Sagen drejer sig om prøvelse af en af Natur- og Miljøklagenævnet truffet afgørelse om, hvorvidt et nabobyggeri er i strid med lokalplan.

Transkript

1 RETTEN I ROSKILDE Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 2. december 2014 i sag nr. BS 4A-247/2014: 4040 Jyllinge mod Nur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt den 7. februar Sagen drejer sig om prøvelse af en af Nur- og Miljøklagenævnet truffet afgørelse om, hvorvidt et nabobyggeri er i strid med lokalplan. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. Sagsøgeren, har nedlagt påstand om, sagsøgte, Nur- og Miljøklagenævnet, tilpligtes anerkende, afgørelsen af 6. november 2013 er ugyldig, og sagen skal hjemvises til fornyet behandling. Sagsøgte, Nur- og Miljøklagenævnet, har nedlagt påstand om frifindelse. Sagens oplysninger Nur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 6. november 2013 er sålydende: "... Nur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4. Nur- og Miljøklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Roskilde Kommunes dispension af 16. april 2012 fra Lokalplan nr til om- og tilbygning på ejendommen mr. nr., Jyllinge, 4040 Jyllinge. Det ansøgte projekt er ikke i strid med lokalplanen og forudsætter ikke dispension....

2 Side 2/10 Nur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 58, stk. 1, nr 4, kan Nur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om en kommunes afgørelse har hjemmel i en lokalplan og i planloven. Nur- og Miljøklagenævnet kan derimod ikke tage stilling til spørgsmål om, hvorvidt en afgørelse er rimelig og hensigtsmæssig. Tilsvarende gælder i forhold til indholdet i en lokalplan. Nævnet kan heller ikke tage stilling til spørgsmål om eventuel værdiforringelse (skyggegener og tab af udsigt) eller spørgsmål om arkitektonisk udtryk. Det følger af planlovens 18, bestemmelsen i en lokalplan er bindende over for borgerne. Det betyder, dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt. Derimod forudsætter dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelsen. En bestemmelse i en lokalplan må derfor - for kunne håndhæves som en bindende bestemmelse - være så klart og præcist formuleret, der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt den er overholdt eller ej. En bestemmelse i en lokalplan kan være formuleret som en hovedregel, hvormed en dispositon er umiddelbart tilladt, men med en mulighed for kommunen til efter en konkret vurdering tillade også andre dispositioner. Kommunens udnyttelse af en sådan såkaldt kompetencenorm skal genneføres ved en dispensionsprocedure efter bestemmelserne i planlovens 19 og under iagttagelse af bestemmelserne i planlovens 20 om forudgående nabooerientering. En formålsbestemmelse i en lokalplan kan normalt ikke sig selv udgøre hjemlen for et afslag på et ansøgt byggeprojekt, men har typisk betydning i forhold til afgrænsningen af en kommunes dispensionskompetence efter planlovens 19, stk. 1. Formålsbestemmelsen i Lokalplan nr har ikke et indhold, som i sig selv kan give grundlag for et afslag til det ansøgte projekt. Lokalplanens 5.1 om en maksimal bebyggelsesprocent på 25 gælder generelt, dvs. både i forbindelse med opførelse af ny begyggelse og i forbindelse med om- og tilbygninger. Det fremgår af ansøgningsmerialet, den fremtidige bebyggelsesprocent bliver 23,3. Bebyggelsesprocenten er således i overensstemmelse med lokalplanens 5.1. Lokalplanens 5.2 indeholder bebyggelsesregulerende bestemmelser, der ef-

