Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011 Af Laura Girotti Indhold Forord... 2 1. Resumé af udvalgte resultater... 3 2. Udvikling i nøgletal 2003-2011... 5 2.1 Nøgletal 2003-2011... 5 2.2 Nøgletal fordelt på indgange... 12 2.3 Nøgletal fordelt på aftaletype... 16 2.4 Nøgletal for skolepraktik... 18 2.5 Uddannelser uden praktik... 26 3. Profil af elever i forskellige stadier af erhvervsuddannelsen... 27 3.1 Overgangsmønstre i erhvervsuddannelserne... 27 3.2 Profil af elever der indgår uddannelsesaftaler... 34 3.3 Profil af elever i skolepraktik... 39 - perspektiveret i forhold til elever der indgår uddannelsesaftaler... 39 3.4 Elever der forlader skolepraktik... 49 Bilag 1: Anvendte metoder... 54 Månedsstatistikken... 54 Årsstatistikken... 55 Datakilder... 58 Bilag 2: Nøglebegreber... 59 UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 1 af 60
Forord Årsstatistikken for praktikpladsområdet 2011 beskriver udviklingen og de seneste tendenser inden for praktikpladsområdet. Årsstatistikken skal ses som et supplement til de praktikpladsstatistikker, der udgives månedligt. I årsstatistikken er der blandt andet fokus på den langsigtede udvikling på praktikpladsområdet, mens det centrale i månedsstatistikkerne er den kortsigtede udvikling. Erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser. Det betyder, at uddannelserne veksler mellem ophold på skole og i virksomhed. Hovedparten af uddannelsen foregår typisk i en praktikvirksomhed, hvor eleven søger og indgår en uddannelsesaftale det vil sige en praktikplads. Elever, der ikke kan finde en praktikplads eller uforskyldt mister sin praktikplads, har mulighed for at blive optaget i skolepraktik på en af de uddannelser, der bliver udbudt med skolepraktik. Praktikpladsstatistikken medvirker til at belyse, hvordan vekseluddannelses-princippet fungerer set ud fra forskellige parametre. Social- og sundhedsuddannelsen og den del af den pædagogiske assistent uddannelse, som foregår på social- og sundhedsskolerne, indgår i statistikken fra 2010. Aftalerne på den del af den pædagogiske assistentuddannelse, som foregår på professionshøjskolerne, indgår endnu ikke i praktikpladsstatistikken i fuldt omfang. Erfaringsmæssigt foregår cirka 25 procent af aktiviteten på denne uddannelse på professionshøjskolerne. På baggrund af det skelnes der i en del af opgørelserne mellem SOSU og PAU, der omfatter social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistent uddannelse, øvrige uddannelser der omfatter alle øvrige erhvervsuddanneler og alle uddannelser. Rapporten er opbygget på følgende måde: Kapitel 1 indeholder resumé af udvalgte resultater fra de efterfølgende kapitler. Kapitel 2 beskriver tendenser på praktikpladsområdet i perioden 2003-2011 med udgangspunkt i de fire centrale nøgletal: Indgåede aftaler, igangværende aftaler, praktikpladssøgende og igangværende elever i skolepraktik. I kapitel 3 tegnes profiler af elever i forskellige stadier af deres erhvervsuddannelse, for eksempel ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb. Der tegnes blandt andet en profil af elever, der indgår uddannelsesaftaler, en af elever i skolepraktik og en af dem der forlader skolepraktik. De anvendte analyser og metoder beskrives i bilag 1. Begreber og definitioner er gengivet i bilag 2. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 2 af 60
1. Resumé af udvalgte resultater I 2011 ses følgende tendenser på praktikpladsområdet: Der er indgået 47.844 uddannelsesaftaler i 2011. 15.319 er indgået på social- og sundhedsuddannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse, mens 32.529 er indgået inden for de øvrige erhvervsuddannelser. Det er et fald på én procent i forhold til 2010. I 2011 er bestanden af indgåede aftaler 73.482, hvilket er en stigning på én procent i forhold til 2010. 8.408 elever er praktikpladssøgende ultimo 2011, af dem er 3.786 elever i skolepraktik. 60 procent af eleverne følger uddannelser inden for tre ud af de 12 indgange til erhvervsuddannelserne. Det er Sundhed, omsorg og pædagogik (23 procent), Merkantil (22 procent) samt Bygge og anlæg (15 procent). Hovedparten af alle uddannelsesaftaler er ordinære aftaler, men inden for indgangene Bygge og anlæg samt Dyr, planter og natur er henholdsvis hver tredje og hver fjerde aftale en kort uddannelsesaftale. I 2011 er 15 elever i uddannelsesaftale for hver elev i skolepraktik. Udviklingen i perioden 2003-2011 viser: Fra 2003 til 2007 stiger antallet af indgåede aftaler, afløst af et fald i 2008 og 2009. I 2010 ses en fremgang, der dog flader ud i 2011. Antallet af igangværende aftaler har fulgt samme mønster som antallet af indgåede aftaler med en forsinkelse på et til to år. Profiler af elever i forskellige stadier af deres erhvervsuddannelse viser: I overgangen fra grund- til hovedforløb er der færrest elever indenfor merkantil, der fortsætter med en uddannelsesaftale. Knap halvdelen af dem, der har afsluttet dette grundforløb, har ikke en uddannelsesaftale efter ti måneder. En profil af elever, der indgår uddannelsesaftaler, viser, at hovedparten (85 procent) af eleverne på finansuddannelsen har gået i gymnasiet, før de begyndte på erhvervsuddannelsen. På kontor- og handelsuddannelser med specialer samt redderuddannelsen er det tilfældet for lidt under halvdelen. Er varigheden af forløbet i skolepraktik langt, er andelen af ældre elever stor. 20 procent er over 35 år, mens det er tilfældet for 7 procent af alle elever i skolepraktik. 17 procent er ikke i skolepraktik efter et år, fordi uddannelsen er afbrudt. 38 procent har fået en uddannelsesaftale. Blandt dem, der får en praktik- UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 3 af 60
plads, er andelen af mænd, unge under 18 år og elever, der har fået 10 eller 12 i deres grundforløbsprøve større. En del af de opgørelser, der indgår i årsstatistikken, er tilgængelige i detailstatistikkerne i databanken på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside: www.uvm.dk/databanken Her er der mulighed for at danne mere detaljerede statistikker fordelt på for eksempel uddannelser, faglige udvalg, skoler, geografi, brancher, køn, alder og etnisk herkomst. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 4 af 60
