BESTEMMELSER 1. LOKALPLANENS FORMÅL. 1.1. Det er lokalplanens formål, gennem revision af lokalplanerne: 065, 076 og 103, at sikre en fortsat omdannelse og modernisering af erhvervsområdet, herunder at fastholde områdets anvendelse til erhvervsformål: mindre og mellemstore fremstillings-, administrations- og servicevirksomheder, og at tilrette anvendelsesbestemmelserne så der desuden åbnes mulighed for indpasning af offentlige formål, herunder rådgivnings-, behandlings- og undervisningsinstitutioner samt forsamlings- og menighedslokaler. 2 AFGRÆNSNING 2.1. Lokalplanen afgrænses, som vist på bilag 1, og omfatter følgende matr.nr.e: 9 ha, 9 hf, 9 hn, 9 hv, 9 hx, 9 hy, 9 mi, 9 mk, 9 nl, 9 nn, 9 ns, 9 oe, 9 of, 9 og, 9 oi, 9 ok, 9 ol, 9 ou, 9 qb, 9 ræ, 9 tm, 23 cz, 23 dc, 23 dh, 23 di, 23 dk, alle Ballerup by, Ballerup, samt alle parceller og ejerlejligheder, der efter den 1. februar 2015 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.2. Området har byzonestatus. 2.3. Lokalplanområdet opdeles i tre planområder, som vist på bilag 1: A: Stationsnært planområde omkring Brydehusvej og Industriparken med mellemstore erhvervsejendomme. B: Stationsnært planområde langs Industriparkens nordside med mindre erhvervsejendomme. C: Stationsnært planområde langs Industriparkens sydside med mellemstore erhvervsejendomme.
3 OMRÅDETS ANVENDELSE Note: Ballerups kommuneplan definerer begrebet erhverv således: I de enkeltområder der er udlagt som erhvervsområder, fastlægges anvendelsen til erhvervsformål med angivelse af hvilke typer erhvervsvirksomhed, der kan etableres. Der skelnes først og fremmest mellem fremstillingsvirksomhed m.v. og administrationsvirksomhed m.v. Udover hovedkategorien: fremstilling eller administration, angives en retningsgivende størrelsesorden samt en fortegnelse over de hovederhverv og -brancher, til hvilke der kan opføres eller indrettes bebyggelse (herunder industri, håndværk, bygge- og anlæg, engroshandel, transport, forretningsservice, tjenesteydelser m.v.). Kategorierne baserer sig på systematikken i Danmarks Statistiks erhvervsregister. Som regel vil det desuden være angivet, hvilke yderligere erhvervsmæssige funktioner der kan tillades indpasset i tilknytning til virksomheder, som opfylder hovedanvendelsesbestemmelsen. Af rammerne fremgår således ingen bestemmelser om bebyggelsesformer og lokaletyper (fabrik, værksted, hal, lager, kontor, butik m.v.). Den retningsgivende størrelsesorden tager udgangspunkt i det pågældende områdes ejendomsstruktur/grundstørrelser. Kommunens industrikvarterer er oprindeligt opdelt i delområder, som er udstykket til henholdsvis mindre, mellemstore og store virksomheder. Til offentlige formål, herunder forenings-, forsamlings- og menighedslokaler, som generelt lader sig integrere i erhvervsområder, hører ikke klub- eller foreningsaktiviteter i klubhuse ( rockerborge ), som uanset integreret beboelse, værksted eller anden erhvervsmæssig aktivitet, ved deres fysiske fremtræden i form af adgangsforhold, hegning, sikkerhedsudstyr, blænding af vinduer osv. adskiller sig fra de omgivende ejendomme. Planområde A 3.1. Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål: mellemstor fremstillings- og servicevirksomhed m.v. Der kan opføres eller indrettes bebyggelse til virksomheder i kategorierne: industri, håndværk, bygge- og anlæg, transport og engroshandel samt til institutioner med tilknytning til erhvervsmiljøet. I tilknytning til de pågældende virksomheder kan der opføres eller indrettes bebyggelse til administration, laboratorier, handels- og servicevirksomhed. Kommunalbestyrelsen kan efter dispensation tillade, at der opføres eller indrettes bebyggelse udelukkende til administrations- og servicevirksomhed, der kan indpasses i området, uden at erhvervsområdet herved ændrer karakter.