3 Side 3/10 ter ordlyden gælder for fremtidig boligbebyggelse. Roskilde Kommune har i udtalelsen til Nur- og Miljøklagenævnet anført, lokalplanens 5.2 kun kan anvendes til regulere opførelse af nye huse, og 5.5 handler om tilbygninger og udhuse. Det er kommunens vurdring, det entydigt fremgår af lokalplanen, tilbygninger reguleres af lokalplanens 5.5. Efter Nur- og Miljøklagenævnets opftelse er denne fortolkning af planens 5.2 ikke i strid med bestemmelsens ordlyd. Fortolkningen støttes også af, der i 5.5 er fasts en særskilt bestemmelse om tilbygninger og udhuse. Dertil kommer i øvrigt, der i lokalplanens kommentar til 5 er henvist til, "nye huse skal være længehuse med høj rejsning..." Nævnet har lagt til grund, kommunen hidtil kun har anvendt bestemmelsen i forbindelse med opførelse af helt ny bebyggelse, men ikke ved tilbygning til et eksisterende hus. Bestemmelsen i lokalplanens 5.2 finder således ikke anvendelse i den aktuelle sag. Roskilde Kommune har henvist til, tilbygninger ifølge lokalplanens 5.5 skal tilpasses den pågældende ejendoms øvrige bebyggelse, og placering og omfang skal godkendes af byrådet i hvert enkelt tilfælde. Det fremgår af sagen, kommunen er af den opftelse, 5.5. er en kompetencenorm. Det er 5.5, kommunen har dispenseret fra. Planlovens 15 regulerer udtømmende, hvad der skal samt kan fastsættes bestemmelser om i en lokalplan. I 15, stk. 2, angives de emner, der kan optages bestemmelser om. Efter planlovens 15, stk. 2, nr. 14, kan en lokalplan indeholde bestemmelser om bevaring af eksisterende bebyggelse, sådan bebyggelsen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres. Det er en forudsætning, det er konkretiseret i lokalplanen, hvilken bebyggelse, der skal bevares, typisk i form af en lokalplanbestemmelse, der henviser til et kortbilag med markering af bevaringsværdig bebyggelse. Efter lokalplanens 7, stk. 1, skal der for den bebyggelse, der er vist med kraftig kontur på kortbilaget, indhentes tilladelse, inden bebyggelsen nedrives, ombygges eller dens fremtræden forandres. Ejendommen er ikke vist med kraftig kontur på kortbilaget. Bebyggelsen på ejendommen er således ikke udpeget som bevaringsværdig og er ikke omftet af lokalplanens 7.1. Lokalplanens 5.5 fastsætter ikke noget konkret om udformning af tilbygninger og udhuse. En bestemmelse om, tilbygninger med hensyn til form,

4 Side 4/10 merialer, farver, vinduestyper mv. skal harmonere med øvrig bebyggelse opfylder ikke kravet om klarhed og præcision og kan derfor ikke håndhæves som en bindende bestemmelse. Bestemmelsens andet led om, placering om omfang skal godkendes af byrådet i hvert enkelt tilfælde kan herefter ikke tillægges selvstændig betydning. På denne baggrund er det Nur- og Miljøklagenævnets opftelse, det ansøgte om- og tilbygningsprojekt ikke forudsætter dispension fra lokalplanens 5.5. Lokalplanens 6.1 indebærer, det er umiddelbart tilladt, udvendige bygningssider og tage fremtræder i farver dannet af hvid, sort og jordfarverne, og kommunen efter dispensionsproceduren i planlovens 20 kan tillade andre farver, hvis kommunen ønsker det. Nur- og Miljøklagenævnet kan tilslutte sig Roskilde Kommunes vurdering af, projektet er i overensstemmelse med lokalplanens 6.1. Farvevalget er ifølge ansøgningsmerialet sort, hvidt og mahogni. Sidstnævnte må være omftet af begrebet jordfarver. Det anførte i klagen om manglende partshøring i forbindelse med Roskilde Kommunes byggetilladelse fra august 2011 er efter Nur- og Miljøklagenævnets opftelse ikke aktuelt i forbindelse med nævnets vurdering af sagen. Nævnet henviser til, kommunen genoptog sagen på baggrund af klagers henvendelse til kommunen, og klagers indsigelse er indgået i kommunens fornyede behandling. På denne baggrund kan Nur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen af 21. maj 2012 over Roskilde Kommunes dispension fra Lokalplan nr til om- og tilbygningen på 4040 Jyllinge. Det ansøgte projekt er ikke i strid med lokalplanen og forudsætter ikke dispension...." har forklaret, han er uddannet biolog samt konfliktmægler. Han har en ph.d. og arbejder som lektor på DTU. Han har boet på adressen i Jyllinge fra 2002 til Omkring 2006 forsøgte han få forlænget sit hus på Han fik afslag af dæværende Gundsø Kommune, fordi udvidelsen medførte vindue til kip. Der var nabohøring i forbindelse med projeketet. Projektet kunne godt blive gennemført uden vindue til kip. Projektet blev imidlertid aldrig gennemført. I 2011 blev huset s til salg. Han og hans daværende kæreste var ikke klar over, der var meddelt byggetilladelse til ejendommen Det var en potentiel køber, der oplyste herom. Han henvendte sig til kommunen og oplyste, han ikke var blevet hørt i forbindelse med sagen. Sagen blev nu sendt i høring hos ham og en anden nabo. Han har haft dialog med politikere i byrådet omkring lokalplanens forståelse. De politikere, der tidligere var medlem af byrådet for Gundsø Kommune, er enige i hans fortolkning af lokalplanen. Byggetilladelsen er idag ud-

