Vores blad har 20 års jubilæum - det fejrer vi med eksempler på bladets udvikling!

Vores blad har 20 års jubilæum - det fejrer vi med eksempler på bladets udvikling! Som alle fødte har fødselsdag, og alle gifte har bryllupsdag, har alle andre firmaer, ansatte, forretninger og lovforslag jubilæum med mere eller mindre jævne mellemrum. I mange tilfælde kaldes begivenheden både fødselsdag og jubilæum, dog må jubilæum siges oftest at være med de store runde fødselsdage som 10, 25, 50, 75, 100 år etc. Fagligt Selskab for og har i år 20 års jubilæum og det synes vi skal markeres med et lille særnummer som indeholder et mindre potpourri af artikler fra de sidste 20 år. Udvalget af artikler illustrerer udviklingen inden for bladets indhold og layout, men viser også hvilke sygeplejefaglige emner der har været fokus på og som stadig er aktuelle. Der er en artikel fra dengang computeren var et særsyn og hvor alt blev skrevet på en skrivemaskine. Dengang blev bladet trykt i kontorterapien på Sct. Hans Hospital som en del af det miljøterapeutiske arbejde. Det gav selvfølgelig nogle tekniske begrænsninger som vi ikke længere behøvede medtænke, da vi gik videre til et mere professionelt trykkeri. Der er eksempler på, hvordan forsiden til bladet har udviklet sig fra at være ikke eksisterende til at være et flot layout med billeder, der kan give associationer til psykiatrien enten fordi de er malet af mennesker som har kontakt til psykiatrien eller fordi motivet udtrykker følelser. Størrelsen på bladet har ændret sig fra A5 til A4, hvilket også har været et tiltag som skulle sikre et mere professionelt indtryk. Bladet har skriftet navn fra Oraklet til bl.a. for at give indtryk af større seriøsitet og professionalisme. Dette var en svær beslutning, da flere i redaktionsgruppen havde et særlig forhold til Oraklet og derfor forsøgte at overbevise andre om navnets fortræffelighed at generere videnog og forskning ved at skrive en 2 siders artikel omudover historikken betyd-ser vi det også som en oplagt mulighed for, at e Sygepletilstede fra den professionelles side, siger Arnhild jersker bliver ved med, atblev udvikledog deres kompetencningen af ordet. På generalforsamlingen 2007 Lauveng. er. e sygeplejersker er eksperter i klinisk endelig vedtaget, at navnet skulle praksis, ændres til forbliver men man kun en ekspert, hvis man Arnhild Lauveng fik i mange år at vide, at skizofreni forsætter sin dynamiske udvikling, bl.a. ved kontinvar en kronisk sindssygdom, og at hun skulle lære at. uerligt at veksle mellem det teoretiske og det prakleve med de symptomer, hun havde. Hun fik at vide, tiske felt. at hun ville have symptomer og skulle tage medicin resten af livet. Sådan gik det ikke, og Arnhild blev Hvorfor projekt netværk som arbejdsform? helbredt. Erfaringer viser, at det kan være en udfordring for nyuddannede Specialuddannede e SygeJeg spurgte Arnhild Lauveng, om man kan komme til plejerske at anvende de nyerhvervede kompetencer, at give et falskt håb til mennesker, som aldrig bliver når de kommer tilbage til deres gamle arbejdsplads. fuldstændig helbredte, og som altid vil have symptomer Flere steder i landet (Region Nord-, Midt- og Sydog skal tage medicin resten af livet. Man ved jo ikke danmark) har man forsøgt at etablere netværk for på forhånd, hvem der kommer sig helt, og hvem der denne gruppe bl.a. gennem projektarbejde. kommer sig socialt. Kan man give falsk pessimisme? Hvad er det værste?, svarede hun, for det var, hvad Netværk som projektarbejdsform er der positive erhun oplevede gennem mange år. På falske forudsætfaringer med gennem projekterne NETOPs 1 og ninger at få frataget håbet. Men hun troede ikke på, at PRAKSY (praksis forskning i psykiatrisk sygepleje). der ikke var noget håb, og frem for alt troede hendes familie på, at der var håb. Arnhild havde en drøm om Aktører fra disse netværk fortæller: at blive og arbejde som