Der kan endvidere opføres eller indrettes bebyggelse til rådgivnings-, behandlings- og undervisningsinstitutioner, forenings-, forsamlings- og menighedslokaler og tilsvarende offentlige formål, der kan indpasses, uden at området ændrer karakter. Planområde B 3.2. Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål: mindre fremstillings- og servicevirksomhed m.v. Der kan opføres eller indrettes bebyggelse til virksomheder i kategorierne: industri, håndværk, bygge- og anlæg og engroshandel. I tilknytning til de pågældende virksomheder kan der endvidere opføres eller indrettes bebyggelse til administration, laboratorier, handels- og servicevirksomhed, der kan indpasses uden at området ændrer karakter. Der kan endvidere opføres eller indrettes bebyggelse til rådgivnings-, behandlings- og undervisningsinstitutioner, forenings-, forsamlings- og menighedslokaler og tilsvarende offentlige formål, der kan indpasses, uden at området ændrer karakter. Planområde C 3.3. Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål: mellemstor fremstillings- og servicevirksomhed m.v. Der kan opføres eller indrettes bebyggelse til virksomheder i kategorierne: industri, håndværk, bygge- og anlæg, engroshandel samt til institutioner med tilknytning til erhvervsmiljøet. I tilknytning til de pågældende virksomheder kan der endvidere opføres eller indrettes bebyggelse til administration, laboratorier, handels- og servicevirksomhed, der kan indpasses uden at området ændrer karakter. Der kan endvidere opføres eller indrettes bebyggelse til rådgivnings-, behandlings- og undervisningsinstitutioner, forenings-, forsamlings- og menighedslokaler og tilsvarende offentlige formål, der kan indpasses, uden at området ændrer karakter. Fællesbestemmelser 3.4. Der må ikke udøves nogen form for virksomhed, som ved støv, røg, støj, rystelser, ilde lugt, eller ved sit udseende eller på anden måde trods afstand og afskærmning, efter Kommunalbestyrelsens skøn, er til ulempe for de omkringliggende bolig- og erhvervsområder. 3.5. Nye, særligt grundvandstruende virksomheder og aktiviteter kan kun etableres på skærpede vilkår. Note: Hele lokalplanområdet er beliggende i et område med drikkevandsinteresser. 3.6. Der må ikke drives handel med dagligvarer. 3.7. I tilknytning til lovligt etablerede autoværksteder, tilsynshaller og lignende kan der tillades salg af reservedele, biler og andre køretøjer.
I forbindelse med fremstillings-, lager og serviceerhverv kan der tillades detailsalg af virksomhedens egne produkter. Størrelsen af sådanne butiksenheder med tilhørende udstilling/showroom må ikke overstige 200 m2. Bortset herfra må der ikke drives handel med udvalgsvarer. 3.8. Der kan ikke etableres nye boliger. Note: På den enkelte ejendom kan én eksisterende, lovligt opført, indrettet og ibrugtaget bolig for én husstand opretholdes under forudsætning af, at boligen anvendes af en person, der er tilknyttet virksomheden, jf. 13.2. 4 UDSTYKNING 4.1. Indenfor planområderne A og C må ingen grund udstykkes med et areal mindre end 1400 m2 eller større end 5500 m2. 4.2. Indenfor planområde B må ingen grund udstykkes med et areal mindre end 700 m2 eller større end 1600 m2. 5 VEJE, STIER OG PARKERING 5.1. Lokalplanområdet vejbetjenes fra Brydehusvej og fra Industriparken. 5.2. Fra Ballerup Byvej er der, langs vestskellet af matr.nr. 23 cz Ballerup by, Ballerup, etableret en stiadgang til Brydehusvej. 5.3. Til Ring 4 og til Ballerup Byvej må der ikke, ud over Brydehusvej, Industriparken og den i 5.2. nævnte stiadgang, være direkte adgang for kørende, gående eller anden færdsel fra de tilgrænsende ejendomme. Byggelinier 5.4. Statsvejen Ring 4 har adgangsbegrænsning, og langs vejen gælder de til enhver tid af vejmyndigheden fastsatte vejbyggelinier, for tiden 25 m fra vejmidte med tilhørende højde- og passagetillæg, som vist på bilag 2. 5.5. Langs kommunevejen Ballerup Byvej gælder de til enhver tid fastsatte vejbyggelinier, for tiden 25 m fra vejmidte, som vist på bilag 2. 5.6. Langs områdets øvrige veje og stier pålægges følgende byggelinier målt fra vejeller stimidte, som vist på bilag 2: Industriparken mod nord: 10,00 m Industriparken mod syd: 19,00 m Brydehusvej mod syd: 12,00 m Brydehusvej i øvrigt: 10,00 m