2. Udvikling i nøgletal 2003-2011 Udviklingen på praktikpladsområdet i perioden 2003-2011 belyses i det følgende på baggrund af de fire centrale nøgletal: Igangværende aftaler, indgåede aftaler, praktikpladssøgende og elever i skolepraktik. Igangværende aftaler, praktikpladssøgende og elever i skolepraktik er bestandsopgørelser ultimo året, mens indgåede aftaler er opgjort som alle aftaler indgået i valgte år. Alle indgåede aftaler indgår i opgørelsen, uanset om de måtte være indgået af én og samme person. Fra 2010 omfatter praktikpladsstatistikken aftaler på social- og sundhedsuddannelsen (SOSU) samt den pædagogiske assistentuddannelse (PAU). Aftaler på social- og sundhedsuddannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse udgør med lidt over 20 procent en væsentlig del af det samlede antal uddannelsesaftaler. Derfor skelnes der i en del af de følgende opgørelser mellem alle uddannelser, SOSU og PAU og øvrige uddannelser, der omfatter alle andre erhvervsuddannelser end social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Der udbydes ikke skolepraktik på SOSU og PAU, og der registreres ikke praktikpladssøgende på disse to uddannelser. Derfor skelnes der ikke mellem øvrige uddannelser og alle uddannelser i opgørelser af skolepraktik og praktikpladssøgende. 2.1 Nøgletal 2003-2011 2.1.1 De seneste tendenser på praktikpladsområdet I 2011 er der indgået 47.844 nye uddannelsesaftaler mellem elever på erhvervsuddannelserne og virksomheder. 15.319 aftaler er indgået på SOSU og PAU, mens 32.525 uddannelsesaftaler er indgået på øvrige erhvervsuddannelser. Det er et fald på en procent i forhold til 2010, hvor 48.145 uddannelsesaftaler blev indgået, jf. tabel 2.1. Der er 73.487 igangværende uddannelsesaftaler ultimo 2011. Det er lidt flere end året før (en procent), hvor 72.547 var i gang med en uddannelsesaftale. 8.408 søgte en praktikplads, heraf var 3.786 i skolepraktik. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 5 af 60
Tabel 2.1 Indgåede og igangværende aftaler, øvrige uddannelser, SOSU og PAU samt total, 2010-2011 Øvrige uddannelser SOSU og PAU I alt Antal Antal Antal 2010 2011 2010 2011 2010 2011 Indgåede aftaler 32.882 32.525 15.263 15.319 48.145 47.844 Igangværende aftaler Igangværende i skolepraktik Praktikpladssøgende 57.145 57.637 15.402 15.845 72.547 73.482 3.674 3.786 - - 3.674 3.786 7.172 8.408 - - 7.172 8.408 Note: Opgørelser af øvrige uddannelser er alle andre uddannelser end social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler har en afledt effekt på bestanden af igangværende aftaler, praktikpladssøgende elever og elever i skolepraktik, som typisk reagerer med forsinkelse i forhold til antallet af indgåede aftaler. En kvartalsmæssig opgørelse af indgåede aftaler i 2010 og 2011 viser en positiv udvikling i forhold til året før i alle fire kvartaler i 2010, med en vækstrate på mellem 10 og 35 procent. I 2011 ses en negativ vækst på 3-5 procent i 1., 2. og 4. kvartal, mens 3. kvartal er præget af en positiv vækst i forhold til året før på 6 procent, jf. tabel 2.2. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 6 af 60
Tabel 2.2 Indgåede aftaler, igangværende aftaler, skolepraktikelever og praktikpladssøgende øvrige uddannelser, kvartaler 2010-2011 2010, kvartaler 2011, kvartaler 1. 2. 3. 4. 1. 2. 3. 4. Indgåede aftaler 7.211 8.879 9.598 7.194 7.018 8.476 10.162 6.869 - ændring i pct. ifht. året før 10 30 18 35-3 -5 6-5 Igangværende aftaler 57.596 56.550 57.890 57.145 58.333 56.166 57.903 57.637 - ændring i pct. ifht. året før -12-10 -6-3 1-1 0 1 Igangværende elever i skolepraktik - ændring i pct. ifht. året før 4.040 4.234 4.120 3.674 3.837 3.957 4.206 3.786 90 78 30 4-5 -7 2 3 Praktikpladssøgende 8.445 8.998 7.234 7.172 8.474 9.550 8.179 8.408 - ændring i pct. ifht. året før 58 42 36 2 0 6 13 17 Note: Opgørelser af øvrige uddannelser er alle andre uddannelser end social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Anderledes ser det ud med igangværende aftaler. Den store nedgang i indgåede aftaler i 2009 har effekt på antallet af igangværende aftaler i alle kvartaler i 2010, mens bestanden af igangværende aftaler er mere eller mindre konstant i alle fire kvartaler i 2011. Denne tendens afspejler sig også på bestanden af skolepraktikelever og praktikpladssøgende. Gennem hele 2010 ses en vækst i elever, der er i skolepraktik og praktikpladssøgende. I de to første kvartaler i 2011 ses en nedgang i igangværende elever i skolepraktik på 5-7 procent. I 3. og 4. kvartal 2011 ses en mindre vækst på 2-3 procent i bestanden af skolepraktikelever, samtidig ses igen en vækst i antal af praktikpladssøgende på 13-17 procent. 2.1.2 Udvikling på praktikpladsområdet i perioden 1993-2011 I perioden 1993 2011 er 2003 det år, hvor der er indgået færrest uddannelsesaftaler. 2003 er også det år, hvor flest elever er praktikpladssøgende og i skolepraktik, jf. figur 2.1. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 7 af 60
Figur 2.1 Igangværende aftaler, indgåede aftaler og praktikpladssøgende for øvrige uddannelser og alle uddannelser, 1993 2011. 80000 70000 60000 50000 40000 30000 20000 10000 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Igangværende aftaler i alt i 2010-2011 Igangværende aftaler, øvrige uddannelser Indgåede aftaler i alt i 2010-2011 Indgåede aftaler, øvrige uddannelser Praktikpladssøgende elever i alt Note: Opgørelser af øvrige uddannelser er alle andre uddannelser end socialog sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler har en effekt på bestanden af igangværende aftaler, som typisk reagerer med en forsinkelse på 1-2 år. Figur 2.2 viser den månedlige udvikling i igangværende aftaler og indgåede aftaler i de seneste 12 måneder, opdelt i øvrige uddannelser og alle uddannelser for indgåede og igangværende aftaler. Som en konsekvens af det lave antal indgåede uddannelsesaftaler i 2003, ses det laveste niveau for antal igangværende aftaler i 2004, jf. figur 2.1 og 2.2. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 8 af 60
