1 Kristi himmelfarts dag II. Sct. Pauls kirke 5. maj 2016 kl. 10.00. Salmer: 403/434/252/253//259/439/254/267 Åbningshilsen Denne dag skal gøre noget ved os: løfte os op og fylde os med en stor glæde. Give os pokalsejr, vi skal til præmieoverraskelse, større end når AGF spiller pokalfinale. Selv om dagens begivenhed i København er stor for nogen af os, så er det dog kun fodbold. Det, vi fejrer her til formiddag, er langt større: Afslutning med Kristi tronbestigelse og pokaloverrækkelse. Den store befrielse som 5. maj (!) 71 år tilbage kan være et billede på det. Vi skal leve os ind i det, tilbede og synge lovsang. Og se, at vi har kronede dage. Påsken vil os noget: at vi skal få et nyt sind. Fra at leve indskrænket, stikke i vemod og gå med sænkede hoveder. Vi skal omsinde os, gå i os selv og så vende os til Gud. Dermed bevæger vi os i befrielsen fra det gamle til frisk liv i det nye. Lad os gøre det nu og derfor bede de bønner, der står side fire, gerne sammen og højt Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 24,46-53
2 Bøn. Lad os bede! Kom, kære hellige Ånd, og hold frem for os Jesu afsked med begrænsning og indgang til det ubegrænsede frem, så vi må tilbede Ham, fyldes med glæde, lovprise Gud og gå ind i den nye æra. Amen. Prædiken Hvad så: Er vi lidt flove i dag på Kristi himmelfarts dag, forlegne, krummer vi tæer, fordi vi synes, det er lidt pinligt og naivt?! Er der ikke noget om snakken? Lad os i dag forsøge at leve os ind i den himmelfart. Jesus forberedte sine disciple på, at der skulle komme en afslutning på Hans ophold på jorden. Det var aldrig tænkt at skulle være permanent, men kun midlertidigt. Han skulle gøre Gud konkret og vise os, hvordan Han er. Han skulle skabe forsoning. Derfor måtte Gud lide på korset, det eneste der kunne matche vores ondskab. Han skulle besejre de onde magter og sætte døden på plads. Det skete, da Han frigjorde sig fra døden. På den måde skulle Jesus lukke op ind til Gud for os. Det er nu sket. Det kan vi leve på. Det sætter en ny dagsorden.
3 Derpå satte Han dem ind i, at Han derefter ikke mere skulle være hos dem på samme måde som før, altså på en jordisk, konkret og synlig måde og heller ikke på opstandelsesvis, hvor Han efter opstandelsen viste sig for dem og kom og gik hos dem i en fyrre dages periode. Nu skulle den tid i historien slutte og en ny tid begynde. Og så førte Han det, Han havde undervist dem om, ud i livet konkret og synligt, så de kunne forstå det. Han blev løftet op fra jorden, mens de så på det. Sådan markerede Han afsked med vores måde at eksistere på. Og det andet: En sky tog Ham bort fra deres øjne, så de ikke kunne se Ham mere. Det var markeringen af indgangen til genoptagelsen af Hans fulde fællesskab med Faderen og Ånden i Treenigheden. Skyen var for disciplene tegnet på der, hvor Gud er. Det var derfor, Gud ledte folket gennem ørkenen i en skystøtte. Og da Jesus før sin død blev forvandlet for øjnene af tre disciple på et bjerg, var der en sky, der overskyggede dem og gennem denne sky talte Gud til disciplene om Jesus. Skyen er altså ikke himlen deroppe bag skyerne, men noget andet, Guds måde at eksistere på i den ene del af virkelighedens to verdener: himlen ved siden af jorden. Vi bekender jo om lidt, at Gud er alt det synliges og usynliges skaber. Heaven, siger englænderne til forskel fra Sky, nemlig himmelbuen
