Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører en prøvelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 13.

Retten i Glostrup Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 19. juni 2014 i sag nr. BS 10J-2960/2011: mod Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører en prøvelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 13. april 2011 om beplantning ved sommerhus beliggende som er beliggende indenfor strandbeskyttelseslinjen. Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes afgørelse af 13. april 2011, jf. bilag 1, for så vidt angår påbuddets punkter om fyr, birk og havtorn ophæves som værende ugyldig, og at der skal meddeles sagsøger dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens 65, stk. 1, jf. 15. Subsidiært: Sagen hjemvises helt eller delvist til fornyet behandling for så vidt angår de i den principale påstand anførte punkter. Sagsøgtes påstand er frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. I 2007 blev sagsøger meddelt dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 15 til nedrivnng af den eksisterende bebyggelse på sagsøgers ejendom beliggende. Ejendommen er beliggende indenfor strandbeskyttelseslinjen. Der blev samtidig meddelt tilladelse til opførelse af et nyt sommerhus på en række nærmere opregnede vilkår. I forbindelse med byggeriet blev en del af beplantningen på grunden af sagsøger fjernet og anbragt i depot med henblik på genplantning. Byggeriet blev forsinket blandt andet på grund af sagsbehandlingstiden til ny

Side 2/11 byggetilladelse i forbindelse med yderligere udgravninger på grund af jordskred/grundvandstryk ved etablering af kælder. Efter byggeriets færdiggørelse foretog Mijøcenter Roskilde fornyet besigtigelse af ejendommen den 16. september 2010. Det blev her konstateret, at der var plantet forskellige træer, buske og græsser på ejendommen. Sagsøger blev herefter meddelt partshøring og varsel om påbud om etableret beplantning og opsat antenne inden for naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinie, jf. 15. Sagsøger indgav den 25. oktober 2010 ansøgning om dispensation herfor. Ved afgørelse af 29. november 2010 traf Miljøcenter Roskilde afgørelse om afslag på dispensation og påbud om fjernelse af etableret beplantning og opsat antenne. Afgørelsen er fremlagt som sagens bilag 13. Heraf fremgår blandt andet: "Begrundelse for afgørelsen Formålet med naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje er bl.a., at friholde kysterne for byggeri og høj bevoksning. Derfor kræver det ikke dispensation at fjerne eksisterende byggeri og beplantning, men det kræver dispensation at etablere nyt byggeri og ny beplantning. Det forhold, at der inden byggearbejdet var enkelte selvåede træer og buske på ejendommen, berettiger efter miljøcentrets vurdering ikke til, at der efterfølgende kan tilplantes på grunden. Denne vurdering gælder uanset om der er tale om genplantninger, som har stået i depot i flere år, eller erstatningsplantninger, som er nævnt i ansøgningen. Miljøcenter Roskilde finder det af afgørende betydning, at der er tale om en sandet naturgrund, som ligger meget kystnært. Det er i biologisk og landskabeligt interesse at friholde en sådan naturtype for træer og buske, og for arter generelt (som f.eks. prydgræsser), der ikke er hjemmehørende. Miljøcentret kan ikke påbyde grundejere at fjerne selvsået eller anden lovlig bevoksning, som er i strid med de biologiske og landskabelige interesser i området. En dispensation til etablering af beplantning, som er i strid med disse interesser, vil være i strid med de hensyn naturbeskyttelseslovens 15 bl.a. skal varetage, kan derfor ikke meddeles. Det er Miljøcenter Roskilde vurdering, at der på grunden ikke er behov for at bekæmpe sandflugt, og at rynket rose (hybenrose) ikke kan bekæmpes eller holdes nede ved at tilplante med marehalm. Miljøcenter Roskilde finder ikke, at der ved de nævnte forhold i ansøg-

