Isbjergsmodellen
Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling Konstruktiv konflikthåndtering: Kaffekanden Børne/unge konflikttrapper Appelsin rollespil Eleverne lærer mægling via rollespil
Løsningsmuligheder
Kaffekande At se tingene fra flere synsvinkler
Børne- unge konflikttrappen
Eleverne laver konflikttrapper
Eksempel på elevarbejde
Barometerøvelse A Jeg kan gå i gang med at anvende materialet konstruktiv konflikthåndtering med det samme. Jeg har fået inspiration til at undervise i konstruktiv konflikthåndtering på forskellige måder. B Jeg kan ikke gå i gang før jeg har mere viden/øvelse. Jeg mangler inspiration til hvordan jeg kan undervise i konstruktiv konflikthåndtering.
Mål for oplæg om undervisning af elever i konstruktiv konflikthåndtering At deltagerne får kendskab til, hvordan undervisningsmaterialet konstruktiv konflikthåndtering i grundskolen kan anvendes i arbejdet med, at lære elever at håndtere konflikter konstruktivt. At deltagerne får inspiration, til at undervise i konstruktiv konflikthåndtering på forskellige måder og i forskellige fag.
Pause
Konstruktiv konflikthåndtering i grundskolen Konfliktforebyggelse - At identificere det konfliktforebyggende.
Mål for idag At styrke lærernes kompetence til at planlægge og gennemføre undervisning og frikvarterer med elever, Således at de gode relationer mellem lærere og elever fastholdes.
Konfliktstile Hvordan reagerer du på en konflikt? Flugt Kamp Undersøgelse
Hjernepåvirkning Jo mere stressede vi er som individer, jo dybere i hjernen henter vi vores adfærd. Jo dybere i hjernen vi befinder os, jo mere primitiv bliver den adfærd vi har adgang til. Børn & Kultur Pædagogisk Psykologisk Rådgivning AKT uddannelsen 13. oktober 2011 v/ Anders Lundsgaard
? Hvad kan stresse elever unødigt i skolen? Hvordan kan vi arbejde med at reducere elevernes stressniveau i skolen?
Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen. SFI 2013 Rapporten undersøger sammenhængen mellem på den ene side lærerens baggrund, ressourcer og undervisning og på den anden side elevernes faglige præstationer i folkeskolen.
SFI rapportens grundlag Undersøgelsens resultater bygger på en kombination af flere datakilder: En landsdækkende internetbaseret spørgeskemaundersøgelse i 2011 af 1.130 dansk- og matematiklærere i 9. klasser i folkeskolerne To landsdækkende interviewundersøgelser i 2011 af 4.311 elever i 9. klasse Anonyme data om 46.390 elevers karakterer ved folkeskolens afsluttende prøve i 9. klasse i dansk og matematik i sommeren 2011 samt om elevernes sociale baggrund Kvalitative observationer af undervisningslektioner og interview om tænkemåder hos dansk- og matematiklærere i 9. klasser på seks udvalgte skoler.
Undersøgelsens resultater Undersøgelsens analyser viser, at eleverne gennemsnitligt opnår de bedste faglige resultater, når lærerne har følgende karakteristika: De udtrykker tydelige og høje faglige forventninger til eleverne De benytter forholdsvis mange test i deres undervisning De udøver en stærk klasserumsledelse ved at være konsekvente i forhold til at sikre, at eleverne overholder aftaler, og at der er ro i klassen De har et godt socialt miljø i deres klasser med gode sociale relationer mellem eleverne indbyrdes og mellem lærer og elever med disciplin, opmærksomhed og respekt
De afholder mange undervisningstimer med en effektiv udnyttelse af tiden De mødes ofte i et klasseteam med klassens faglærere, der kan koordinere fagene og indsatsen over for enkeltelever De er kvinder De har lang erfaring som lærere De yder en stor arbejdsindsats og arbejder relativt mange timer De vurderes af eleverne som gode lærere.
Interessante uddrag af rapporten. den traditionelle undervisningsstrategi har en positiv betydning for elevernes faglige præstationer. Jo mere stram og konsekvent klasseledelse og tydelig rammesætning læreren har, desto bedre klarer eleverne sig. Endvidere viser analyserne at denne positive betydning er størst, dels i store og mellemstore klasser, dels ift. elever med svagere social baggrund.
Resultaterne viser, at elever med svagere socioøkonomisk baggrund har dårligere faglige præstationer når deres lærere lægger mere vægt på sociale, trivselsmæssige mål end lige meget vægt på sociale og faglige mål
Dansk Clearing House. Metaforskning i hvilke lærerkompetencer som kan øge elevernes læring? Klasseledelse (struktur/adfærdsledelse) Relation til eleverne Didaktik (læringsledelse) Nordenbo 2008
Dansk Skolekultur Klare og forvaltede spilleregler påvirker skoleindstillingen og selvopfattelse i positiv retning Jo mere positiv indstilling til det at gå i skole og jo bedre selvopfattelse, jo højere fagligt udbytte Uro påvirker skoleindstillingen i negativ retning Kilde: Skolens gode og onde cirkler, Mads Hermansen (red.), Forlaget Samfundslitteratur og Rockwoolfonden 2007.
