Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Sendt per e-mail: jod@sdu.dk sdu@sdu.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i fysik Bacheloruddannelsen i fysik godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 14, stk. 3. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 26. september 2008 behandlet Syddansk Universitets anmodning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende bacheloruddannelse i fysik. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til seks år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. 10. november 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Trine Jensen Telefon 3392 6909 E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr. 08-034465 Dok nr. 714973 Side 1/4 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har d. 27. oktober 2008 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid,
4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 7. november 2008 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Styrelsen fastlægger bacheloruddannelsens titel til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 14, stk. 3: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i fysik Bachelor of Science (BSc) in Physics Der gøres opmærksom på, at bacheloruddannelser, der består af ét centralt fag, skal indeholde et tilvalg på mindst 30 ECTS og højst 60 ECTS, og dette skal ligge uden for det centrale fag, jf. 17, stk. 2., i uddannelsesbekendtgørelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Adgangskrav Adgangskravene til bacheloruddannelsen i fysik er, jf. bilag 1 til bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen): - Dansk A - Engelsk B - Matematik A, Fysik B og Kemi B (Adgang via det 1-årige basisforløb i Naturvidenskab. Det er SDU s ansvar at sikre, at de studerende, der efter endt basisforløb, vælger at læse fysik, har et tilstrækkeligt højt niveau i fysik eller kemi til at kunne gennemføre uddannelsen på et tilstrækkeligt højt niveau). Side 2/4 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 13. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er 8137. Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Dette indebærer, at universitetet selv bestemmer efter reglerne om frit optag, jf. adgangsbekendtgørelsens 14, hvor mange studerende det vil optage på bacheloruddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik.
Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte punkter godkendes bacheloruddannelsen i fysik jf. 3 i lovbekendtgørelse nr. 1368 af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 30. november 2014, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Akkrediteringsrådet bemærker, at der er et lille studiemiljø på uddannelsen. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43 1260 København K Eller på e-mail: ubst@ubst.dk
Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på e-mail: jef@acedenmark.dk eller telefon: 40 75 19 97, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af indstillingsbrev til Universitets- og Bygningsstyrelsen af d. 27. oktober 2008 Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet har d. 26. september 2008 akkrediteret de 37 eksisterende uddannelser, der er en del af pilotfasen. For disse uddannelser indstillede Akkrediteringsrådet d. 3. oktober 2008 følgende 5 punkter til afgørelse i Videnskabsministeren, Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST), jf. 10 i akkrediteringsloven: 1. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (taksameter), 2. uddannelsens titel, 3. specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, 4. uddannelsens normerede studietid samt 5. eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. herefter: UBST-forhold. Ledelsessekretariatet 10. november 2008 Universiteterne modtog d. 8. oktober 2008 kopi af disse indstillinger. Universitets- og Bygningsstyrelsen meddelte ACE Denmark, at styrelsen ikke kunne træffe afgørelse om de ovennævnte forhold på det foreliggende grundlag. Styrelsen anser det for en nødvendighed at have oplysninger om de allerede godkendte forhold med eventuelle senere justeringer herunder bekendtgørelsesændringer til rådighed. ACE Denmark anmodede på den baggrund universiteterne om at indsende oplysninger vedr. de 5 ovennævnte UBST-forhold om - det p.t. godkendte - universitetets indstilling og - en begrundelse for eventuel forskel mellem det pt. godkendte og indstillingen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Jette Frederiksen Telefon 3392 6919 E-post jef@acedenmark.dk På baggrund af universiteternes oplysninger har Akkrediteringsrådet foretaget en ekstraordinær behandling af alle uddannelsernes UBST-forhold. Denne ekstraordinære behandling resulterede i fornyede indstillinger til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober 2008. Sagsnr. 08-039790 Dok nr. 733768 Side 1/1 Såfremt dette medfører spørgsmål eller behov for yderligere information Direktør Jette Frederiksen kontaktes på mail: jef@acedenmark.dk eller telefonnummer: 40 75 19 97. Med venlig hilsen Jette Frederiksen Direktør
Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43 1260 København K Att. Ledelsessekretariatet Sendt pr. e-mail: glu@ubst.dk ubst@ubst.dk Vedr. anmodning om akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i fysik Syddansk Universitet har ansøgt om akkreditering og godkendelse af ovennævnte uddannelse jf. Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet fredag den 26. september 2008. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperiodens varighed for uddannelsen. Denne vil fremgå af afgørelsesbrevet. Akkrediteringsrådet indstiller uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, normerede studietid samt evt. maksimumramme for tilgangen til afgørelse i Universitets- og Bygningsstyrelsen jf. 6, stk. 1 i Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Uddannelsens tilknytning til censorkorps er desuden anført. Akkrediteringsrådet har imødekommet universitetets indstillinger på alle de punkter, der vedrører akkrediteringslovens 10, stk. 2 (de 5 ovennævnte forhold). Universitetet har over for Akkrediteringsrådet bekræftet, at indstillingerne er i overensstemmelse med, hvad ministeriet aktuelt har godkendt for uddannelsen. Vær dog opmærksom på indstillingen af uddannelsens titel. Akkrediteringsrådet 27. oktober 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Trine Jensen Telefon 3392 6909 E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr. 08-034465 Dok nr. 722018 Side 1/2 Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) Uddannelsens hovedområde Hovedvægten ligger inden for det naturvidenskabelige hovedområde. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Titel/Betegnelse Dansk: Bachelor (BSc) i fysik Engelsk: Bachelor of Science (BSc) in Physics jf. 14 i uddannelsesbekendtgørelsen.
