DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. august 2012 12/04097 VEJSYN Vejdirektoratet har behandlet en klage af 5. februar 2012 fra klager over Kommunens afgørelse af 22. december 2012 om istandsættelse af den private fællesvej Ø vej, der strækker sig fra kommunevejen Ø vej til M vej. Klager skriver blandt andet, at den del af Ø vej, der krydser matr. nr. 3 er en privat vej spørgsmål i forbindelse med partshøringen om udgiftsfordelingen og skønnet for denne ikke er kommenteret, og at de vejberettigedes brug af vejen ikke er undersøgt. Efter at vi fremsendte udkast til afgørelse i sagen, er du indtrådt i sagen. Du har i den forbindelse sendt bemærkninger af 3. og 6. august 2012. Vi har forholdt os til dine bemærkninger i vores afgørelse nedenfor. Vores afgørelse Kommunens afgørelse af 22. december 2011 er lovlig. Vi kan derfor ikke pålægge kommunen at træffe en anden afgørelse. Vores kompetence Den nye privatvejslov Indledningsvis kan vi oplyse, at bestemmelserne i den nye privatvejslov 1 ikke skal anvendes i denne sag. Det fremgår af lovens 101, stk. 1, og 102, stk. 3, at sager, der ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2012 verserer i en kommune eller er indbragt som en klagesag for Vejdirektoratet skal færdigbehandles efter de hidtidige regler, dvs. efter regler i den gamle privatvejslov 2. Den gamle privatvejslov Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse efter privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn (vurderinger) inden for lovens rammer. Det fremgår af privatvejslovens 7, stk. 1. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen har fulgt privatvejslovens og forvaltningslovens 3 regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelig god forvaltningsskik. Men vi kan ikke afgøre, om kommunens vurdering af, hvilke arbejder, der skal udføres, for at vejen er i forsvarlig stand i forhold til trafikken, er rimelig eller hensigtsmæssig. 1 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje. Loven er trådt i kraft pr. 1. januar 2012. 2 Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, med senere ændringer 3 Lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007. Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018
2 af 5 Og vi kan derfor heller ikke tage stilling til rimeligheden af kommunens vurdering af, hvilken vedligeholdelsesforpligtigelse den enkelte ejendom bliver pålagt, herunder størrelsen af denne. Endelig kan vi ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, f.eks. om vejretten. Baggrund Ø vej ligger i landzone og bliver derfor administreret efter reglerne i privatvejslovens afsnit I, II og IV om private fællesveje på landet, jf. privatvejslovens 13, stk. 2. Reglerne om istandsættelse af private fællesveje på landet Kommunen skal afholde vejsyn, hvis en vejberettiget anmoder om det, fordi vejen ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, og eksisterende bestemmelser om vejens vedligeholdelse mv. er utilstrækkelige til dette formål. Dette følger af privatvejslovens 15, stk. 1. Vejmyndigheden er til enhver tid berettiget til at afholde vejsyn. Det fremgår af lovens 15, stk. 2. Det er kommunen, der bestemmer, om og i givet fald hvordan vejen skal istandsættes, og eventuelt hvordan den i fremtiden skal vedligeholdes. Det fremgår af privatvejslovens 16, stk. 3, nr. 1-3. De påbudte arbejder skal fordeles mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen, medmindre der foreligger særlige aftaler eller andre bestemmelser om fordelingen. Det følger af privatvejslovens 17. Vores vurdering Kan kommunen administrere Ø vej som en privat fællesvej Spørgsmålet om vejret, altså om ejeren af en anden ejendom end den ejendom, hvorpå vejen ligger, må anvende vejen som færdselsareal, er et privatretligt spørgsmål. Det fremgår af privatvejslovens 2, stk. 2, 1. pkt. En vejret stiftes typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme. Men den kan også erhverves ved hævd, eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgivningen eller ved ekspropriation. Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på den tjenende (vejejerens) ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten, eller være fastslået i en dom. Om sådanne servitutrettigheder eksisterer, er derfor som udgangspunkt et privatretligt anliggende mellem ejeren af den ejendom, vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller faktisk bruger vejen som adgangsvej til sin ejendom. Klager og du mener, at det kun er ejeren af Ø vej 35 matr. nr. 2 m, der har en tinglyst vejret til at færdes på den del af vejen, der ligger på klagers ejendom. Du skriver, at den tinglyste vejret er en eksklusiv ret til at benytte vejen. Som vejretsaftalen er udformet har vi ikke grundlag for at kritisere, at kommunen har forstået dette som en aftale om vejret i henhold til privatvejslovens bestemmelser.