Figur 2.2 Indgåede og igangværende uddannelsesaftaler seneste 12 måneder for øvrige uddannelser og alle uddannelser, januar 2003 december 2011 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 Igangv. aftaler ult. perioden, alle udd. ekskl. SOSU og PAU Indgåede aftaler seneste 12 mdr., alle udd. ekskl. SOSU og PAU Igangv. aftaler ult. perioden, alle udd. 20.000 10.000 Indgåede aftaler seneste 12 mdr., alle udd. 0 jan-03 jul-03 jan-04 jul-04 jan-05 jul-05 jan-06 jul-06 jan-07 jul-07 jan-08 jul-08 jan-09 jul-09 jan-10 jul-10 jan-11 jul-11 Note: Opgørelser af øvrige uddannelser er alle andre uddannelser end social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Fra 2003 til 2007 er udviklingen på praktikpladsområdet meget positiv. Antallet af indgåede og igangværende aftaler vokser, mens antallet af praktikpladssøgende og elever i skolepraktik falder. I perioden stiger antallet af indgåede uddannelsesaftaler med 37 procent fra knap 27.000 aftaler i 2003 til knap 37.000 i 2007, jf. tabel 2.1 Efter 2007 vender den positive udvikling. Fra 2007-2009 falder antallet af indgåede aftaler med 27 procent, og i 2009 er antallet af indgåede uddannelsesaftaler på niveau med 2003, det vil sige omkring 27.000 indgåede aftaler. Tendensen er dog kortvarig. Fra 2009 til 2010 stiger antallet af indgåede uddannelsesaftaler med 22 procent, men flader ud i 2011 på et niveau omkring 33.000 aftaler. Antallet af igangværende aftaler stiger med 21 procent fra knap 55.000 aftaler ultimo 2003 til over 66.000 ultimo 2007, men falder herefter med henholdsvis 11 procent i 2009 og 3 procent i 2010. Fra 2010 til 2011 er væksten stort set konstant. I de to år er antallet af igangværende aftaler lige over 57.000. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 9 af 60
Tabel 2.1 Nøgletal øvrige uddannelser, 2003-2011 Øvrige uddannelser År Antal Vækst i procent 2003 2007 2009 2010 2011 2003-2007 2007-2009 2009-2010 2010-2011 Indgåede aftaler 26.834 36.894 26.889 32.882 32.525 37-27 22-1 Igangværende aftaler Igangværende i skolepraktik Praktikpladssøgende 54.849 66.360 59.010 57.145 57.637 21-11 -3 1 7.657 1.622 3.521 3.674 3.786-79 117 4 3 11.370 3.205 7.058 7.172 8.408-72 120 2 17 Note: Opgørelser af øvrige uddannelser er alle andre uddannelser end social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Praktikpladssøgende er bruttosøgende dvs. inklusiv elever i skolepraktik. Den positive udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler i perioden 2003-2007 har en afsmittende effekt på antallet af praktikpladssøgende og antallet af elever i skolepraktik, jf. figur 2.3. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 10 af 60
Figur 2.3 Praktikpladssøgende elever og elever i skolepraktik 2003-2011 14000 12000 10000 8000 6000 Praktikpladssøgende Elever i skolepraktik 4000 2000 0 jan-03 sep-03 maj-04 jan-05 sep-05 maj-06 jan-07 sep-07 maj-08 jan-09 sep-09 maj-10 jan-11 sep-11 Fra 2003-2007 falder antallet af praktikpladssøgende med 72 procent fra ca. 11.000 til 3.000, men stiger herefter med over 120 procent fra 2007-2009. Derefter er væksten moderat, både i 2009 og 2010 er antallet af praktikpladssøgende lige over 7.000. Fra 2010 til 2011 ses igen en vækst i antal søgende på 17 procent. I 2011 er 8.500 praktikpladssøgende, jf. figur 2.3 og tabel 2.1. Antallet af skolepraktikelever faldt 79 procent fra 2003 til 2007, hvilket afspejler, at skolepraktikeleverne er en væsentlig del af de praktikpladssøgende. En del af faldet i antallet af søgende skyldes, at eleverne fra 2005 skal bekræfte, at de er søgende hver tredje måned. Før dette tidspunkt skulle det bekræftes hver 6. måned. Fra 2007 til 2009 steg antallet af elever i skolepraktik med 117 procent og herefter igen med henholdsvis 3 og 4 procent frem til 2011. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 11 af 60
2.2 Nøgletal fordelt på indgange Der er 12 indgange til erhvervsuddannelserne. 59 procent af de 73.482 elever, der er i aftale ultimo året 2011, går på en uddannelse inden for tre af indgangene. Der er tale om følgende indgange: Sundhed, omsorg og pædagogik (23 procent), Merkantil (22 procent) og Bygge og anlæg (14 procent), jf. figur 2.4. Indgangene Bil, fly og andre transportmidler; Dyr, planter og natur; Mad til mennesker, Produktion og udvikling samt Transport og logistik tegnede sig hver for 6-7 procent af eleverne i aftale. Figur 2.4 Igangværende aftaler ultimo 2011 fordelt på indgange, procent UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 12 af 60
2.2.1 Kønsfordeling på indgangene Der er stor forskel på kønsfordelingen inden for de forskellige indgange. På uddannelserne under Bil, fly og andre transportmidler; Strøm, styring og It, Bygge og anlæg; Produktion og udvikling samt Transport og logistik er omkring 90 procent eller derover mænd. I modsætning til det er omkring 90 procent af eleverne kvinder på uddannelserne Krop og stil samt Sundhed, omsorg og pædagogik, jf. figur 2.5. Figur 2.5 Igangværende aftaler fordelt på indgange og køn, procent 2011 Bil, fly og andre transportmidler Strøm, styring og it Bygge og anlæg Produktion og udvikling Transport og logistik Dyr, planter og natur Medieproduktion Mad til mennesker Bygnings- og brugerservice Merkantil Sundhed, omsorg og pædagogik Krop og stil 0% 20% 40% 60% 80% 100% Mænd Kvinder 2.2.2 Igangværende aftaler fordelt efter indgang og herkomst I 2011 er 10 procent af de elever, der er i gang med en uddannelsesaftale, af udenlandsk herkomst. Sundhed, omsorg og pædagogik var den indgang, hvor den største andel af eleverne er af anden herkomst end dansk. 20 procent af eleverne inden for denne indgang er af udenlandsk herkomst. Inden for indgangene Bygnings- og brugerservice samt Transport og logistik er henholdsvis 13 og 11 procent af udenlandsk herkomst, jf. figur 2.6. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 13 af 60
Figur 2.6 Igangværende aftaler i 2011 fordelt på indgange og herkomst, procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Udenlandsk herkomst Dansk herkomst 2.2.3 Forholdet mellem aftaler og skolepraktik fordelt på indgange I 2011 er forholdet mellem igangværende aftaler og skolepraktik på øvrige uddannelser én til 15. Niveauet var stort set det samme i 2010, hvor der var 16 igangværende aftaler for hver elev i skolepraktik, jf. tabel 2.4. Skolepraktikken udgør en varierende andel af de forskellige indganges praktikaktivitet. I 2011 er der 10 uddannelsesaftaler eller derunder, for hver elev i skolepraktik på Medieproduktion, Produktion og udvikling samt Bygge og anlæg, hvilket indikerer hyppig benyttelse af skolepraktik. Inden for indgangene Bygnings- og brugerservice og Mad til mennesker anvendes skolepraktik sjældnere. I 2011 er der henholdsvis 37 og 34 uddannelsesaftaler for hver elev i skolepraktik inden for de to indgange, mens der i 2010 kun var henholdsvis 45 og 46. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 14 af 60
