Forside til projektrapport 2. semester, BP2:

Forside til projektrapport 2. semester, BP2: År: Forår 2014 Semester: 2. semester Hus: 19.1 Projekttitel: Velfærdsturisme Projektvejleder: Kristian Sund Gruppenr.: 5 Studerende (fulde navn og studienr.): Navn Studie nr. Mail Peter Grønbech 52451 petergr@ruc.dk Aske Bo Frederiksen 52030 abof@ruc.dk Tilla Slåen Jensen 51837 tilla@ruc.dk Sara Rytter Nielsen 52051 saryni@ruc.dk Der skal angives, hvor mange antal anslag, der er i opgaven. Anslag er eksklusiv bilag. 120.619 Sideomfanget af projektrapporten, afhænger af gruppestørrelsen og skal være: 40-60 sider hvis der er 2-3 medlemmer i gruppen, 50-70 sider hvis der 4-5 medlemmer i gruppen, 60-80 sider hvis der er 6-7medlemmer i gruppen og 70-90 sider hvis der er 8 medlemmer i gruppen. Fraviger projektrapporten overstående sideomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven. Bilag indgår ikke i sideomfanget. Siderne er normalsider, med 2400 anslag pr. side. Side 1 af 54

Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Motivation... 3 Problemfelt... 4 Problemformulering... 5 Projektdesign... 6 Begrebsafklaring... 6 Metode... 7 Kritik af indholdsanalyse som metode... 10 Spørgeskemaundersøgelsen... 11 Valg af teori... 12 Power of the Loser... 12 Medieteori... 13 Økonomisk teori... 14 Valg af empiri... 14 Avisartikler... 14 Notat fra Beskæftigelsesministeriet... 14 Spørgeskemaundersøgelse... 15 Teori... 15 Medieteori... 15 Teori om partistrategier... 18 Økonomisk teori... 18 Det økonomiske grundlag for EU... 20 Analyse af notat fra Beskæftigelsesministeriet... 23 Begrebet velfærdsturismes oprindelse og udvikling... 25 Indholdsanalyse af de sidste 14 år... 26 Indholdsanalyse af de seneste 12 måneder... 29 Udsving i nyhedsdækningen... 36 Aktørernes interesser i debatten... 39 Spørgeskemaundersøgelsen... 42 Diskussion... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Konklusion... 45 Perspektivering... 47 Litteraturliste... 48 Side 2 af 54

Indledning I forbindelse med den indeværende debat om velfærdsturisme, vil dette projekt belyse forskellige aktøres interesser i, at påvirke tonen i debatten til deres fordel. Det være sig danske trykte medier, samt den danske opposition og regering. Samtidig undersøges det, hvorfor frygten for, at den danske velfærdsstat bliver undergravet af velfærdsturister, er så stor, når flere økonomiske undersøgelser viser noget andet. Der er lavet en stikprøveundersøgelse, der skal muliggøre et indblik i den almindelige danskers syn på velfærdsturisme, og hvilken betydning disse mener det har for velfærdsstaten Danmark. Motivation Den indeværende debat om velfærdsturisme vagte vores interesse, da den har været meget omdiskuteret i diverse medier. Da vi under vores gruppedannelse i februar i 2014 begyndte at undersøge, hvor stort en økonomisk byrde disse såkaldte velfærdsturister egentlig var for Danmark, blev vi overraskede over, hvad vi fandt ud af. Stadig flere artikler afkræftede, at velfærdsturisterne skulle være en økonomisk byrde for Danmark med tal fra bl.a. Beskæftigelsesministeriet som grundlag herfor. I takt med at vi læste mere om emnet, primært artikler fra landsdækkende aviser, fandt vi, at diskussionen havde ændret sig fra at omhandle den økonomiske udfordring, til at handle om principperne og retfærdigheden, eller manglen på samme, i EU s regler. Det undrede os, at debatten er højaktuel, og er blevet anvendt flittigt af både journalister og politikere i valgkampen frem til Europaparlamentsvalget den 25. maj, trods det faktum, at det er modbevist, at velfærdsturister er en økonomisk udfordring for den danske velfærdsstat. Samtidig finder vi det interessant, at denne debat er opstået netop nu. Der har været migration så længe tilbage det er muligt at underøge. I særdeleshed har Europa været vært for migration, da det er et forholdsvis lille område med mange mindre lande. Ydermere, bygger en stor del af EU s politik og integration, på det indre marked, altså arbejdskraftens-, varernes-, kapitalens-, og tjenesteydelsernes frie bevægelighed, der har været en realitet siden 1. januar 1993 (Europa G). Derfor er det for os endnu mere interessant at undersøge, hvorfor denne debat pludselig blusser op nu. Side 3 af 54

Problemfelt I forbindelse med Europaparlamentsvalget, den 25. maj 2014, er debatten om velfærdsturisme intensiveret. Der har været en udbredt forståelse af, at flere velfærdsstater, vil blive undergravet af de såkaldte velfærdsturister, her nævnes ofte de nye østeuropæiske medlemslandes borgere. En stor del heraf, blev medlem af EU under østudvidelsen i maj 2004 (Europa I). Danmark er, som flere andre vesteuropæiske lande, karakteriseret ved at være en velfærdsstat. Det betyder, at staten fungerer som et metaforisk sikkerhedsnet, og sikrer dermed et minimum af økonomisk velstand gennem eksempelvis tider med arbejdsløshed. Det er her vigtigt at pointere, at man i Danmark har valgt at finansiere denne økonomiske sikring gennem forholdsvis høje skatter. Det betyder, at optjeningen af velfærdsydelser ikke følger den enkelte borger, men er en fælles opsparing og finansiering. Denne model blev udviklet i efterkrigstiden, hvor der ikke var fri bevægelighed, hvorfor borgeren oftere levede i det samme land fra fødsel til død. I dag er realiteten en anden. Den frie bevægelighed er i dag en realitet, hvorfor mange EU-borgere, for nogle i perioder, for andre permanent, flytter til andre EU-lande, end hvor de har statsborgerskab. Dette har skabt en debat om, at de såkaldte velfærdsturister vil udhule bl.a. den danske velfærdsstat, da de kan komme til Danmark enten for udelukkende at modtage velfærdsydelser, eller modtage disse, samtidig med at de arbejder. Et af kritikpunkterne går på, at disse ydelser kan sendes hjem til familien, og dermed ikke går til forbrug i Danmark. Ydermere har det været fremhævet, at disse ydelser har en langt højere købekraft i mange EU-lande, end de har i Danmark. Grundet denne frygt for velfærdsstatens sammenbrud, halverede den daværende regering i 2010, optjeningsperioden for dagpenge med to år. Det betød, at man som minimum skulle have arbejdet to år i Danmark, for at optjene ret til danske dagpenge (Sahl, 14/01/13). I 2013 rettede EU-kommissionen henvendelse til Danmark, da de vedtog, at praksis for optjeningsprincippet var i uoverensstemmelse med EU s regler om fri bevægelighed, der skal sikre lige rettigheder for alle EU-borgere i alle EU-lande. Af denne grund, blev optjeningsprincippet ophævet, hvorefter det nu er muligt for alle EU-borgere der bor i Danmark, at modtage bl.a. danske arbejdsløshedsdagpenge jf. side 4 bilag 1 fra første dag i landet. Denne indretning efter EU-kommissionen, har skabt stor debat blandt danske politikere og borgere. Nogle mener, at både den siddende regering og EU har vægtet den frie bevægelighed i EU højere end danske beslutninger. Side 4 af 54