Universitetet har oplyst, at den p.t. godkendte danske titel er bachelor i fysik, men indstiller bachelor (BSc) i fysik, således at titlen er i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse. ACE Denmark anser ikke tilføjelsen af (BSc) som en ændring af uddannelsens titel. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsen er fastsat til 180 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Uddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Adgangskrav Adgangskrav, jf. det naturvidenskabelige optagelsesområde (Syddansk Universitet) i Bilag 1, Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). De studerende optages på naturvidenskab, hvor adgangskravene er: Dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau, matematik på A-niveau, fysik på B- niveau og kemi på B-niveau. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Eventuel fastsættelse af maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Der er ikke fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik Akkrediteringsrådet imødeser Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse jf. 7, stk. 1 i akkrediteringsbekendtgørelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen er velkommen til at kontakte fuldmægtig Trine Jensen på mail: trj@acedenmark.dk eller telefon: 22 49 58 78, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Kopi af dette brev er sendt til: Syddansk Universitet
Akkrediteringsrapport Eksisterende uddannelse Universitet: Syddansk Universitet Uddannelse: Bacheloruddannelse i fysik Akkrediteringspanelets medlemmer: Thors Hans Hansson, Professor, Stockholm Universitet Sven Åberg, Professor, Lunds Universitet Katja Dall Jensen, kemistuderende, Københavns Universitet Steen B. Iversen, SCF Technologies Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det dokumentationsmateriale, universitetet har indsendt i forbindelse med akkreditering af uddannelsen. Desuden har akkrediteringspanelet haft et møde med repræsentanter for uddannelsen mandag d. 2. juni 2008, hvor udvalgte dele af dokumentationsmaterialet er blevet uddybet. Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser af 19. februar 2008 / revideret 8. april med hensyn til grundoplysninger og legalitetsforhold. Rapporten består af fire dele: - Grundoplysninger om uddannelsen - Resumé af den faglige vurdering - Faglig vurdering af uddannelsen - Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold Universitetet har udarbejdet grundoplysninger for uddannelsen. Akkrediteringspanelet har foretaget den faglige vurdering. Universitets- og Bygningsstyrelsen træffer afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav, uddannelsens normerede studietid og eventuelt adgangsbegrænsning. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen foretager kontrol af uddannelsens øvrige legalitetsforhold. Sagsbehandlingen er afsluttet den 23. oktober 2008. - 1 -
Grundoplysninger om uddannelsen Universitet Uddannelsens titel Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Syddansk Universitet Bachelor (BSc) i fysik 2005: estimeret 8 nye studerende 2006: estimeret 7 nye studerende 2007: estimeret 8 nye studerende 2005: 21 studerende 2006: 24 studerende 2007: 24 studerende 2005: 7 studerende 2006: 6 studerende 2007: 7 studerende 2005: 11 studerende 2006: 14 studerende 2007: 14 studerende (Grundoplysninger, Dokumentationsrapport, s. 21) - 2 -
Resumé af den faglige vurdering Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 1: Behov for uddannelsen Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at der er systematik i den valgte metode for den løbende dialog, samt at dialogen omfatter aftagerpaneler, aftagere og alumner. Panelet vurderer, at sammensætningen for aftagerpaneler afspejler de relevante erhvervsgrupper for fysikdimittender, samt at der er iværksat en række tiltag for at inddrage dimittender/alumner i udviklingen af uddannelsen. Initiativerne for aftagerpaneler og dimittender/alumner er stadig under implementering. Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Akkrediteringspanelets begrundelse Over 90 % af bachelorerne fra matematik, fysik, kemi og datalogi er fortsat på overbygningen i årene 2002, 2004 og 2005, hvilket er en højere andel end på det naturfaglige hovedområde på SDU, samt en højere andel end på det naturfaglige hovedområde på landsplan. Fluktuationen i 2003, hvor flere er endt i beskæftigelse, forklares med efterspørgsel efter dataloger. Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret - 3 -
Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilfredsstillende grad lever op til kriterium 3. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på teori, metode og forskning inden for fysik. Derudover sker overvågningen af karakterer ved forløbsanalysen (Bilag 3.2.1.) samt ved kursusevalueringer, som studienævnet har det overordnede ansvar for at følge op på. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår både fagspecifikke og akademiske kvalifikationer. I det indledende scienceår introduceres den studerende til andre fagområder end fysik, hvilket betyder, at bacheloren opnår mindre obligatorisk matematik. Kriteriet vurderes dog i tilfredsstillende grad opfyldt, da matematik er integreret i de fag, hvor matematiske forudsætninger er nødvendige. Derudover har den studerende mulighed for at supplere deres matematikfærdigheder ved at vælge det som tilvalg. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilstrækkelig grad baserer sig på et aktivt forskningsmiljø. Tilrettelæggerne af uddannelsen vurderes at være aktive forskere placeret centralt i forskningsmiljøet. Uddannelsen vurderes at have et stærkt forskningsmiljø i forhold til sin størrelse, og akkrediteringspanelet vurderer, at der er en god kobling mellem undervisnings- og forskningssiden. Hovedparten af underviserne er VIP er, der er kun 12 % DVIP er, hvilket svarer nogenlunde til andelen på hovedområdet. På baggrund af mødet med de studerende, vurderer akkrediteringspanelet det sandsynliggjort, at der god kontakt mellem forskere og studerende. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens faglige miljø på tilfredsstillende vis dækker uddannelsens faglige indhold med et tilstrækkeligt antal VIP er. Der vurderes at være en høj forskningsproduktion, samt en god bredde i forskningsområder miljøets størrelse taget i betragtning. Endeligt vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet deltager aktivt i internationalt samarbejde. - 4 -
Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens samlede mål for læringsudbytte og målene i uddannelsens enkelte kurser, fag og projekter. De studerendes vurderinger af sammenhængen i uddannelsen bliver indhentet på alle førsteårskurser, på nye kurser (og herefter hvert tredje år) jf. dokumentationen i målepunkt 3.2.1.. Uddannelsen gennemfører dog ikke evalueringer af sammenhængen mellem de enkelte dele i uddannelsen. På SDU vælger de studerende først fagretning efter scienceåret, hvor de i løbet af to semestre introduceres til en vifte af naturfag. KOT-optaget til fysik indgår derfor i den samlede pulje for ansøgere til scienceåret, hvorfor det er vanskeligt at opgøre frafaldet konkret for fysik. Ud fra de oplyste tal er frafaldet dog ikke dobbelt så højt som på hovedområdet. De studerende vælger fagretning på 2. semester af scienceåret. Gennemførselstiden for de færdige bachelorer vurderes at være tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at fysikuddannelsen iværksætter tiltag med henblik på at tiltrække studerende fra basisåret og fastholde studerende på fysikstudiet. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at uddannelsen har faglig progression og er mulig at gennemføre på normeret tid. Dertil kommer, at der er procedurer for merit fra udenlandske uddannelsesinstitutioner, såvel som uddannelsen rummer internationale forskere og udenlandske studerende. Akkrediteringspanelet vurderer sammenfattende, at uddannelsen i tilfredsstillende grad lever op til kriterium 6. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende - 5 -
Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer det sandsynliggjort, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens mål for læringsudbytte. Dertil kommer, at det vurderes, at fagelementernes indhold og tilrettelæggelse samt valget af prøveformer understøtter uddannelsens mål for læringsudbytte. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at der er hensigt om en løbende udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer via Bilag 7.1.1. om Universitetspædagogisk kompetenceudvikling og NAMADI (center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik). Både universitetspædagogisk kompetenceudvikling og NAMADI er nye tiltag, som endnu er i færd med at blive implementeret. Der er for øjeblikket problemer med at finde tilstrækkelig laboratorieplads til uddannelsen, hvilket dog forventes at blive afhjulpet med en større udvidelse af campus inden for de næste år. Akkrediteringspanelet vurderer det tilfredsstillende, at kursusevalueringerne indeholder konkrete spørgsmål til undervisningsmaterialer, forelæsninger (herunder underviserens formidlingsevner og pædagogiske kompetencer) og undervisningsmetoder. Sammenfattende vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Akkrediteringspanelets begrundelse Kvalitetssikringssystemet er forankret i direktionen, delpolitikkerne udgør de konkrete handleplaner, der sker en løbende kvantitativ og kvalitativ indsamling af viden (eks. kursusevalueringer og forløbsanalysen), og kvalitetsudviklingsrådet overvåger og følger op på kvalitetsudviklingen af eksisterende forhold. Universitetet redegør for hvordan det tilsigtes, at kvalitetssikringssystemet understøtter og spiller sammen med akkrediteringssystemet, samt hvordan det er indrettet under hensyntagen til ENQA s standarder for intern kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet opfyldes i tilfredsstillende grad. Kriterium 9 vurderes at være opfyldt Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil - 6 -
tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens indhold lever op til den angivne titel, samt at uddannelsens mål for læringsudbytte på tilfredsstillende vis lever op til den relevante typebeskrivelse. Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Kriterium 10 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt. Uddannelsen benytter kandidatundersøgelsen og forløbsanalysen til at følge op på uddannelsens mål for læringsudbytte. Dertil kommer, at eksamensgennemsnittet for specialer ligger på et højt niveau, hvilket også indikerer, at de studerendes læringsudbytte efter endt uddannelse indfris. - 7 -