psykolog og sådan gik det. Hanne Lerager, Ledende oversygeplejerske, RegionMen der skulle gå mange år, før nogen fortalte hende, spsykiatrien Holstebro. Havde tilmeldt en gruppe at ca. 30 % kommer sig efter at have haft skizofreni, så sygeplejersker til NETOPS. der var håb for hende. Da vi skulle vælge artikler ud til dette indstik blev vi overrasket over, hvor mange emner der stadig er aktuelle selv om flere af dem er 5-10 år gamle. Vi tænker, at det kan handle om, at sygeplejersker er hurtige til at opfange tendenser i sygeplejen og formidle dem videre til andre gennem. I forbindelse med jubilæumsnummeret har vi interviewet 1 tidligere redaktør, nemlig Jesper Lai Knudsen. Vi håber indstikket vil give anledning til gode minder og et træk på håbetiogløbet at blive af behandlet medde værdighed og smilebåndet over, hvor meget der Nårsker 20 år. respekt er så vigtigt, hvad betyder det så, at have været næste 20 år vil sikkert bringe ligeindlagt så meget nyt ogafdelinger allerede på mange forskellige og at have haft så mange forskellige kontaktpersoner og terapeuter næste år sker der en stor udvikling, Sygespurgteda jeg Arnhild. Hun svarede: Jeg har haft så mange forskellige, at jeg til sidst ikke engang gad lære pleje bliver udgivet både i papirform og elektronisk fra deres navne at kende. Det tager tid at opbygge en relation, der bygger på tillid, og til sidst gad jeg slet ikke juni 2013. lære dem at kende. Ville det have været en fordel, hvis du altid var blevet indlagt på en afdeling, du kendte i forvejen? Det ville komme an på, om det var en god afdeling med et godt engageret personale. Holdning og faglighed er meget vigtigt. Så hvis der i afdelingen var en høj grad af faglighed og en holdning, der byggede på respekt og værdighed, kunne det være godt, men ellers ikke. På redaktionens vegne Bente Pedersen og Hanne Jakobsen 22 18 2 Marts Marts 2009 2009 I 2005/2006 deltog en gruppe på 4 distriktssygeplejersker fra Regionspsykiatrien i Holstebro i det Vi ved jo, at kontinuitet og målrettethed i behandlinvidenskabende Netværk for specialuddannede sygegen er vigtige elementer, så derfor spurgte jeg Arnplejersker i psykiatrisk sygepleje, dengang kaldet Nehild, om hun troede, at det havde nogen betydning for tops. hendes helbredelse, at hun har været indlagt så mange forskellige steder, og om hun kunne have været helrskerne valgte som emne Den støttende bredt hurtigere, hvis det ikke havde været sådan. De samtale. I projektforløbet blev der udført spørgeskebrugte for lang tid i starten af mit sygdomsforløb på, at maundersøgelser, som dels fik den effekt, at der kom overbevise mig om, at jeg var kronisk syg. Jeg fik ikke fokus på emnet i hele sygeplejerskegruppen og dels fik noget håb. Der blev nølet alt for meget. Når et ungt den effekt, at det blev anskueliggjort, at introduktion menneske bliver psykisk syg, skal vedkommende straks og undervisning i emnet var et udviklingsområde. i behandling. Der må ikke gå så lang tid, før behanefter teoretiske studier udarbejdede sygeplejerskerne dlingen sættes ind. Både i terapi og også i medicinsk kliniske retningslinjer for Den støttende Samtale behandling, hvis det er nødvendigt. Men jeg fik alt for disse retningslinjer findes nu i vores E-DOK. meget medicin. Man kan ikke tænke, når man bliver Efter projektets afslutning har gruppen undervist sløvet af medicin. Hvis det var grebet anderledes an i alle afsnit i afdelingen i anvendelse af Den støttende starten, tror jeg, at jeg var blevet hurtigere rask. Men Samtale helbredelse tager lang tid. Alt i alt, så har gruppens deltagelse i Det VidensI bøgerne beskriver Arnhild Lauveng, hvordan recovskabende Netværk haft positiv betydning for udery processen tager tid. At hun, selv om hun var ved at vikling af kvaliteten i pleje- og behandlingsarbejdet komme sig, flere gange må indlægges i kortere perii afdelingen. Karen Thyrsting var projektleder ved