Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Relaterede dokumenter
Jobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

flere private job frem mod 2015

Forfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag

arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Historisk stilstand i jobskabelsen i de kommende år

Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn

BNP faldt for andet kvartal i træk

Flot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Prognose: flere private job forsvinder i år

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år

Arbejdsmarkedet mangler medvind fra bygge- og anlægssektoren

Omfattende mangel på elektrikere

Titusindevis af nye job på vej

Største stigning i bruttoledigheden

Færre danskere er på offentlig forsørgelse

Stor stigning i antallet af fyringer indenfor det offentlige

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren?

Flere ikke-vestlige indvandrere bider sig fast på arbejdsmarkedet

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Negativ vækst i 2. kvartal 2012

Sløv vækst bremser dansk jobfremgang

Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Nedtur for både vækst og beskæftigelse

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Nyledige har svært ved at finde arbejde

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Kun en brøkdel af de tabte job kommer igen i de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet

Nybyggeriet fortsat i krise

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år

Flere marginaliserede efter markant nedgang

færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud

Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag

Over på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed

Langtidsledigheden er næsten halveret

AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV

Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Dansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen

Højere grundkapital er uhensigtsmæssigt i den aktuelle konjunktursituation

Der bliver færre servicemedarbejdere

Svag underliggende vækst i det private forbrug

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Krisen har sendt flere på offentlig forsørgelse

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

private jobs tabt under krisen

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Stærke nøgletal i en svær tid

Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte november 2014 Finland

Økonomisk rapport, juni 2011

Dansk EU-rekord: i job på et kvartal

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

Dansk vækst får baghjul af nabolande

Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

1. december Resumé:

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Stigende arbejdsløshed

International usikkerhed lægger en dæmper på økonomien

Dansk industri står toptunet til fremgang

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Få er midlertidigt ansat i Danmark

Jobfremgangen afspejles ikke nok i antallet af lærepladser

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen

Transkript:

Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på trods af den lave vækst, er beskæftigelsen vokset markant siden foråret 213. Lige nu tyder meget på, at den sløje vækst fortsætter. Der er en betydelig risiko for, at jobfremgangen bremser op den kommende tid. Opbremsningen forventes at ske indenfor byggeriet og i den private servicesektor. Samlet ventes beskæftigelsen i de tre private hovederhverv i 218 fortsat at ligge lidt under før-krise niveauet i 28. af Senioranalytiker Signe Dahl, Cheføkonom Erik Bjørsted 9. april 216 og stud.polit Thea Nissen Analysens hovedkonklusioner Væksten i dansk økonomi er svag, men alligevel er beskæftigelsen vokset ganske markant de sidste par år. Væksten forventes i 216 også at blive svag, hvorfor det er tvivlsomt om jobfremgangen kan fortsætte i samme tempo som hidtil set. Givet at den svage vækst fortsætter, forventes derfor at jobfremgangen på det private arbejdsmarked bremser op. I de tre private hovederhverv (privat service, industrien og bygge og anlæg) forventes således en jobfremgang på 24. personer i år mod 32.5 sidste år. Det er indenfor privat service og byggeriet at jobfremgangen ventes at bremse lidt op. Samlet ventes beskæftigelsen i de tre private hovederhverv i 218 fortsat at ligge lidt under før-krise niveauet i 28. For de tre private erhverv må man som helhed betegne perioden 28-218, som det tabte årti. Kontakt Cheføkonom Erik Bjørsted Tlf. 33 55 77 12 Mobil 27 68 79 5 eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 5 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk

Fortsat fremgang i beskæftigelsen og et tabt årti at se tilbage på På trods af en fortsat svag vækst i dansk økonomi, bød 215 på mere fremgang i beskæftigelsen. Siden sidste prognose er stigningerne fortsat og den samlede beskæftigelse lå sidst i 215 på 2,81 millioner. Det svarer til det højeste niveau siden foråret 29 og beskæftigelsen forventes at stige yderligere de kommende år. Havde det ikke været for beskæftigelsesvæksten, ville det være svært at tale om et opsving i dansk økonomi. Som en tommelfingerregel skal væksten op på 1-1½ pct. over en længere periode for bare at holde beskæftigelsen uændret, men fra 213-215 har en vækst på lidt over 1 pct. om året været tilstrækkeligt til en jobvækst på 53. personer. Figur 1 viser vækst i beskæftigelse og BNP i form af en Okun-kurve. Som det fremgår er der en positiv sammenhæng mellem væksten i BNP og beskæftigelsen. Sammenhængen tilsiger, at når væksten kommer over 1-1½ pct. (skæringspunktet med x-aksen), vil beskæftigelsen begynde at vokse. Med en vækst under 1-1½ pct., vil beskæftigelsen normalt falde. Det har dog som nævnt ikke været tilfældet de sidste par år. Figur 1. Korrelation mellem BNP-vækst og beskæftigelsesvækst (Okun-kurve) 3 2 1 Beskæftigelsesvækst 215 217 216 218-1 -2-3 -4-4 -2 2 4 6 8 BNP vækst Anm.: Væksten er set over en 2-årig periode. Lige nu tyder det på, at væksten herhjemme fortsat vil snegle sig afsted. I 215 forventes blot en vækst på 1,2 pct. i AE s prognose og med en risiko for at væksten kommer under 1 pct. I det lys er det tvivlsomt om jobfremgangen på det danske arbejdsmarked kan fortsætte, som hidtil set. Hvis væksten ikke tager til, må der om ikke andet forventes en vis nedgearing af jobfremgangen på arbejdsmarkedet. Som det fremgår af figur 2 er beskæftigelsen i de tre private hovederhverv i 218 fortsat lidt lavere end i 28 inden krisen satte ind. Således kan man tale om det tabte årti, idet AE s prognose viser, at først 1 år efter krisen ramte er beskæftigelsen ved at være tilbage på samme niveau. 2

Figur 2. Udviklingen i beskæftigelsen i de tre private hovederhverv 2.1 2. 1.9 1.8 1.7 1.6 2.1 2. 1.9 1.8 1.7 1.6 1.5 9 91 92 93 94 95 96 97 98 99 1 2 456789 1 11 12 13 14 15 16 17 18 1.5 De tre private hovederhverv I de tre private hovederhverv (service og industri, samt bygge og anlæg) forventes i år en jobvækst på i alt 24. personer. I forhold til sidste år, hvor der var en jobvækst på 32.5 personer, er der tale om en nedgearing af jobfremgangen i de tre private hovederhverv. I 217 ventes jobvæksten at blive på 27. personer og på. personer i 218. Tabel 1 viser udviklingen i beskæftigelsen for de tre private hovederhverv. Tabel 1. Udviklingen i beskæftigelsen i de tre private hovederhverv, 216 217 218 Ændring 28-218 De tre private hovederhverv 24 27-24 - Service 18 21 23 62 - Industrien 3 3 4-65 - Bygge- og anlæg 3 3 3-2 Den private servicesektor er tilbage på før-krise niveau Den private servicesektor er den mest jobtunge branche i Danmark. Den var relativt hårdt ramt under krisen med et fald i beskæftigelsen på 69. personer, som figur 3 viser. Siden er beskæftigelsen steget og nåede i 215 tilbage på niveauet før krisen satte ind i 28. Det har dog taget 7 år at komme sig oven på krisen. Det forventes, at den positive tendens vil fortsætte frem mod 218. Dog forventes en vis opbremsning i jobfremgangen i den private servicesektor. Jobfremgangen i år ventes at blive på 18. personer mod 25. personer sidste år. Herefter ventes jobfremgagen at tage lidt til igen. I 217 og 218 ventes således en jobfremgang på hhv. 21. og 23. personer. 3

