Lønstatistik Konstruktørforeningen, marts 2009 Af Jeppe Krag Vester Voldgade 111 1552 København V DK Tel +45 3336 4150 Fax +45 3336 41 60 kf@kf.dk www.kf.dk
Indhold 1 Metode og omfang...1 1.1 Udsendelse...1 1.2 Svarprocent...1 1.3 Statistisk usikkerhed...1 1.4 Anonymitet...2 2 Tabelberegninger og forklaringer...3 2.1 Beregning af fuldtidsløn...3 2.2 Tabelforklaringer...3 3 Løntabeller...5
1 Metode og omfang 1 1 Metode og omfang 1.1 Udsendelse Lønundersøgelsen er blevet gennemført i samarbejde mellem Konstruktørforeningen (KF) og UNI C. Den 29. september 2009 udsendte UNI C en e-mailinvitation til de 3.230 ud af 3917 medlemmer af KF, der havde en gyldig e-mailadresse. De medlemmer, der ikke havde besvaret den første henvendelse eller ikke havde en gyldig e-mailadresse fik den 6. oktober 2009 tilsendt et brev med invitation til at udfylde det elektroniske spørgeskema. 23. oktober 2009 fik de medlemmer, der ikke havde besvaret skemaet en elektronisk reminder. 9. november 2009 blev undersøgelsen lukket for svar. 1.2 Svarprocent Da undersøgelsen blev lukket havde 1.814 medlemmer besvaret undersøgelsen, svarende til 46 pct. af de 3.917 medlemmer, der havde haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. 1.3 Statistisk usikkerhed Da der ikke er indsendt lønoplysninger fra alle KF s medlemmer, er der en statistisk usikkerhed på undersøgelsens resultater, hvilket betyder, at der skal være en vis forskel i f.eks. to undergruppers gennemsnitsløn, før man kan tillade sig at sige, at de to undergrupper har forskellig løn. Den statistiske usikkerhed er dog relativ lille i undersøgelsen, da der er kommet lønoplysninger fra 1.814 af de i alt 3.917 medlemmer i KF. Herudover kan der være et bortfaldsproblem i undersøgelsen, hvis de 1.814 medlemmer, der har returneret et spørgeskema, ikke er repræsentative i forhold til hele populationen. Selve bortfaldet er på 54 pct. hvilket er normalt i lønundersøgelser. Det er ikke muligt at lave en egentlig bortfaldsanalyse, hvor det undersøges, om der rent faktisk er "skævheder" i det indsamlede datamateriale. Bortfaldsproblemet betyder, at man skal være varsom med ikke at overfortolke undersøgelsens resultater, hvad angår det generelle lønniveau, f.eks. ved man ikke, om der mangler flest svar fra de relativt højtlønnede, eller om der mangler flest svar fra de relativt lavtlønnede!
1 Metode og omfang 2 I de tabeller, der vises i Konstruktørforeningens Lønstatistik 2009 kan antallet godt variere for de enkelte grupper. Det skyldes, at enkelte medlemmer ikke har besvaret spørgsmålene omkring dimittendår eller ansættelsesområde inden for det offentlige, og derfor ikke medtages i de tabeller, der er opdelt efter den nævnte variabel. Kun tabeller, hvor antallet af svar muliggør offentliggørelse, er medtaget. Derfor indeholder statistikken kun svar fra de privatansatte samlet. Konstruktørforeningen ligger dog inde med mere detaljerede oplysninger for både de private brancher og for de offentlige områder. Disse oplysninger bruges til at understøtte den vejledning, Konstruktørforeningen giver enten pr, mail eller ved telefonisk henvendelse; men da tallene kun kan anvendes med en række forbehold grundet lavt antal svar, kan tallene for de enkelte brancher ikke offentliggøres. 1.4 Anonymitet Lønundersøgelsen var ikke anonym, men derimod fortrolig i den forstand, at kun UNI C har haft mulighed for, via et løbenummer på spørgeskemaerne, at identificere de tilbagesendte spørgeskemaer. Løbenumrene blev kun anvendt til at rykke de medlemmer, der efter to uger endnu ikke havde returneret et spørgeskema. Alle løntabeller er opstillet, så det ikke er muligt at genkende enkeltpersoner. I de tilfælde, hvor der er under fire personer i en undergruppe, er lønoplysningerne blanket ud. Hvis der i løntabellen med dimittendår ikke er besvarelser nok til at lønoplysningerne kan præsenteres for hvert enkelt dimittendår, er materialet samlet i større intervaller. Hvis der i løntabellerne med dimittendår generelt ikke er besvarelser nok til at lønoplysningerne kan præsenteres for hver enkelt dimittendår, er materialet samlet i større intervaller. Tilrettede kontakt- eller virksomhedsoplysninger er leveret til KF uden angivelse af løbenummer, således at det enkelte medlems løn ikke kan kobles til det enkelte medlem.