Som følge af debatten om velfærdsturisme, udarbejdede Beskæftigelsesministeriet et notat om Vandrende arbejdstageres rettigheder til ydelser under Beskæftigelsesministeriet. Her fastslås det hvor stor en økonomisk byrde, hvis nogen, velfærdsturister er for Danmark. Notatet viser, at vandrende arbejdstagere ikke koster staten mere end den tjener ind igen gennem skatter (Finansministeriet, 2013). Notatet vil blive analyseret i et senere afsnit. Derfor undersøges det i dette projekt, hvorfor debatten stadig er aktiv, når det flere gange er bevist, at der ikke er økonomisk belæg herfor. Hvilket bl.a. kan forklares med de økonomiske fordele ved EU, herunder det indre marked, og arbejdskraftens frie bevægelighed. Samtidig undersøger dette projekt velfærdsturisme som begreb med fokus på udviklingen af brugen af begrebet i danske medier. Projektet analyserer, drivkræfterne bag debatten med inddragelse af teori om magt gennem mediernes dagsorden. Samtidig undersøges der forskellige aktørers interesser i debatten om velfærdsturisme. Problemformulering Hvorfor er der en debat om velfærdsturisme, på trods af, at det ikke udgør en reel økonomisk belastning for den danske velfærdsstat? Hvad er de økonomiske fordele ved EU-samarbejdet? Hvordan påvirkes den danske velfærdsstat økonomisk, af velfærdsturisme? Hvordan fremstiller medierne den aktuelle debat om velfærdsturisme? Hvad er politikernes interesse i, at påvirke begrebet velfærdsturismes brug og betydning? Side 5 af 54

Projektdesign Begrebsafklaring I dette projekt bliver der taget udgangspunkt i velfærdsturisme som begreb. Derfor er det vigtigt at få afklaret, hvad der menes hermed. Som det vil fremgå af projektet, er der ikke en klar definition af begrebet, eller en entydig forståelse heraf. Her fremsættes de to mest udbredte forståelser af begrebet. Side 6 af 54

Som resultat af vores indholdsanalyse har vi vurderet, at den gængse forståelse af begrebet velfærdsturisme er: EU-borgere der tager til lande med højere velfærdsydelser, end der er tilgængelige i deres oprindelige land for at nye godt af disse. I denne sammenhæng, er der tale om migration fra et EU-land, til et andet, og ofte bliver der sat fokus på migration fra Østeuropa til Vesteuropa. Denne definition, er anvendt i en lang række artikler bl.a. i Politiken: Sagen handler om det, den britiske regering ser som velfærdsturisme, hvor borgere i EU rejser rundt og får blandt andet bistandshjælp, boligstøtte og børnepenge i højere grad, end de eventuelt er berettiget til i hjemlandet. (Theils, 01/06/13). En anden, dog lidt mindre, anvendt definition, er at velfærdsturister er synonym med vandrende arbejdstagere i EU. Denne definition, kan man bl.a. læse i Kristeligt Dagblad: Hvor man i 1970'erne omtalte de udlændinge, der kom til Danmark for at imødekomme manglen på arbejdskraft, for "gæstearbejdere", bruger man nu stadig oftere udtrykket "velfærdsturister". (Vaaben, 07/03/14) Som det fremgår af ovenstående, er der flere definitioner af begrebet velfærdsturisme. Derfor mener vi, at begrebet kan være svært at anvende, hvis der forventes en entydig forståelse heraf. Af samme grund, mener vi ikke, at begrebet er legitimt. Metode I dette projekt arbejder vi interdisciplinært. Dette kan begrundes med, at der både gøres brug af økonomisk teori, medieteori og teori om partistrategier til opnåelse af mere parlamentarisk indflydelse. Den økonomiske teori bruges til at belyse hvilke idégrundlag EU er bygget op omkring. Med dette afsnit analyseres det hvordan EU, med fokus på frihandel, kan være en økonomisk fordel for det enkelte medlemsland. Dette gøres for at kunne analysere om velfærdsturisme udgør et økonomisk problem for den danske velfærdsstat. Teorien om medier bruges til at analysere de enkelte avisers tilgang til debatten om velfærdsturisme. Teorien om partistrategier bruges til at analysere politikeres mulige interesser i, at debatten udvikler sig i en bestemt retning. Disse tre teoretiske udgangspunkter giver et godt analytisk sammenspil til at kunne give en forklaring på, hvorfor der er Side 7 af 54