Tabel 2.4 Forholdet mellem igangværende aftaler og aktivitet i skolepraktik fordelt på indgange, 2010-2011 Igangværende elever i skolepraktik Igangværende aftaler Forholdet mellem igangværende aftaler og skolepraktik 2010 2011 2010 2011 2010 2011 Bil, fly og andre transportmidler 422 446 4.908 4.792 12 11 Bygge og anlæg 1.063 976 10.861 10.068 10 10 Bygnings- og brugerservice 15 26 674 964 45 37 Dyr, planter og natur 212 225 4.483 4.605 21 20 Krop og stil 82 68 2.110 1.919 26 28 Mad til mennesker 111 160 5.111 5.468 46 34 Medieproduktion 183 200 1.067 1.004 6 5 Merkantil 579 698 14.719 15.950 25 23 Produktion og udvikling 540 494 4.807 4.592 9 9 Strøm, styring og it 264 316 5.380 4.941 20 16 Sundhed, omsorg og pædagogik (uden SOSU og PAU) Sundhed, omsorg og pædagogik (SOSU og PAU) 87 74 1.133 1.076 13 15 - - 15.402 15.845 - - Transport og logistik 116 103 1.892 2.258 16 22 I alt, øvrige uddannelser 3.674 3.786 57.145 57.637 16 15 I alt 3.674 3.786 72.547 73.482 20 19 Note: Opgørelser af øvrige uddannelser er alle andre uddannelser end social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Udtrækstidspunkt medio februar 2012 UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 15 af 60
2.3 Nøgletal fordelt på aftaletype Hovedparten af aftaler indgået i perioden 2003 til 2011 på øvrige uddannelser er ordinære aftaler, jf. tabel 2.5. I perioden fra 2003 til 2007 stiger antallet af indgåede ordinære aftaler med 33 procent, mens der fra 2007 til 2010 ses et fald på 22 procent. Fra 2010 til 2011 falder antallet af indgåede ordinære aftaler med yderligere 2 procent. Tabel 2.5 Indgåede aftaler fordelt på aftaletype, 2003-2011 Øvrige uddannelser SOSU/PAU Alle Antal Ændring i pct. Antal Antal 2003 2007 2010 2011 03-07 07-10 10-11 2010 2011 2010 2011 Ordinære aftaler 22.278 29.731 23.171 22.752 33-22 -2 15.054 15.072 38.225 37.824 Restaftaler efter praktik Restaftaler efter skolepraktik Ordinære kombinationsaftaler Flexkombiaftaler Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler 131 104 71 64-21 -32-10 2.151 3.527 2.788 2.742 64-21 -2 186 244 2.974 2.986 2.196 1.174 2.017 1.948-47 72-3 78 113 - - 45 - - - 638 2.861 2.882-348 1 23 2.884 2.882-1.607 1.973 2.137-23 8 I alt 26.834 36.894 32.882 32.525 37-11 -1 15.263 15.319 48.145 47.844 Note: Opgørelser af øvrige uddannelser er alle andre uddannelser end social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Af diskretionshensyn er celler med færre end fem individer blændet, disse indgår dog i totalerne. Note: Korte uddannelsesaftaler og ny mesterlæreaftaler blev indført i perioden 2003-2007. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 16 af 60
Tabel 2.6 Indgåede aftaler fordelt på aftaletype og indgange, procent 2011 Ordinære aftaler Ordinære kombi. aftaler Restaftaler efter praktik Restaftaler efter skp Korte aftaler Ny mesterlæreaftaler I alt, procent I alt, antal Bil, fly og andre transportmidler 64 0 7 14 6 9 100 2.141 Bygge og anlæg 52 0 11 11 22 3 100 5.149 Bygnings- og brugerservice 98 0 1 1 0 0 100 978 Dyr, planter og natur 37 0 25 3 33 1 100 3.198 Krop og stil 37 0 13 14 7 30 100 952 Mad til mennesker 62 0 11 3 1 23 100 3.710 Medieproduktion 54 0 8 21 5 11 100 473 Merkantil 93 0 2 2 0 3 100 9.311 Produktion og udvikling 74 0 7 10 4 6 100 2.230 Strøm, styring og it 68 1 8 8 14 1 100 2.006 Sundhed, omsorg og pædagogik 97 0 2 0 0 0 100 15.948 Transport og logistik 90 0 2 4 0 3 100 1.748 I alt, procent 79 0 6 4 6 4 100 47.844 I alt, antal 37.824 66 2.986 1.948 2.883 2.137 47.844 Aftaletyperne er ikke lige fordelt over de forskellige uddannelser og indgange. Korte aftaler anvendes primært på Bygge og anlæg samt Dyr, planter og natur (landbrugsuddannelsen). Inden for de to indgange er henholdsvis 22 og 33 procent korte aftaler i 2011. Ny mesterlæreaftaler bliver især anvendt på indgangene Krop og stil samt Mad til mennesker, henholdsvis 30 og 23 procent er af denne type i 2011, jf. tabel 2.6. Restaftaler efter skolepraktik anvendes i højere grad på indgange med få igangværende aftaler i forhold til skolepraktikelever (se tabel 2.4), mens restaftaler efter praktik oftere benyttes inden for de indgange, hvor en høj andel elever er i korte aftaler eller ny mesterlære. Eksempelvis er en tredjedel af alle aftaler inden for Dyr, planter og natur korte aftaler. Som afledt effekt heraf ses også en høj andel af elever i restaftale efter praktik (25 procent). UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 17 af 60
2.4 Nøgletal for skolepraktik Skolepraktik er et tilbud til elever på erhvervsuddannelserne, der ikke kan finde en praktikplads to måneder efter endt grundforløb, uforskyldt har mistet en praktikplads i en virksomhed eller som ikke har fået en ny uddannelsesaftale efter udløbet af en kort uddannelsesaftale. Ordningen giver mulighed for, at denne gruppe af elever kan gennemføre en erhvervsuddannelse, selvom de ikke har en uddannelsesaftale. Skolepraktikordningen indgår som en del af uddannelsesgarantien på erhvervsuddannelserne på den måde, at der inden for hver fællesindgang findes mindst én uddannelse, som kan gennemføres i skolepraktik. 1 Antallet af skolepraktikforløb er ulige fordelt mellem indgangene, jf. tabel 2.7. Tabel 2.7 Elever optaget i skolepraktik 2003-2011, fordelt på indgange, procent 2003 2007 2009 2010 2011 Bil, fly og andre transportmidler 8 5 13 10 12 Bygge og anlæg 21 31 34 30 29 Bygnings- og brugerservice 0 0 0 1 1 Dyr, planter og natur 5 13 5 5 6 Krop og stil 0 0 4 4 3 Mad til mennesker 8 6 5 6 7 Medieproduktion 4 6 3 5 4 Merkantil 16 16 14 14 16 Produktion og udvikling 12 12 12 13 10 Strøm, styring og it 22 4 3 9 8 Sundhed, omsorg og pædagogik 2 6 2 2 1 Transport og logistik 3 2 4 4 3 I alt, procent 100 100 100 100 100 I alt, antal 6.336 1.695 4.280 4.771 4.580 I 2003 var optaget af elever i skolepraktik størst på uddannelser inden for Strøm, styring og it (22 procent), efterfulgt af Bygge og anlæg (21 procent) og Merkantil (16 procent). Siden 2007 er optaget i skolepraktik størst på Bygge og anlæg (29-34 procent) fulgt af Merkantil (14-16 procent). 1 Negativliste over uddannelser, der ikke udbydes med skolepraktik kan ses i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, bilag 6. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 18 af 60