oder. Og hun beskriver, hvordan hun langsomt bliver Praksy fra 2005 2006. I samme periode, som hun udsluset fra psykiatrisk afdeling samtidig med, at hun var koordinator for Specialuddannelsen for sygeplebegynder på studiet. I Danmark hvor sparekniven ofte jersker i psykiatrisk sygepleje i Region Syddanmark svinges, oplever vi kravet om høj belægningsprocent og (fra 2001 2008). til tider en mangelfuld forståelse for, at det er vigtigt, at nogle af patienterne udsluses langsomt. Til dette siger Arnhild, at så må de faglige argumenter køres i stilling, og fagpersonalet må begrunde, hvorfor det skal være sådan. Det er svært at skaffe evidens for, at en langsom udskrivning er det bedste. Så det bedste man kan gøre er at argumentere fagligt. Det er langt dyrere at genindlægge mennesker, fordi de får tilbagefald, end at udskrive dem langsomt. I Norge har man et sted indført, at der altid er ledige senge til tidligere indlagte patienter. De kan blot ringe og sige, at de har brug for indlæggelse, så vil der blive taget imod dem. Her er det patienten selv, der bestemmer, hvornår det er tid til indlæggelse og til udskrivelse - og ikke personalet. Det har man rigtig gode erfaringer med. Da samtalen falder på normering, kvalitet og besparelser, siger Arnhild, at hun egentlig ikke ser den store sammenhæng mellem normering og kvalitet. Opfølgningsdage for specialuddannede sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje efter endt uddannelse var en Hun har været indlagt på lukket akut modtageafdeling af motivationsfaktorerne til at projektet kom i gang. med stor overbelægning, hvor holdningen har været På disse dage luftede mange frustrationer over hvor varm og omsorgsfuld, og hvor hun fik den bedste besvært det var at fastholde, søge viden om og udvikle handling på trods. Hun har også været indlagt på afdepsykiatrisk sygepleje i en travl hverdag. linger med mange ressourcer og rigtig god normering, hvor hun absolut ikke blev behandlet godt og ikke brød Projektet viste, at gives der en konkret opgave samt sin om at være. Personalets holdning betyder alt. tid, rum og sparring på forskellige måder, så opretholdes energien og engagementet hos deltagerne til I Danmark er inddragelse af pårørende meget aktuelt, at udvikle sygeplejen. Faktisk så meget, at selv om og jeg spørger Arnhild Lauveng, om dette også er arbejdsbyrden i projektet til tider blev større end fortilfældet i Norge, og om hendes pårørende har været ventet har jeg fået adskillige tilbagemeldinger om at tilstrækkelig inddraget. praksisforskerne gerne vil deltage i nye projekter. Ja, mine pårørende har været inddraget. De har fået Særligt betydningsfuld var den fælles energi, der gemange tilbud. Nogle af dem sagde de nej tak til. De nereredes på arbejdsseminarerne. De enkelte prakhar også deltaget i psykoedukation for pårørende, sisforskere kunne være gået lidt i stå ved forskellige men også de blev undervist i ukorrekte data. De blev vanskeligheder i projektet, men ved undervisning og undervist i, at skizofreni er en kronisk sygdom, som fælles sparring fandtes der nye veje, som gav energi. ikke kan helbredes, og at jeg skulle tage medicin resten af livet. Heldigvis troede de ikke på det. De er også Projektet blev også for mange en øjenåbner til hvor blevet tilbudt at deltage i grupper for pårørende, men megen viden man faktisk kan hente ved litteratursøgndet ønskede min mor ikke. Man må altid lytte til paing og hvor spændende det er selv at indhente data og tienten, om vedkommende ønsker de pårørende indfinde noget andet end man troede man ville finde. Jeg draget. Ønsker han det ikke, skal det respekteres. Og oplevede, at det gav engagement til videre udforsknnogle pårørende er så slidte, at de ikke orker al den ing af praksis. inddragelse og medbestemmelse. De ønsker fred og ro. Det skal man respektere. Hvis det stadig er relevant, En vigtig ting i Praksy var også