I forlængelse af sidstnævnte pålægges langs stien mellem Brydehusvej og Ballerup Byvej, på ejendommen matr.nr. 23 cz, Ballerup by, Ballerup, en tilsvarende byggelinie 3,8 m fra vejskel mod øst. Note: Ovenstående bebyggelsesregulerende ( æstetiske ) byggelinier er fastlagt efter planloven med det formål at sikre kvarteret et bestemt visuelt udtryk. I modsætning til vejbyggelinierne nævnt i 5.4 og 5.5, som er fastlagt i medfør af vejlovgivningen med henblik på at kunne sikre areal til fremtidige vejudvidelser. Parkering 5.7. Der skal ved opførelse af ny bebyggelse og ved ændret arealanvendelse udlægges, d.v.s. reserveres, areal til parkering efter følgende normer: 1 p-plads pr. 50 m2 bruttoetageareal til fremstillings- og lagervirksomhed m.v. 1 p-plads pr. 30 m2 bruttoetageareal til administrationsvirksomhed, handels- og servicevirksomhed samt offentlige formål, herunder institutioner og forsamlingslokaler m.v. 5.8. Der skal udlægges areal til parkering af cykler svarende til 1 plads pr. 50 m2 bruttoetageareal, og således at der sikres overdækkede pladser svarende til mindst 1 plads pr. 10 ansatte. 5.9. Der skal på den enkelte ejendom til enhver tid forefindes det nødvendige antal parkeringspladser til dækning af virksomhedernes parkeringsbehov. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid forlange de udlagte parkeringspladser anlagt. Note: Især virksomheder, der reparerer og evt. sælger biler og andre køretøjer, skal være opmærksomme på, at der er etableret de fornødne parkeringsmuligheder såvel for medarbejdere som for kunder. 6 TEKNISKE ANLÆG 6.1. Tekniske anlæg skal placeres og udformes efter Kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse. Forsyningsnet skal nedgraves. Uanset bestemmelserne i 3 kan der opføres, indrettes eller placeres de transformerstationer, teknikskabe og lignende tekniske anlæg, som er nødvendige for at sikre kvarterets forsyning. Der kan placeres de for virksomhedernes drift nødvendige samt de af miljøhensyn betingede forsynings-, rensnings- og afløbsanlæg. Anlæg skal så vidt muligt indbygges i områdets bebyggelse. Forskellige forsyningsskabe og lignende mindre anlæg skal, under hensyntagen til deres tilgængelighed, så vidt muligt placeres samlet. Hvis anlæg undtagelsesvis må placeres frit, skal deres ydre afstemmes efter omgivelserne. Anlæg, herunder transformerstationer på indtil 30 m2 og med en højde mindre end 3 m, kan placeres i naboskel, men uden for beplantningsbælter langs veje. Note: Gennem lokalplanområdet løber efter al sandsynlighed en række forsyningsledninger for vand, kloak, el og telekommunikation. Omkring disse
ledninger vil der som regel, i bælter af forskellig bredde, være tinglyst deklarationer blandt andet med bebyggelsesregulerende bestemmelser, som kan påvirke udnyttelsen af den enkelte ejendom. 6.2. Uanset bestemmelserne i 3 kan Kommunalbestyrelsen tillade, at der etableres varslingssirener samt master til radiokædeforbindelser og andre teleformål, herunder sendemaster til mobiltelefoni. For at begrænse antallet af master kan Kommunalbestyrelsen kræve fælles løsninger for flere operatører. 6.3. Der må ikke fra bygninger, master eller arealer i øvrigt etableres belysning, som unødigt generer omgivelserne, herunder boligområdet ved Brydehusvej og offentlig vej. Note: Kommunalbestyrelsen kan efter bygge- og miljølovgivningen fastsætte vilkår for omfanget og karakteren af en ejendoms belysning. 