tema Skole- og folkebibliotek i et?

BibliotekaR forbundets Fagmagasin oktober 2012 tema Skole- og folkebibliotek i et? 09 Bliv en bedre netværker Debat om fri og lige adgang Digitale supertankere

Sys Sigurd er glad for at have outsourcet it-driften af både folke- og skolebiblioteker til Axiell. Systemet kører optimalt og samtidig frigives ressourcer til den daglige biblioteksdrift. Stabilitet og økonomisk sikkerhed få en driftsløsning hos Axiell! Axiell har i snart to år tilbudt at stå for drift og hosting af danske bibliotekers it-systemer. Bibliotekerne i Hillerød Kommune har været med i knapt et år, og beslutningen om at vælge en driftsløsning hos Axiell, har stadsbibliotekar Sys Sigurd ikke fortrudt et eneste sekund: - Der har været flere gevinster ved at lade Axiell stå for drift og hosting. Vi har fået en meget stabil drift, vi har fået en økonomisk sikkerhed, fordi der ikke pludseligt dukker uventede udgifter op, og så har vi først og fremmest fået en masse tid. Vi skal ikke hele tiden tænke på opdateringer og sikkerhedskopier, men kan koncentrere os om det, vi er gode til, og som vi synes er sjovt, nemlig at drive selve biblioteket, siger Sys Sigurd. Hun er desuden rigtig glad for den service, hun og hendes medarbejdere får. - De ansatte, vi er i kontakt med, er meget kompetente. Vi får en rigtig god service, og som chef er det rart, at det bare virker. For hvis teknikken driller, så fylder det rigtig meget. Så kan vi ikke drive bibliotek. Axiell Danmark A/S Stamholmen 157, 4. sal 2650 Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk axielldk@axiell.com

Det nytter ikke noget, at samarbejdet mellem skoler og biblioteker kun er båret af ildsjæle og personlige relationer. Det skal sættes i system og være en politisk beslutning. Formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost Læs tema på side 14

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15 Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 37 Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del din Viden: Laura Kjestrup Nielsen Mail: lkn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K Tlf: 70 27 11 55 fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet. 14 tema Skole- og folkebibliotek i ét eller to Bibliotekarerne er til stede i borgernes liv lige fra vuggestuen til gymnasieårene, den videregående uddannelse, og når pensionisterne skal lære it. Men i folkeskoleårene burde bibliotekarerne også have en rolle at spille, mener Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost. Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer. 29 & 34 Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk GADGETs Årets bedste spil Forsiden: I otte år har folke- og skolebiblioteket været smeltet sammen på Dyssegård Bibliotek i Gentofte. I»elevmunde«kaldet»kombibib«. Jakob Boserup har fotograferet.

i øvrigt HB-noter 36 Job og karriere 38 Debat 46 Nyt Job 47 Nye stillinger 48 Kalender 50 INDHOLD0 9 Der er for få bibliotekarer, der overvejer at blive ledere. Med tiltaget Leder in spe håber Bibliotekarforbundet at motivere flere. Læs, hvad der kan få fire deltagere til at overveje at blive ledere. 30 24 7 gode grunde til at besøge.. Studiebiblioteket på VIA University College i Aarhus har gennemført en sammenlægning og fået nye lokaler. Er den fri og lige adgang blot en illusion? Perspektiv inviterede til debataften. 22 Hvad kan skubbe dig mod et lederjob? 06 Aktuelt interview: Det bedste fra to verdener Louise Holmquist deltog i Bibliotekarforbundets Leder in spe-konference. Hun fortæller om det at være mellemleder, men overvejer, om hun på sigt skal gå efter et toplederjob. 08 Formandens leder 10 Overblik fra nettet 12»Administrativt samarbejde er ok når bare I holder den faglige fane højt«pernille Drost taler om Bibliotekarforbundets fremtid med tillidsrepræsentanterne. 26 Bibliotekernes supertankere På folkebibliotekerne venter it-medarbejderne på, at to store it-projekter realiseres. Nogle glæder sig, mens andre er bekymrede for, hvad et stort nationalt it-system og realiseringen af Danskernes Digitale Bibliotek vil betyde. 32 Solidaritet er kernen 40»Hvem har slået Eskild ihjel?«- Innovativ mobilformidling af krimien Artikel fra Del Din Viden 42 Resumeer fra Del Din Viden 43 Bliv en strategisk netværker Oktober 2012 Perspektiv 5

35-årige Louise Holmquist, områdeleder for børneområdet ved Lolland- Bibliotekerne, var en af de 66 lederspirer, der deltog i Bibliotekarforbundets og KL s projekt Leder in spe. (Læs mere side 30) Beslutninger om besparelser og prioriteringer, når man synes, man har prioriteret én gang, er det mindst sjove ved lederjobbet, mener Louise Holmquist. - Jeg ville helst kunne give alle medarbejdere de muligheder, de ønsker sig, men de kedelige beslutninger er også en del af gamet ved at være leder.