2.4.1 Varighed af skolepraktik Varigheden af skolepraktikforløb er ændret i perioden 2003 til 2011. 50 procent af alle skolepraktikforløb påbegyndt i første halvdel af 2003 varede mere end et år mod 22 procent i 2007 og 26 procent i 2011. Omvendt er andelen af skolepraktikforløb med en varighed op til og med 6 måneder vokset siden 2003, jf. figur 2.7. Figur 2.7 Varighed af skolepraktik med start i 1. halvår 2003, 2007 og 2011 60 50 40 Procent 30 20 10 0 2003 2007 2011 2.4.2 Tilgang til skolepraktik på uddannelser med adgangsbegrænsning Der er adgangsbegrænsning på 11 af de uddannelser, der udbydes med skolepraktik. 2 Kvoterne på disse uddannelser er fastsat som en procentdel, der er ens for alle skoler. Selve kvoten bliver beregnet for hver skole i forhold til antallet af indgåede uddannelsesaftaler to år forinden. 3 Tabel 2.7 viser udmeldte kvoter for 2010 og 2011. 2 Mekanikeruddannelsen er delt i en personvognsmekaniker og lastvognsmekanikeruddannelse, men kvoten udmeldes samlet indtil der eksisterer et opdelt beregningsgrundlag for de to uddannelser. 3 Korte uddannelsesaftaler, restuddannelsesaftaler og delaftaler under skolepraktik indgår ikke i beregningsgrundlaget. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 19 af 60
Tabel 2.7 Kvoter for uddannelser med adgangsbegrænsninger til skolepraktik, 2010-2011 2010 2011 Kontoruddannelse med specialer 325 333 Mekaniker 270 333 Træfagenes byggeuddannelse 380 334 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger 50 60 Data- og kommunikationsuddannelsen 100 117 Elektriker 270 233 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 25 17 Snedkeruddannelsen 50 40 Teknisk designer 30 33 I alt 1500 1500 Note: Dyrepasser har 0-kvote Tabel 2.8. viser tilgangen af elever til skolepraktik på uddannelser med adgangsbegrænsning, hvor elever der optages uden for kvoterne er fratrukket. De to sidste år er godt to tredjedele af kvotepladserne blevet udnyttet. På Data og kommunikations uddannelsen, Snedker uddannelsen og Teknisk designer er kvoterne stort set udnyttet fuldt ud i 2011. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 20 af 60
Tabel 2.8 1) Elever optaget i skolepraktik indenfor kvoten og elever optaget i alt på adgangs begrænsede uddannelser, 2010-2011 Kontorudd. m. specialer 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt I alt Note 1) : Tabellen er tilrettet 27. august 2012. 2010 2011 Tilgang til SKP i alt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt I alt Note 2) : Kategorien Mekaniker omfatter uddannelsen mekaniker frem til august 2011, og derefter omfatter kategorien uddannelserne personvognsmekaniker og lastvognsmekaniker. Tilgang til SKP i alt 40 33 80 5 158 178 57 20 106 25 208 234 Mekaniker 2) 63 111 45 35 254 328 50 129 96 41 316 415 Træfagenes byggeudd. Anlægsstruktør mv. Data- og kom. Udd. 78 101 53 43 275 559 44 103 80 29 256 524 5 6 4 7 22 41 6 3 8 2 19 31 10 43 17 15 85 117 22 35 44 12 113 126 Elektriker 44 71 35 26 176 240 34 51 48 18 151 184 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Snedkeruddannelsen Teknisk designer Optaget inden for kvote i alt Optaget uden for kvote i alt 2 1 2 3 8 10. 3 4 1 8 8 8 21 9 10 48 75 8 18 9 4 39 66 11 4 2 3 20 27 5 3 12 8 28 35 261 391 247 147 1046 1575 226 365 407 140 1138 1623 201 132 84 112 529 121 109 125 131 486 Optaget i alt 462 523 331 259 1575 347 474 532 271 1624 UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 21 af 60
2.4.3 Mulighed for at starte trin 2 i skolepraktik Aftale om Flere unge i uddannelse og job (Ungepakke 1 fra 5. november 2009) indeholdt en forlængelse af den midlertidige ordning fra aftale om Udvidelse af skolepraktikken i 2009 fra 18. juni 2009, som gav elever, der afsluttede trin 1 i skolepraktik, mulighed for at fortsætte i skolepraktik i trin 2 og eventuelt efterfølgende trin. Ordningen gjaldt elever, der havde påbegyndt trin 1 i skolepraktik inden udgangen af 2010, hvis eleven ellers opfyldte de øvrige betingelser. Denne aftale er siden forlænget, så den også gælder i 2011. Elever, der i kalenderårene 2010 og 2011 har afsluttet trin 1 af en uddannelse, er fulgt med henblik på at konstatere, om de efterfølgende er begyndt trin 2 i skolepraktik, har opnået en uddannelsesaftale i trin 2 eller er stoppet efter trin 1. Eleverne er fulgt indtil udgangen af 2011. I 2010 og 2011 har 656 elever afsluttet trin 1 i skolepraktik. Heraf er 67 procent efterfølgende optaget til skolepraktik på trin 2, mens 3 procent har indgået en uddannelsesaftale på trin 2. 30 procent er stoppet efter trin 1, jf. tabel 2.9. For elever, der afslutter trin 1 i uddannelsesaftale er billedet anderledes. I perioden 2010-2011 blev 1.427 elever udlært på trin 1. Af disse har 21 procent efterfølgende indgået en uddannelsesaftale på trin 2 og 1 procent er optaget i skolepraktik. 78 procent fortsatte ikke i trin 2 af uddannelsen. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 22 af 60
Tabel 2.9 Overgang til trin 2 1 for elever, der afsluttede trin 1 i henholdsvis skolepraktik og uddannelsesaftale Afsluttet trin 1 i uddannelsesaftale Afsluttet trin 1 i skolepraktik Påbegyndt trin 2 i skolepraktik Påbegyndt trin 2 i uddannelsesaftale Stoppet efter trin 1 Afsluttet trin 1 i alt Afsluttet trin 1 i alt Pct. Pct. Pct. Antal 1 21 78 100 1.427 67 2) 3 2) 30 100 656 I alt, procent 22 15 63 100 I alt, antal 457 319 1.307 2.083 1) Ved opgørelserne af skolepraktikforløbene er taget udgangspunkt i det først afsluttede trin1-skolepraktikforløb eller trin1-uddannelsesaftale på den pågældende uddannelse i 2011. Herefter er eleven fulgt med hensyn til senere skolepraktikforløb og uddannelsesaftaler. 2) I opgørelsen er overgang til virksomhedsforlagt undervisning og delaftale opgjort som Påbegyndt trin 2 i skolepraktik. Kilde: Praktikpladsstatistikken, UNI C Statistik & Analyse. Udtrækstidspunkt medio februar 2012. 2.4.4 Muligheder for elever, der uforskyldt mister uddannelsesaftale Elever, der uforskyldt har mistet deres uddannelsesaftale og som i øvrigt opfylder optagelsesbetingelserne skal, såfremt eleven ønsker dette, optages i skolepraktik. 4 Med aftale om Flere unge i uddannelse og job (Ungepakke 1 fra 5. november 2009) blev det også muligt for erhvervsskolerne at optage elever, der uforskyldt havde mistet deres uddannelsesaftale inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, i uddannelsens skoledele. I perioden fra 1. januar til 31. december 2011 blev i alt 946 elever registreret for at have mistet en aftale uforskyldt. Hovedparten af dem nemlig 933 gik på en uddannelse, hvor det var muligt at komme i skolepraktik. 13 elever kunne ikke placeres på en uddannelse, jf. tabel 2.10. 4 Jf. hovedbekendtgørelsens 114, stk. 2. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 23 af 60
