Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede sygeplejersker præsenterer spændende, aktuel og sygeplejerelevant viden
13.00-13.10 Velkomst v/ Birgit Heimann Hansen 14.30-15.50 Præsentation af projekterne: 13.10-14.10 Præsentation af projekterne: Kan fastholdelse forhindres gennem leg? V/sygeplejerske Pernille Dahl Holsøe & sygeplejerske Line Bjerregaard Larsen Digitaliseret omsorg sygepleje over afstand i telemedicinske relationer V/sygeplejerske Mette Lucie Overvad Nielsen Mindstemiddelsprincippet Forståelse, oplevelse og anvendelse i praksis V/sygeplejerske Cecilie Juel Nordentoft 14.10-14.30 Pause med frugt, kaffe/ te og kage Rolleskiftet muligheder og barrierer i den succesfulde transition af unge med en kronisk sygdom V/sygeplejerske Torben Nielsen Kolorektal cancer patienters oplevelser af at være indlagt i et accelereret patientforløb og hjemmesygeplejens betydning efter udskrivelsen V/sygeplejerske Mona Lisa Haldborg Døhlie, sygeplejerske Bettina Schach Hansen & sygeplejerske Cristina Pedersen Sygeplejerskers udfordringer knyttet til inddragelse af patienter med afasi hvordan øger man patienters indflydelse? V/sygeplejerske Pernille Christiansen og sygeplejerske Mette Vestergaard Dam Patientens oplevelse af at leve med endometriose V/ sygeplejerske Camilla Weylandt & sygeplejerske Louise Nordstjerne Madsen 15.50-16.00 Afslutning v/ udviklingsmedarbejder Birgit Heimann Hansen
Projektresuméer K A N F A S T H O L D E L S E F O R H I N D R E S G E N N E M L E G? V/ S Y G E P L E J E R S K E P E R N I L L E D A H L H O L S Ø E O G S Y G E P L E J E R S K E L I N E B J E R R E G A A R D L A R S E N Baggrund: Fastholdelse i pædiatrien er en realitet, hvilket påvirker børns oplevelse af hospitalet. En legende tilgang vil gavne barnets forståelse, men bliver ikke anvendt. Formål: At undersøge brugen af leg i den pædiatriske sygepleje, for at undgå fastholdelse. Metode: Projektet er bygget op om en fænomenologisk-hermeneutisk videnskabsteoretisk ramme. Obser-view er anvendt som kvalitativ forskningsmetode. Fra empirien udsprang tre temaer: Tegn på leg i sygeplejen, tegn på legs betydning for omsorgen til barnet og tegn på legs betydning for samspillet med familien. Resultater og konklusion: Fund fra analysen viser modstridende resultater i forhold til national og international forskning. Fastholdelse blev ikke observeret. Sygeplejerskerne udtrykte både bevidste og ubevidste tegn på leg i omsorgen til barnet. Samspillet i familien styrkes, da forældrene bliver en deltagende part i legen og behandlingen af deres barn. Den legende tilgang må derfor have haft indflydelse på nødvendigheden i brugen af fastholdelse. D I G I T A L I S E R E T O M S O R G S Y G E P L E J E O V E R A F S T A N D I T E L E M E D I C I N S K E R E L A T I O N E R V/ S Y G E P L E J E R S K E M E T T E L U C I E O V E R V A D N I E L S E N Baggrund: Anvendelsen af telemedicinske løsninger i det danske sundhedsvæsen er tiltagende. Det er dog stadig underbelyst, hvordan omsorgen og sygeplejen transformeres, når relationen mellem patient og sygeplejerske medieres af teknologi. Formål: At undersøge hvordan omsorg og sygepleje ændres, når denne udøves over afstand. Metode: Med afsæt i Gadamers filosofiske hermeneutik anvendes Dahlager og Fredslunds analysemetode dekontekstualisering og rekontekstualisering, mens der i diskussionen inddrages elementer fra tænkningen omkring STS og Kari Martinsens omsorgsfilosofi. Følgende meningsbærende enheder blev identificeret: Relationen, kompetencer, identitet og normer samt teknologiens rolle. Resultater og konklusion: Konklusionen er, at teknologien udfordrer sygeplejerskens kompetencer samt opfattelsen af, hvad god sygepleje er. Det bør derfor tilstræbes, at der opnås teknologiforståelse blandt sygeplejersker for at skabe bevidsthed om, hvordan telemedicin påvirker vores profession.