en debat om velfærdsturisme, på trods af, at tendensen ikke udgør en reel økonomisk trussel mod den danske velfærdsstat. I afsnittet om Beskæftigelsesministeriets notat om vandrende arbejdstagere, bruges deres undersøgelse i form af kvantitativ data, som udgangspunkt for vores analyse. Brugen af kvantitative data i form af statistik er nødvendigt i dette projekt, da analysen bygger på en sammenligning af disse data og udtalelser fra politikere, samt avisers tilgange til emnet. Derfor har vi valgt at bruge statistikker fra Beskæftigelsesministeriet som må anses for at have valide informationer. I vores indholdsanalyse har vi arbejdet induktivt, da vi har indsamlet data i form af avisartikler, som vi derefter har analyseret og tolket. Vi bruger altså analysen af vores stikprøver af avisartikler til at kunne konkludere noget generelt i debatten om velfærdsturisme. Dette gøres for at danne et overblik over, hvor ofte begrebet er blevet brugt i de landsdækkende aviser gennem tiden. Den første del af indholdsanalysen handler om begrebet velfærdsturismes opståen, og udvikling, gennem de sidste 14 år. Analysen af avisartikler starter i år 1999, da det er dette år alle landsdækkende aviser kan ses på Infomedia, enkelte aviser har dog søgeresultater der går længere tilbage. Vi har udvalgt Politiken, Information, Jyllands-Posten, Berlingske, BT og Ekstra Bladet for at begrænse søgningen, men samtidig mener vi, at disse aviser giver et nuanceret billede af, hvordan debatten er blevet grebet an. Da begrebet velfærdsturisme er forholdsvist nyt, fandt vi, at det sjældent blev brugt i avisartikler før 00 ene. For at belyse debatten før dette begreb opstod, benyttede vi os af søgeord der kunne give os et overblik over, hvilken debat der har ledt op til debatten om velfærdsturisme. Det vil sige, at hvis der ikke var resultater på søgeordene velfærdsturisme og velfærdsturist, brugte vi søgeordene velfærd, EU, østudvidelsen og fremmedarbejdere, samt variationer af disse. Med disse har vi kunne se om der har været tale om velfærdsturisme, før fænomenet blev italesat med netop dette ord. Denne søgning har muliggjort, at vi kunne se, hvornår begrebet opstod og, hvor mange gange det herefter er blevet brugt i de landsdækkende aviser. Ud fra disse tal lavede vi en graf i Excel der viser udviklingen som en kurve, som ses i bilag 2. For at analysere, hvordan debatten har udviklet sig gennem tiden, har vi taget tre artikler som stikprøver fra hvert år fra 1999 til og med 2013, og læst, hvordan fænomenet er blevet behandlet. Vi har valgt ikke at analysere 2014, da dette gøres i den mere dybdegående analyse af artikler skrevet Side 8 af 54

gennem de sidste 12 måneder. Dette har vi gjort to og to, for derefter at arbejde på kryds og tværs i gruppen. På den måde har vi opnået en mere sikker vurdering. Denne undersøgelse kommer til udtryk i projektet, som en kort gennemgang af de mest gennerelle tendenser for de enkelte år. Dette er en vurdering foretaget ud fra stikprøverne af avisartiklerne fra de sidste 14 år. For at analysere den aktuelle debat om velfærdsturisme, har vi valgt at bruge Infomedia til at finde artikler fra alle de landsækkende aviser, som er blevet skrevet inden for de sidste 12 måneder med d. 7. maj 2014 som sidste dato. Dette har vi gjort for at være så aktuelle som muligt, og fordi det seneste år har været det mest aktive med hensyn til udgivelse af artikler der omhandler velfærdsturisme. Vi har brugt søgeordet velfærdsturis*. Asterisken indikerer, at søgemaskinen skal medtage alle mulige endelser af ordet, hvilket betyder, at velfærdsturisme, velfærdsturist samt alle mulige variationer på disse og alle andre endelser er inkluderet i søgningen. Derefter har vi udelukket artikler fra aviser der har 10 eller færre artikler i denne periode. Det skyldes, at vi ikke mente, at én artikel kunne være repræsentativ for en hel avis skildring af emnet og efter denne afgrænsning var der otte aviser tilbage. De otte tilbageværende aviser var Information, Politiken, Børsen, BT, Ekstrabladet, Berlingske, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad. Vi har derefter taget stikprøver, der udgør 10 % af avisartikler fra disse otte landsækkende aviser der omhandler velfærdsturisme. Dette har vi gjort, for at få den bredest mulige undersøgelse af hvad landsdækkende aviser har skrevet i den pågældende periode, og samtidig afgrænse os i forhold til hvad der er realistisk tidsmæssigt for at kunne lave analysen. Den procentvise opdeling gør også, at analysen er repræsentativ med hensyn til, hvor debatten har været mest aktiv. Før vi begyndte gennemlæsningen af artiklerne, havde vi en idé om at vise, hvordan debatten har udviklet sig gennem det sidste år. Vi havde en forforståelse af, at der ville være en tydelig ændring. Efter at have læst artiklerne gik det op for os, at der ikke var en tydelig ændring af selve debatten gennem de sidste 12 måneder. Denne udvikling ville også blive sværere at analysere gennem stikprøver, da man let kunne få et misvisende og usikkert resultat. I stedet for kunne vi se en mere tydelig opdeling i, hvordan velfærdsturisme blev fremstillet i den enkelte avis. Derfor analyserer dette projekt tilgangen til velfærdsturisme i den enkelte avis. Det skal dog understeges, at vi har undersøgt de mest markante udsving i antallet af artikler om emnet, samlet for de otte aviser. Side 9 af 54

I udvælgelsen af artikler har vi frasorteret alle debatindlæg, kronikker og ledere. Dette har vi gjort, da disse kun repræsenterer en enkelt persons holdning til emnet, og vi er mere interesserede i at bruge så objektive og saglige artikler som muligt, for at se, hvordan disse påvirker tonen i debatten. Et af vores kriterier i udvælgelsen af stikprøver har været, at der så vidt muligt skulle vælges én artikel fra hver måned. Hvis der var flere artikler efter dette kriterium blev opfyldt, skulle disse vælges fra de måneder, hvor der blev skrevet flest artikler om emnet. På den måde kan det belyses, hvordan debatten har blusset op i perioden d. 7. maj 2013 til d. 7. maj 2014. Hver udvalgte artikel fra de sidste 12 måneder blev læst af minimum to gruppemedlemmer, som læste og fortolkede dem individuelt, for derefter at bearbejde dem sammen. Dette gjorde vi for, at analysen ikke blev baseret på en enkelt persons tolkning, og på den måde at gøre resultatet mere gyldigt. For at analysere artiklerne havde vi i gruppen besluttet, hvad vi skulle fokusere på når vi læste. Vores fokuspunkter var følgende: Findes der i artiklen en definition af begrebet velfærdsturisme direkte eller indirekte? Anerkender journalisten velfærdsturisme som 1) begreb og 2) problem? Hvad er temaet i artiklen? Har artiklen et bestemt geografisk fokus, altså bliver der givet udtryk for om velfærdsturister kommer fra et bestemt område eller land? Hvor mange, og hvilke politikere har udtalt sig i artiklen, og hvad er deres tilgang debatten? Disse spørgsmål besvarer vi først ud fra, hvordan forfatteren af artiklen udtrykker sig. Til dette bruger vi altså ikke eventuelle interviewpersoners udtalelser. Efter at have vurderet journalistens tilgang, analyseres de citerede personernes holdninger. Dette handler i langt de fleste tilfælde om citater fra politikere. Vi har valgt at have disse to fokuspunkter, da vi både er interesserede i mediedækningen af velfærdsturisme, men også de politiske interesser i denne debat. Med disse fokuspunkter mener vi at kunne give en fyldestgørende analyse af, hvordan begrebet velfærdsturisme er blevet brugt i landsdækkende aviser, og hvordan det sidenhen har udviklet sig. Kritik af indholdsanalyse som metode Ved at lave en undersøgelse bestående af stikprøver, der kun udgør en lille del af den egentlige mængde, opstår der mulighed for en fejlfortolkning af debattens udvikling. Der kunne i stedet opnås Side 10 af 54