Tabel 2.10 Elever der har mistet en uddannelsesaftale uforskyldt i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 Begivenheder Antal Andel i procent Elever registreret med uforskyldt mistet aftale 946 100 Elever med mistede aftaler på uddannelser uden skolepraktik - - Elever med mistede aftaler på uddannelser med skolepraktik 933 99 Antal mistede aftaler på ikke kendt uddannelse 13 1 1.016 elever mistede deres uddannelsesaftale uforskyldt i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011. Elevernes videre forløb er fulgt indtil udgange af 2011 for at se om eleverne har fået en uddannelsesaftale, er optaget i skolepraktik eller optaget i skoledelen som næste forløb, jf. tabel 2.11. Det er vigtigt at være opmærksom på at der er tale om et øjebliksbillede ultimo 2011. Hovedparten af eleverne 997, mistede en aftale på en uddannelse, hvor det var muligt at komme i skolepraktik, 9 elever mistede en aftale på en uddannelse uden skolepraktik, mens 10 elever ikke kunne placeres på en uddannelse. På uddannelser med skolepraktik har 30 procent, hvilket svarer til 298 elever, fået en ny uddannelsesaftale som næste registrerede forløb på opgørelsestidspunktet, mens 22 procent (221 elever) blev optaget i skolepraktik. 48 procent, svarende til 478 elever, kom hverken i uddannelsesaftale eller i skolepraktik. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 24 af 60
Tabel 2.11 Status ved udgangen af 2011 for elever, der har mistet en uddannelsesaftale uforskyldt i perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 Begivenheder Antal Procent Elever registreret med uforskyldt mistet aftale 1.016 100 Elever med mistede aftaler på uddannelser uden skolepraktik, som på opgørelsestidspunktet 9 100 - har fået ny uddannelsesaftale som næste forløb 4 44 - er optaget i skoledelene af uddannelsen som næste forløb 4 44 - ikke har fået uddannelsesaftale eller er optaget i skoledelene 1 11 Elever med mistede aftaler på uddannelser med skolepraktik, som på opgørelsestidspunktet 997 100 - har fået ny uddannelsesaftale som næste forløb 298 30 - er optaget i skolepraktik som næste forløb 221 22 - ikke har fået uddannelsesaftale eller er optaget i skolepraktik 478 48 Antal mistede aftaler på ikke kendt uddannelse 10 100 UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 25 af 60
2.5 Uddannelser uden praktik Siden 1. januar 2005 har det inden for erhvervsuddannelsesområdet været muligt at påbegynde en hovedforløbsuddannelse uden virksomhedspraktik. Denne mulighed eksisterer for de tre uddannelser: byggemontagetekniker, sundhedsservicesekretær og web-integrator. I modsætning til de øvrige erhvervsuddannelser er de tre uddannelser ikke vekseluddannelser, hvor eleverne er i praktik i en virksomhed. Trods dette indgår de tre uddannelser i praktikpladsstatistikken for at tegne et fuldt billede af erhvervsuddannelserne. I 2011 er tilgangen til erhvervsuddannelser uden virksomhedspraktik lige over 1.500 elever. Et niveau, der siden 2009 har ligget nogenlunde stabilt, jf. tabel 2.12. I perioden 2006-2008 er tilgangen af elever størst på sundhedsservicesekretær, men fra andet halvår af 2008 er der indført adgangsbegrænsning på uddannelsen. I 2010 og 2011 var loftet for optag på uddannelsen sat til 500 elever. Tabel 2.12 Tilgang til erhvervsuddannelser uden virksomhedspraktik fordelt på uddannelser, 2005-2011 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Byggemontagetekniker 287 188 118 163 589 382 401 Sundhedsservicesekretær 279 478 598 590 482 458 433 Web-integrator 239 284 276 324 463 558 689 I alt 805 950 992 1.077 1.534 1.398 1.523 Hvor der tidligere var flest elever på uddannelsen til sundhedsservicesekretær, er web-integrator nu den største af de tre uddannelser. Siden 2005 er tilgangen til denne uddannelse vokset årligt, og i 2011 er der optaget knap 700 elever på uddannelsen. Ultimo 2011 er bestanden på de tre uddannelser 1.158 elever, og niveauet har de seneste tre år ligget stabilt, jf. tabel 2.13. Tabel 2.13 Bestand af elever på erhvervsuddannelser uden virksomhedspraktik fordelt på uddannelser, 2005-2011 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Byggemontagetekniker 100 53 51 74 264 201 238 Sundhedsservicesekretær 217 367 476 464 378 363 334 Web-integrator 196 247 262 284 399 475 586 I alt 513 667 789 822 1.041 1.039 1.158 UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 26 af 60
3. Profil af elever i forskellige stadier af erhvervsuddannelsen Kapitlet viser profiler af elever i forskellige stadier af deres erhvervsuddannelse. I første afsnit (3.1) beskrives overgangen fra grund- til hovedforløb. Derefter bliver der i afsnit 3.2 tegnet en profil af elever, der indgår ordinære uddannelsesaftaler ud fra alder og eventuel tidligere beskæftigelse og uddannelse. Kapitlets to sidste afsnit handler om skolepraktik. I afsnit 3.3 tegnes en profil af nye elever i skolepraktik ud fra alder, køn og herkomst med vægt på, om der er forskel på elevprofilen på uddannelser, hvor varigheden af skolepraktikken er enten lang eller kort. I afsnittet drages der parallel til unge, der indgår uddannelsesaftaler på tilsvarende uddannelser. Afsnit 3.4 omhandler elever, der forlader skolepraktik. 3.1 Overgangsmønstre i erhvervsuddannelserne I dette afsnit beskrives overgangen fra grund- til hovedforløbet, for elever, der har afsluttet et grundforløb i 2010. Elevernes status betragtes henholdsvis to og ti måneder efter endt grundforløb og fordeles på indgange, alder, køn og herkomst. Det merkantile grundforløb er den uddannelse, hvor færrest efterfølgende opnår en uddannelsesaftale. Efter ti måneder har knap halvdelen, der har afsluttet et grundforløb inden for denne indgang, ikke en praktikplads. For de unge under 17 år er det kun en ud af fire, der har uddannelsesaftale inden for det merkantile område efter ti måneder. Ses der på alle indgange, er der dog en tendens til, at det er denne aldersgruppe, hvor den største andel af eleverne får praktikpladser. 3.1.1 Indgåede uddannelsesaftaler to måneder efter endt grundforløb 58 procent af de elever, der har afsluttet et grundforløb i 2010, har ikke indgået en uddannelsesaftale efter to måneder. To procent har ingen aftale, men har haft indgået en uddannelsesaftale efter endt grundforløb, som enten er opsagt af arbejdsgiveren eller eleven. 