Side 3/11 ningen er tale om et særligt tilfælde, som kan begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at bibeholde eller etablere ny beplantning på grunden. På den baggrund kræves den etablerede beplantning fjernet og der meddeles afslag til at etablere ny beplantning. Der henvises til, at den naturlige strandoverdrevsvegetation i området vil etablere sig på ejendommen." Denne afgørelse blev af sagsøger påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, som den 13. april 2011 stadfæstede afgørelsen fra Miljøcenter Roskilde. Afgørelsen er fremlagt som sagens bilag 1. Heraf fremgår blandt andet: "Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Naturklagenævnets formand har på nævnets vegne, jf. naturbeskyttelseslovens 81, stk. 3, truffet følgende afgørelse. Efter naturbeskyttelseslovens 15, stk. 1, må der ikke ske ændring af tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Efter 15, stk. 4, nr. 2 gælder forbuddet ikke plantning i eksisterende haver. Naturbeskyttelseslovens bestemmelse om strandbeskyttelseslinjen er en restirktivt administreret forbudsbestemmelse, hvis hovedformål er at sikre en generel friholdelse af kystområderne imod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Miljøcentret kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra ovennævnte bestemmelser, jf. 65, stk. 1. Det er Natur- og Miljøklagenævnets vurdering at der ikke er tale om en have i naturbeskyttelseslovens forstand. Plantning på ejendommen kræver derfor dispensation. Nævnets finder endvidere, at såfremt man ønsker at kunne opgrave planter og efterfølgende plante disse med samme placering, forudsætter dette som udgangspunkt en dispensation fra strandsbeskyttelseslinjen forudsat opgravning og genplantning ikke sker indenfor et kort tidsforløb. I nærværende sag finder nævnet ikke at der er tale om genplantning når der henses til, at der er forløbet et længerevarende tidsrum mellem planterne blev opgravet og genplantet. At der er anvendt samme planter er efter nævnets vurdering af underordnet betydning. Den foretagne plantning er således at betragte som en nyplantning i naturbeskyttelseslovens forstand.

Side 4/11 Nævnet finder endvidere ikke, at der i nærværende sag er forhold som taler for en dispensation, idet der efter nævnets vurdering ikke ses at være særlige forhold, som taler for en dispensation til plantning. At klager måtte have opfattet havebegrevet bredere end i lovens forstand og har plantet i god tro kan ikke føre til andet resultat. Naturklagenævnet kan i den forbindelse bemærkde, at man ikke finder grundlag for at tilsidesætte miljøcentrets vurdering af ejendommens naturkarakter samt, at der vil indfinde sig en naturlig vegetation på ejendommen. For så vidt angør de udplantede prydgræsser er det nævnets vurdering, at dette ikke kan betragtes som et isoleret forhold men at det må ses i sammenhæng med de øvrige tiltag på ejendommen. Nævnet finder ikke på denne baggrund, at der er tale om et bagatelagtigt forhold og finder endvidere ikke, at der er forhold som taler for en dispensation. For så vidt angår opstilling af en parabolantenne, kræver dette dispensation. Naturklagenævnet finder ikke at der er særlige forhold som taler herfor. Nævnet ser endvidere ikke, at antennen vil kunne opstilles andre steder på ejendommen udenfor beskyttelseslinjen eller, at der ikke kan anvendes anden teknisk løsning såfremt klager ønsker at modtaget et TV-signal. Nævnet har på denne baggrund ikke nærmere vurderet det af klager anførte om at forholdet har betydning i forhold til menneskerettighedskonventionen. For så vidt angår klagers bemærkning om, at der er tale om en urimelig forskelsbehandling, har nævnet bemærket at dette ikke grunder sig i konkrete anførte eksempler men i en generel formodning. Nævnet har ikke fundet grundlag for at lade denne generelle formodning føre til et andet resultat. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster hermed Miljøcenter Roskildes afslag på lovliggørende dispensation til at bibeholde forskellig beplantning, græsplæner sant en opstillet parabolantenne på ejendommen Sagsøger har efterfølgende fjernet parabolantennen, elefantgræs og prydgræs og sagen vedrører herefter alene sagsøgers beplantning af havtorn, birk og fyr. Der har den 16. september 2010 været afholdt en fælles besigtigelse på ejendommen, således som dette fremgår af sagens bilag B.