Faglig vurdering af uddannelsen Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Dokumentation 1.1.1 Hvilken metode anvendes i den løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og alumner/dimittender? Der er for uddannelserne i fysik og nanobioscience ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet nedsat et fælles aftagerpanel. Det er fakultetets pligt i henhold til delpolitik for ny uddannelse samt delpolitik for efter uddannelsen at indgå i en dialog med aftagerpanelet om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrage panelet ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og eksamensformer. Det er vigtigt for dialogens udvikling, at aftagerpanelet, hverken af universitetet eller af panelet selv tillægges rollen som evalueringsfunktion, men at universitetet i dialog med panelet inddrager deres syn på og erfaringer med uddannelsernes overordnede kompetencer, når fakultetet udvikler såvel nye som eksisterende uddannelser. Der skal således være fokus på det fremadrettede og udviklende perspektiv. Aftagerpanelet træder sammen mindst en gang i løbet af medlemmernes funktionsperiode. Den nærmere form for samarbejdet med aftagerpanelerne besluttes i fællesskab med aftagerpanelerne og studienævnet. En gang årligt afgiver aftagerpanelet en skriftlig beretning til ledelsesgruppen om antal afholdte møder i det forgangne år og om hvilke emner panelet har diskuteret. Fakultetet afholder mindst en gang om året et fælles arrangement for aftagerpanelerne. Panelets sammensætning og dets rolle i forhold til kvalitetssikring af uddannelserne fremgår af Bilag A Kommissorium for aftagerpaneler på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Derudover henvises der til Bilag 8.1.1 Delpolitikker for Syddansk Universitet Delpolitik for efter uddannelsen punkt 5. (Dokumentationsrapport, s. 1) Syddansk Universitet vil etablere en internetportal, som vil være indgangen til universitetet for alumnerne. På portalen vil det være muligt for alumnerne at oprette en profil med navn, uddannelse, karriere mm. Denne profil vil automatisk indgå i netværk baseret på uddannelsesretning Ved oprettelse af profilen kan alumnerne tilkendegive, om de vil være ressourcepersoner for - 8 -
universitetet, og om de vil være mentor for en studerende. Ressourcepersoner vil være alumnerne, som har lyst til at gæsteforelæse, fortælle om karriereveje, indgå i aftagerpaneler og styregrupper mm. Mentornetværk kan etableres for de studerende både tidligt i studiet, under speciale og i forbindelse med jobsøgning ved afslutning af uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 1). Der henvises desuden til universitetets delpolitik for: Efter uddannelsen pkt. 4: Kandidatundersøgelse og pkt. 5: Aftagerpaneler. 3.4 Kandidatundersøgelse 3.4.1 Standard Der udarbejdes hvert tredje år en kandidatundersøgelse rettet mod bachelorer og kandidater, der har afsluttet deres uddannelse indenfor de tre sidste år. 3.4.2 Guidelines Kandidatundersøgelsen indeholder spørgsmål om kandidaternes og bachelorernes erhvervs- og karriereveje. Kandidatundersøgelsen er i sin kerne ens for alle dimittender fra undersøgelsesgang til undersøgelsesgang, således at det vil være muligt at lave komparative tidsmæssige analyser. Der kan desuden bidrages med en række fakultetsspecifikke spørgsmål. 3.4.3 Indikatorer Procent af dimitterede bachelorer og kandidater fra Syddansk Universitet, der deltager i Kandidatundersøgelsen. 3.4.4 Ansvar Hovedansvarlig, herunder for opfølgning i forhold til indikatorer: KarriereCentret, der inddrager fakulteter og andre relevante enheder efter behov. 3.5 Aftagerpaneler 3.4.1 Standard Der oprettes aftagerpaneler på fakultetsniveau og / eller lavere niveau. Aftagerpanelerne skal indgå i en dialog med universitetet om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og eksamensformer. 3.4.2 Guidelines Aftagerpanelerne sammensættes af udefra kommende medlemmer, og de nærmere regler om organisering og nedsættelse af aftagerpanelerne fastlægges på hvert hovedområde. - 9 -
Aftagerpanelerne kan udtale sig om alle forhold af væsentlig betydning for uddannelserne og skal drøfte de uddannelsesmæssige forhold, som universitetet forelægger. 3.4.3 Indikatorer At de nærmere regler om organisering og nedsættelse af aftagerpaneler er fastlagt på hvert hovedområde, og at der er oprettet aftagerpaneler i overensstemmelse hermed. 3.4.4 Ansvar Ansvarlig: Dekanerne. (Bilag 8.1.1) Supplerende oplysninger fra mødet: Undervisere og øvrige fortalte, at der er overvejet mange muligheder i forhold til, hvordan aftagerpanelet skal anvendes. De vil dog ikke bestemme, hvordan panelet skal reflektere over uddannelsen, men lade det være op til aftagerpanelet at definere. Uddannelsen fortalte, at der har været uofficielle aftagerpaneler i forhold til gymnasierne, og der har også været god dialog med hospitalerne, da mange kandidater finder beskæftigelse som hospitalsfysikere. Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at der er systematik i den valgte metode for den løbende dialog, samt at dialogen omfatter aftagerpaneler, aftagere og alumner. Vurderingen tager afsæt i følgende overvejelser: Akkrediteringspanelet bemærker, at det er positivt, at aftagerpanelet er tilknyttet fysikstudiet med henblik på at få en konkret tilbagemelding på uddannelsen. Derudover vurderer panelet, at blandingen af dimittender virker fornuftig i forhold til de områder, hvor fysikdimittender opnår beskæftigelse med aftagere/alumner bl.a. fra industrien, teknikum, gymnasium og fra en forskningsinstitution. Det fremgik af mødet med uddannelsens undervisere og øvrige, at det første møde i aftagerpanelet vil foregå i oktober. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilfredsstillende grad inddrager dimittender, idet universitetet har iværksat et initiativ, hvor alumner inddrages som ressourcepersoner i forhold til uddannelsen, enten som mentorer for studerende, gæsteforelæsere, oplægsholdere om karriereveje eller som deltagere i aftagerpaneler og styregrupper. Derudover vurderes det som et positivt tiltag at etablere en alumneportal. Universitetet har desuden som delpolitik hvert tredje år at gennemføre en kandidatundersøgelse for færdige bachelorer og kandidater. Undersøgelsen vedrører erhvervs- og karriereveje og er som udgangspunkt ens for alle dimittender. Panelet bemærker, at tiltagene vedrørende aftagerpaneler og dimittender er under implementering. På den baggrund vurderes kriteriet på tilfredsstillende vis at være opfyldt. - 10 -
Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Dokumentation 2.1.1 Hvad er ledighedsfrekvensen for nyuddannede? Hvis der ikke anvendes tal fra Videnskabsministeriet: Hvordan er tallene udarbejdet? Hvis ledighedsprocenten er mere end dobbelt så høj som på hovedområdet: Er der særlige forhold, som kan forklare ledighedsprocenten? 2.1.2 Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Der henvises til Bilag 2.1.1 Opgørelse af ledighedsfrekvensen fra Universitets- og Bygningsstyrelsen for uddannelserne Fysik, Kemi, Matematik og Datalogi. Tallene opgøres samlet for denne gruppe af uddannelser, hvorfor der ikke leveres tal særskilt for fysik-uddannelsen. Overgangsfrekvensen for bachelorer i matematik, fysik, kemi og datalogi på Syddansk Universitet (SDU) er samlet for perioden 2002 2005 på 94 % Set i forhold til hovedområdet på landsplan fortsætter flere bachelorer i ovennævnte uddannelsesgruppe fra Syddansk Universitet på en kandidatuddannelse (på landsplan fortsætter 89 % af hovedområdets dimittender på en kandidatuddannelse). (Dokumentationsrapport, s. 2) Hovedparten fortsætter på kandidatoverbygningen, jf. bilag 2.1.1. Hvor høj er andelen af bachelordimittender, der fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet? Hvor det er relevant: Er der særlige omstændigheder, som kan forklare, at mindre end 90 % af bachelordimittenderne fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet? For bacheloruddannelser Bacheloruddannelsen i fysik fra Syddansk Universitet kvalificerer de studerende til videre studier på kandidatuddannelsen, derfor må vi med en overgangsfrekvens på 94 % konkludere, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse i form af fortsættelse på en relevant kandidatuddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 2) Overgangsfrekvensen for bachelorer i matematik, fysik, kemi og datalogi på Syddansk Universitet (SDU) er samlet for perioden 2002 2005 på 94 %. Der er dog en afvigelse i 2003 hvor kun 85 % fortsatte på en kandidatuddannelse. Til gengæld er 13 % af dimittenderne i det pågældende år forsat i beskæftigelse. Da tallene er opgjort for en gruppe af uddannelser (matematik, fysik, kemi og datalogi (se Bilag 2.1.1)) kan det ikke udledes nærmere, hvilke uddannelsesprofiler der er fortsat på en kandidatuddannelse og hvilke der er gået ud i beskæftigelse. Man må dog formode, at den typiske profil for en ansættelse efter bachelorniveau i ovennævnte uddannelsesgruppe er datalogi. Denne formodning er baseret på opsvinget i IT-branchen og generel mangel på arbejdskraft med IT-relaterede kompetencer, hvorfor det er mere attraktivt for en bachelor i datalogi at forsætte i beskæftigelse end på en kandidatuddannelse. - 11 -
(Dokumentationsrapport, s. 2) Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er opfyldt i tilfredsstillende grad. Over 90 % af bachelorerne fra matematik, fysik, kemi og datalogi er fortsat på overbygningen i årene 2002, 2004 og 2005, hvilket er en højere andel end på det naturfaglige hovedområde på SDU, samt en højere andel end det naturfaglige hovedområde på landsplan. Fluktuationen i 2003, hvor flere er endt i beskæftigelse, forklares med en efterspørgsel efter dataloger. - 12 -
Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Dokumentation 3.1.1 Hvordan inddrages fagområdets teori, metode og forskningsresultater i uddannelsen? Hvor det er relevant: Hvordan finder interaktion mellem forskning og praksis på uddannelsens fagområder sted? Moderne fysik bygger på et sammenspil mellem teori, eksperimenter og numeriske simuleringer. De fleste fysikkurser på SDU bygger tilsvarende på en kombination af mindst to af disse elementer. Dette sikrer, at den studerende udvikler evnen til at kombinere empiriske iagttagelser og teori, i overensstemmelse med fagets tradition. Denne tilgang til sammenspil mellem teori, eksperimentelt arbejde og numeriske simuleringer er systematisk indbygget i hele studieforløbet. Det starter på Science-året, hvor kompetencebeskrivelse for det grundlæggende fysikkursus fremhæver Fysik som modelleringsfag, og hvor projekterne i Scienceprojektet på 4. kvartal understøtter den empiriske tilgang til faget. De følgende to år indeholder, udover de nævnte elementer i hvert kursus, to projektmoduler (valgfrie bortset fra linien Fysik og Naturvidenskabens Moderne Univers) som retter sig mod numeriske og eksperimentelle kompetencer. Derudover indeholder Bachelorprojektet oftest stærke eksperimentelle og numeriske elementer. (Dokumentationsrapport, s. 3) Dokumentation: Bilag B Studieordningen for bacheloruddannelsen i fysik inkl. kursusbeskrivelser. Supplerende oplysninger fra mødet: Om hvorvidt de studerende oplevede, at uddannelsen indeholder tilstrækkeligt med matematik til at kunne følge med i fagene: De studerende oplyste, at de i nogle fag har et integreret matematikelement, der sikrer, at det er muligt at følge med, f.eks. i kvantemekanik. Om hvorvidt undervisere og øvrige oplevede, at uddannelsen indeholder tilstrækkeligt med matematik samlet set: Underviserne fortalte, at matematikniveauet afhænger af den valgte linie på uddannelsen. For så vidt angår de studerende, som er mere teoretisk interesserede i fysik, så er niveauet ikke tilstrækkeligt. Mange af de komplekse teoretiske fag kræver, at den studerende har valgt matematiske fag ved siden af og de fleste fysikstuderende læser fysik og matematik, som hhv. hovedog sidefag. Undervisere og øvrige oplyste desuden, at i de fag, hvor der er brug for et særligt aspekt af matematikken, bliver det - 13 -