samarbejdet mellem skal man huske at give dem tilbuddet igen på et senere praksisforskerne, deres ledelser og projektledelsen. tidspunkt. Da kan det være, at de er parate. Der var et fælles ejerskab, hvilket bar projektet igennem også i de svære tider. Således skal forskningen Arnhild du beskriver i dine bøger, hvordan du på være relevant og vigtig både for praksisforskerne og mange forskellige måder skadede dig selv, og hvordan deres ledelser. personalet på vidt forskellige måder har handlet på din selvskadende adfærd. For personalet er en sindkaren Thyrsting er nu Uddannelses konsulent i uddanslidendes selvskadende adfærd ofte genstand for tvivl nelsesafdelingen, Århus Universitetshospital Risskov. om, hvordan man bedst kan hjælpe den sindslidende, Karen er netværkskoordinator ved LANEPS. især når vedkommende igen og igen skader sig. Hvordan synes du, at personalet hjælper bedst? Specialuddannet rske og Prak Det er meget forskelligt og altid individuelt. sisforsker Kristian Lyng var praksisforsker i Praksy fra 2004 2006: Det handler først og fremmest om, at finde ud af år Da jeg i sin tid tog specialuddannelsen, blev jeg sagen til den selvskadende adfærd. Er der tale om inbekendt med det forestående praksisforskningsprodre smerte, om tomhedsfølelse, keder personen sig, jekt praksy. På uddannelsen gik det op for mig, at der ønsker vedkommende at undgå noget? Men det kan årgang årgang 17.17. fandtes alt for lidt litteratur og forskning om det felt jeg arbejdede indenfor; den lukkede psykiatri, eller tage tid at afdække. Man må prøve at få en alliance som vi kaldte det i projektet: Intensiv psykiatri. med den sindslidende om, at når tankerne om at skade Med ønsket om at bruge de færdigheder jeg havde sig melder sig, skal han sige det til personalet. Lave tilegnet mig på specialuddannelsen, og være med til en aftale med ham om at henvende sig, når tankerne at udvikle den psykiatriske sygepleje, samt udbrede eller trangen opstår. Man må aldrig lave aftaler eller kendskabet hertil, fik jeg mulighed for at bruge en del kontrakter med ham om, at han ikke må skade sig. Det af min tid på denne spændende arbejdsform. fører kun til følelsen af at have svigtet personalet og til dårlig samvittighed, skyld og skam. Arbejdsformen har givet mig et netværk blandt specialuddannede sygeplejersker i store dele af landet, som På den afdeling hvor jeg arbejder, har vi en del yngre jeg ved behov stadig kan trække på. At forskningen mennesker indlagt. Mange af dem begynder eller forter udført af sygeplejersker for sygeplejersker, og er til sætter en uddannelse eller et job, når de udskrives. Og gavn for patienter og andre samarbejdspartnere, er for meget ofte er de i tvivl om, hvad de skal sige, når nogen mig som sygeplejerske en personlig tilfredsstillelse. spørger, hvad de tidligere har lavet. Hvad gjorde du, da du startede på studenterkursus og universitetet? LANEPS oprettes, som et landsdækkende netværk, Arnhild fortæller: Jeg valgte helt bevidst at fortælle, på baggrund af de positive erfaringer som PRAKSY at jeg var tidligere skizofren og havde været meget syg og NETOPS har givet. i mange år. Hvordan reagerede dine studiekammerater på Derfor indkaldes der nu ansøgere til LANEPS. Vi det? søger sygeplejersker med Specialuddannelse i Psy De fleste accepterede det. Jeg tror ikke, at jeg er kiatrisk eller andre med tilsvarende komblevet fravalgt fx i gruppearbejde, fordi jeg engang har petencer. haft skizofreni. Nogle undgik mig, men jeg tror, det Formålet med LANEPS var fordi, de var usikre på, hvordan de skulle forholde Formålet er at fremme forskning i psykiatrisk sygesig til mig. Jeg synes ikke, der var andet at gøre end at pleje, således at praksis udvikles på et evidensbaseret fortælle sandheden. Jeg kunne jo ikke lyve om ti år af grundlag. Forskning i psykiatrisk sygepleje er først og mit liv. Hvordan skulle jeg kunne det? Hvad skulle jeg