et bedre resultat, hvis man analyserede alle skrevne artikler. En sådan undersøgelse ville dog være for tidskrævende til dette projekt. Derudover skal det understreges, at analysen er baseret på gruppens fortolkning af artiklerne. Selv om der har været fastlagt fælles kriterier for hvordan artiklerne skal læses og analyseres, er der alligevel en risiko for, at der er en vis individuel variation i måden hvorpå artikler kategoriseres. Vi har forsøgt, at være meget systematiske med vores vurderinger af artiklerne, og placeret hver enkelt artikel i et skema, så de lettere kan sammenlignes. Dette arbejde blev, som tidligere nævnt, lavet af minimum to gruppemedlemmer for at opnå større gyldighed. Alligevel skal man være opmærksom på den usikkerhed der kan være ved vurderinger. Vi er opmærksomme på, at Infomedia som søgemaskine, ikke giver 100 % korrekte resultater. Vi har eksempelvis kunnet finde artikler på den enkelte avis hjemmeside, som vi ikke har, kunne finde på Infomedia. Dette er væsentligt at understrege, da vores søgning på avisartikler om velfærdsturisme ikke bliver så præcis, som vi ønsker. Dog mener vi, at den giver et tilstrækkeligt billede af debattens udvikling, og egner sig udmærket til, at vi kan udarbejde en tilstrækkelig indholdsanalyse af de artikler den udbyder, netop fordi vores analyse baseret på en stikprøveundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen For at danne et billede af om den danske befolkning anser velfærdsturisme som et problem, udarbejdede vi et spørgeskema om emnet, som vi har delt ud til 190 mennesker i aldersgruppen 14 til 86 år. Med dette spørgeskema har vi arbejdet induktivt, da vi har indsamlet data om flere enkelte tilfælde for derefter at kunne konkludere noget om det generelle. Som udgangspunkt udarbejdede vi dette spørgeskema for at få en forståelse af, hvordan debatten om velfærdsturisme, har påvirket den danske befolknings opfattelse af denne tendens. Vores mål var, at få 400 besvarelser, da vi i dette projekt ikke mente, at vi ville have tid og ressourcer til at få flere. Side 11 af 54

Vi var opmærksomme på, at undersøgelsen ikke ville være repræsentativ for den danske befolkning, men vi mener alligevel, at den giver et interessant billede som kan bruges til tolkning. Denne tolkning bliver derfor usikker, og dette skal der selvfølgelig tages højde for. Efter at have fået 190 besvarelser, besluttede gruppen at det var nok. Dette skyldtes, at det var sværere end antaget at få besvarelser, og eftersom undersøgelsen alligevel ikke ville blive repræsentativ og heller ikke er en bærende del af opgaven mente vi ikke, at vi havde tid til at få flere. En vigtig detalje vi ikke havde haft med i overvejelserne da vi udarbejdede spørgeskemaet var, at det ikke har været muligt for os selv at finde svarene på et par af de spørgsmål vi stiller. Det drejer sig om spørgsmålene: Hvor mange velfærdsturister tror du der er i Danmark? og Hvor stor en del af de samlede danske udbetalinger til børne- og ungeydelser tror du går til velfærdsturister?. Vi havde i sinde at finde de egentlige svar på disse spørgsmål, og sammenligne dem. Eftersom at vi udarbejdede spørgsmålene til spørgeskemaundersøgelsen i begyndelsen af dette semester, var det ikke klart for os, at vi ikke ville kunne finde disse tal. Dette skyldes, at velfærdsturisme ikke er defineret, og at der derfor ikke kan laves undersøgelser der besvarer ovenstående spørgsmål. Derfor har vi i dette projekt valgt at bruge beregningerne i Beskæftigelsesministeriets notat om vandrende arbejdstagere til sammenligning. Det skal understreges, at spørgeskemaundersøgelsen og dets resultat ikke ville blive en bærende del af projektet. Det skal understreges, at der ikke sættes lighedstegn mellem vandrende arbejdstagere og velfærdsturister. Da der ikke findes nogen undersøgelser om velfærdsturister, vurderede vi, at undersøgelser om vandrende arbejdstagere måtte være gyldige. Det er vigtigt at gøre opmærksom på at der er en fejl i spørgeskemaundersøgelsen (se bilag 3). I spørgsmålet der lyder Hvor mange velfærdsturister tror du der er i Danmark? Svarmulighederne er: <100, <1000, <10.000 og >100.000. Der er altså ikke mulighed for at svare at antallet er mellem 10.000 og 100.000. Valg af teori Power of the Loser Efter at have lavet grundig undersøgelse af emnet velfærdsturisme, kunne der dannes et billede af, at især oppositionen er meget kritisk over for udviklingen. Især var det tydeligt, at meget af Side 12 af 54

kritikken bliver rettet mod regeringen, som flere oppositionspartier mener, har efterlevet EU s restriktioner for ukritisk. Derfor var det et oplagt valg, at inddrage teori om partistrategier, med fokus på oppositionens midler til at opnå magt. Der er blevet lagt mest vægt på opnåelsen af magt gennem at sætte en dagsorden i medierne. Dette fokus er oplagt, da vores analyse er baseret på avisartikler fra de større landsdækkende aviser. Teorien danner den rette forståelse for emnet, som netop er brugbar i dette projekts analysedel. Man skal dog være kritisk med at bruge denne teori på samme måde som med alle andre teorier. Dette skyldes, at der kan være flere forskellige grunde til, at partier og politikere handler, som de gør. De forskellige aktører kan eksempelvis være aktive i debatten om velfærdsturisme af andre årsager end målet om parlamentarisk indflydelse. Det kan i stedet handle om idealistisk synspunkt, eller være en blanding af begge dele. Man skal derfor huske, at teorien ikke direkte forklarer partiers handlinger i enhver situation, men blot bidrager til en bedre forståelse af disse handlinger. Medieteori Da vi begyndte at undersøge begrebet velfærdsturisme, gik det op for os, at der ikke var en klar definition af, hvad begrebet indebar. Forskellige aviser brugte begrebet forskelligt og dette fandt vi interessant. Derfor ville vi finde relevant teori der kunne bidrage til at afdække hvilke redskaber aviserne har til at dreje debatten i en ønsket retning. Vi har derfor har valgt at bruge Maxwell McCombs og Donald Shaws teori om agenda-setting. Denne teori finder vi meget relevant til at hjælpe os med at svare på vores spørgsmål i forhold til avisernes dækning af debatten. Ud fra disse har vi brugt begreberne framing og binære modsætningsforhold. Framingen har vi fundet relevant i vores bestræbelser på at undersøge avisernes dækning af begrebet og derigennem hvordan aviserne sætter to modsætninger op mod hinanden, og hvilke modsætninger der har været relevante for vores undersøgelser. Man skal dog være bevidst omkring brugen af disse teorier, da man let kan komme til den konklusion, at medierne har magten over hele den offentlige debat og det ville ikke dække hele området. Der er flere aktører i spil og medierne bliver også i høj grad påvirket udefra og kan derfor ikke tilskrives den suveræne magt i skabelsen af den offentlige debat. Side 13 af 54