6.4. Den primære bortskaffelse af regnvand fra erhvervsejendomme skal ske ved tilledning til de offentlige regnvandsanlæg. Overfladevand fra tæt, befæstede arealer skal som minimum renses i sandfang og olieudskiller, inden det ledes til regnvandssystemet. Note: Tagvand kan opsamles og forsinkes/nedsives lokalt. 7 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Planområderne A og C 7.1. Bebyggelsens rumfang må ikke overstige 2 m3/m2 grundareal, og det bebyggede areal må ikke overstige 1/2 af grundarealet. 7.2. Bebyggelse kan opføres i 1-2 etager. Intet punkt af en bygnings ydervægge eller tagflade må gives en højde, der overstiger 8,5 m fra eksisterende terræn eller et af Kommunalbestyrelsen godkendt, reguleret terræn. Note: Kommunalbestyrelsen kan efter dispensation tillade, at en bygning eller en del af en bygning opføres i en større højde, såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift nødvendiggør det. 7.3. Bebyggelse på matr.nr. 23 cz Ballerup by, Ballerup, kan dog opføres i 3 etager. Intet punkt af en bygnings ydervægge eller tagflade på denne ejendom må gives en højde, der overstiger 13 m fra eksisterende terræn eller et af Kommunalbestyrelsen godkendt, reguleret terræn. 7.4. Ingen bebyggelse må opføres nærmere naboskel end 5 m. 7.5. Uanset bestemmelsen i 7.4 kan der nærmere end 5 m fra naboskel opføres indtil 50 m2 skure, udhuse, garager og lignende med en samlet længde af op til 12 m.
Planområde B 7.7. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 30. 7.8. Bebyggelse skal opføres i 1 etage. Intet punkt af en bygnings ydervægge eller tagflade må gives en højde, der overstiger 5 m. 7.9. Bebyggelse må ikke opføres nærmere naboskel end 2,5 m. 7.10. Uanset bestemmelsen i 7.9. kan bebyggelse opføres i naboskel mod nord samt opføres med en samlet længde af op til 12 m i naboskel mod øst eller mod vest. 8 BEBYGGELSENS UDSEENDE 8.1. Der stilles ikke detaljerede krav til valg af byggematerialer, men mod de tilstødende veje, herunder Ring 4 og Ballerup Byvej, skal bebyggelse gives en harmonisk og karakterfuld facade, som ikke virker skæmmende. 8.2. Tagflader må ikke udføres af skinnende materialer. Tekniske installationer på tag skal indbygges i taghuse eller på anden måde afskærmes, således at de ikke skæmmer den bygningsmæssige helhed. Skiltning Note: Med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af Lokalplan 065 i 1992 blev der fastlagt retningslinier for områdets skiltning. Hensigten var, at undgå en skæmmende og ukontrolleret skiltning som slører den virksomhedsskiltning, der er nødvendig, for at kunder og leverandører kan orientere sig. Når en virksomhed ønsker at opsætte eller udskifte et skilt, skal der udarbejdes et projekt, der som minimum viser skiltets størrelse, placering, farve og materialevalg. Hvis ansøger ikke er ejendommens ejer, skal denne give fuldmagt eller godkende projektet. Projektet indsendes til bygningsmyndigheden. 8.3. Efter en af Kommunalbestyrelsen godkendt samlet model for hele Ballerup Industripark vil der på offentligt vejareal og/eller tilstødende ejendomme kunne opstilles ensartede, fælles henvisningsskilte på udvalgte steder ved områdets adgangsveje. Sådanne henvisningsskilte må kun angive firmanavne og -logoer. Skiltene må ikke indeholde reklame for enkeltprodukter, og må ikke udformes som lysende skilte. 8.4. Rummer en ejendom flere virksomheder, kan der på terræn ved ejendommens indkørsel opstilles et fælles skilt med angivelse af de på ejendommen fungerende virksomheder. Det samme gælder for virksomheder uden eller med begrænset facade mod vej. Bortset fra skiltning efter 8.3 og 8.4 er skiltning på fremmed grund ikke tilladt. Størrelsen af sådanne henvisningsskilte skal afpasses efter omgivelserne, men højden må ikke overstige 1,2 m og bredden ikke overstige 0,8 m. Skiltene må kun angive firmanavne og -logoer. Skiltene må ikke indeholde reklame for enkeltprodukter, og må ikke udformes som lysskilte.