Figur 3. Beskæftigelsen i den private servicesektor 1.5 1.45 1.4 1.35 1. 1.25 1.2 1.15 1.1 1.5 1. 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 14 16 18 1.5 1.45 1.4 1.35 1. 1.25 1.2 1.15 1.1 1.5 1. Service Vurderingen af beskæftigelsessituationen i den private servicesektor er lige nu positiv, og har igennem længere tid haft en positiv tendens. Det fremgår af figur 4. Det vidner om, at den private servicesektor i begyndelsen af 216 fortsat oplever en jobfremgang. Hvor kraftig jobvæksten i den private servicesektor fremadrettet bliver afhænger bl.a. af det private forbrug. Figur 4. Beskæftigelsesindikator for den private servicesektor 4 2 1-1 -2 - -4 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 4 2 1-1 -2 - -4 Privat service Anm. Nettotallet er forskellen imellem det antal procenter af virksomheder, som vurderer henholdsvis stigning og fald for en given indikator. Der ses på den faktiske vurdering af beskæftigelsen i indeværende måned og de to foregående måneder. Det private forbrug er en af de tunge trækheste for aktiviteten i den private servicesektor. Det private forbrug har været meget påvirket af krisen, men er dog begyndt at komme op i mere normale omdrejninger. Der er dog omvendt ikke noget der indikerer, at der skulle være en forbrugsfest under opsejling. 4

Eksempelvis er forbrugertilliden siden den i foråret 215 nåede historiske højder faldet og samtidig vokser dankortomsætningen kun moderat. Dertil kommer at væksten i boligpriserne ventes at aftage, hvorfor vi ikke kan forvente den samme medvind til det private forbrug fra boligmarkedet, som vi nød godt af i 215. Ud fra den betragtning kan vi ikke forvente, at det private forbrug i 216 vil skabe mere fremdrift i økonomien end det gjorde sidste år, hvorfor det private forbrug heller ikke bidrager til at jobfremgangen i den private servicesektor skulle tage til. Beskæftigelsen i industrien er langsomt på vej op Beskæftigelsen i industrien har været faldende over en længere årrække med enkelte undtagelser, som det fremgår af figur 5. Det kan tilskrives voksende automatisering i produktionen og outsourcing. Med denne underliggende tendens faldt beskæftigelsen fra starten af 9 erne hvert år med 6.-7. personer. Fra krisens begyndelse i 28 faldt beskæftigelsen i industrien dog særligt drastisk. Fra 213 har tendensen dog vendt og der har været en mindre stigning frem mod 215, hvor beskæftigelsen lå på samme niveau som i 212. Frem mod 218 forventes en forsat om end svag stigning. Således forventes at knap. personer er beskæftigede i industrien i 218. Beskæftigelsen lader til langsomt at være på vej til at flade ud eller stige svagt. Vi forventer en stigning i beskæftigelsen i industrien på ca. 3. personer i år og til næste år og ca. 4. flere beskæftigede i 218. I den forbindelse er det værd at bemærke, at det er meget positivt i sammenligning med de sidste mange års negative trend. Figur 5. AE s jobprognose for industrien 47 45 4 41 39 37 35 3 31 29 27 25 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 14 16 18 47 45 4 41 39 37 35 3 31 29 27 25 Industri Anm. Nettotallet er forskellen imellem det antal procenter af virksomheder, som vurderer henholdsvis stigning og fald for en given indikator. Naturligvis er der en del som kan spille ind og forværre situationen i industrien. Overordnet ser det positivt ud, da produktivitet og konkurrenceevne står langt bedre end ved krisens indtog. På den anden side er der fortsat bekymringer, når det kommer til BRIK-landene. Særligt i forhold til Kina, hvor uroen på aktiemarkederne er med til at gøre situationen usikker. Oven i det forventes væksten i Kina at falde de 5

