Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere



Relaterede dokumenter
Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Skabelon for læreplan

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Naturvidenskab, niveau G

Eksperimentelt arbejde i fysik på industrivirksomhed

Aktuelt om naturgeografi

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Innovation i AT. AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Naturvidenskab, niveau G

Psykologi B valgfag, juni 2010

De fire kompetencer i oldtidskundskab

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.

Psykologi B valgfag, juni 2010

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Almen studieforberedelse

Innovation i AT. Evalueringskonference Fredericia Gymnasium 18. april 2013

Store skriftlige opgaver

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Det autentiske møde med naturvidenskab

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Tilføj hjælpelinjer: Innovation i AT

Unges motivation for at lære og få en uddannelse. Peder Hjort-Madsen Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.

Virksomhedsprojekt. Betingelser

Afrapportering projekt Regn og Design

Bedømmelseskriterier Naturfag

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

Forskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

1 Kity STUDIEPLAN

STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Københavns åbne Gymnasium

EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Case pædagogik et FoU-projekt

Rammer for fagligt samspil og vejen til SRP/SOP/SSO Side 1

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C

Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012

Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

Københavns åbne Gymnasium

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (

Undervisning der rykker på KUU

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

Undervisningsbeskrivelse for Fysik, 1+2 semester Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Natur og naturfænomener i dagtilbud

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation

UNG I EN PRÆSTATIONSKULTUR

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (

Årskursus 2016 Organisationspsykologisk Selskab

Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Niels Ulrik Sørensen

Undervisningsbeskrivelse

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Konference d. 20. marts FOTO: DUF & Michael Schlosser

Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul

Afsætning A hhx, august 2017

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018

Læreplan Identitet og medborgerskab

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Undervisningsbeskrivelse

Efteruddannelsestilbud

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Linjer / valgfag på Skåde Skole

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING eucnord.dk

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

HTX. Tættere på virkeligheden

DE TOPMOTIVEREDE UNGE

Studieordninger 2012 og 2013:

NETVÆRK OG SAMARBEJDE

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)

Linjer i klasse - valget er dit.

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Den innovative Projektopgave i SKOLE: MELLEMTRIN 1. SAL

Madkamp 2018/2019 Brug knolden

2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

Erfagruppe Matchen Oktober 2013 oktober 2014

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING

Transkript:

Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere 1

Anvendelsesorientering Eleverne anvender naturvidenskabelige teorier og metoder samt målinger og data, fra eksperimenter der afspejler en virkelig energiproduktion, således at den personlige, samfundsmæssige og faglige autenticiteten øges. 2

Målsætning: Etablere og udbygge kontakter til eksterne partnere. Det gælder Ålborg Universitet Esbjerg og erhvervslivet inden for energisektoren i Sydvestjylland. Gøre undervisningen i naturvidenskabelige fag mere autentisk med hensyn til fagenes videnskabelige og samfundsmæssige anvendelse. 3

Samfundsmæssige problemstilling: At finde løsninger på Danmarks energiproblemer. Eleverne skal med udgangspunkt i fagene give løsningsforslag til, hvordan man sikrer en målsætning om 50% alternativ energiforsyning i Danmark. Eleverne skal videre være i stand til at opstille disse tekniske løsninger, så de indgår i en miljøpolitisk kontekst og formidle dem i en sammenhæng uden for undervisningen 4

Undervisningsmodellen består i korte træk af, at eleverne bliver undervist i en disciplin i, som knyttes til en alternativ energiform. I første forløb var det : Faststoffysik og solceller i fysik, Gærceller og bioethanol i biologi samt Fedstofanalyser og biodiesel i kemi. Tilknyttet undervisningen var der dels besøg og eksperimenter på AAU- Esbjerg dels oplæg fra forskerne fra universitetet. Som fælles afslutning på projektet arbejder eleverne en hel dag på skolen med at formidle de faglige sammenhænge og problemstillinger, der ligger bag de enkelte alternative energiformer, og sætte de alternative energiformer ind i en større samfundsmæssig, dvs. i en politisk og økonomisk sammenhæng 5

20.01.14 Præsentation af forløbet for eleverne ved projektleder Henrik Kjar Oplæg ved Richard Boisen driftsleder Ribe fjernvarmeværk om driftsøkonomi for el og fjernevarmeproduktion ved forskellige brændselsformer: Naturgas, biogas og træflis. 22.01.14 Fysikeleverne besøger AAU Esbjerg Institut for energiteknik ved lektor Matthias Mandø. Forsøg med Vindtunnel for at bestemme opdriften fra en vingeprofil, Effektforbrug og varmetab fra et køleskab, To-fase strømninger, flowraten for vand og luft samt en rundvisning på instituttet. 28.01.14 Besøg på AAU Esbjerg med forsøg og oplæg ved Jens Bo Holm Nilesen for biologieleverne 29.01.14 Laboratorieforsøg på AAU Esbjerg. Fedtstofanalyser med kemieleverne 6