gennemgået og udfoldet. 3.2.1 Hvilke læringsmål for fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer har uddannelsen? Hvordan indgår karaktergennemsnit eller eventuelt specialekarakterer som baggrund for eventuelle ændringer af didaktiske og pædagogiske metoder samt progression på uddannelsen med videre? Eventuelt: Indhentes de studerendes/dimittenders vurderinger af opnåede fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer via evalueringer eller på anden vis? Generelle kompetencer At kunne tilegne sig ny viden på en effektiv og selvstændig måde og kunne anvende denne viden reflekterende. At kunne forstå hvorledes viden om naturen opnås ved et sammenspil mellem teori og eksperiment. At kunne forholde sig kritisk til videnskabelige modeller. At kunne formidle resultater v.h.a. skriftlig og mundtlig fremlæggelse. Fagspecifikke kompetencer At have indsigt og aktivt kendskab til fagets grundlæggende teoridannelser og eksperimentelle metoder. At have kendskab til udvalgte aktuelle emner i nyere fysikforskning. At kunne undersøge konkrete fænomener teoretisk og/eller eksperimentelt. At kunne beskrive og fortolke andres fysiske observationer. (Bilag B, Studieordning) Bacheloruddannelserne ved Institut for Fysik og Kemi, herunder bacheloruddannelsen i fysik, evalueres og udvikles løbende af instituttets videnskabelige medarbejder. VIP erne indgår i undervisningsteams centrerede omkring de forskellige kurser og yder hinanden faglig sparring og supervision mens kurserne afvikles. Det er normalt at kurset evalueres, i formelle eller uformelle sammenhænge, og at der lægges planer for hvordan kurset skal afholdes næste gang det udbydes. Instituttets Uddannelsesudvalg, IFKUU, styrer den løbende interne diskussion om forskellige aspekter af instituttets undervisningsudbud, herunder kvalitetssikring i henhold til studienævnets retningslinier. IFK-UU formand for fysik organiserer på institutlederens vegne, lærergruppernes sammensætning med henblik på at sikre de bedst egnede lærerkræfter på de udbudte kurser. Det Naturvidenskabelige Studienævn overvåger løbende karakterniveauet for alle kursuselementer enkeltvis og for årgange samlet mindst en gang om året i forbindelse med opdateringen af Bilag 3.2.1. Forløbsanalysen for de naturvidenskabelige uddannelser ved Syddansk Universitet. Forløbsanalysen opdateres hvert år i april. Derudover har Studienævnet iværksat en procedure for kursusevaluering, hvor alle kurser for en årgang evalueres enkeltvis og samlet i forhold til strukturel og faglig sammenhæng, forudsætninger, kvalifikationer og opnåede kompetencer. Såfremt en kursusevaluering sammenholdt med karakterniveau og dumpeprocent giver anledning til ændringer i kursets - 14 -
sammensætning eller målbeskrivelse pålægger studienævnet det udbydende institut at rette op på forholdene. (Ansøgning, s. 3) Karaktergennemsnit beskrives og analyseres for de KOT optagede i Forløbsanalysen, Bilag 3.2.1.. Dertil kommer, at universitetet har vedlagt skabelonen for de studerendes evaluering af det enkelte kursus. Kursusevalueringer skal gøre status over følgende centrale forhold: - De studerendes læring - Samspil mellem underviser og studerende - Undervisningsstruktur og faglig relevans Der gennemføres elektroniske slutevalueringer i følgende turnus: Førsteårs kurser evalueres hvert år. Nye kurser evalueres første gang de har været udbudt, og såfremt der ikke er noget at bemærke, evalueres de herefter hvert 3. år (Bilag 3.2.1. Forløbsanalyse / Procedure for kursusevaluering) 3.3.1 Hvordan giver uddannelsen de studerende viden om videnskabelig teori og metode? Der henvises til Bilag B Studieordning for bacheloruddannelsen i fysik 6 samt Kursusbeskrivelse for NAT505 Videnskabsteori (Dokumentationsrapport, s. 4) Målsætning: Kurset introducerer centrale videnskabsteoretiske emner og diskuterer etiske problemstillinger som er relevante i forhold til de naturvidenskabelige fag. Desuden behandles fagenes, fysikkens og kemiens rolle i samfundet. Emneoversigt: Emnerne introduceres generelt i forelæsninger og diskuteres efterfølgende i relation til fagene fysik og kemi på mindre fagopdelte øvelseshold. De overordnede emner er: - Universitetets og fagets rolle i samfundet. - Naturvidenskabelig metode. - Teori og virkelighed. - Etik, værdier (og æstetik). Målbeskrivelse: Det forventes at den studerende efter kursets forløb kan - gengive centrale dele af kursets tekster. - anvende fagtermer fra kurset korrekt. - forholde sig til de gennemgåede videnskabsteoretiske og etiske teorier i forhold til den studerendes fag. - argumentere for selvstændige synspunkter i forhold til emner fra pensum. (Bilag B Studieordning) - 15 -
Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilfredsstillende grad lever op til kriterium 3. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på teori, metode og forskning inden for fysik. Derudover sker overvågningen af karakterer ved forløbsanalysen (Bilag 3.2.1) og kursusevalueringer, som studienævnet har det overordnede ansvar for at følge op på. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår både fagspecifikke og akademiske kvalifikationer. I det indledende scienceår introduceres den studerende til andre fagområder end fysik, hvilket betyder, at bacheloren opnår mindre obligatorisk matematik. Kriteriet vurderes dog i tilfredsstillende grad at være opfyldt, da matematik er integreret i de fag, hvor matematiske forudsætninger er nødvendige. Derudover har den studerende mulighed for at supplere deres matematikfærdigheder ved at tage det som tilvalg. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Dokumentation 4.1.1 Hvor stor en andel af uddannelsens tilrettelæggere er fastansat videnskabeligt personale (VIP) og hvor stor en andel af disse forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? Tilrettelæggelsen af bacheloruddannelsen i fysik er forankret på Institut for Fysik og Kemi i Uddannelsesudvalget for fysik, som illustreret ved bilag 4.1.1 Organisationsdiagram for Det Naturvidenskabelige Fakultet, Institut for Fysik og Kemi samt Det Naturvidenskabelige Studienævn. Uddannelsesudvalget består af Paolo Sibani (formand) Sven Tougaard Per Morgen Stud. scient. Ulrik Ishøj Søndergaard Stud. scient. Anders Utoft Madsen Derudover inddrages følgende VIP er i tilrettelæggelsen af uddannelsen: Fagområde: Kvantefysik Francesco Sannino Faststoffysik Sven Tougaard Statistisk fysik Jørgen Boiden Pedersen Biofysik Ole G. Mouritsen Laserfysik Victor Petrunin Overfladefysik Per Morgen Teknisk fysik Horst-Günter Rubahn Uddannelsesudvalgets opgave er at forbehandle alle sager til Det - 16 -
Naturvidenskabelige Studienævn samt løbende at vurdere og regulere instituttets kursusudbud og studieretninger. Udvalget er sammensat af undervisere og studerende på en måde, som giver en rimelig dækning af uddannelsens faglige bredde. Udvalget kan uddelegere til formanden eller til et snævrere underudvalg at behandle en række enkeltsager uden principiel betydning. Resultatet af evalueringer og de efterfølgende handlingsplaner forelægges altid for det samlede uddannelsesudvalg. Ved forbehandling af kursusbeskrivelser og eksamenspensa inden indsendelse til studienævnet skal der være en fagligt relevant studenterrepræsentant involveret. (Dokumentationsrapport, s. 5) 4.2.1 Hvor stor en andel af uddannelsens undervisere er fastansat videnskabeligt personale (VIP) og hvor stor andel af disse forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? DVIP er underviser hovedsageligt som deltidsundervisere (hjælpelærer for fagansvarlig VIP) på 1. studieår på bacheloruddannelsen til varetagelse af instruktortimer, eksaminatorier, regneøvelser eller lignende. I alle andre kurser, fag og projekter varetages undervisningen af aktive forskere. der henvises til Bilag 4.2.1 opgørelser over VIP/DVIP ration for 2004/2005 2006/2007. (Dokumentationsrapport, s. 6) (Bilag 4.2.1.) Supplerende oplysninger fra mødet: De studerende fortalte, at der er en god kontakt til underviserne især i projektforløbene. Det er et lille miljø, hvilket betyder, at man som studerende har en oplevelse af at kunne komme til underviserne. - 17 -
4.2.2 Hvordan sikrer uddannelsen forskningsbasering på de kurser, hvor undervisningen ikke varetages af fastansat videnskabeligt personale (VIP)? DVIP er underviser hovedsageligt som deltidsundervisere på 1. studieår på bacheloruddannelsen til varetagelse af instruktortimer, eksaminatorier, regneøvelser eller lignende. DVIP erne er således ikke fagansvarlige for et kursus eller fagelement, men har en funktion som hjælpelærer for den fagansvarlige VIP, som varetager planlægningen af undervisningen herunder fastlæggelse af pensum, lærebøger mv. Da den fagansvarlige underviser altid skal være en aktiv forsker, sikres forskningsbaseringen på dette grundlag. (Dokumentationsrapport, s. 6) Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilstrækkelig grad baserer sig på et aktivt forskningsmiljø. Tilrettelæggerne af uddannelsen vurderes at være aktive forskere placeret centralt i forskningsmiljøet. Uddannelsen vurderes at have et stærkt forskningsmiljø i forhold til sin størrelse, og akkrediteringspanelet vurderer, at der er en god kobling mellem undervisnings- og forskningssiden. Hovedparten af underviserne er VIP er, der er kun 12 % DVIP er, hvilket svarer nogenlunde til andelen på hovedområdet som helhed. På baggrund af mødet med de studerende, vurderer akkrediteringspanelet det sandsynliggjort, at der god kontakt mellem forskere og studerende. På den baggrund vurderes kriteriet på tilfredsstillende vis at være opfyldt. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Dokumentation 5.1.1 Hvordan er kvaliteten af det/de forskningsmiljø(er), uddannelsen er knyttet til (dokumenteret ved relevante indikatorer for forskningsproduktion og - formidling)? Hvor mange VIP er er tilknyttet forskningsmiljøet/-miljøerne? Ved Institut for Fysik og Kemi udføres forskning på højeste internationale niveau inden for følgende områder: Materialer, Miljø og Energi, Forskningsleder Per Morgen Tilknyttede forskere: Palle Waage Jensen, Ulla Gro Nielsen, Victor Petrunin, Kaare Lund Rasmussen, Peter Sigmund, Sven Tougaard, Raewyn M. Town. Området yder undervisning på uddannelsen i fysik, samt støtte til kemi, lægemiddelvidenskab og nanobiovidenskab. Teori, Beregning og Simulering, Forskningsleder Paolo Sibani Tilknyttede forskere: Hans Jørgen Aagaard Jensen, Arne Lykke Larsen, Niels Kjær Nielsen, Jørgen Boiden Pedersen, Francesco Sannino og High Energy Physics EU Center of Excellence (HEP). Området yder undervisning på uddannelserne i fysik, kemi, lægemiddelvidenskab og - 18 -