Et godt læringsmiljø er kendetegnet ved: God lærer-elev-relation Elevens oplevelse af at blive støtte af læreren Klare spilleregler i klassen Arbejdsro Forældrestøtte Kammeratskab Hermansen 2007
Opsummering Undersøgelsen bekræfter altså, hvad mange i skolemiljøet godt vidste i forvejen: At de relationelle forhold sammen med klare spilleregler og ro i klassen, spiller en meget stor rolle for et positivt læringsmiljø Hermansen 2007
DE FIRE LÆRERTYPER PROBLEMKNUSEREN Involveret i elevernes sociale liv Bruger overordentligt meget tid på uro management Opfindsomhed er vigtigt for læring Det er vigtigt at begrunde årsagen til undervisning Elevsamarbejde undgås TRADITIONENS VOGTER Ikke involveret i elevernes sociale liv/ klassemiljøet Går primært op i faglighed Tror ikke på nyere didaktiske teorier om, at læring understøttes af anerkendelse. Går ikke ind for, at elevsamarbejde, inddragelse, udfordrende og opfindsomme opgaver er lærings- og motivationsinstrumenter ILDSJÆLEN Særdeles involveret i elevernes sociale liv i klassen Betoner inddragelse/demokrati og opfindsomhed i læringen Læring understøttes bedst hvis eleverne føler sig hjemme i klassen Undervisningsdifferentiering DEN HARMONISKE LÆRER Bruger særdeles lidt tid på problemer med uro/larm i klassen Moderat involveret i elevernes sociale liv/ klassemiljø Moderat fortaler for at lade eleverne bestemme indholdet i klassen Betoner diskussion og elevsamarbejde lige så meget som ildsjælen Kilde: Skolens gode og onde cirkler, Mads Hermansen (red.), Forlaget Samfundslitteratur og Rockwoolfonden 2007.
Problemløsning Stram pædagogik Høj grad Det er her det sner Problemknuseren Ildsjælen Den traditionsbundne lærer Den harmoniske lærer Lav grad Medbestemmelse involvering Høj grad Kilde: Skolens gode og onde cirkler, Mads Hermansen (red.), Forlaget Samfundslitteratur og Rockwoolfonden 2007.
Klasseledelse Adfærdsledelse Enkelte og tydelige regler eller forventninger der ikke hele tiden genforhandles og diskuteres Rammer der gør det muligt for lærer og elever at fokusere på indholdet i undervisningen Etablering af rutiner Høj grad af genkendelighed i hverdagen Give eleverne overblik over lektionen/dagen Læringsledelse Sætte mål for elevernes læring Formativ evaluering af elevernes læring Understøtte dialogen med eleverne om deres læring Fastholde fokus på undervisningens temaer og opgaver Tilrettelægge undervisningen så den er aktiverende og målrettet. Tydelig læreproces Reference: Trine Winther. PPR Esbjerg.
Den instrumentelle dimension Hvordan jeg vil Interesse dimensionen Det jeg vil have Værdidimension Det jeg tror på Den personlige dimension Den jeg er
Anbefalelsesværdige iagttagelser Undervisningslokalet Er undervisningslokalet ryddeligt og overskueligt? Er det muligt for læreren at få øjenkontakt med alle eleverne? Kan læreren let bevæge sig rundt i klassen og til eleverne? Kan eleverne let bevæge sig rundt i klassen uden at der opstår trafikpropper? Er elevhylder og fællesmaterialer placeret således, at eleverne kan komme til dem, uden at der opstår trafikpropper? Er regler forventninger skemaer strukturer visuelt tilgængelige for eleverne i lokalet?
Anbefalelsesværdige iagttagelser Lærerens beskeder til klassen Hvor placerer læreren sig i lokalet, når der gives beskeder? Giver læreren sine beskeder, når læreren har alle elevers opmærksomhed Anvender læreren enten specifikke beskeder læg matematikbogen ned i tasken og tag engelsk bogen op eller spørgende beskeder Vil I god lægge Begynder lærerens beskeder i den rigtige ende
Anbefalelsesværdige iagttagelser Lærerens beskeder til klassen (Antal) Antallet af beskeder fra læreren til klassen i løbet af en lektion? Antallet af beskeder fra læreren til enkelte elever i løbet af en lektion? Antallet af irettesættelser i løbet af en lektion? Antallet af rosende beskeder i løbet af en lektion? Antallet af anerkendende beskeder i løbet af en lektion? Hvor ofte forsøger læreren at overdøve enkelte elever eller klassen
Akvarieøvelse Hvordan kommer vi til at arbejde konfliktforebyggende, uden derved at sætte enkelte elevers udvikling i stå? Hvordan finder vi en balance mellem, på den ene side at kompensere når det er nødvendigt, og udvikle når det er muligt?
Akvarieøvelse Vi taler Vi lytter
Mål for idag At styrke lærernes kompetence til at planlægge og gennemføre undervisning og frikvarterer med elever, Således at de gode relationer mellem lærere og elever fastholdes.