30.01.14 Alternative energisystemer, i et økonomisk og samfundsmæssigt perspektiv. Oplæg fra Associate professor Mads Pagh Nielsen, Head of Section of Thermal Energy Systems, AAU 05.02.14 Projektdag med udarbejdelse af posters. Vejledning fra billedkunstlæreren og faglærerne. Fremkaldelse af posters, der afhentes om aftenen 06.02.14 Fremlæggelse af posters for dommerpanel med eksterne dommer Svend Tougaard og billedkunstlærer. Præmier til de bedste grupper 7

Formidle en energiteknologisk løsning, der er faglig/videnskabelig klar og forståelig og samtidigt har et tydeligt samfundsmæssigt perspektiv og relevans. Formidlingen skal ske i figurer, tekst og billeder i en samlet komposition, som appellerer til sanserne og som samtidigt formidler det væsentlige af problemstillingen og dens løsning. 8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

De organisatoriske udfordringer kan deles i fem 1) Etablering af kontakter til omverden med samarbejdspartnere, der er dels har en relevant praksis eller viden og som samtidig er villige til at samarbejde med de omkostninger og den indsats det kræver fra begge parter. 2) Koordinering mellem skolens komplekse kalender og undervisningsskema og samarbejdspartnernes kalender 3) Koordinering indadtil med krav fra undervisningens tilrettelæggelse særligt studieretningsstrukturen herunder de delte studieretninger samt lærernes forskellige andre opgaver. 19

4) Læreplanerne for de enkelte fag, de faglige krav herunder lærernes holdninger til, hvad der er relevant og, hvad der ikke er relevant for holdets undervisning i forhold til det fælles emne. 5) Fastholdelse og overføring af erfaringerne fra udviklingen og gennemførelsen af det første forløb til gennemførelsen af det andet. Dette bliver dog opvejet af fordelene ved at gentage den samme undervisningsmodel og de samme kontakter, hvilket sparer tid med hensyn til organisering og ledelse, og også betyder at man kan bruge erfaringerne og øge kvaliteten af forløbet i de efterfølgende forløb 20

Niels Ulrik Sørensen, Camilla Hutters, Noemi Katznelson og Tilde Mette Juuls: Unges motivation og læring- 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet. Hans Reitzels forlag, 2013 21

22

Ser man på anvendelsesorientering og autenticitet, som den er udfoldet i dette projekt, er det oplagt, at det primært ligger i mellem 1 og B i modellen med hensyn til, at fagene skal indgå i løsning af klimaproblemer og udvikling af alternative energiformer. Dette område svarer til begrebet om samfundsmæssig autenticitet. Man kan se besøget på Ålborg Universitet som motiverende i forhold til dimensionen A og 1. her kan man se den enkelte elevs motivation kan styrkes, hvis eleven kan koble sine interesser og præferencer til de erhvervsmuligheder, der ligger i at arbejde med energiteknologi og evt. uddanne sig videre på AAU Esbjerg, hvilket der faktisk er elever, der efterfølgende har valgt. Der var også en stor entusiasme blandt eleverne på selve projektdagen, her kan man sige, at der er et samspil mellem dimensionerne på den vertikale akse og den horisontale: Eleverne får lejlighed til at være kritiske og reflektere over alternative energiformer ud fra egne ideer, og de får lejlighed til at udfolde sig kreativt ved at udforme posters. Videre giver det både nyttige kompetencer og undervisningen udfolder sig i et fællesskab med de andre hold i en ramme med konkurrence og ekstern bedømmelse. 23

24

25

Camilla Hutters podcast til SIP 1: http://www.emu.dk/modul/vodcasts-til-sip-1 Her kan man se, at dimensionen 2. Relevans, menig og formål er oplagt i forhold til vores begreber om anvendelsesorientering og autenticitet, Succesen for selve posterdagen kan i høj grad kan sammenfattes under ideen om 3. socialt klima, tilhør og samvær. Det er også noget lærerne har lagt vægt på i deres evaluering, nemlig at projektdagen giver et fællesskab mellem eleverne på de naturvidenskabelige studieretninger. Man understøtter en kultur i de naturvidenskabelige fag Posterkonkurrence er en ramme der har et element af leg og kreativitet, som styrker oplevelsen af at høre til i et fællesskab og udfolde sine kompetencer. 26