40 procent har indgået en uddannelsesaftale, det vil sige enten en ordinær uddannelsesaftale, en restaftale efter en anden aftale, en kort aftale eller en kombinationsaftale, jf. tabel 3.1.1. Inden for uddannelserne under Krop og stil samt Dyr, planter og natur er andelen af elever, der har indgået en uddannelsesaftale efter to måneder størst. 67 procent af de elever, der har afsluttet grundforløbet Krop og stil har indgået en uddannelsesaftale efter to måneder. Fra Dyr, planter og natur er det tilsvarende 55 procent, der har indgået en aftale. Det er især inden for indgangene: Merkantil, Bil, fly og andre transportmidler samt Strøm, styring og it, at en stor andel af eleverne ikke har en uddannelsesaftale efter to måneder. 71 procent af de elever, der har afsluttet et merkantilt grundforløb, har ikke indgået en uddannelsesaftale efter to måneder. Tilsvarende har henholdsvis 66 og 63 procent, der har afsluttet et af grundforløbene Bil, fly og andre transportmidler samt Strøm, styring og it ikke indgået en aftale efter to måneder. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 27 af 60
Tabel 3.1.1 Status efter to måneder for elever med afsluttet grundforløb i 2010, fordelt på indgange Indgang Status efter 2 måneder Ingen aftale Ingen aftale, men har haft Antal Pct. Antal Pct. Aftale Antal Pct. Dyr, planter og natur 1.132 41 103 4 1.525 55 Produktion og udvikling 1.292 48 118 4 1.274 47 Strøm, styring og it 1.709 63 31 1 958 36 Bil, fly og andre transportmidler 2.039 66 40 1 1.032 33 Bygge og anlæg 2.645 50 118 2 2.563 48 Transport og logistik 498 58 18 2 350 40 Merkantil 7.498 71 140 1 2.896 27 Medieproduktion 788 50 32 2 766 48 Mad til mennesker 2.255 55 140 3 1.719 42 Sundhed, omsorg og pædagogik 2.372 58 46 1 1.682 41 Krop og stil 225 26 59 7 570 67 Bygnings- og brugerservice 292 48 34 6 284 47 I alt 22.745 58 879 2 15.619 40 3.1.2 Status ti måneder efter endt grundforløb Som det fremgår af tabel 3.1.2, har halvdelen af de elever, der afsluttede et grundforløb i 2010, indgået en uddannelsesaftale inden for 10 måneder efter afslutning af grundforløbet. 36 procent har ikke indgået en uddannelsesaftale. Ni procent har ingen uddannelsesaftale, men har haft en uddannelsesaftale inden for ti måneder og de sidste fem procent er i skolepraktik ti måneder efter endt grundforløb. Andelen af elever, der ikke har opnået en uddannelsesaftale efter ti måneder, er størst efter det merkantile grundforløb. Knap halvdelen af de elever, der har afsluttet dette grundforløb, har ikke indgået en uddannelsesaftale efter ti måneder. Inden for grundforløbene: Bil, fly og andre transportmidler, Mad til mennesker samt Bygnings- og brugerservice har henholdsvis 38 og 39 procent ikke indgået en uddannelsesaftale ti måneder efter endt grundforløb. I relation hertil er det værd at bemærke, at yderligere 22 procent inden for Bygnings-og brugerservice ikke har nogen uddannelsesaftale, men har haft indgået en aftale inden for de seneste ti måneder. Dyr, planter og natur, Bygge og anlæg, Sundhed, omsorg og pædagogik samt Krop og stil er de grundforløb, hvor den største andel af eleverne har indgået en uddannelsesaftale efter ti måneder. 56-58 procent af dem, der har afsluttet et grundforløb inden for en af de fire indgange, har indgået en uddannelsesaftale efter ti måneder. Bygge og anlæg er ligeledes en af de indgange, hvor andelen af elever, der benytter sig af skolepraktik, er størst. 10 procent af eleverne inden for Bygge og anlæg er i UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 28 af 60
skolepraktik efter ti måneder. Tilsvarende er 10 procent i skolepraktik inden for produktion og udvikling. Tabel 3.1.2 Status efter ti måneder for elever med afsluttet grundforløb i 2010, fordelt på indgange Indgang Status efter 10 måneder Ingen aftale Ingen aftale, men Antal Pct. har haft Alm. aftale Skolepraktik Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Dyr, planter og natur 803 29 275 10 1.565 57 117 4 Produktion og udvikling 727 27 308 11 1.390 52 259 10 Strøm, styring og it 989 37 108 4 1.403 52 198 7 Bil, fly og andre transportmidler 1.197 38 184 6 1.503 48 227 7 Bygge og anlæg 1.334 25 504 9 2.956 56 532 10 Transport og logistik 286 33 91 11 416 48 73 8 Merkantil 5.025 48 612 6 4.588 44 309 3 Medieproduktion 528 33 230 15 708 45 120 8 Mad til mennesker 1.567 38 514 12 1.956 48 77 2 Sundhed, omsorg og pædagogik 1.287 31 372 9 2.398 58 43 1 Krop og stil 81 9 246 29 477 56 50 6 Bygnings- og brugerservice 237 39 134 22 223 37 16 3 I alt 14.061 36 3.578 9 19.583 50 2.021 5 3.1.3 Status efter ti måneder fordelt på køn En større andel mænd end kvinder indgik uddannelsesaftaler. To måneder efter endt grundforløb har 44 procent af mændene indgået en uddannelsesaftale mod 35 procent af kvinderne. 53 procent af alle mænd har indgået en uddannelsesaftale ti måneder efter endt grundforløb, mens det er tilfældet for 46 procent af kvinderne, jf. figur 3.1.1. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 29 af 60
Figur 3.1.1 Status ti måneder efter endt grundforløb, fordelt på køn Kvinder 4% Mænd 6% 40% 33% 46% 10% 53% 8% Ingen aftale Ingen, men har haft Ingen aftale Ingen, men har haft Aftale Skolepraktik Aftale Skolepraktik Andelen af mænd og kvinder, der indgår en uddannelsesaftale, varierer mellem de 12 indgange. Inden for de traditionelle kvindefag opnår en større andel af kvinder uddannelsesaftaler, mens en større andel af mænd indgår uddannelsesaftaler inden for de traditionelle mandefag. Figur 3.1.2 Opnået aftale ti måneder efter endt grundforløb, fordelt på indgang og køn 70 60 50 40 30 20 10 0 Sundhed, omsorg og pædagogik Krop og stil Dyr, planter og natur Merkantil Mad til mennesker Transport og logistik Produktion og udvikling Medieproduktion Strøm, styring og it Bygnings- og brugerservice Bygge og anlæg Bil, fly og andre transportmidler Mand, efter 10 mdr. Kvinde, efter 10 mdr. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 30 af 60