nanobiovidenskab. Living Technology og Biofysik, Forskningsleder Steen Rasmussen Tilknyttede forskere: Andrew D. Bond, Fundamental Living Technology (FLinT) ved Steen Rasmussen, Per Lyngs Hansen, John Hjort Ipsen, Beate Klösgen, Christine McKenzie, Ole G. Mouritsen og Membrane Physics (MEMPHYS), Hans Toftlund Nielsen, Adam Cohen Simonsen, Michael Lomholt, SDU Imaging Center ved Ole G. Mouritsen. Området yder undervisning på uddannelserne i fysik og nanobiovidenskab samt støtte til kemi og lægemiddelvidenskab. Medicinal Kemi og Syntese, Forskningsleder Erik Bjerregaard Pedersen Tilknyttede forskere: Kim Haselmann, Mogens T. Jensen, Jan O. Jeppesen, Uta Lungwitz, Poul Nielsen, Carl Th. Pedersen, Michael Petersen, Paul Stein, Trond Ulven, Stefan Vogel, Jesper Wengel og Nucleic Acid Center (NAC). Området yder undervisning på uddannelserne i kemi og lægemiddelvidenskab samt støtte til nanobiovidenskab. VIP er fremhævede i fed er tilknyttet bacheloruddannelsen i fysik. Derudover er følgende VIP er fra andre institutter og fakulteter tilknyttet uddannelsen: Mads Clausen Instituttet, Det Tekniske Fakultet Horst-Günter Rubahn Omfanget af internationalt forskningssamarbejde med relevans for uddannelsens fagområder, deltagelse i internationale forskningsprojekter, udarbejdelse af publikationer sammen med udenlandske forskere, editorfunktion på internationale tidsskrifter, medlemskab af internationale forskningskomiteer samt afholdelse af internationale forskningskonferencer fremgår af Bilag 4.1.1 CV og publikationsliste for tilknyttede VIP er og Bilag 5.1.1 Årsberetninger for Fysisk Institut 2004 og 2005 Årsberetning for Institut for Fysik og Kemi for 2006. (Dokumentationsrapport, s. 7f) 5.1.2 Hvilket omfang har det internationale forskningssamarbejde ved institutionen med relevans for uddannelsen? Bilag 4.1.1 CV og publikationsliste for tilknyttede VIP er Bilag 5.1.1 Årsberetninger for Fysisk Institut 2004 og 2005 Årsberetning for Institut for Fysik og Kemi for 2006. (Dokumentationsrapport, s. 8) - 19 -
Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens faglige miljø på tilfredsstillende vis dækker uddannelsens faglige indhold med et tilstrækkeligt antal VIP er. Der vurderes at være en høj forskningsproduktion, samt en god bredde i forskningsområder miljøets størrelse taget i betragtning. Akkrediteringspanelet undrer sig i den forbindelse over, at der er god forskning i teoretisk partikelfysik, men at der ikke udbydes kurser i dette fag. Endeligt vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet deltager aktivt i internationalt samarbejde. På den baggrund vurderes kriteriet på tilfredsstillende vis at være opfyldt. - 20 -
Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Dokumentation 6.1.1 Hvordan er uddannelsen struktureret? Herunder: - Hvilke moduler og fagelementer består uddannelsen af? - Hvad er deres indhold og ECTS-vægt? - Hvordan er de placeret på uddannelsen? Hvordan supplerer uddannelsens moduler og fagelementer hinanden, og hvordan bygger de oven på hinanden? Hvordan indhenter uddannelsen de studerendes vurderinger af sammenhængen i uddannelsen? Der henvises til Bilag B Studieordning for bacheloruddannelsen i fysik ved Syddansk Universitet 6. Det indbyrdes forhold og sammenhæng mellem de enkelte kursuselementer fremgår af Bilag B. Kursusbeskrivelser for bacheloruddannelsen i fysik, hvor indgangskravet til det enkelte kursus indikerer den studerendes forventede forudsætninger til opnåede kompetencer på kursets indgangsniveau. Vedrørende evaluering henvises til målepunkt 3.2.1. (Dokumentationsrapport, s. 9) Uddannelsens mål for læringsudbytte fremgår af kriteriepunkt 3.2.1. Konstituerende fagelementer: FY520 Grundlæggende fysikforståelse... 10 ECTS FY503 Elektromagnetisme I... 5 ECTS FY504 Klassisk fysik... 10 ECTS FY505 Fysisk matematik... 5 ECTS FY506 Elektromagnetisme II... 5 ECTS FY507 Indledende kvantemekanik... 10 ECTS FY508 Fysik af kondenserede stoffer... 10 ECTS FY509 Termisk fysik... 10 ECTS MM501 Calculus I... 5 ECTS MM502 Calculus II... 5 ECTS NAT505 Videnskabsteori... 5 ECTS Konstituerende fagelementer i alt... 80 ECTS Støttefag: BB501 Biologi fra molekyle til økosystem... 10 ECTS KE501 Grundlæggende Kemi... 10 ECTS BMB501 Biomolekylær kemi... 5 ECTS Støttefag i al t...25 ECTS Valgfag: NAT501 Naturvidenskabeligt projekt... 10 ECTS Valgfrit... 10 ECTS Valgfag i alt...20 ECTS Bachelorprojekt... 10 ECTS Tilvalg... 45 ECTS - 21 -
Bacheloruddannelsen i alt... 180 ECTS (Bilag B, Studieordning, s. 4) (Bilag B, Studieordning, s. 4f) Bilag 3.2.1. Procedure for evaluering og standardevalueringsskema. Supplerende oplysninger fra mødet: De studerende fortalte, at fagene bygger oven på og forudsætter hinanden, og underviserne refererer ofte til de andre fag, samt at underviserne går ud fra, at man har godt styr på de tidligere fag. De vurderer, at det er muligt at gennemføre uddannelsen på normeret tid. 6.1.2 Hvordan er uddannelsens gennemførselstider? For optagelsesområdet Naturvidenskab er gennemførselstider flg: Hvor stort er frafaldet på uddannelsen? - 22 -
(Bilag 3.2.1. Forløbsanalyse, s. 24) Frafaldstallene for bacheloruddannelsen beskrives i bilag 6.1.2. Tallene er udarbejdet på baggrund af Danske Universiteters nøgletal 2004-2007: Hvis scienceåret ikke indregnes: Afbrudt 2 11 % Aktiv fysik 8 42 % Bachelor norm + 1 9 47 % år Total 19 100 % Gennemsnitlig tid 3,4 år for færdige dimittender Fra Bilag 6.1.2. Såfremt scienceåret inddrages, estimerer universitetet, at ca. syv af de 157 frafaldne på scienceåret ville have valgt fysik, hvorfor frafaldet ville stige til ca. 30 %. Supplerende oplysninger fra mødet: Ovenstående frafaldstal gav anledning til spørgsmålet om, hvilke tiltag iværksættes for at tiltrække og fastholde studerende til fysik. - 23 -