2 Tabelberegninger og forklaringer 3 2 Tabelberegninger og forklaringer 2.1 Beregning af fuldtidsløn Medlemmer med en ugentlig arbejdstid på under 37 timer har fået deres løn omregnet til fuldtidsløn (37 timer). Medlemmer, der har angivet en arbejdstid på under 10 timer er blevet fjernet fra undersøgelsen, da der vurderes at være for stor usikkerhed på deres omregnede fuldtidsløn. 2.2 Tabelforklaringer Alle løntal i tabellerne er bruttoløn inkl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag. Nedenfor er indholdet af løntabellerne forklaret: Antal medlemmer: Antallet af medlemmer der befinder sig i den pågældende undergruppe. Gennemsnit: Månedslønnen beregnes på baggrund af de lønoplysninger medlemmerne har angivet i spørgeskemaet. Månedslønnen er et gennemsnit for medlemmerne i den enkelte undergruppe. 25 % fraktil: 25 % fraktilen angiver den bruttoløn, der deler medlemmerne i følgende to grupper; (1) de 25 % af medlemmerne, der har en bruttoløn, der er mindre end fraktilen og (2) de 75 % af medlemmerne, der har en bruttoløn, der er større. 50 % fraktil: 50 % fraktilen angiver den bruttoløn, der deler medlemmerne i to lige store grupper. Halvdelen har en bruttoløn, der er mindre end fraktilen, og halvdelen har en bruttoløn, der er større. 75 % fraktil: 75 % fraktilen angiver den bruttoløn, der deler medlemmerne i følgende to grupper; (1) de 75 % af medlemmerne, der har en bruttoløn, der er mindre end fraktilen og (2) de 25 % af medlemmerne, der har en bruttoløn, der er større.
2 Tabelberegninger og forklaringer 4 Gennemsnit eller fraktil? Der findes ikke et entydigt svar på om den gennemsnitlige bruttoløn eller 50 % fraktilen er det bedste nøgletal at anvende. Studerer man en løntabel, vil man i de fleste tilfælde se, at den gennemsnitlige bruttoløn er højere end 50 % fraktilen. Dette skyldes, at de fleste undergrupper indeholder nogle (få) medlemmer, der tjener markant mere end de øvrige. Disse (få) medlemmer trækker gennemsnittet meget op, men de har ingen indflydelse på 50 % fraktilen. Set i dette lys er 50 % fraktilen et mere "ærligt" tal for lønniveauet i en undergruppe end gennemsnittet.