8.5. Facadeskilte må ikke virke dominerende, men skal afstemmes efter bygningens udseende. Skiltningen skal som hovedregel underordne sig bygningens fagdeling og facadeopdeling, bl.a. ved ikke at dække eller overlappe markante linier i facaden. Højden af skilte på facader må ikke overstige 0,6 m. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade at retningslinierne om dimensioner, materialevalg m.v. fraviges, såfremt skiltning indarbejdes som en fuldt integreret del af en bygnings facade. Skilte placeret vinkelret på facaden skal tilpasses bygningens arkitektur, farver og øvrige skiltning. Højden og bredden af sådanne udhængsskilte må ikke overstige 0,7 m. Skiltet må inkl. ophæng højst nå 0,8 m ud fra facaden og skal placeres med underkant mindst 2,5 m over terræn. Belysning af udhængsskilte og skilte på facader skal ske indirekte. Lysskilte skal være udformet således at blænding og brug af projektører undgås. Kun bogstaver og symboler må derfor fremstå lysende. Der kan placeres eet skilt pr. virksomhed på bygningens facade mod vej samt eet skilt pr. virksomhed på facaden ved bygningens indgangsparti. 8.6. Brugen af fritstående skilte og flagstænger skal begrænses. Der kan derfor på den enkelte ejendom, mellem vejskel og vejbyggelinie, kun opstilles eet fritstående skilt. Sådan skiltning, herunder flagstænger, kan opstilles på ejendommene langs Brydehusvej og Industriparken, men må ikke opstilles mod Ring 4 og Ballerup Byvej. Fritstående skilte kan udføres på traditionel vis, d.v.s. anbragt på standere, galger og lignende eller som monolitter. Højden af sådanne skiltetyper må ikke overstige den for planområdet maksimale bygningshøjde. I planområderne A og C må skiltets bredde ikke overstige 1,8 m; og i planområde B må skiltets bredde ikke overstige 1,0 m. Flagstængers højde må ikke overstige 10 m. Note: Uanset ovenstående bestemmelse kan den eksisterende flagstang på ejendommen matr.nr. 9 hf, Ballerup by, Ballerup, fortsat benyttes, jf. 13.2. 8.7. Der må ikke på hegn, mellem flagstænger, eller mellem master til fritstående skilte i øvrigt, ophænges reklame-bannere og lignende. 8.8. Udendørs reklamering, herunder ved flagning, bannere og skilte m.v., må i øvrigt ikke finde sted. Undtaget herfra er markering af enkeltstående begivenheder. 9 UBEBYGGEDE AREALER 9.1. Langs Ballerup Byvej opretholdes, over matr.nr. 23 cz Ballerup by, Ballerup, et 10 m bredt beplantet bælte, som det fremgår af bilag 2. Bæltet skal holdes beplantet i overensstemmelse med en tidligere godkendt beplantningsplan, således at der, med ensartede større, opstammede træer suppleret af en mere sammenhængende, lav
bevoksning, opnås en god helhedsvirkning på hele strækningen østpå langs Ballerup Byvej. Der kan opsættes trådhegn, som skal anbringes 2 m fra vejskel. 9.2. Langs Industriparken opretholdes, over matr.nr. 23 dk, Ballerup by, Ballerup, det på bilag 2 viste beplantningsbælte. Bæltet skal holdes beplantet med en lav, sammenhængende bevoksning. Der kan ikke opsættes trådhegn i belantningen. 9.3. Langs østsiden af Ring 4 udlægges areal til et smal, beplantet bælte, som det fremgår af bilag 2, således at der med ensartede, større træer og eventuelt suppleret af en mere sammenhængende skovbrynsbevoksning, opnås en god helhedsvirkning på hele strækningen. Eksisterende karaktergivende træer skal bevares. Støjskærmende hegn kan anbringes i vejskel, jf. 11.1. Øvrige hegn kan anbringes i eller bag beplantningen. Note: Af hensyn til oversigtsforholdene ved tilslutningerne af Industriparken og Brydehusvej er det 10-20 m brede bælte mellem Industriparken og jernbanen reduceret. 9.4. Vedligeholdelsen af de i 9.1-9.3 nævnte beplantningsbælter påhviler grundejerne. 9.5. De i 9.1-9.3 nævnte beplantede arealer må ikke benyttes til oplagsplads, interne veje, parkering eller lignende, men kan i begrænset omfang efter Kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse indrettes til opholdsarealer for virksomhedernes ansatte. 