Side 5/11 Efter sagens anlæg har parterne den 16. juni 2011 foretaget en fælles besigtigelse med henblik på udpegning af hvilke plantninger og grupper af plantninger, som Miljøstyrelsen fandt omfattet af påbuddet. De omhandlede plantninger blev herefter påsat rødt bånd, som det fremgår af bilag 15 notat om besigtigelse af parabolantenne og beplantning på Parternes synspunkter Sagsøgeren har i påstandsdokument, der i det væsentlige er gentaget under proceduren, anført følgende: "Det gøres overordnet gældende, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse skal tilsidesættes som ulovlig og ugyldig. 1. I første række gøres det gældende, at der er tale om lovlig retablering af beplantning. I forbindelse med, at sagsøgte opførte fritidshuset på Ejendommen måtte sagsøger i sagens natur fjerne en del af den naturlige beplantning. I den forbindelse blev der fjernet såvel havtorn, birk som fyr. Af fotodokumentationen, jf. bilag 15, fremgår det, at alle tre arter forekom på ejendommen frem til byggeperioden. Der er således ikke tale om, at beplantningen har skiftet karakter eller at beplantningen med disse plantearter i øvrigt har været afbrudt på den resterende del af e- jendommen. Subsidiært gøres det i relation til spørgsmålet om dispensation gældende, at betingelserne for at meddele dispensation fra forbuddet i 15 er opfyldt. Til støtte herfor henvises endnu engang til, at såvel den historiske billeddokumentation og skønsmandens erklæring viser, at havtorn, birk og fyr findes naturligt på ejendommen og i området. En dispensation ville således blot medføre, at der blev givet dispensation til retablering af et hidtig lovligt konkret forhold på den konkrete ejendom, og det må derfor afvises, at en dispensation skulle kunne medføre en uheldig præcedensvirkning. 2. I anden række gøres det gældende, at påbuddet ikke har den fornødne klarhed, som muliggør en korrekt opfyldelse af påbuddet. Det gøres gældende, at havtorn, birk og fyr alle er arter, som forekommer både på Ejendommen og i området omkring Ejendommen, og som derfor naturligt vil sprede sig på Ejendommen. Som påbuddet, jf. bilag 13, er formuleret, er det umuligt med sikkerhed at konstatere, hvilke planter sagsøger skal fjerne. Påbuddet indeholder således ikke nogen identifikation af de planter, som sagsøger skal fjerne. Eftersom de pågældende arter tillige forekommer naturligt på Ejendommen vil påbuddet som det er formuleret kunne medføre, at sagsøgte tvinges til at fjerne beplantning, som der ikke er hjemmel til at kræve fjernet efter na-

Side 6/11 turbeskyttelsesloven. Det skal i den forbindelse påpeges, at påbuddet er et særdeles indgribende instrument overfor sagsøger, idet påbuddet af Naturstyrelsen følges op af en politianmeldelse. Der må derfor stilles skærpede krav til påbuddets klarhed og sagsøgers muligheder for at opfylde påbuddet. Et påbud, der kan gøres til genstand for strafferetlig forfølgelse skal helt præcist udpege hvilke planter ud af en række allerede på ejendommen forekommende planter der skal fjernes, for at påbuddet er opfyldt. Det er sagsøgers opfattelse, at bilag 22 netop illustrerer, at det ikke var åbenbart, hvornår påbuddet var opfyldt, og at et påbud ikke kan antages at være tilstrækkeligt præcist, når det kræver en opfølgende besigtigelse og et yderligere notat før det står klart for modtageren af påbuddet, hvornår dette er endeligt opfyldt. Hertil kommer, at påbuddet ikke er formuleret på en måde, så sagsøger er sikker på, hvornår påbuddet fuldt og endeligt er retmæssigt opfyldt. Sagsøger vil derfor fremover være i risiko for, at Naturstyrelsen, under henvisning til påbuddet, vil kræve yderligere beplantning fjernet. Det bestrides, at sagsøger eller dennes rådgiver kan siges selv at have udpeget de planter, som skulle være omfattet af påbuddet og det skal påpeges, at sagsøger aldrig er blevet oplyst om at breve, mødedeltagelse mv. ville udgøre dokumentation for et strafpålagt påbud. 3. I tredje række gøres det gældende, at påbuddet strider mod det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Der er i denne sag tale om et begrænset antal planter af samme art, som tidligere har fundets på Ejendommen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at sagsøger har opfyldt den del af påbuddet, der vedrører parabol og elefant- og prydgræs. Da havtorn, birk og fyr alle har været til stede på ejendommen tidligere ses påbuddet ikke at have noget naturbeskyttelsesværdigt formål. For så vidt angår birk og fyr skal det bemærkes, at de få birk og fyr som sagsøger har plantet er plantet i det område på ejendommen, som ikke er registreret som strandeng, jf. herved bilag 7. I forbindelse med proportionalitetsafvejningen og i vurderingen af ligebehandlingsprincippet, jf. pkt. 4 nedenfor, skal der tillige lægges vægt på forholdende i området i øvrigt, og den administration i forhold til strandbeskyttelseslinjereglerne som gælder for disse forhold. 4. I tredje række gøres det gældende, at påbuddet strider mod det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip."