M I N D S T E M I D D E L S P R I N C I P P E T FORSTÅELSE, O P L E V E L S E O G A N V E N D E L S E I P R A K S I S V / s y g e p l e j e r s k e C e c i l i e J u e l N o r d e n t o f t Baggrund: I Danmark er der en politisk målsætning om at nedbringe brugen af tvang, hvortil mindstemiddelsprincippet, jf. psykiatriloven skal anvendes. Mindstemiddelsprincippet fremstår i dag udefineret og komplekst at anvende i praksis. Formål: At undersøge, hvordan sygeplejersken forstår mindstemiddelsprincippet, og hvordan hun oplever anvendelsen i praksis. Metode: Undersøgelsen belyses med udgangspunkt i hermeneutikken og Merete Bjerrums tematiske analysemetode. Jan Kåre Hummelvoll og Phil Barker anvendes som teoretisk ramme for projektet. Af analysen fremkom temaerne: Sygeplejerske-patient relation, patientorienteret sygepleje, simple tiltag, en fælles forståelse og grænserne rykkes. Resultater og konklusion: Middelmiddelsprincippet må individualiseres, og en fælles forståelse af begrebet vil gavne sygeplejersken i hendes/hans virke samt sikre kvalitet i plejen. En konsekvens af at nedbringe tvang er, at grænsen for acceptabel adfærd på en psykiatrisk afdeling rykkes. R O L L E S K I F T E T MUL I G H E D E R O G B A R R I E R E R I D E N S U C C E S F U L D E T R A N S I T I O N A F U N G E M E D E N K R O N I S K S Y G D O M V / s y g e p l e j e r s k e T o r b e n N i e l s e n Baggrund: Transitionen af unge fra det pædiatriske til det voksne hospitalsmiljø er en kompleks proces forbundet med mange rolleskift. Der mangler viden om, hvordan den unge støttes i at mestre transitionen. Formål: At undersøge hvordan rolleskift i transitionen har indvirkning på sygeplejerskens muligheder for at støtte den unge i at mestre livet med kronisk sygdom. Metode: Et kvalitativt litteraturstudie med afsæt i hermeneutikken, hvor tekstanalyse er anvendt til at undersøge problemstillingen. Resultater og konklusion: Den unges mestring påvirkes særligt af tre rolleskift i transitionen, der omfatter udvikling, forældre og sygehuskultur. Vejledning med afsæt i concordance kan hjælpe de unge til at opnå mestring af livet med kronisk sygdom. Sygeplejersken kan drage fordel af transitionsteori og et konkret vurderingsværktøj for at identificere, hvad vejledningen skal omhandle, og hvornår den skal finde sted.