5 Side 5/10 nyttet af ejeren af ejendommen på Hans ejendom på blev solgt ca. ½ år efter, han selv flyttede derfra. Parternes synspunkter har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der er sålydende: "... gennemførelse af tilbygningsprojektet vil have væsentlige negive konsekvenser i form af stærkt forøgede skyggegener, samt tab af udsigt over Roskilde Fjord, Roskilde Kommune - forinden byggetilladelsen blev givet - burde have foretaget høring af naboerne, herunder sagsøger, som følge af de negive konsekvenser, Roskilde kommune med sin undladelse af foretage høring har tilsides forvaltningslovens 19, stk. 1, hvilket bør medføre byggetilladelsens ugyldighed, Roskilde kommunes afgørelse er i strid med Nurklagenævnets afgørelse offentliggjort i nr. 409 februar Nurklagenævnet orienterer - (sagsnr. NKN ), i hvilken der gives en definition af ordet længehus. I afgørelsen henvises til den af Skov- og Nurstyrelsen udarbejdede "Lokalplanhåndbog", af hvilken det blandt andet fremgår, et længehus er et hus, hvis grundplan er et rektangel, såfremt tilbygningsprojektet gennemføres, vil indtrykket af ejendommen som værende et rektangel ganske forsvinde, idet ejendommen i stedet vil blive opftet som et hus i korsform. Der henvises i den forbindelse til lokalplanen 5.2, tilbygningerne på ejendommen med hensyn til merialer heller ikke opfylder lokalplanens 5.5, såfremt projektet gennemgøres i henhold til den meddelte byggetilladelse, det må være uden betydning, ejendommen ikke i sig selv er bevaringsværdig, idet ejendommen - såfremt tilbygningsprojektet realiseres - fremstår med en ganske anderledes og uheldigt dominerende arkitektur i forhold til naboejendommene, herunder sagsøgers ejendom, uagtet ejendommen ikke er bevaringsværdig, vil gennemførelsen af tilbygningsprojektet være i strid med lokalplanens almennyttige formål, idet indtrykket af landsbystil ødelægges,

6 Side 6/10 byggetilladelsen forekommer stridende i forhold til lokalplanens 5.2, hvorefter nybyggeri kun må udføres som længehuse, det er dokumenteret, sagsøger som følge af sagen har lidt et væsentligt formuetab, idet værdien af sagsøgers ejendom er blevet formindsket med ca. kr ,00 i forbindelse med salget af ejendommen, det er betænkeligt, det kun er nybyggeri, der øjensynligt er omftet af lokalplanens 5.2, mens ombygninger, herunder den omftende ombygning på øjensynligt er omftet af 5.5, det med så omftende ombygninger bliver vanskeligt indfri lokalplanens formål, ejendommen er 7,6 m bred og 20 m lang, facadearealet ind mod bliver væsentligt forøget, ejendommen er placeret yderst på en skråning, og derfor er meget synlig, ejendommen derfor vil meget dominerende, uanset placering i forhold til gadeforløb, der er to forskellige merialer og farvevalg (pudset hvid og træ) og tre forskellige tagkonstruktioner på henholdsvis eksisterende bygning, tilbygning og carport, bestemmelsen om tilbygninger med hensyn til form, merialer, farve, vinduestyper m.v. skal harmonere med øvrig bebyggelse er tilstrækkelig klar og præcis til kunne håndteres som en bindende bestemmelse (lokalplanens 5.5), Lokalplanens 5.5 andet led om, placering og omfang skal godkendes af byrådet i hvert enkelt tilfælde, skal tillægges selvstændig betydning, dette forhold ikke er opfyldt, det ansøgte om-/tilbygningsprojekt således forudsætter dispension for lokalplanens 5.5., kommunens afgørelse således ikke har hjemmel i lokalplanen og i planloven, idet denne beror på en fejfortolkning heraf, den i sagen meddelte og fornyede byggetilladelse således på mange punkter er i strid med den for området gældende bevarende lokalplan,