3 af 5 En vejberettiget kan have vejret til mere end én privat fællesvej eller kan have direkte adgang til en offentlig vej. Det er uden betydning for vejrettens eksistens, om vejretten udnyttes eller kan udnyttes, og om der er etableret en overkørsel til vejen. Det fremgår af sagen, at vejstykket på klagers ejendom matr. nr. 3 b indgår i et samlet vejstykke mellem kommunevejen Ø vej og M vej, og at hele vejstykket tjener som adgangsvej til de øvrige ejendomme ved vejen. Endelig fremgår det af svar af 3. juli 1997 fra daværende Kommune på en anmodning om tilladelse til at afspærre vejen, at den betragtede vejen som en privat fællesvej på landet. Herefter skete der efter det oplyste ikke mere i sagen. På baggrund af ovenstående mener vi, at kommunen har været berettiget til at administrere hele vejen, som en privat fællesvej på landet. Hvis din klient ikke mener, at den nuværende ejer af matr. nr. 2 m eller andre har vejret eller at deklarationen af 15. januar 1960 ikke længere skal være gældende, og det ikke er muligt at blive enige om dette, er det domstolene, der må tage stilling til spørgsmålet. Hvem kan anmode om et vejsyn Som nævnt ovenfor skal kommunen afholde et vejsyn på en privat fællesvej på landet, hvis en vejberettiget anmoder om dette, men den er også berettiget til selv at afholde et vejsyn. Vi forstår sagen således at afholdelsen af vejsynet er et udtryk for, at kommunen dels har efterkommet en anmodning om at afholde et vejsyn fra en vejberettiget, dels af egen drift har vurderet, at det var nødvendigt at afholde vejsyn på hele vejen. Vejsynet er således afholdt i overensstemmelse med privatvejslovens bestemmelser. Fordeling af udgifter Din klient er ikke enig i kommunens udgiftsfordeling og du har sendt yderligere bemærkninger om omfanget vores vurdering af kommunens skøn. En fordeling af udgifterne på baggrund af de vejberettigedes brug af vejen må nødvendigvis bero på et skøn. Hvilke grundejere der bruger vejen, hvor omfattende denne brug er, og hvilken vægt den enkelte type brug af vejen skal tillægges, beror på en vurdering, som Vejdirektoratet ikke kan tage stilling til. I forbindelse med denne vurdering kan kommunen eksempelvis lægge vægt på, til hvilket formål benyttelsen finder sted eller den benyttede vejlængde. Kommunen kan, udover at lægge vægt på slitagen på vejen, også lægge vægt på den enkelte grundejers behov for, at vejen har en bestemt standard. Kommunen har i sin afgørelse af 22. december 2011 redegjort for fordelingen af udgifterne til den aktuelle istandsættelse og den fremtidige vedligeholdelse. Kommunen har ved fordelingen lagt vægt på ejendommenes benyttelse og længden af den vejstrækning af vejen, som de vejberettigede bruger.
4 af 5 Kommunen har i forbindelse med behandlingen af denne sag i brev af 19. marts 2012 oplyst, at partsfordelingen er sket som en skønnet forholdsberegning mellem ejendommens udnyttelse og vejlængde til henholdsvis beboelse(indkørsel) og landbrug(længste afstand). Kommunen har telefonisk oplyst, at fordelingen af udgifterne til den enkelte ejendom er sat i forhold til brugen af vejen på baggrund af adgangsforholdene og udkørselsretninger til kommunevejen Ø vej og/eller den private fællesvej M vej. Det fremgår af sagen, at kommunen har kigget på den enkelte ejendoms brug af vejen. Vi henviser til telefonnotat af 20. juni 2012. Kommunen har således begrundet sit skøn om brugen af vejen, og vi mener ikke, at den med sin afgørelse har varetaget ulovlige eller usaglige hensyn. Vejens istandsættelse og fremtidig vedligeholdelse Kommunen skal vurdere, om der er mangler ved vejen, og om vejen på den baggrund skal istandsættes. Kommunen skal således vurdere om den konkrete vej - specifikt Ø vej - er i god og forsvarlig stand i forhold til de vejberettigedes brug af vejen. Kommunen har blandt andet vurderet, at slaghuller skal udbedres, og at rabatter skal afgraves. Den har endvidere vurderet, at et bump nord for nr. 26 skal fjernes, og 3 bump ud for henholdsvis nr. 24, 26 og 31 skal istandsættes. Vi forstår sagen således, at bumpene er anlagt af de vejberettigede, og at kommunen alene har forholdt sig til, hvordan bumpene skal udformes for, at vejen er i en god og forsvarlig stand. I den forbindelse har kommunen vurderet, at bumpene skal istandsættes således, at de kommer i stand, der svarer til udformningen af trapezbump, der fremgår af Katalog over typegodkendte bump 4. Vi mener ikke, at kommunen har inddraget usaglige hensyn i forbindelse med sin afgørelse om istandsættelse af vejen. Er der taget stilling til bemærkninger inden afgørelsen? Det fremgår af kommunens afgørelse af 22. december 2011, at den blandt andet har modtaget bemærkninger fra din klient om vejstatus og partsfordelingen. Din klient mener ikke, at kommunen har kommenteret partsbemærkningerne tilstrækkeligt i forbindelse med den endelige afgørelse. Vi forstår sagen således, at kommunen ikke mener, at din klients forslag til udgiftsfordelingen kunne føre til, at kommunen skulle ændre den udgiftsfordeling, der blev partshørt over. 4 Vejdirektoratet Vejregelrådet, September 2002
5 af 5 Vi mener som nævnt ovenfor, at kommunen har begrundet, hvordan den er kommet frem til udgiftsfordelingen. Endvidere mener vi, at kommunen har redegjort for, hvorfor den administrerer hele vejen som en privat fællesvej. Om kommunen burde have kommenteret din klients bemærkninger yderligere i sin endelige afgørelse er et spørgsmål om god forvaltningsskik. Dette spørgsmål kan vi som nævnt under afsnittet vores kompetence ikke tage stilling til. Dette kan Folketingets Ombudsmand eventuelt. Konklusion Kommunens afgørelse af 22. december 2011 er lovlig. Vi kan derfor ikke pålægge kommunen at træffe en anden afgørelse. Vi foretager os ikke mere i sagen. Frist for anlæggelse af sag ved domstolene Hvis din klient ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 7, stk. 6, 2. pkt.