Hovedparten af eleverne på uddannelserne Bil, fly og andre transportmidler og Bygge og anlæg er mænd. Efter ti måneder har 14 procent af de kvinder, der har afsluttet et grundforløb inden for Bil, fly og andre transportmidler, indgået en uddannelsesaftale, mens det tilsvarende er over 50 procent for mændene. 28 procent af de kvinder, der har afsluttet grundforløbet på Bygge og anlæg, har indgået en uddannelsesaftale efter ti måneder: Det er tilfældet for 59 procent af mændene på samme grundforløb, jf. figur 3.1.2. Knap halvdelen af de mænd, der afslutter et grundforløb inden for Sundhed, omsorg og pædagogik, har indgået en uddannelsesaftale efter ti måneder og tilsvarende har 60 procent af de kvinder, der har afsluttet pågældende grundforløb indgået en uddannelsesaftale. På det merkantile grundforløb er andelen af mænd og kvinder, der har en uddannelsesaftale efter ti måneder, stort set den samme henholdsvis 43 og 44 procent. 3.1.4 Aldersprofil af elever med og uden uddannelsesaftale To måneder efter afsluttet grundforløb har 42 procent af de unge på 17 år og derunder indgået en uddannelsesaftale. 40 procent af de 18-19-årige har indgået en uddannelsesaftale, tilsvarende har 39 procent af de 20-24-årige og 38 procent på 25 år og derover indgået en uddannelsesaftale. Ti måneder efter endt grundforløb er tendensen endnu mere markant - en større andel af de helt unge har indgået uddannelsesaftaler. 55 procent under 18 år har indgået en uddannelsesaftale, mens det er tilfældet for 46 procent af dem, der er 25 år eller derover, jf. tabel 3.1.3. Tabel 3.1.3 Status to og ti måneder efter endt grundforløb i 2010 fordelt på alder, procent Ingen aftale Efter 2 mdr. Efter 10 mdr. Ingen aftale, men har haft Efter 2 mdr. Efter 10 mdr. Alm. aftale Efter 2 mdr. Skolepraktik Efter 10 Efter 10 mdr. mdr. -17 år 57 33 1 6 42 55 5 18-19 år 58 36 2 8 40 50 5 20-24 år 58 37 3 11 39 48 5 25+ år 59 37 3 11 38 46 6 11 procent af eleverne på 20 år og derover har ingen uddannelsesaftale, men har været i aftale inden for de seneste ti måneder. For de 17-årige og derunder samt de 18-19-årige er det tilfældet for henholdsvis 6 og 8 procent, jf. tabel 3.1.3. Betragtes indgange er der stor forskel på, hvor stor en andel af de under 18-årige, der har indgået en uddannelsesaftale efter ti måneder. Inden for indgangene Dyr, planter og natur, Produktion og Udvikling, Sundhed, omsorg og Pædagogik, Strøm, styring og it samt Bygge og anlæg er det 60 procent eller derover, jf. figur 3.1.3. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 31 af 60
Figur 3.1.3 Andel, der har indgået uddannelsesaftaler ti mdr. efter endt grundforløb i 2010 på udvalgte indgange, procent Bygningsog brugerservi ce Mad til mennesker Merkantil Medieprod uktion Transport og logistik Bil, fly og andre transportmi dler Bygge og anlæg Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Produktion og udvikling Dyr, planter og natur 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år 0 10 20 30 40 50 60 70 UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 32 af 60
3.1.5 Herkomst En større andel med dansk herkomst end med udenlandsk herkomst har indgået en uddannelsesaftale ti måneder efter endt grundforløb i 2010. 52 procent med dansk herkomst har indgået uddannelsesaftaler mod 39 procent med udenlandsk herkomst, jf. tabel 3.1.4. Tabel 3.1.4 Status to og ti måneder efter endt grundforløb i 2010 fordelt på dansk og udenlandsk herkomst, procent Herkomst Ingen aftale Ingen aftale, men har haft Efter 2 mdr. Efter 10 mdr. Efter 2 mdr. Efter 10 mdr. Alm. aftale Efter 2 mdr. Efter 10 mdr. Skolepraktik Efter 10 mdr. Dansk 56 34 2 9 41 52 5 Udenlandsk 66 42 2 11 32 39 8 Otte procent med udenlandsk herkomst er i skolepraktik efter ti måneder, mens dette er tilfældet for 5 procent med dansk herkomst. Blandt de forskellige indgange er der er stor forskel på andelen med dansk og udenlandsk herkomst, der har indgået uddannelsesaftaler efter ti måneder. En større andel nemlig 64 procent med udenlandsk herkomst har indgået aftaler på Dyr, planter og natur, mod 57 procent med dansk herkomst. På indgangene Bil, fly og andre transportmidler, Merkantil samt Transport og logistik har en lav andel med udenlandsk herkomst indgået aftaler ti måneder efter endt grundforløb. 15-34 procent med udenlandsk herkomst har uddannelsesaftale mod 46-52 procent med dansk herkomst, jf. figur 3.1.4. Figur 3.1.4 Andel der har indgået uddannelsesaftale ti måneder efter endt grundforløb i 2010 på udvalgte indgange, procent 70 60 50 40 30 20 10 0 64 57 5958 57 43 43 4542 36 56 56 59 50 35 34 34 34 46 26 52 50 22 15 Dansk herkomst Udenlandsk herkomst UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 33 af 60
På Sundhed omsorg og pædagogik er der stort set ingen forskel på herkomst blandt elever, der har indgået uddannelsesaftaler. 3.2 Profil af elever der indgår uddannelsesaftaler 30 procent af de elever, der indgik en ordinær uddannelsesaftale i 2009, har gennemført en anden ungdomsuddannelse inden, de fik en praktikplads, mens det er tilfældet for 34 procent i 2010. I 2009 har 19 procent fuldført en gymnasial uddannelse forinden mod 14 procent i 2010. Omvendt har 20 procent af dem, der indgik en ordinær uddannelsesaftale i 2010 en erhvervsfaglig uddannelse, i 2009 var det 11 procent. Få (3-4 procent) har en videregående uddannelse, jf. tabel 3.2.1 Tabel 3.2.1 Højeste fuldførte uddannelse for elever, der har indgået ordinære uddannelsesaftaler, 2009-2010 Grundskolen Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte, mellemlange eller lange videregående uddannelser Procent Procent Procent Procent 2009 64 19 11 3 2010 59 14 20 4 Note: Oplysninger om højeste fuldførte uddannelse er uoplyst for 2 procent af de elever, der indgik uddannelsesaftaler i 2009 og for 3 procent i 2010. I dette afsnit undersøges det, om der inden for nogle uddannelser ses en tendens til, at en stor andel af eleverne har en anden kompetencegivende uddannelse, inden de påbegynder en erhvervsuddannelse. 3.2.1 Elever med anden kompetencegivende uddannelse 38 procent af de elever, der indgik en ordinær uddannelsesaftale i 2010, har gennemført en anden uddannelse ud over grundskolen, tilsvarende var tilfældet for 33 procent i 2009, jf. tabel 3.2.1. Denne andel er langt højere på ejendomsservicetekniker; finansuddannelsen; handelsuddannelse med specialer; industrioperatør; kontoruddannelse med specialer; personbefordringsuddannelsen og redderuddannelsen end på de øvrige erhvervsuddannelser. 5 På finansuddannelsen er det stort set alle (henholdsvis 95 procent i 2009 og 100 procent i 2010), mens tilsvarende er tilfældet for 4 ud af 5 på redderuddannelsen, jf. tabel 3.2.2. 5 Der er alene taget udgangspunkt i erhvervsuddannelser, hvor der er indgået mere end 100 ordinære aftaler om året. UNI C Statistik & Analyse, maj 2012 Side 34 af 60