fremmest nødvendig for at kvalificere den psykiatriske sige, at jeg havde lavet i de ti år? Det ville blive kendt på sygepleje til gavn for patienten, men det vil også være et tidspunkt. Derfor valgte jeg at sige det, som det var. et væsentligt element i forhold til at fastholde specialat jeg var tidligere skizofren og nu helbredt. Man må kompetencer i praksis. tale med den enkelte om, hvad vedkommende synes er Forhåbentlig vil det også betyde rekruttering til bedst, finde fordele og ulemper. Og så støtte ham i det, faget og specialet. han vælger. For nogle er det bedst ikke at fortælle om sygdommen, og for andre er det bedst at fortælle om Hvad er praksisforskning? den. Men det kan blive rigtig svært at lyve om mange Praksisforskning gennemføres af praktikere i arbejde, år af sit liv. som bruger mindst 80 % af deres arbejdstid som praktikere. Forskningsspørgsmålene retter sig mod proble Arnhild vil du her til sidst med få ord sige, hvad du mer i praktikerens hverdag. Der anvendes anerkendte finder allervigtigst i behandlingsforløbet af skizofrevidenskabelige metoder og resultaterne kommunikeres ni? Det vigtigste er at give håb, respekt for den syge, til andre praktikere (Ramian, Knud. Praksisforskning værdighed, varme, omsorg og faglighed. Men endelig som læringsrum i det sociale arbejde. Uden for. Nr. 7. ikke en omklamrende omsorg. Dansk Socialrådgiverforening 2003: 5-17). Det betyder, at LANEPS er en form for overbyg- 19 23 11

Det første blad fra primo 1993, hvor psykiatrisk sygepleje formidles til kollegaer. Interview med Arnhild Lauveng fra nr. 1 2009: Bladet har fået nyt format og et mere moderne layout! Marts 2009 t perernes er inm kan mange oordiemne, sygedet. 17. årgang Marts 2009 tilstede fra den professionelles side, siger Arnhild Lauveng. Arnhild Lauveng fik i mange år at vide, at skizofreni var en kronisk sindssygdom, og at hun skulle lære at leve med de symptomer, hun havde. Hun fik at vide, at hun ville have symptomer og skulle tage medicin resten af livet. Sådan gik det ikke, og Arnhild blev helbredt. Interview med Arnhild Lauveng g kan den 28. januar 2009 ien i ecial. AF JeAnet KrAgeruP I disse år er der i dagens psykiatri fokus på rehabilitering og recovery. Og det bliver mere og mere kendt, at det er muligt at komme sig over meget alvorlige sindslidelser. Især har der været fokus på, at det er muligt at blive helbredt for skizofreni en sygdom man tidligere anså for at være kronisk og livslang. SpeSyd. k Den norske psykolog Arnhild Lauveng er et meget levende eksempel på, at man kan blive helbredt for skizofreni. Arnhild led af skizofreni i ca. 10 år. Hun opfyldte alle diagnosekriterier og havde mange meget angstvækkende symptomer og meget selvskadende adfærd. Hun har været indlagt adskillige gange på mange forskellige afdelinger, fik store doser medicin, blev tvangsfikseret og tvangsbehandlet. Men nu er hun helbredt. Efter helbredelsen tog hun studentereksamen og uddannede sig til psykolog. ddan- r, ud- et føl- I dag arbejder hun som praktiserende psykolog. Arnhild Lauveng holder meget gerne foredrag og lader sig interviewe om, hvordan det opleves at have skizofreni. Hun fortæller gerne om hendes oplevelser på godt og ondt gennem ca. 10 år med det norske behandlingssystem og om samfundets syn på mennesker, der lider af skizofreni. Det gør hun også på gribende men usentimental vis i hendes to bøger Orak- rebyyse af Jeanet Kragerup rske, kvalitetskoordinator Afdeling L Center Sct. Hans I morgen var jeg altid en løve og Unyttig som en rose. Hun gør det, fordi det er meget presserende for hende, at det bliver kendt, at man kan blive helbredt for skizofreni, Der må rykkes ved stigmatiseringen af både tidligere og nuværende psykisk syge mennesker. Jeg mødte Arnhild Lauveng en sen januareftermiddag i København, hvor hun på klingende norsk fortalte om sit liv og på sit syn på mange af de ting, der sker i samfundet