7 Side 7/10..." afgørelsen således er truffet på et mangelfuldt eller fejlagtigt grundlag, afgørelsen således er behæftet med mangler, som medfører, afgørelsen er ugyldig. Nur- og Miljøklagenævnet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der er sålydende: "... Efter planlovens 18 er bestemmelserne i en lokalplan bindende for borgerne, og dispositioner, der er i overensstemmelse med bestemmelserne, er u- middelbart tilladte. Dispositioner, der strider mod bestemmelserne, kan derimod ikke foretages, medmindre kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelsen, jf. planlovens 19. Bestemmelser i en lokalplan udformes således som udgangspunkt som forholdsnormer. For kunne håndhæves som en bindende bestemmelse må en lokalplanbestemmelse være så klart og præcist formuleret, der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt den er overholdt eller ej. En formålsbestemmelse i en lokalplan kan normalt ikke i sig selv udgøre hjemlen for et afslag på et ansøgt byggeprojekt, men har typisk betydning i forhold til afgrænsningen af en kommunes dispensionskompetence efter planlovens 19, stk. l. Planlovens 15, stk. 2, regulerer udtømmende de emner, der kan optages bestemmelser om i en lokalplan. Efter planlovens 15, stk. 2, nr. 14, kan en lokalplan indeholde bestemmelser om bevaring af eksisterende bebyggelse, således bebyggelsen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres. I en bevarende lokalplan kan der således fastsættes bestemmelser i form af såkaldte kompetencenormer, hvorefter kommunen skønsmæssigt skal foretage en konkret vurdering af, om det ansøgte er i overensstemmelse med planen. Det er i den forbindelse en forudsætning, det er konkretiseret i lokalplanen, hvilken bebyggelse, der skal bevares, typisk i form af en lokalplanbestemmelse, der henviser til et kortbilag med markering af bevaringsværdig bebyggelse. Anbringender Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, Nur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 6. november 2013 er lovlig og gyldig.

8 Side 8/10 Afgørelsen er ikke truffet på et mangelfuldt eller fejlagtigt grundlag, og den er ikke behæftet med mangler, som medfører, afgørelsen er ugyldig. Nur- og Miljøklagenævnet har med rette fundet, det ansøgte projekt ikke er i strid med lokalplanen, idet der ikke i lokalplanen findes bestemmelser, hvorfra dispension til det ansøgte projekt har været påkrævet. Nævnet har derfor med rette ikke givet sagsøgeren medhold i klagen over Roskilde Kommunes dispension af 16. april 2012 fra Lokalplan 1.11 til omog tilbygning på ejendommen i Jyllinge. Til sagsøgerens anbringender, herunder fortolkningen af lokalplan 1.11, bemærkes endvidere følgende: Ejendommen er ikke udpeget som bevaringsværdig i Lokalplan 1.11, idet ejendommen ikke er markeret med kraftig kontur på lokalplanens kortbilag, jf. lokalplanens 7.1. Der henvises desuden til sagens bilag Q sammenholdt med bilag R. Nur- og Miljøklagenævnet har med rette fundet, formålsbestemmelsen i Lokalplan nr ikke har et indhold, der i sig selv kan give grundlag for et afslag til det ansøgte projekt. Som anført i nævnets afgørelse har formålsbestemmelser typisk betydning for så vidt angår afgrænsningen af en kommunes dispensionskompetence, jf. planlovens 19, stk. l. I denne sag er der imidlertid ikke tale om et dispensionskrævende projekt. Nur- og Miljøklagenævnet har med rette fundet, bestemmelsen i lokalplanens 5.2 indeholder bebyggelsesregulerende bestemmelser, der efter ordlyden gælder for fremtidig boligbebyggelse, det vil sige nybyggeri. Bestemmelsen regulerer derimod ikke om- og tilbygning af eksisterende bebyggelse i lokalplanområdet, og finder således ikke anvendelse i forbindelse med det ansøgte om- og tilbygningsprojekt af Nur- og Miljøklagenævnet har med rette lagt vægt på, Roskilde Kommunes fortolkning af lokalplanens 5.2, jf. bilag O, ikke [er] i strid med bestemmelsens ordlyd, og fortolkningen endvidere støttes af, der i 5.5 er fasts en særskilt bestemmelse om tilbygninger og udhuse. Nævnet har også med rette lagt vægt på, kommunen hidtil kun har anvendt 5.2 i forbindelse med opførelse af helt ny bebyggelse, og ikke ved tilbygning til et eksisterende hus. Lokalplanens 5.5, der omhandler tilbygninger og udhuse, fastsætter imidlertid ikke noget konkret om udformningen af tilbygninger og udhuse. En bestemmelse om, tilbygninger med hensyn til form, merialer, farver, vinduestyper mv. skal harmonere med øvrig bebyggelse, opfylder ikke kravet om klarhed og præcision, og kan derfor ikke håndhæves som en bindende bestemmelse. Bestemmelsens andet led, hvorefter placering og omfang i hvert

