45 % 33 % 26 % Beredskabsvagt på hverdage 36 % 34 % 37 % Beredskabsvagt - lørdag, søndag og søgnehelligdage 33 % 27 % 31 % Tabel X: Forekomst af vagttyper for overlæger med vagtarbejde fordelt på antal vagter pr. måned i hhv. 2014, 2011 og 2008. 1-4 > 5 2014 2011 2008 2014 2011 2008 Vagt uden for tjenestestedet på hverdage 39 % 34 % 39 % 5 % 13 % 16 % 25

Vagt uden for tjenestestedet - lørdag, søndag og søgnehelligdage 40 % 37 % 45 % 0 % 0 % 1 % Vagt på tjenestestedet på hverdage 43 % 36 % 25 % 2 % 4 % 3 % Vagt på tjenestestedet - lørdag, søndag og søgnehelligdage 45 % 33 % 26 % 0 % 0 % 0 % Beredskabsvagt på hverdage 31 % 26 % 28 % 5 % 8 % 9 % Beredskabsvagt - lørdag, søndag og søgnehelligdage 33 % 26 % 30 % 1 % 1 % 1 % Tabel X: Vagtarbejde på flere matrikler i hhv. 2014, 2011 og 2008. 2008 2011 2014 Ja 10 % 9 % 20 % Nej 90 % 91 % 80 % 26

Hyppig vagt Tabel X: Andel af respondenterne, der i høj grad eller i meget høj grad oplever tidspres på vagt fordelt på specialer i hhv. 2014, 2011 og 2008.(n står i parentes) 2014 2011 2008 Medicin 37 % (263) 35 % (233) 29 % (195) Kirurgi 25 % (109) 22 % (92) 20 % (119) Psykiatri 22 % (20) 6 % (5) 2 % (2) Paraklinik 16 % (13) 14 % (10) 14 % (15) Mens der er tendens til, at flere ledende overlæger oplever et øget tidspres, er det fortsat betydeligt mere udbredt blandt specialeansvarlige og øvrige overlæger. Tabel X: Andel af respondenterne, der i høj grad eller i meget høj grad oplever tidspres på vagt fordelt på stillingsbetegnelse i hhv. 2014, 2011 og 2008. (n står i parentes) 2014 2011 2008 Ledende overlæge 11 % (9) 7 % (6) 3 % (4) Specialeansvarlig overlæge 26 % (42) 25 % (40) 15 % (17) Overlæger 33 % (378) 30 % (312) 25 % (309) Tjeneste 3.4.1 Tjeneste på hverdage 16 % af overlægerne havde tjeneste efter kl.18 på hverdage. Blandt de overlæger, der har tjeneste, har 53 % det 1-2 gange månedligt, mens 38 % har det 3-4 gange månedligt. Kun 9 % af havde tjeneste på hverdage 5 gange eller mere månedligt. Har du tjeneste efter kl. 18.00 på hverdage? Ja 16,3 % Nej 83,7 % Hvor ofte har du tjeneste efter kl. 18.00 på hverdage i gennemsnit i løbet af en måned?: 1-2 gange 53 % 3-4 gange 38,1 % 5-6 gange 5,9 % 7-9 gange 2,5 % > 10 gange 0,5 % Kvinder har tjeneste lige så ofte eller lidt oftere end mænd, selvom de har mindre vagtarbejde. Tjeneste benyttes langt oftest i Region Hovedstaden og klart sjældnest i Region Nordjylland. Det er inden for de medicinske specialer at flest har tjeneste og inden for de parakliniske specialer at færrest har det. 27