Side 7/11 Sagsøgte har i påstandsdokumentet, der i det væsentlige er gentaget under hovedforhandlingen anført følgende: "Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 13. april 2011 (bilag 1) er lovlig og gyldig. Natur- og Miljøklagenævnet har med rette stadfæstet Miljøcenter Roskildes afslag af 29. november 2010 (bilag 13) på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til bibeholdelse af bl.a. en beplantning og påbud om lovliggørelse. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er ikke truffet på et fejlagtigt eller mangelfuldt grundlag, og den er ikke behæftet med mangler, som medfører, at afgørelsen er ugyldig. Der er ikke under retssagen fremkommet nye væsentlige oplysninger i forhold til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelsesgrundlag, der kan føre til et andet resultat. Der henvises derfor til den begrundelse, der er anført i nævnets afgørelse (bilag 1, side 3-4) Naturbeskyttelseslovens 15 indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af strandbredder eller andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Forbuddet omfatter bl.a. opførelse af bebyggelse, beplantning, terrænændringer m.v. Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af arealerne inden for beskyttelseslinjen mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Det gøres gældende, at Natur- og Miljøklagenævnet med rette har fundet, at såfremt man ønsker at kunne opgrave planter og efterfølgende genplante disse med samme placering, forudsætter dette en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, medmindre opgravning og genplantning finder sted inden for et kort tidsforløb. Da der i denne sag ubestridt er forløbet et længerevarende tidsrum - ca. 2½ år - mellem planterne blev opgravet og genplantet, har nævnet med rette fundet, at der ikke er tale om genplantning. I den forbindelse har nævnet med rette fundet, at det er af underordnet betydning, om der i et vist omfang måtte være anvendt de samme planter. Da den foretagne beplantning er at betragte som nyplantning i naturbeskyttelseslovens forstand, og den er foretaget inden for strandbeskyttelseslinjen, forudsætter den dispensation fra forbuddet i naturbeskyttelseslovens 15, stk. 1. Efter naturbeskyttelseslovens 65, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt. Det gøres gældende, at Natur- og Miljøklagenævnet med rette har fundet, at

Side 8/11 der ikke i denne sag foreligger sådanne særlige forhold, som kan begrunde en dispensation til den foretagne beplantning. Natur- og Miljøklagenævnet har således med rette fundet, at hverken karakteren eller omfanget af den foretagne beplantning kan begrunde en dispensation. Nævnet har ligesom Miljøcenter Roskilde korrekt vurderet, at ejendommen kan karakteriseres som en sandet naturgrund, som ligger meget kystnært, og at det er i biologisk og landskabelig interesse at friholde en sådan naturtype for træer og buske og for arter generelt, som ikke er hjemmehørende. Hverken fyr, birk eller havtorn er hjemmehørende arter. Det er i den forbindelse uden betydning, om de pågældende arter vokser og spredes naturligt ved selvsåning på ejendommen og i området. Det understøttes af, at det af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 12 og 13 fremgår, at havtorn har potentiale for forholdsvis aggressivt at sprede sig ved rodudløbere, hvilke kan nedsætte tilgængeligheden af vand, lys og næringsstoffer for især den lavere vegetation. Endvidere kan fyrretræerne på ejendommens østside påvirke den landskabelige oplevelse. Det gøres gældende, at der intet grundlag er for at tilsidesætte Natur- og Miljøklagenævnets skønsmæssige afvejning af hensynet til sagsøgers interesse i at bibeholde den foretagne beplantning på ejendommen over for de hensyn, som skal varetages ved naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen. Sagsøgers anbringender giver herudover anledning til følgende bemærkninger: Det bestrides, at Miljøcenter Roskildes påbud om lovliggørelse af 29. november 2010 (bilag 13) som stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet ikke har den fornødne klarhed, som muliggør en korrekt opfyldelse af påbuddet. I ansøgningen om dispensation til at bibeholde den foretagne beplantning (bilag A) anførte sagsøger udførligt, hvilken beplantning der var foretaget og ansøgtes om dispensation til at bibeholde. Endvidere foretog Miljøcenter Roskilde den 16. september 2010 en besigtigelse af ejendommen med deltagelse af sagsøgers sekretær, Hardy Javelin, hvorunder den omhandlede beplantning blev udpeget og drøftet, jf. bilag B. Af Miljøcenter Roskildes afgørelse af 29. november 2010 (bilag 13, side 6, 7. afsnit), som er truffet på grundlag af ansøgningen om dispensation, og som henviser til denne, fremgår det klart, at det er "den etablerede beplantning", der skal fjernes. De fleste af de træer og buske, som er omfattet af påbuddet, er endvidere markeret på de fotos, der er vedlagt Naturstyrelsens besigtigelsesnotat af 16. juni 2011 (bilag D). På denne baggrund, og da sagsøger selv har foretaget beplantningen på ejen-