og i behandlingssystemet, når mennesker bliver og er psykisk syge. Håbet er det allervigtigste man må aldrig tage håbet fra mennesker. Men også værdighed og respekt er nøgleord, når mennesker lider af psykisk sydom. Håb, værdighed og respekt må følges ad. Hvis håbet bliver fremsat uden værdighed og respekt, bliver det et tomt håb. Relationen til den professionelle er meget vigtig, og hvis man som patient skal tro på, at der er håb for helbredelse, skal der også være værdighed og respekt 21 Jeg spurgte Arnhild Lauveng, om man kan komme til at give et falskt håb til mennesker, som aldrig bliver fuldstændig helbredte, og som altid vil have symptomer og skal tage medicin resten af livet. Man ved jo ikke på forhånd, hvem der kommer sig helt, og hvem der kommer sig socialt. Kan man give falsk pessimisme? Hvad er det værste?, svarede hun, for det var, hvad hun oplevede gennem mange år. På falske forudsætninger at få frataget håbet. Men hun troede ikke på, at der ikke var noget håb, og frem for alt troede hendes familie på, at der var håb. Arnhild havde en drøm om at blive og arbejde som psykolog og sådan gik det. Men der skulle gå mange år, før nogen fortalte hende, at ca. 30 % kommer sig efter at have haft skizofreni, så der var håb for hende. Når håbet og at blive behandlet med værdighed og respekt er så vigtigt, hvad betyder det så, at have været indlagt på mange forskellige afdelinger og at have haft så mange forskellige kontaktpersoner og terapeuter spurgte jeg Arnhild. Hun svarede: Jeg har haft så mange forskellige, at jeg til sidst ikke engang gad lære deres navne at kende. Det tager tid at opbygge en relation, der bygger på tillid, og til sidst gad jeg slet ikke lære dem at kende. Ville det have været en fordel, hvis du altid var blevet indlagt på en afdeling, du kendte i forvejen? Det ville komme an på, om det var en god afdeling med et godt engageret personale. Holdning og faglighed er meget vigtigt. Så hvis der i afdelingen var en høj grad af faglighed og en holdning, der byggede på respekt og værdighed, kunne det være godt, men ellers ikke. 22 Vi ved jo, at kontinuitet og målrettethed i behandlingen er vigtige elementer, så derfor spurgte jeg Arnhild, om hun troede, at det havde nogen betydning for hendes helbredelse, at hun har været indlagt så mange forskellige steder, og om hun kunne have været helbredt hurtigere, hvis det ikke havde været sådan. De brugte for lang tid i starten af mit sygdomsforløb på, at overbevise mig om, at jeg var kronisk syg. Jeg fik ikke noget håb. Der blev nølet alt for meget. Når et ungt menneske bliver psykisk syg, skal vedkommende straks i behandling. Der må ikke gå så lang tid, før behandlingen sættes ind. Både i terapi og også i medicinsk behandling, hvis det er nødvendigt. Men jeg fik alt for meget medicin. Man kan ikke tænke, når man bliver sløvet af medicin. Hvis det var grebet anderledes an i starten, tror jeg, at jeg var blevet hurtigere rask. Men helbredelse tager lang tid. I bøgerne beskriver Arnhild Lauveng, hvordan recovery processen tager tid. At hun, selv om hun var ved at komme sig, flere gange må indlægges i kortere perioder. Og hun beskriver, hvordan hun langsomt bliver udsluset fra psykiatrisk afdeling samtidig med, at hun begynder på studiet. I Danmark hvor sparekniven ofte svinges, oplever vi kravet om høj belægningsprocent og til tider en mangelfuld forståelse for, at det er vigtigt, at nogle af patienterne udsluses langsomt. Til dette siger Arnhild, at så må de faglige argumenter køres i stilling, og fagpersonalet må begrunde, hvorfor det skal være sådan. Det er svært at skaffe evidens for, at en langsom udskrivning er det bedste. Så det bedste man kan gøre er at argumentere fagligt. Det er langt dyrere at genindlægge mennesker, fordi de får tilbagefald, end at udskrive dem langsomt. I Norge har man et sted indført, at der altid er ledige senge til tidligere