Økonomisk teori Vi har valgt at bruge den klassiske liberale økonom, David Ricardos, teori om frihandel og komparative fordele. Dette skyldes vores vurdering om, at hans grundtanker om disse fordele kan have været med til at danne et fundament for EU-samarbejdet, og især arbejdskraftens frie bevægelighed. Da dette projekt belyser konsekvenserne af EU s frie bevægelighed, er denne teori relevant for at danne en forståelse af de økonomiske fordele ved dette. Økonomisk teori er netop interessant i dette projekt, da vores resultater i analysedelene af avisartikler gentagne gange bliver sat i forhold til Danmarks økonomiske situation, samt idéen om arbejdskraftens frie bevægelighed. Det skal understreges at Ricardos teori er fra starten af 1800-tallet, og derfor kan hans teori i nogle sammenhænge være forældet. Dog har hans teori alligevel ligget til grund for flere økonomiske samfundsændringer, og det er netop disse ændringer der er relevante for projektet. Valg af empiri Avisartikler Da vi valgte at skrive om velfærdsturisme, blev vi hurtigt enige om, at det ville være mest oplagt at bruge avisartikler fra de større landsdækkende aviser som empiri til vores analyse. Dette blev baseret på en motivation om at belyse debatten i medierne for at have fokus på tilgangen til emnet, når det skulle formidles til den danske befolkning. Af denne grund fravalgte vi at bruge partiprogrammer og ligeledes de enkelte partiers hjemmeside. Med denne afgrænsning, kan man opnå et mere tydeligt billede af, hvordan de forskellige aktører i denne debat agerer, i samspil med hinanden. Med dette skal forstås, at der er bedre mulighed for observation af partipolitisk ageren. De valgte artikler er stikprøver som er taget alt efter hvilken avis, og hvilken periode der er blevet skrevet mest om velfærdsturisme. Denne metodiske fremgangsmåde er beskrevet yderligere i metodeafsnittet. Notat fra Beskæftigelsesministeriet For at kunne danne en baggrundsviden om omfanget af og omkostningerne ved at have vandrende arbejdstagere fra EU i Danmark, har vi brugt tal fra Beskæftigelsesministeriets notat om dette. Vi har valgt at bruge information om vandrende arbejdstagere, da det ikke er muligt at finde Side 14 af 54

undersøgelser om velfærdsturister. Dette kan forklares med, at begrebet ikke er defineret. Den anden grund til, at der er taget udgangspunkt i netop dette notat er, at der i mange af artiklerne i vores indholdsanalyse, hvor journalister refererer til dette. Derudover er disse tal relevante at bruge i rapporten, da Beskæftigelsesministeriets informationer må anses for at være valide. Dog er det vigtigt at tage højde for, at tallene kun beskriver vandrende arbejdstageres økonomiske effekt på den danske velfærdsstat fra år 2008 til 2012, og 2013 de steder hvor det har været muligt. Tallene er altså ikke så aktuelle, som man kunne ønske, men det er denne form for data ikke altid. Desuden handler dette projekt i højere grad om debatten om velfærdsturisme, end det egentlige økonomiske problem. Derfor kan man argumentere for, at det er tilstrækkeligt at bruge notatet om emnet som debatten i høj grad centrerer sig om. Spørgeskemaundersøgelse Vi har udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse for, at kunne danne et indtryk af, hvilken opfattelse den danske befolkning har af velfærdsturisme. Spørgeskemaet kan ikke anses for at være gyldig empiri, som baggrundsviden for en analyse. Dette skyldes, at der kun er 190 personer, som har besvaret spørgeskemaet, og at der ikke er nok kriterier i uddelingen af skemaerne til at give et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Derfor understreges det, at projektet ikke baserer nogle større analyseafsnit på denne undersøgelse, og heller ikke konkluderer noget generelt af resultaterne. Dog har vi taget det med, da det kan bruges til sammenligning med projektets konklusioner. Resultaterne kan altså godt bruges til at danne et form for billede af, hvordan velfærdsturisme opfattes, men resultaterne kan ikke anses for at være valide. Teori Medieteori En af pressens funktioner har gennem længere tid været at agere bindeled mellem politikere og borgere. Politikerne har benyttet sig af pressen som distributionskanal til at formidle information til borgerne, og omvendt har borgerne kunne ytre deres mening gennem pressen (Merkelsen, s. 229). I et demokratisk samfund, er den ideelle situation, at politiske beslutninger afspejler den offentlige mening og som kan blive frembragt af pressen. Pressen fungerer her som en modvægt til staten, og Side 15 af 54