4 deroppe. De har to ord, så de lettere kan skelne det ene fra det andet. Det har vi ikke, men vi kunne måske sige, at Himlen eller Himlene i flertal med stort H er Heaven og himlen med lille h er Sky. Himlen med stort H er en dimension ved livet, vi endnu ikke set, som en har sagt. Gud Jesus gik altså ud af sin jordiske levemåde og blev taget ind i Himlen med stort H, indi den for os for tiden usynlige verden, ind til livet i Gud som før Han blev menneske, men nu med to store nye forhold, som Han har med sig hjem. Dels at Han bærer sin menneskenatur og det legeme, der blev korsfæstet og forvandlet til det nye himmelske design med sig derind og dels vender Han hjem efter vel udført dåd, med forsoning og sejr over døden og de onde kræfter. Noget nyt er sket, en forandring. Det svimler! Og de så det ske. Der var vidner til begivenheden. Det var der ikke til opstandelsen. Den så ingen, den bliver aldrig skildret, kun resultatet: graven var tom, Jesu lig fandt man aldrig, kun ligtøjet. Han var ikke selv i det, men havde forladt det. Han viste sig som levende med krop og det hele for disciplene. Samtidig var Han noget nyt og forandret over Ham. Har du nogen sinde spekuleret på, hvad der blev af Ham og hvor Han blev af? I dag får du svaret. Han
5 døde ikke igen, som mange forestiller sig og snubler til at sige. Og Han blev ikke væk, Han forsvandt ikke bare. Nej, Han sluttede ordentligt af og indledte den nye tid ved at tage sæde ved Faderens højre side. Da Han blev menneske, gav Han afkald på magten i at være Gud. Nu fik Han den igen. Han fik magt og indflydelse, fri for enhver form for begrænsning. Derfor skal vi slet ikke krumme tæer i dag, men rette ryggen og løfte hovedet! Det gjorde disciplene. Endelig forstod de, det de ellers sjældent gjorde. Påskedag forstod de ingenting, nu gjorde de! Påskedag forvirring, i dag klarhed. Derfor tilbad de Jesus, de tilbad kun Gud, ikke andet og andre, men Han var jo også Gud! Det stod den dag tindrende klart for dem. Og da de ikke mere kunne se Ham, tog de fra gerningsstedet med stor glæde! De blev ikke hængende i minderne, intet mindesamvær med gravøl, ingen sorg, ærgrelse, skammeligt, træls, bare vi havde Ham hos os som før. Ikke af alt det der. Tilværelsen var højere og det her langt bedre. Det var sejr, triumf, klimaks. Sådan! Og det tredje, de gjorde: De priste Gud inclusiv Jesus. De bad og sang deres tilbedelse og glæde ud. Nu er der gået 2000 år. De par år betyder ingenting i denne sammenhæng, sagen er den samme, som var det i dag. Derfor skal vi gøre som de:
6 Erkende hvad det her er og lade det fylde os med stor glæde, der kan strømme over i tilbedelse, betagelse, ærbødighed og så vi synger glade sange til Gud så taget er ved at lette. Efter det her begynder en ny tid, tiden nu: I Himlen gør Jesus sig gældende for os. Og Han er så højt oppe, så Han kan være helt nede hos os. Han har ikke fjernet sig fra os, Han er kommet os nærmere. Fri af den begrænsning som synlighed indebærer for os nu - Han sætter en dagsorden for os og giver os en opgave: Vi skal vidne om vi, har hørt og set, at Jesus er korfæstet og opstået. For at alle slags mennesker skal få et nyt sind, vende sig til Ham og på den måde blive befriet fra det gamle til at leve fremadrettet. Vi skal vove at tage Ham med ud i verden. Svært, ja, men lad så bare gøre det, leve det, sige det. Vi kan ikke selv. Gud må selv give os ånd og liv og glæde til det. Derfor skal vi åbne os for Helligånden, så Han virker det. Og alt det mens vi ser fremad mod, at vi skal se Ham ved Hans genkomst, som de så Ham den dag. Vi har godt nok kronede dage! Amen.
7