9.6. Langs begge sider af Brydehusvej kan arealer mellem vejskel og byggelinier beplantes. Fast hegn kan anbringes i vejskel, mens levende hegn skal plantes mindst 30 cm bag vejskellet. 9.7. Ubebyggede arealer skal i øvrigt ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende, ligesom passende orden ved oplagring af materialer, affald og lignende skal overholdes. Permanent, udendørs oplag skal placeres og hegnes således, at det ikke er synligt fra de omgivende veje. 9.7. For at sikre en høj og ensartet kvalitet i erhvervsområdets udtryk i forhold til omgivelserne, herunder ved samspillet mellem beplantning og hegning, skal udformning og placering af de i 9.1-9.3 nævnte hegn godkendes af Kommunalbestyrelsen. 9.8. Terrænreguleringer større end +/- 0,5 m må kun foretages efter Kommunalbestyrelsens godkendelse. 10 BETINGELSER FOR, AT NY BEBYGGELSE MÅ TAGES I BRUG 10.1. Væsentlige ændringer af varmeanlæg i eksisterende bygninger skal projekteres og vurderes ud fra samfundsøkonomiske bedømmelser af
henholdsvis fjernvarme- og naturgasforsyning. Uanset ovenstående bestemmelse kan Kommunalbestyrelsen efter ansøgning herom meddele tilladelse til anvendelse af alternative energiformer til supplering af energiforbruget. 10.2. Forinden ny bebyggelse tages i brug, skal der være etableret adgangs- og parkeringsarealer samt beplantning i overensstemmelse med 5 og 9. 11 TILLADELSER FRA ANDRE MYNDIGHEDER 11.1. Enhver ændret anvendelse og bebyggelse af arealer inden for vejbyggelinien langs Ring 4, herunder hegning og opsætning af skilte, forudsætter Vejdirektoratets tilladelse. 12 OPHÆVELSE AF LOKALPLANER 12.1. Når lokalplanen er endeligt vedtaget aflyses lokalplanerne 065 (vedtaget februar 1992), 076 (vedtaget september 1992) og 103 (vedtaget august 1999) i deres helhed. 13 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Note: Se lokalplanforslagets redegørelse vedrørende midlertidige retsvirkninger. 13.1. Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. 13.2. Den eksisterende, lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv pligt til at udføre de bebyggelser og anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Note: Det vil sige, at lokalplanens bestemmelser først gøres gældende, når der ønskes ændringer af de eksisterende lovlige forhold, f.eks. når man vil ændre ejendommens anvendelse og indretning, når man vil udstykke ejendommen eller lægge den sammen med en anden, når man vil bygge eller lignende. Når der er tale om udlæg til offentlige formål kan ejere kræve de berørte ejendomme eller dele heraf eksproprieret, også selvom planen ikke realiseres. 13.3. For forhold, der ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og planloven. Dispensation 13.4. Ifølge Planlovens 19 kan Kommunalbestyrelsen meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i
planen, og under forudsætning af at området ikke ændrer karakter af det stationsnære erhvervsområde, som er fastlagt i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan. Note: Kommunalbestyrelsen kan i henhold til planlovens 19 meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med planens hovedprincipper. Mere væsentlige ændringer af lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Det vil sige, at der ikke kan dispenseres fra lokalplanens anvendelsesbestemmelser i 3 og 11. Der kan heller ikke dispenseres fra bestemmelser i de øvrige paragraffer, hvis de er af væsentlig betydning for, at lokalplanens formål kan opfyldes, som det er formuleret i 1. Ekspropriation 13.5. I henhold til Planlovens 47 kan Kommunalbestyrelsen foretage ekspropriation af private ejendomme eller private rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for lokalplanens virkeliggørelse. 13.6. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen og bør derfor aflyses. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen. Lokalplanforslaget således vedtaget af Ballerup Kommunalbestyrelse, den 23. marts 2015 Jesper Würtzen / Lone Schock