her opstår begrebet den fjerde statsmagt, da medierne gennem den offentlige mening, er med til at holde politikere ansvarlige deres for handlinger. Den danske presse har været tæt knyttet til politikerne gennem det meste af det 20. århundrede, da hver avis tilhørte et parti. Først efter anden verdenskrig og tilblivelsen af flere aviser brød politikernes monopol på pressen (ibid. s. 234-235) og herefter har pressen udviklet sig fra at være en politisk distributionskanal til en mere uafhængig presse. Grundet den teknologiske udvikling, navnlig den øgede tilgængelighed af information, har forholdet mellem politikere, offentligheden og nyhedsmedierne ændret sig. Man kan argumentere for, at medierne i dag, til en hvis grad påvirker offentligheden, i kraft af at de skriver om emner som de vurderer, at befolkningen er interesserede i, forstærker visse stemninger, idéer eller holdninger hos befolkningen (Ibid. s. 231). Lévi Strauss argumenterer for, at binære modsætningshold fremkommer naturlig i hvilken som helst narrativ. Dette kan lede til, at befolkningen kan drage en konklusion baseret på et modsætningshold, som ikke nødvendigvis dækker over problematikkens kompleksitet. Det kan resultere i, at beslutninger tages på et fejlagtigt grundlag, da det eksempelvis kan lede til, at komplicerede politiske spørgsmål kan blive opfattet som ja/nej-spørgsmål (Branston et al. s. 49). Tendensen til at oprette binære modsætningsforhold, samt nogle af de generelle problemer med objektiviteten i framing kan være i strid med bestræbelsen mod journalistisk objektivitet. Dette kan lede til, at folkeoplysningen bliver lempet, ikke nødvendigvis på grund af partiskhed fra journalistens side, men snarere på grund af ubevidste konsekvenser af den måde pressen som helhed dækker nyheder på. Maxwell McCombs og Donald Shaw udgav i 1972 teorien om agenda-setting. Ifølge denne teori er nyhedsmedierne gode til at påvirke nyhedsdagsordenen. De er i høj grad med til at bestemme hvad der skal diskuteres i offentligheden og også hvad der ikke skal. Derigennem udøver de en skjult magt, som Peter Bachrach og Morgan S. Baratz kalder den indirekte magt (ibid. s. 236). Agenda-setting arbejder på to niveauer, det opmærksomhedsskabende og påvirkning af holdninger. Før dette finder sted, skal medierne udvælge vinkler på emnet og udelade andre, altså frame emnet. Framing er ikke kun et spørgsmål om hvilke historier der skal dækkes og hvilke der ikke skal, men også et spørgsmål om formulering og ordvalg. Man har herved primet" (engelsk ord for at grunde, et maler term, så maliningen hæfter bedre) befolkningen og styret den mod en bestemt holdning til emnet. På første niveau skaber medierne altså opmærksomhed omkring et emne og på Side 16 af 54

andet niveau forklares det, så der bliver skabt viden omkring emnet. Gennem denne proces, kan medierne til en vis grad påvirke offentlighedens holdning til de udvalgte emner (ibid. s. 236-238). Ovenstående kan skabe tavshedsspiraller. Det er psykologisk bevist, at hvis et individ føler, at deres holdninger ikke er i overensstemmelse med resten af gruppens, vil de holde sig tilbage med at udtrykke deres holdninger af frygt for eksklusion fra gruppen. Medierne kan i høj grad være med til at skabe offentlighedens mening og således også fortie dem der har en anden holdning til emnet. Man skal være opmærksom på, hvad der er årsag og virkning i denne sammenhæng. Man kan argumentere for, at medierne lettere kan bibeholde deres funktion i samfundet, i kraft af at deres indhold afspejler befolknings interesser (ibid. s. 238-240). Man skal samtidig have med, at mediernes dagsorden også bliver påvirket af andre aktører. Politikerne ser medierne som en afspejling af befolkningens dagsorden og befolkningen ser politikernes dagsorden gennem medierne. Mediernes dagsorden fungerer dermed som spejl for både politikere og befolkningen, men også som kanal for de to aktører. De kan dermed påvirke hinanden gennem medierne og derfor er det ikke kun medierne, der er med til at skabe offentlighedsdagsordnen. (ibid. s. 239) Et af de store diskussionspunkter inden for medieteori er diskussionen om, hvorvidt medierne er stand til at varetage befolkningens interesser, og samtidig deres leve op til idealet om journalistisk objektivitet, eller om de tilsidesætter deres egne interesser (Branston et al. s. 340). Når man ser på brugen af ordet velfærdsturisme kan der ses en ændring i, hvordan begrebet blev brugt før og efter at myten om velfærdsturisme blev punkteret i begyndelsen af 2014, altså i forbindelse med, at der blev udarbejdet en række undersøgelser, som kunne vise, at velfærdsturister ikke var nogen egentlig økonomisk trussel imod den danske velfærdsstat. Efter et notat fra Beskæftigelsesministeriet som konkluderede, at sociale ydelser til statsborgere fra EU ikke udgjorde et betydeligt problem, blev der fra nogle politiske partier lagt mere fokus på velfærdsturisme som et principielt problem. Disse politikeres medholdenhed, når det kommer til brugen af udtrykket, kan skyldes, at de ønsker at påvirke diskursen. Hvis udtrykket velfærdsturist bliver knyttet til vandrende arbejdstagere, giver det diskussionen om deres tilstedeværelse en inert negativ vinkling. Ved at gøre et værdiladet udtryk til standard, kan man påvirke tonen i debatten. Det skal dog understreges, at diskurspåvirkning både kræver vedholdenhed fra politikernes side, men også en relativ ukritisk indstilling over for udtrykket fra mediernes og borgernes side. Dette har ikke udelukkende været Side 17 af 54

tilfældet i sagen om velfærdsturisme. (Branston et al s. 119-120). Et lignende eksempel kan være brugen af udtrykket cafépenge i diskussionen om SU til hjemmeboende. Teori om partistrategier I dette projekt baseres indholdsanalysen, af brugen af begrebet velfærdsturisme, på teori om oppositionspartiers magt gennem muligheden for at sætte en dagsorden i medierne. (Seeberg, s. 24-27) Idéen bag denne teori er, at en opposition fokuserer på problemer, for at skabe en politisk dagsorden, der får en regering til at fremstå utilstrækkelig, og på den måde selv opnå mere magt. Dette gøres for at opnår større parlamentarisk magt gennem en højere vælgertilslutning. Det er netop denne konkurrence der påvirker, hvilke sager der får mest opmærksomhed i mediedagsordnen, dette er en væsentlig faktor i det politiske system. Ifølge denne teori, har oppositioner ligeså meget indflydelse på bestemmelsen af den politiske mediedagsorden som regeringer. Det betyder at oppositionen har indflydelse på hvilke politiske initiativer der bliver taget. Dette betyder, at oppositioner strategisk kan benytte sig af denne mulighed for at skabe opmærksomhed på sager der er attraktive eksempelvis op til et valg. Som følge kan en siddende regering være nødsaget til at tage sig af håndteringen af disse sager, fordi de har det politiske ansvar. Denne mulighed for at oppositioner kan få indflydelse på policy, er et vigtigt magtmiddel, da indflydelse på policy er det ultimative mål for både regering og opposition. Økonomisk teori I gennemgangen af måden EU er opstået på, har vi erfaret, at EU s indre marked, herunder de fire friheder, er af stor betydning. Man kan argumentere for, at det indre marked bunder i David Ricardos (1772-1823) idé om komparative fordele, som tager udgangspunkt i frihandel. Ricardo er praktiker, det vil sige, at han var bankmand og en af hovedteoretikerne når det kommer til frihandel og særligt komparative fordele. Ricardos tanker på området er blandt de mest indflydelsesrige, da han som den første fremførte et klart bevis for fordele ved frihandel, der stadig regnes for at være relevant i forhold til udenrigshandel den dag i dag (Estrup et al s. 29). Ricardos teori bygger på en økonomisk model, der er baseret på fire grundforudsætninger. Den første er, at Side 18 af 54