kommende år. Som figur 6 viser, giver beskæftigelsesindikatoren for industrien dog anledning til en vis optimisme og tro på yderligere jobfremgang. Beskæftigelsesindikatoren er således positiv og har siden 213 overordnet haft en positiv tendens. Figur 6. Beskæftigelsesindikator for industrien 2 1-1 -2 - -4-5 -6 98 99 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 16 2 1-1 -2 - -4-5 -6 Industri Anm. Nettotallet er forskellen imellem det antal procenter af virksomheder, som vurderer henholdsvis stigning og fald for en given indikator. Der ses på den faktiske vurdering af beskæftigelsen i indeværende måned og de to foregående måneder.. Indikatorerne for industrien ser da i øjeblikket også nogenlunde pæne ud industriproduktionen er vokset pænt de seneste måneder, og dykker man lidt ned i tallene viser det sig også, at industrieksporten ekskl. skibe og fly faktisk har en opadgående tendens i øjeblikket. Industrieksporten oplevede store fald i begyndelsen af 215, men har siden da haft en pænt opadgående tendens. Det fremgår af figur 7. Figur 7. Industrieksporten Mia. kr. 4 38 36 34 32 28 26 Mia. kr. 4 38 36 34 32 28 26 24 8 9 1 11 12 13 14 15 16 24 Anm.: Industrieksporten er afgrænset ved følgende varegrupper: Kemikalier og kemiske produkter, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, Maskiner, Transportmidler, Færdigvarer og andre varer. Data er sæsonkorrigeret.. 6

Beskæftigelsen i byggeriet har overrasket Beskæftigelsen i bygge og anlæg er meget konjunkturfølsom og krisen var pga. den bristede boble på boligmarkedet ekstra hård for beskæftigelsen i bygge og anlæg, som faldt med 37. personer i perioden fra 28 til 213. Dog har diverse tiltag som f.eks. fremrykkede offentlige bygge- og anlægsinvesteringer, investeringerne i regi af Landsbyggefonden og i nogen grad Bolig-Jobordningen været med til at holde hånden under beskæftigelsen i byggeriet. Det er værd at bemærke, at bortset fra Bolig-Jobordningen bortfalder disse tiltag, hvorfor beskæftigelsen i byggeriet fremadrettet ikke får den samme hjælpende hånd. Aktiviteten i byggeriet har i år ikke været prangende, men alligevel har beskæftigelsen overrasket positivt og er vokset med næsten 5. personer. Det fremgår af figur 8. Jobfremgangen ventes at fortsætte i prognoseperioden dog i et lidt mindre tempo. De kommende år ventes således en årlig jobfremgang på 3. personer. Figur 8. AE s jobprognose for bygge og anlæg 21 2 19 18 17 16 15 21 2 19 18 17 16 15 14 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 14 16 18 14 Bygge og anlæg. Denne forventning er bl.a. begrundet i at boliginvesteringerne kun langsomt begynder at komme op i højere omdrejninger end hidtil de kommende år. Normalt trækker højere kontantpriser på huse hurtigt boliginvesteringerne med op, men denne gang er det tilsyneladende gået noget langsommere. Det fremgår af figur 9. 7

Figur 9. Udviklingen i den reale kontantpris på huse sammenlignet med boliginvesteringerne 21=1 mia. kr. 1 12 11 1 9 8 7 6 5 4 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 14 16 18 1 12 11 1 9 8 7 6 5 4 Real boligpris Boliginvesteringer, højre akse Anm. Den reale kontantpris er kontantprisen på huse divideret med forbrugerpriserne.. Udover at boliginvesteringerne ventes at vokse, er det også værd at nævne, at beskæftigelsesindikatoren for byggeriet er positiv og har haft en positiv tendens den seneste tid. Figur 1. Beskæftigelsesindikator for bygge- og anlæg 2 1-1 -2 - -4-5 -6 98 99 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 16 2 1-1 -2 - -4-5 -6 B&A Anm. Nettotallet er forskellen imellem det antal procenter af virksomheder, som vurderer henholdsvis stigning og fald for en given indikator. Der ses på den faktiske vurdering af beskæftigelsen i indeværende måned og de to foregående måneder.. 8