3 Løntabeller 5 3 Løntabeller 3.1 Alle privatansatte Alle privatansatte Hele landet Septemberløn 2009 fordelt efter dimittendår. Dimittendår Antal medlemmer Gennemsnit 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil 1975 eller før 33 48.034 40.739 45.195 54.208 1976-1980 56 45.285 40.927 43.183 48.838 1981-1985 45 47.511 41.360 43.833 52.718 1986 14 53.864 38.992 46.795 56.250 1987 10 41.125 36.663 42.843 43.541 1988 8 44.674 39.562 42.007 49.891 1989 17 49.406 39.973 42.660 54.689 1990 11 47.836 43.000 47.600 49.035 1991 26 43.939 39.799 43.469 49.716 1992 17 46.693 39.951 43.059 51.022 1993 30 43.619 39.587 42.600 48.208 1994 34 42.940 37.481 40.173 48.298 1995 29 42.617 37.100 43.490 45.745 1996 23 41.342 37.579 41.470 45.808 1997 33 41.166 37.950 40.500 44.378 1998 20 40.699 35.660 40.253 44.526 1999 30 40.366 36.529 39.900 42.421 2000 31 41.510 38.210 41.800 44.400 2001 44 40.710 35.873 39.393 43.955 2002 35 38.599 34.400 38.245 41.531 2003 83 37.422 33.500 37.200 40.000 2004 95 36.098 32.400 35.549 40.000 2005 106 36.609 33.000 35.874 39.294 2006 112 33.962 31.326 33.604 36.150 2007 77 32.337 30.500 31.650 34.615 2008 82 31.417 29.120 31.682 33.609 2009 46 31.367 29.000 30.500 32.142 Total 1147 38.876 33.000 37.579 42.800
3 Løntabeller 6 Alle privatansatte Hovedstaden Septemberløn 2009 fordelt efter dimittendår. Dimittendår Antal medlemmer Gennemsnit 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil 1975 eller før 15 49.461 41.857 45.195 57.116 1976-1980 24 48.543 42.088 47.339 51.521 1981-1985 8 41.769 37.005 42.181 46.515 1986-1990 12 50.729 44.031 48.643 61.518 1991-1995 65 45.172 41.510 44.800 49.043 1996 7 43.062 42.000 44.369 45.808 1997 10 45.215 39.810 43.668 49.675 1998 3 - - - - 1999 10 40.166 36.156 38.563 42.000 2000 7 42.866 38.210 41.800 49.000 2001 16 41.623 37.167 40.807 46.413 2002 15 39.784 36.000 38.245 44.234 2003 29 37.425 33.566 37.000 40.250 2004 43 37.584 34.000 36.606 40.800 2005 36 36.732 33.000 35.955 39.308 2006 43 33.571 30.744 33.883 36.200 2007 12 32.246 28.750 31.250 36.827 2008 22 31.468 29.372 31.693 33.525 2009 15 29.688 28.500 30.095 31.288 Total 392 39.867 33.728 38.210 44.369
3 Løntabeller 7 Alle privatansatte Provinsen Septemberløn 2009 fordelt efter dimittendår. Dimittendår Antal medlemmer Gennemsnit 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil 1975 eller før 18 46.845 40.322 45.014 52.492 1976-1980 32 42.843 40.030 41.898 45.065 1981-1985 37 48.752 42.006 44.833 53.475 1986-1990 48 47.502 39.758 42.673 48.665 1991-1995 71 42.316 37.686 40.902 45.000 1996 16 40.590 35.192 40.290 47.340 1997 23 39.406 36.000 39.985 43.473 1998 17 40.718 36.110 40.370 44.451 1999 20 40.465 35.983 40.132 43.840 2000 24 41.115 38.079 41.000 44.175 2001 28 40.188 34.933 38.906 43.400 2002 20 37.710 34.019 39.000 40.405 2003 54 37.420 33.013 37.231 40.019 2004 52 34.869 31.925 34.259 36.963 2005 70 36.545 33.000 35.859 39.353 2006 69 34.206 31.932 33.500 36.106 2007 65 32.354 30.519 31.657 34.250 2008 60 31.399 28.778 31.682 33.909 2009 31 32.125 29.000 31.000 32.400 Total 755 38.361 32.749 37.256 42.000