der er fri konkurrence på alle markeder. Anden forudsætning er, at alle aktører stræber efter profit maksimering. Den tredje forudsætning er, at arbejdsudbuddet afhænger af reallønnen, det vil sige, at jo højere reallønnen er desto mindre arbejde vil der blive udbudt. Den fjerde og sidste forudsætning er, at udbyttet fra landbruget er aftagende. Ricardo mente, at stigende jordrenter, kombineret med et evigt stigende befolkningstal, ville lede til stadig større vanskeligheder med at skaffe fødevarer (ibid. s. 49-50). Det var ud fra denne model, at Ricardo opstillede loven om komparative fordele. Ifølge denne teori kan det, på trods af, at et land producerer mere pr. person inden for både landbrug og industri alligevel betale sig, at fordele produktionen mellem landene. Dette gøres så landets produktion bliver specialiseret i forhold til de lande, det handler sammen med. Denne teori udsprang som reaktion på den engelske kornlov. Kornloven var til for at gavne det engelske landbrug ved at forbyde import af billigt udenlandsk korn. Dette gjorde, at kornpriserne i England blev kunstigt forhøjet. Ricardo var dybt modstander af denne lov, da han ikke mente, at det kunne være en økonomisk fordel, at pålægge afgifter, og forbyde import. Heraf fremgår det, at Ricardo var en klassisk liberal økonom (ibid. s. 50), da disse er af den opfattelse, at økonomisk maksimering er det vigtigste, og at dette opnås ved et minimum af indblanding fra politik hånd. Derfor opsatte han loven om komparative fordele, og forklarer loven med et eksempel om handel mellem Portugal og England: Portugal producerer både flere industri- og landbrugsvarer pr. mand end man gør i England. Derfor er det indlysende smartest, at sende arbejdskraften fra England til Portugal, for at producere. Da det ikke var muligt på Ricardos tid, måtte der findes en anden løsning. Englands industrielle produktion bliver øget med mere, hvis landbrugsproduktionen nedsættes med x antal mænd og disse flyttes over til industriproduktionen, end det gør i Portugal. Omvendt ville Portugal kunne hæve sin produktivitet mere i landbruget med flytning af arbejdskraft fra industriproduktionen til landbrugsproduktionen, end England ville kunne. Det kan derfor bedst betale sig for Portugal at producere landbrugsvarer og købe industrivarer fra England og for England at producerer industrivarer og importere landbrugsvarer fra Portugal (Estrup et al s. 57). Dette ville blive forstærket af, at der er implementeret frihandel mellem de Side 19 af 54

involverede lande. Det skal her understreges, at Ricardo ikke tog højde for de ressourcer der skal bruges på omstillingen af arbejdskraft (Estrup et alt s. 58). Dette eksempel viser, at koordinering mellem sammenhandlende lande øger produktionen og væksten i de involverede lande. Eksemplet er et produkt af dens tid, da arbejdskraften i dag er mere bevægelig og er mindre stavnsbundet, i særdeleshed i Europa, grundet den frie bevægelighed. I dag vil det være lettere for en englænder at følge efterspørgslen på arbejdskraft, hvis den skulle føre ham til Portugal. Ricardos anden forudsætning om, at individer agerer rationelt, ville falde ind under teorien om Rational Choice. Rational Choice teori bygger på antagelsen om, at individer er rationelt agerende og handler ud fra et ønske om at maksimere egen vinding, herunder maksimering af økonomiske likvider. Dette betyder, at folk forsøger at træffe den rationelt bedste beslutning, og at de vil maksimere udfaldet af egne interesser, givet deres objektive ressourcer og præferencer (Andersen et alt s. 252). Man kan argumentere for, at arbejdskraft er en vare der bliver udbudt. Arbejdstageren vil derfor, i en økonomisk tankegang, søge hen mod de steder, hvor han vil kunne få mest for sin udbudte vare, altså arbejdskraften. Det falder i tråd med, at arbejdskraften bør mobiliseres derhen, hvor der er størst økonomisk fordele ved produktionen. Overstående er den fundamentale tankegang, der ligger til grund for EU's tilblivelse, jf. afsnittet om det økonomiske grundlag for EU (Nielsen, s. 11-12). Grundprincippet bag arbejdskraftens frie bevægelighed giver incitament til, at udenlandske arbejdstagere, fra andre EU-lande, vil tage til Danmark, da vilkårene kan være mere fordelagtige, f.eks. med højere løn. Det økonomiske grundlag for EU I følgende afsnit belyses det kort, hvordan EU er opstået og udviklet. Dette gøres for at danne en forståelse af problematikkerne i at have forskellige velfærdsmodeller i EU. Vi finder det nødvendigt for at forklare, på hvilken baggrund debatten om velfærdsturister er udsprunget. Det første spadestik til det EU vi kender i dag, blev taget med Paris-traktaten den 18. april 1951. Her blev traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab underskrevet af Frankrig, det Side 20 af 54

tidligere Vesttyskland, Holland, Luxemburg og Belgien (herefter De Seks) (Europa A). Målet med denne traktat var et fredeligt EU, hvilket skulle sikres gennem fælles kontrol med kul- og stål produktionen. Den 25. marts 1957 blev samarbejdet mellem De Seks udvidet i dybden. Rom-traktaten, eller EFtraktaten, som den også blev kaldt, omhandler Det Europæiske Økonomiske Fællesskabe (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM). Førstnævnte skal gøre det lettere for varer, personer og tjenesteydelser at flytte sig rundt internt i de seks lande (Europa B). Dette skulle styrke De Seks i konkurrencen med resten af verden, gennem bl.a. stordriftsfordele. Sidstnævnte skulle sikre et samarbejde mellem landendes atomkraftindustri (Europa C). Dette skabte igen øget sikkerhed, da der herved var sikret en kontrol med videreudviklingen af atomkraft. Rom-traktaten blev i februar 1992 erstattet af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (Europa F). Den 1. juli 1968 bliver Toldunionen en realitet (Europa D). Det styrker ligeledes konkurrenceevnen udadtil, samt øger incitamentet for at købe varer, produceret internt i Toldunionen. Samarbejdet bliver for første gang udvidet i bredden den 1. januar 1973. Her bliver seks lande til ni, da England, Danmark og Irland bliver en del heraf (Europa E). 7. februar 1992 underskriver de daværende medlemslande 1 Traktaten om Den Europæiske Union (Europa F). Det indre marked bliver en realitet den 1. januar 1993. Dermed var de fire friheder, arbejdskraftens, varens, kapitalens og tjenesteydelsernes frie bevægelighed aktuelle (Europa G). Man kan argumentere for, at en af grundtankerne bag denne udvidelse i dybden er Ricardos lov om komparative fordele. Samme grundtanke kan lægge til grund for Rom-traktaten fra 1957 og Toldunionen, som blev en realitet i 1968. Det skyldes, at man på Ricardos tid, ikke nemt kunne flytte arbejdskraften, og derfor måtte omlægge produktionen til den type, hvor man havde en komparativ fordel. Med det indre marked, er det nu muligt, for arbejdskraften at søge dertil, hvor der mangler arbejdskraft. Dette betyder, at lande ikke længere er bundet til en produktion, hvor man blot har en komparativ fordel, hvis arbejdskraften flytter til det land med en reel fordel. Dette betyder, at produktionen kan øges mere pr. mand og det økonomiske overskud maksimeres. Det 1 Frankrig, Holland, Belgien, Tyskland, England, Luxemburg, Danmark, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal og Spanien. Side 21 af 54