indlagte patienter. De kan blot ringe og sige, at de har brug for indlæggelse, så vil der blive taget imod dem. Her er det patienten selv, der bestemmer, hvornår det er tid til indlæggelse og til udskrivelse - og ikke personalet. Det har man rigtig gode erfaringer med. Da samtalen falder på normering, kvalitet og besparelser, siger Arnhild, at hun egentlig ikke ser den store sammenhæng mellem normering og kvalitet. Opfølgningsdage for specialuddannede sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje efter endt uddannelse var en af motivationsfaktorerne til at projektet kom i gang. På disse dage luftede mange frustrationer over hvor svært det var at fastholde, søge viden om og udvikle psykiatrisk sygepleje i en travl hverdag. Projektet viste, at gives der en konkret opgave samt tid, rum og sparring på forskellige måder, så opretholdes energien og engagementet hos deltagerne til at udvikle sygeplejen. Faktisk så meget, at selv om arbejdsbyrden i projektet til tider blev større end forventet har jeg fået adskillige tilbagemeldinger om at praksisforskerne gerne vil deltage i nye projekter. Særligt betydningsfuld var den fælles energi, der genereredes på arbejdsseminarerne. De enkelte praksisforskere kunne være gået lidt i stå ved forskellige vanskeligheder i projektet, men ved undervisning og fælles sparring fandtes der nye veje, som gav energi. Projektet blev også for mange en øjenåbner til hvor megen viden man faktisk kan hente ved litteratursøgning og hvor spændende det er selv at indhente data og finde noget andet end man troede man ville finde. Jeg oplevede, at det gav engagement til videre udforskning af praksis. En vigtig ting i Praksy var også samarbejdet mellem praksisforskerne, deres ledelser og projektledelsen. Der var et fælles ejerskab, hvilket bar projektet igennem også i de svære tider. Således skal forskningen være relevant og vigtig både for praksisforskerne og deres ledelser. Karen Thyrsting er nu Uddannelses konsulent i uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital Risskov. Karen er netværkskoordinator ved LANEPS. Specialuddannet rske og Praksisforsker Kristian Lyng var praksisforsker i Praksy fra 2004 2006: Da jeg i sin tid tog specialuddannelsen, blev jeg bekendt med det forestående praksisforskningsprojekt praksy. På uddannelsen gik det op for mig, at der 17. årgang fandtes alt for lidt litteratur og forskning om det felt jeg arbejdede indenfor; den lukkede psykiatri, eller som vi kaldte det i projektet: Intensiv psykiatri. Med ønsket om at bruge de færdigheder jeg havde tilegnet mig på specialuddannelsen, og være med til at udvikle den psykiatriske sygepleje, samt udbrede kendskabet hertil, fik jeg mulighed for at bruge en del af min tid på denne spændende arbejdsform. Arbejdsformen har givet mig et netværk blandt specialuddannede sygeplejersker i store dele af landet, som jeg ved behov stadig kan trække på. At forskningen er udført af sygeplejersker for sygeplejersker, og er til gavn for patienter og andre samarbejdspartnere, er for mig som sygeplejerske en personlig tilfredsstillelse. LANEPS oprettes, som et landsdækkende netværk, på baggrund af de positive erfaringer som PRAKSY og NETOPS har givet. Derfor indkaldes der nu ansøgere til LANEPS. Vi søger sygeplejersker med Specialuddannelse i eller andre med tilsvarende kompetencer. Formålet med LANEPS Formålet er at fremme forskning i psykiatrisk sygepleje, således at praksis udvikles på et evidensbaseret grundlag. Forskning i psykiatrisk sygepleje er først og fremmest nødvendig for at kvalificere den psykiatriske sygepleje til gavn for patienten, men det vil også være et væsentligt element i forhold til at fastholde specialkompetencer i praksis. Forhåbentlig vil det også betyde rekruttering til faget og specialet. Hvad er praksisforskning? Praksisforskning gennemføres af praktikere i arbejde, som bruger mindst 80 % af deres arbejdstid som praktikere. Forskningsspørgsmålene retter sig mod problemer i praktikerens hverdag. Der anvendes anerkendte videnskabelige metoder og resultaterne kommunikeres til andre praktikere (Ramian, Knud. Praksisforskning som læringsrum i det sociale arbejde. Uden for. Nr. 7. Dansk Socialrådgiverforening 2003: 5-17). Det betyder, at LANEPS er en form for overbyg- 19 Oraklet juni 1999: Hvorfor hed bladet Oraklet de første 14 år? 10 3