Side 9/11 dommen, må det stå klart for ham, hvilke planter der er tale om. Påbuddet er opfyldt, når sagsøger har fjernet den beplantning af fyr, birk og havtorn, som han har etableret på ejendommen. Med hensyn til Naturstyrelsens besigtigelse den 27. oktober 2011 bemærkes, at det fremgår af besigtigelsesnotatet (bilag 21), at "styrelsen udpegede hvilke enkelte plantninger og grupper af plantninger, som styrelsen finder, er plantet efter den 18. maj 2010, og som derfor er omfattet af påbuddet". Den omstændighed, at styrelsen fandt, at en mindre række havtorn, som sagsøger anførte ikke at have plantet, ikke kunne kræves fjernet, ændrer ikke ved, at påbuddet har den fornødne klarhed og kan kræves håndhævet. I øvrigt bemærkes, at vurderingen af lovligheden af nævnets afgørelse skal ske på grundlag af de forhold, der forelå på afgørelsestidspunktet. Med hensyn til det af sagsøger anførte om, at der vil være risiko for, at Naturstyrelsen under henvisning til påbuddet i fremtiden vil kræve yder-ligere beplantning fjernet, bemærkes, at det i givet fald vil påhvile Natur-styrelsen at bevise, at eventuel fremtidig selvsået beplantning skulle være foretaget af sagsøger. Det bestrides, at påbuddet er i strid med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Naturbeskyttelseslovens bestemmelse om strandbeskyttelseslinjen er en restriktivt administreret forbudsbestemmelse, hvis hovedformål er at sikre en generel friholdelse af kystområderne imod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Inden opførelsen af det nye fritidshus var der enkelte selvsåede træer og buske på ejendommen. I forbindelse med byggeriet blev der foretaget omfattende terrænarbejde på grunden, hvor det meste af beplantningen blev ryddet, jf. luftfoto af ejendommen fra 2008 i Miljøcenter Roskildes afgørelse af 29. november 2009 (bilag 13), side 5 og fotos fra miljøcentrets besigtigelse den 18. maj 2010 (bilag A). Som det fremgår af ansøgningen om dispensation af 22. oktober 2010 (bilag A) har sagsøger efter byggeriets afslutning foretaget beplantning af et større antal træer og buske, hvilket klart er i strid med beplantningsforbuddet i naturbeskyttelseslovens 15. Det bestrides, at påbuddet er i strid med det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip. Sagsøger har intet anført til støtte for dette anbringende, herunder konkrete eksempler, og Natur- og Miljøklagenævnet har med rette fundet, at der ikke var grundlag for at lade en sådan generel formodning føre til et andet resultat." Rettens begrundelse og afgørelse Indledningsvis bemærkes, at sagen vedrører en prøvelse af Natur- og Miljøk-