9 Side 9/10 enkelt tilfælde skal godkendes af byrådet, er kun relevant, hvis den pågældende ejendom er udpeget som bevaringsværdig, jf. planlovens 15, stk. 2, nr. 14. På denne baggrund har nævnet med rette fundet, det ansøgte om- og tilbygningsprojekt ikke forudsætter dispension fra lokalplanens 5.5. Nur- og Miljøklagenævnet har endvidere med rette tilsluttet sig Roskilde Kommunes vurdering af, projektet er i overensstemmelse med lokalplanens 6.1. Lokalplanens 6.1 indebærer, det er umiddelbart tilladt, udvendige bygningssider og tage fremtræder i farver dannet af hvid, sort og jordfarverne. Farvevalget i det konkrete byggeprojekt er ifølge ansøgningsmerialet sort, hvidt og mahogni, og nævnet har med rette fundet, sidstnævnte er omftet af begrebet jordfarver. Der er ikke under sagen fremkommet væsentlige nye oplysninger af betydning for sagen, og sagsøgeren har ikke påvist et grundlag for, nævnets afgørelse af 6. november 2013 kan tilsidesættes som ugyldig. Hertil bemærkes det yderligere, nævnet med rette har fundet, den høringsfejl, der måtte have været i forbindelse med byggesagsbehandlingen, efterfølgende er blevet repareret af kommunen. Det fremgår således af sagens oplysninger, sagsøgerens indsigelser vedrørende byggeprojektet indgik i kommunens fornyede sagsbehandling, og sagsøgerens indsigelser vedrørende forvaltningslovens 19, er således ikke længere aktuelle...." Rettens begrundelse og afgørelse Nur- og Miljøklagenævnets kompetence i forbindelse med påklage af Roskilde Kommunes afgørelse er begrænset til retlige spørgsmål, jf. planlovens 58, stk. 1, nr. 4. Nur- og Miljøklagenævnet kan således ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig, og rettens kompetence er tilsvarende begrænset i forbindelse med rettens efterprøvelse af Nur- og Miljøklagenævnets afgørelse. Retten tiltræder af de af Nur- og Miljøklagenævnet anførte grunde, omog tilbygningsprojektet på ikke forudste dispension fra lokalplanens 5.5, og projektet var i overensstemmelse med 6.1. Det tiltrædes endvidere, den oprindeligt manglende partshøring er uden betydning, alleredes fordi Roskilde Kommune genoptog sagen, hvorefter indsigelser indgik i kommunens fornyede behandling. Herefter, og da der ikke i øvrigt foreligger omstændigheder, der gør Nurog Miljøklagenævnets afgørelse ulovlig og dermed ugyldig, tages Nur- og Miljøklagenævnets frifindelsespåstand til følge.

10 Side 10/10 Med hensyn til sagens omkostninger skal betale kr. til Nur- og Miljøklagenævnet som et vederlag til dækning af Nur- og Miljøklagenævnets udgift til advokbistand. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Nur- og Miljøklagenævnet, frifindes kr. i sagsomkost- Inden 14 dage betaler sagsøgeren, ninger til sagsøgte, Nur- og Miljøklagenævnet. Ole Stryhn dommer /sast Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Roskilde, den 2. december Sanne Stokholm, kontorfuldmægtig