Artikel fra Oraklet nr. 4 (2003): Et eksempel på arbejdet med brugerindflydelse på et socialpsykiatisk bosted i Viborg år 2003. Interview med den tidligere redaktør Jesper Lai Knudsen Jesper var med til at starte bladet i 1998, og var redaktør af bladet fra 2003 til efteråret 2008, hvor han forlod redaktionen. Hvad var din motivation og hvad var det du gerne ville formidle, da du var redaktør for bladet? For mig var det vigtigt med et blad for psykiatriske sygeplejersker, hvor man kunne hente inspiration fra egne rækker især fra den kliniske praksis. Det har været en kongstanke for mig, at ved at praksiserfaringer kan videreformidles, kan andre sygeplejersker hente inspiration og viden. Samtidig har det altid være vigtigt for mig, at der i bladet var plads til det, som er nyt og anderledes indenfor den psykiatriske sygepleje især også at huske fokus på det som rør sig udenfor hospitalspsykiatrien og give plads til at brugerperspektivet tænkes ind. Hvad fik du fagligt og personligt ud af at være med i redaktionsgruppen? For mig personligt oplevede jeg er god redaktionsgruppe, hvor det var hyggeligt og inspirerende at være sammen. Fagligt var det spændende at mødes med sygeplejersker, som arbejdede andre steder end mig selv, og det gav et bredere perspektiv på psykiatrisk sygepleje. Samtidig fik jeg nogle muligheder for at møde og interviewe spændende personligheder f.eks. Phil Barker, og det har givet mig et ekstra lag i forhold til min egen forståelse af psykiatrisk sygepleje. til A4 med farver og fik mere struktur på indholdet som et rigtigt blad, oplevede jeg at der skete nogle ændringer i retning af et mere professionelt blad. I den periode fik vi en leder i bladet og redaktionens hjørne, og der var fokus på nogle faglige emner over en periode, og det oplevede jeg også var med til at flere sygeplejersker skrev artikler til bladet. Vi har også afprøvet Stafetten, og da patientog pårørendeforeningerne fik deres faste rubrik skete der også en positiv udvikling i bladet. Hvilke perspektiver kan du forestille dig, at bladet, redaktionsgruppen og bestyrelsen har fremadrettet? Det er vigtigt at man i redaktionen er opmærksom på, hvordan man opnår gennemslagskraft. Det kan være behageligt for et blad med et nogenlunde stabilt medlemstal det udfordrer ikke redaktionen i forhold til at sælge bladet, så det kan være vigtigt, at redaktionen og bestyrelsen benytter sig af at tænke højt og skævt, og det giver en mulighed for at være på forkant i forhold til nye temaer i bladet og hermed slå nye toner an i den psykiatriske sygepleje fremadrettet. Bladet må både kunne formidle, hvad der sker i nutiden og samtidig have strategier fremadrettet f.eks. i forhold til elektronisk formidling. Jeg kan ønske for bladet, at det i fremtiden rummer både evidens og forskning og samtidig også formidler kliniske erfaringer fra den psykiatriske sygeplejepraksis. Hvilken udvikling har du oplevet at bladet har gennemgået i de 20 år det har eksisteret? Jeg synes både bladet har udviklet sig meget både i forhold til lay out og indhold. Vi startede med et lille blad i A5, som blev fotokopieret på Sct. Hans, og især da vi skiftede 4 9

Artikel fra Oraklet nr. 4 (2003): Et eksempel på arbejdet med brugerindflydelse på et socialpsykiatisk bosted i Viborg år 2003. Artikel fra Oraklet nr. 3 2001: Den elektroniske patientjournal holdt allerede sit indtog på Sct. Hans i år 2001. 8 5

Artikel om Mobilteam Herning fra Oraklet nr. 3 2002 6 7