Har du tjeneste efter kl. 18.00 på hverdage? Ja Nej Kvinder 17 % 83 % Mænd 16 % 84 % Region Hovedstaden 21 % 79 % Region Midtjylland 14 % 86 % Region Nordjylland 9 % 91 % Region Sjælland 14 % 86 % Region Syddanmark 14 % 86 % Medicin 21 % 79 % Kirurgi 14 % 86 % Psykiatri 18 % 82 % Paraklinik 5 % 95 % 3.4.2 Tjeneste på lørdage, søndage og søgnehelligdage 32 % af overlægerne havde tjeneste på lørdage, søndage eller søgnehelligdage. Således er der næsten dobbelt så mange overlæger med tjeneste på lørdage, søndag eller søgnehelligdage som der er på hverdage efter kl.18. 90 % af de, der har tjeneste i weekenden og på helligdage har det kun 1-2 gange månedligt, mens under 1 % har tjeneste 5 gange eller mere i weekenden eller på helligdage. Har du tjeneste lørdage, søndage eller søgnehelligdage? Ja 32 % Nej 68 % Hvor ofte har du tjeneste lørdage, søndage eller søgnehelligdage i gennemsnit i løbet af en måned? 1-2 gange 89,6 % 3-4 gange 9,6 % 5-6 gange 0,4 % 7-9 gange 0,1 % > 10 gange 0,3 % Flere mænd end kvinder har tjeneste i weekenden og på søgnehelligdage. Flest i Hovedstaden har tjeneste i weekenden og på søgnehelligdage, selvom forskellen i andelen af overlæger med tjeneste mellem Hovedstaden og de andre regioner er mindre her end på hverdage. Det er i Region Nordjylland, at klart færrest har tjeneste i weekenden og på søgnehelligdage. 28

Klart flest inden for de medicinske specialer har vagt i weekenden og på søgnehelligdage, mens klart færrest har det inden for de parakliniske specialer. Har du tjeneste lørdage, søndage eller søgnehelligdage? Ja Nej Kvinder 31 % 69 % Mænd 33 % 67 % Region Hovedstaden 36 % 64 % Region Midtjylland 31 % 69 % Region Nordjylland 14 % 86 % Region Sjælland 30 % 70 % Region Syddanmark 33 % 67 % Medicin 43 % 57 % Kirurgi 30 % 70 % Psykiatri 19 % 81 % Paraklinik 8 % 92 % 3.4.3 Vagt efter tjeneste Tjenesten efterfølges af vagt for 42 % af de overlæger, der har tjeneste. Det er primært vagt uden for tjenestestedet på hverdage samt i weekenden og på helligdage, der efterfølger tjeneste. Bliver din tjeneste efterfulgt af vagt? (kun besvaret af dem, der har tjeneste) Ja 42 % Nej 58 % Hvis ja: Hvilke(n) vagttype(r)?: Antal overlæger med denne vagttype Vagt på tjenestestedet på hverdage 91 Vagt uden for tjenestedet på hverdage 173 Beredskabsbagt på hverdage 97 Vagt på tjenestestedet - lørdag, søndag eller søgnehelligdage 99 Vagt uden for tjenestedet - lørdag, søndag eller søgnehelligdage 188 Beredskabsvagt - lørdag, søndag eller søgnehelligdage 125 3.5.2 Fysiske rammer under vagtarbejde 29

Hvis du benytter vagtværelse: Er du tilfreds med værelset og de fysiske rammer? 2014 2011 I meget høj grad 7 % 5 % I høj grad 19 % 18 % Delvis 36 % 35 % I ringe grad 19 % 17 % I meget ringe grad 20 % 26 % (n=664 i 2014 og 600 i 2011) Er du tilfreds med din adgang til mad og drikke i vagten? 2014 2011 I meget høj grad 3 % 2 % I høj grad 10 % 7 % Delvis 28 % 29 % I ringe grad 31 % 29 % I meget ringe grad 29 % 33 % (n=1068 i 2014 og 963 i 2011) 30

Tabel X.X: Liste over konvertering af specialer til hovedspecialer Hovedspeciale Medicin Kirurgi Psykiatri Paraklinik Speciale Almen medicin Andet speciale Anæstesiologi Arbejdsmedicin Dermato-venerologi Intern medicin Intern medicin: endokrinologi Intern medicin: gastroenterologi Intern medicin: geriatri Intern medicin: hæmatologi Intern medicin: infektionsmedicin Intern medicin: kardiologi Intern medicin: lungesygdomme Intern medicin: nefrologi Intern medicin: reumatologi Klinisk onkologi Neurologi / klinisk neurofysiologi Pædiatri Gynækologi og Obstetrik Karkirurgi Kirurgi / kirurgisk gastroenterologi Neurokirurgi Oftalmologi Orto-rhino-laryngologi Ortopædisk kirurgi Plastikkirurgi Thoraxkirurgi Urologi Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatri Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi Klinisk farmakologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk genetik Klinisk immunologi Klinisk mikrobiologi Patologisk anatomi Samfundsmedicin Samfundsmedicin 31