Side 10/11 lagenævnets afgørelse af 13. april 2011. Det kan ved sagens afgørelse lægges til grun, at der er forløbet et tidsrum af henved 2 ½ år mellem sagsøgers opgravning af planterne og plantning af disse påny. Uanset årsagen hertil findes genplantningen, der til dels også har bestået i nyplantninger, idet en del af planterne i mellmtiden var gået ud, at være at betragte som nyplantning i Naturbeskyttelslovens forstand. Idet genplantningen er sket indenfor strandbeskyttelseslinien kræver denne derfor dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 15, stk. 1. Hjemlen hertil fremgår af Naturbeskyttelseslovens 65. Af lovbemærkningerne til denne bestemmelse FT 1991-92 side 1489 fremgår blandt andet: "Til 65 Bestemmelsen indeholder hjemmel for myndighederne til at gøre undtagelse (dispensere) fra en række af lovens bestemmelser. Det er i bemærknigerne til de pågældende bestemmelser nærmere beskrevet, hvorledes dispensationsadgangen tænkes administreret. Der henvises herved også til den graduerede formulering, nemlig "gøre undtagelse" i stk. 2 og "i særlige tilfælde gøre undtagelse" i stk. 1 og 3, der navnlig markerer, at hidtidig praksis skal opretholdes. Efter denne er f.eks. strandbeskyttelseslinien ( 15) og fortidsmindebeskyttelseslinien ( 18) udtryk for et forbud, der sjældent gøres egentlige undtagelser fra. En tilsvarende karakter som strandbeskyttelseslinien har 3 og 4, i hvert fald f.s.v. angår væsentlige indgreb, samt bestemmelserne om klitfredning og beskyttelsen af fortidsminderne, hvor dispensationsbeføjelsen, jf. stk. 1, er tillagt miljøministeren. Med hensyn til klitfredning svarer dispensationsadgangen til bestemmelserne i den gældende sandflugtslovs 5 og 6. Generelt bemærkes, at der ikke tilsigtes en ændring i den hidtidige dispensationspraksis, men at specielle samfundsmæssige, herunder især nationale interesser, fx i alternative energiformer såsom vindmøller, i den konkrete sag vil kunne medføre en forskydning af den vægt, der tillægges de naturbeskyttelsesmæssige hensyn, som bestemmelserne tilsigter at varetage." Endvidere fremgår af samme lovbemærkninger side 6526: "Den praksis, der hidtil har været fulgt for strandbeskyttelsesliniens administration, har været restriktiv." Endelig fremgår af samme lovbemærkninger side 6530: "Den hidtidige meget restriktive administration af beskyttelseslinien, jf. naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, forudsættes opretholdt". Retten finder på baggrund heraf ikke grundlag for at tilsidesætte den af Natur- og Miljøklagenævnet foretagne skønsmæssige afvejning af hensynet til

Side 11/11 sagsøgers interesse i at bibeholde de foretagne beplantninger af ejendommen overfor de naturbeskyttelseshensyn, som fremgår af Naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinje. Miljøcenter Roskilde har besigtiget ejendommen den 16. september 2010 sammen med sagsøgers repræsentant, sekretær. Endvidere har der været afholdt et møde på ejendommen den 27. oktober 2011 mellem sagsøger og Naturstyrelsen, hvor der blev udpeget og med rødt bånd markeret, hvilke planter, som Naturstyrelsen fandt var omfattet af påbuddet. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at anføre, at sagsøgtes afgørelse savner den fornødne klarhed. Retten finder endelig ikke, at sagsøger har anført omstændigheder, der giver grundlag for at lægge til grund, at det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip er tilsidesat. Herefter frifindes Natur- og Miljøklagenævnet. Efter sagens resultat skal sagsøger betale sagens omkostninger til sagsøgte med 50.000 kr. til dækning af sagsøgtes udgift til advokat. Der er ved fastsættelsen heraf henset til sagens karakter, forberedelsens omfang og omfanget af hovedforhandlingen. Thi kendes for ret: Sagsøgte Natur- og Miljøklagenævnet frifindes. Inden 14 dage skal sagsøger betale sagens omkostninger til sagsøgte Natur- og Miljøklagenævnet med 50.000 kr. Henrik Munkholm dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Glostrup, den 20. juni 2014. Kim Bønnelycke Knudsen, kontorfuldmægtig