skal dog understeges, at dette er et tænkt eksempel, da det stadig kun er minoriteten i EU der flytter fra et land til et andet, for at arbejde. Schengen-aftalen gør det, fra 16. marts 1996, muligt for de underskrivende landes 2 borgere, at rejse uden paskontrol internt i disse lande (Europa H). Østudvidelsen af EU finder sted 1. maj 2004. Her får EU ti nye medlemslande, Polen, Slovakiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Tjekkiet, Slovenien, Cypern og Malta (Europa I). EU-kommissionen påpegede i 2013, at det var imod EU's retningslinjer, at VK-regeringen indførte krav om bopæls- og arbejdspligt i Danmark, for at modtage børnepenge. I februar samme år, fastslog EU-domstolen, at en hollandsk studerende i Danmark skulle have SU på samme vilkår som danske studerende (Stræde, 15/01/14). Dette var en af grundende til, at debatten om velfærdsturister er blevet så omfattende som den er. Det pointeres i debatten, at den måde der forhandles overenskomst på i Danmark, afviger fra mange andre europæiske lande. I Danmark forhandles overenskomsten mellem de forskellige aktører på arbejdsmarkedet. Her er der tale om fagforeninger, der repræsenterer arbejdstagerne på den ene side, og på den anden side arbejdsgiverne (Den Store Danske). Det betyder, at vedtægterne her bl.a. fastsættelse af mindsteløn, ikke er bestemt ved lov. Det kan have den konsekvens, at folk der ikke er medlem af en fagforening, kan forårsage løndumping. Det kan altså betyde et fald i gennemsnitslønnen, at den danske overenskomst ikke er vedtaget ved lov, da det dermed kan give arbejdsgivere et økonomisk incitament at vælge de lavest mulige lønomkostninger. Ydermere er der en forskel i måderne hvorpå der optjenes til velfærd, i de forskellige EU-lande. I Danmark og andre skandinaviske lande, bliver der optjent til velfærden gennem høje skatter, sammenlignet med andre lande. Dette kaldes den universelle velfærdsmodel. Det betyder at, selvom man ikke bidrager økonomisk, i form af skatteydelser, kan man alligevel, gøre brug af velfærdsydelserne. Det der især er karakteristisk ved den universelle velfærdsmodel er den finansielt vertikale omfordeling. Dermed er idéen, at den rigere del af befolkningen i højere grad bidrager til velfærdsydelserne i forhold til den fattigere del af befolkningen (Nielsen s. 74). Man kan argumentere for, at det er med udgangspunk i den vertikale omfordeling i Danmark, at der opstår en frygt blandt befolkningen om merudgifter ved migration fra resten af EU. Det bunder i, at man, gennem skatten, ikke udelukkende har ansvar for egen økonomisk stabilitet, men også andres. 2 Tyskland, Spanien, Luxemburg, Portugal, Belgien, Holland og Frankrig. Side 22 af 54

Analyse af notat fra Beskæftigelsesministeriet I det følgende belyses det, hvor stor en omkostning EU/EØS 3 -borgere, med bopæl i Danmark, udgør for den danske stat. Det gøres ud fra notatet Vandrende arbejdstageres rettigheder til ydelser under Beskæftigelsesministeriet af Beskæftigelsesministeriet fra 19. december 2013. Dette er relevant for debatten, da disse tal viser, om der er tale om en reelt økonomisk byrde for den danske velfærdsstat. Notatets tal stammer fra årene 2008 til 2012 og delvist 2013. Det er altså ikke de mest aktuelle tal, alligevel kan det vise en udvikling og kan klarlægge en given økonomisk udfordring på nogle områder (Beskæftigelsesministeriet A). Dette afsnits fokus ligger på kontanthjælp og dagpenge, da man kan argumentere for, at dette netop er disse velfærdsydelser, der oftest vil blive gjort brug af, hvis man som velfærdsturist rejser til Danmark uden at have i sinde at få et arbejde. Derudover er det disse velfærdsydelser mediedebatten centrerer sig om. Beskæftigelsesministeriet udarbejdede dette notat om vandrende arbejdstagere, som en opfølgning på mødet i Folketingets Europaudvalg d. 22. november 2013. Notatet indeholder information om omfanget af vandrende arbejdstagere og omkostningen ved disse, i Danmark i perioden 2008 til 2012, og til dels i år 2013, hvor det har været muligt at få information på området. Notatet er blevet udarbejdet på baggrund af Beskæftigelsesministeriets regelsæt, så det bliver muliggjort at belyse, hvilke rettigheder vandrende arbejdstagere fra EU/EØS har til at få velfærdsydelser i Danmark. Disse rettigheder stemmer overens med forordningen om arbejdskraftens frie bevægelighed, i modsætning til tidligere. EU-kommissionen fastslog i 2013 bl.a., at alle vandrende arbejdstagere fra EU har ret til de samme sociale fordele som arbejdstagere med dansk statsborgerskab. Ifølge notatet er antallet af EU/EØS-borgere i alderen 16 til 66 år, med bopæl i Danmark, steget fra 101.806 personer i år 2008 til 140.567 personer i år 2012 jf. tabel 1, bilag 1. Dette er en stigning på omkring 38 %. Af de 140.567 vandrende arbejdstagere fra EU/EØS, er i alt 72.811 i fuldtidsbeskæftigelse, altså lidt over 50 %. Sammenlignet med den danske befolkning i samme aldersgruppe, bor der 3.698.769 i Danmark, hvoraf 2.143.439 af disse er i fuldtidsbeskæftigelse. Dette svarer til ca. 57 % af den danske befolkning. Den procentvise forskel på, om man er i 3 Europæisk Økonomisk Samarbejde Side 23 af 54