K O L O R E K T A L C A N C E R P A T I E N T E R S O P L E V E L S E R A F A T V Æ R E I N D L A G T I E T A C C E L E R E R E T P A T I E N T F O R L Ø B O G H J E M M E S Y G E P L E J E N S B E T Y D N I N G E F T E R U D S K R I V E L S E N V / s y g e p l e j e r s k e M o n a L i s a H a l d b o r g D ø h l i e, s y g e p l e j e r s k e B e t t i n a S c h a c h H a n s e n & s y g e p l e j e r s k e C h r i s t i n a P e d e r s e n Baggrund: Sektorerne er travle samtidig med, at der sker en opgaveglidning fra sygehus til kommune. Vi undrede os over, hvordan patienters behov kunne mødes under disse betingelser. Formål: At opnå forståelse af patienters oplevelser af at modtage hjemmesygepleje efter at have været indlagt i et accelereret patientforløb med kolorektal cancer. Metode: Vi anvender det kvalitative semistrukturerede interview med en hermeneutisk tilgang. I analysen inddrages teori af Aaron Antonovsky og Kari Martinsen. Resultater og fund: Patienterne er umiddelbart tilfredse med forløbet. Dog kunne kommunikationen og brugen af tilstedeværende ressourcer forbedres i begge sektorer. Der er i sekundær og primær sektor behov for konkret at vurdere patientens fysiske, psykiske og sociale behov, herunder pårørendes behov, da det har stor betydning for deres videre liv. S Y G E P L E J E R S K E R S U D F O R D R I N G E R K N Y T T E T T I L I N D D R A G E L S E A F P A T I E N T E R M E D A F A S I H V O R D A N Ø G E R M A N P A T I E N T E R S I N D F L Y D E L S E? V / s y g e p l e j e r s k e P e r n i l l e C h r i s t i a n s e n o g s y g e p l e j e r s k e M e t t e V e s t e r g a a r d D a m Baggrund: Der er mange problematikker forbundet med inddragelse af patienten med afasi. Formål: At undersøge sygeplejerskers oplevelser af udfordringer forbundet til inddragelse af patienter med afasi i planlægningen af plejen, samt hvordan sygeplejerskerne kan øge patientens indflydelse. Metode: Empirien blev indsamlet ud fra den kvalitative metode gennem fokusgruppeinterview med tre sygeplejersker på en afdeling med speciale i apopleksi. Interviewet blev optaget, transskriberet ordret og analyseret gennem hermeneutisk analyse. Resultater og konklusion: Informanterne pegede på udfordringer i forhold til: Tiden som en barriere, at sygeplejerskerne handler ud fra, hvad de finder bedst for patienten, at sygeplejersken har et ideal om, at patienten skal føle sig set og hørt, og at sygeplejerskerne mangler at blive bekræftet i deres valg af sygeplejeinterventioner. For at kunne øge patienters indflydelse skal sygeplejerskerne være vidende om andre måder at være i relationen med patienten på.
P A T I E N T E N S O P L E V E L S E A F A T L E V E M E D E N D O M E T R I O S E V/ S Y G E P L E J E R S K E C A M I L L A W E Y L A N D T & S Y G E P L E J E R S K E L O U I S E N O R D S T J E R N E M A D S E N Baggrund: Sygdommen endometriose kan have medføre smerter og nedsat fertilitet, og for nogle kvinder kan sygdommen også have sociale og psykologiske konsekvenser. Formål: At opnå en forståelse for, hvordan patienten oplever at leve med den kroniske og smertefulde sygdom endometriose, hvilke konsekvenser sygdommen kan have for fertiliteten og parforholdet, og hvilket støttebehov patienterne har fra sygeplejersken. Metode: Projektets videnskabsteoretiske tilgang er hermeneutisk, og der er valgt en kvalitativ metode, herunder tre semistrukturerede interviews. Gennem analysen er der fundet frem til tre temaer: Smerten kommer til sidst, Det handler om at få børn og Omsorgsfuldhed. I Analysen inddrages teori af Katie Eriksson og Aaron Antonovsky. Resultater og fund: Det kan konkluderes, at patienter med endometriose lever et liv med mange kroniske smerter samt en nedsat fertilitet, der kan påvirke deres parforhold og livskvalitet. Derudover kan det konkluderes, at patienterne har støttebehov fra sygeplejersken i form af anerkendelse af sygdommen og dens konsekvenser. Det er vigtigt, at sygeplejersken sikrer, at patienterne bliver taget alvorligt, så deres værdighed ikke krænkes.