Det bedste fra to verdener Aktuelt interview Som mellemleder er der risiko for, at man bliver et par centimeter kortere i krydspresset mellem topledelse, politikere og kolleger, men Louise Holmquist har det perfekt lige dér mellem magt og udlån af børnebøger. Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup H Har du altid gerne ville være leder? - Nej. Jeg har ikke altid vidst med mig selv, at jeg gerne ville være leder. Jeg har nok naturligt arbejdet mig hen imod det, fordi jeg har været omkring mange forskelige funktioner fra PR og kommunikation til it-undervisning, hjemmeside, arrangementer og børne- og voksenområdet og fik lyst til at prøve noget nyt. Så da jeg fik tilbud om at blive leder for børneområdet ved LollandBibliotekerne, tænkte jeg:»ja det er nok der, jeg er nu«. Jeg havde kun erfaring som leder fra forskellige projekter, men har altid haft holdninger og idéer, og min tilgang er, at det kan jeg lære efterhånden. Hvad er det mest interessante ved lederjobbet? - Det er at være tæt på beslutningerne og få indflydelse og kunne gøre en forskel, kombineret med stadig at være tæt på medarbejderne og brugerne i hverdagen, fordi jeg har vagter og er med til arrangementer og så videre. Jeg har føling med, hvad der sker. For mig er det meget tilfredsstillende at blive hørt i topledelsen, men stadig have vagter i børnebiblioteket, hvor der er kontant afregning på ens arbejde. Børnene gaber bare eller rejser sig, hvis ikke de synes om det, du laver. Og så er det fedt som leder at se, hvor seje og dygtige kollegaer jeg har og vide, at jeg forhåbentligt har været med til at sikre de rette vilkår for, at de lykkes med det, de arbejder med. Så det handler også om motivation og begejstring hos medarbejderne. For det skal altså være sjovt at gå på arbejde. Hvor er du om tre år? - Jeg tror, jeg har den samme position eller funktion som i dag, da jeg trives rigtig godt med det, selvom det kan være, vores organisation ser anderledes ud. Jeg deltog i forløbet Leder in spe for at få indblik i, om topledelse kunne være noget for mig ikke i morgen, men måske senere. Man udvikler sig jo hele tiden, og det kan være, at jeg på et tidspunkt søger nye udfordringer, selv om det ikke umiddelbart er mit mål nu. Man hører tit om mellemlederrollen, at det kan være svært at navigere i presset mellem topledelsen og medarbejderne. Hvilke udfordringer oplever du? - Man bliver prikket til fra oven og fra neden. Medarbejderne forventer, at jeg sørger for at få nogle ting til at ske, mens der også er forpligtigelser og forventninger fra topledelsen om bestemte mål. Det er en balancegang at tilfredsstille alles forventninger samtidig med at skulle holde fast i sine egne tanker og idéer for området. Men jeg føler, jeg er præcis midt i og får det bedste fra de to verdener. Lige nu kunne jeg ikke tænke mig topledelse, fordi det er det daglige fælles arbejde med mine kolleger, der inspirerer og motiverer mig og os til at komme videre. Hvorfor tror du, at du blev valgt af din leder til at deltage i projektet Leder in spe? - Generelt er der et ledergenerationsskifte på vej i bibliotekerne, og jeg tror, min leder har kigget på, hvem der eventuelt kunne have talent for og lyst til ledelse. Ledelsesambitioner er ofte noget, der ikke bliver talt så meget om. Så for mig er det inspirerende at møde andre, der er ledere eller vil ledelse og høre om deres vej til lederjobbet. Der er mange, der ikke fra dag ét har tænkt, at de skulle til tops, men hvor det har været en løbende udvikling. Hvorfor er der så få i biblioteksverdenen, der vil ledelse? - Mange tror, ledelse handler om budgetter, der skal overholdes, og det gør det selvfølgelig også, men det er ikke synligt, hvad ledelse også er. Det er der, idéerne, visionerne og retningslinjerne for udviklingen af biblioteket bliver, og til det har stor betydning, hvilken retning man vælger. Det er der, forudsætninger for, at medarbejderne kan udføre deres arbejde og trives, bliver skabt. Men de fleste kan også godt se, at det er et hårdt job. Det kræver en indsats, når man først har indflydelse, fordi det også er lig med et ansvar, som man skal være sig bevidst. I perioder kan der være et enormt arbejdspres, mens man i andre bedre kan nyde synet af det, man har været med til at stable på benene. Oktober 2012 Perspektiv 7

FORMANDENS leder Lad os nu bygge den bro I Politiken den 11. september 2012 angiver kulturminister Uffe Elbæk retningen for, hvor han ønsker at bære kulturpolitikken hen i de kommende år. Hvis der skal være fremdrift i den danske kulturpolitik i en tid, hvor den økonomiske krise sætter begrænsninger for budgetterne, er det helt afgørende, at vi i kulturinstitutionerne omstiller os og begynder at samarbejde på nye måder. Samtidig skal der være fokus på at opgradere digitale kompetencer, så kulturpolitikken og markedets forretningsmodeller ikke halter håbløst bagefter den virkelighed, som vi som brugere lever i. Dette synspunkt er Bibliotekarforbundet enig i, og vi ønsker at slå til lyd for et tættere samarbejde mellem folkeskolen og folkebiblioteket og på tværs af faggrænser og givne strukturer arbejde sammen om at koble kompetencer og ressourcer. Der er et stort uforløst potentiale i et tættere samarbejde mellem folkeskolen og folkebibliotekerne, hvor man holder fokus på kompetencer og ikke mursten. Dette har jeg skrevet om før på denne lederplads, men det er et budskab, der kan tåle at blive gentaget. For vi ved, at samarbejdet virker. Bibliotekarer skal stille viden og erfaring til rådighed Erfaringerne fra forsknings- og uddannelsesbiblioteker har allerede vist, hvor frugtbart et samarbejde kan være, når bibliotekarerne for eksempel stiller deres viden inden for områder som ophavsret, kildevalg og studieteknik til rådighed for undervisere og administration. Sammen med afprøvede modeller for samarbejde kan disse erfaringer danne baggrund for at skabe en fælles vision og et mål for samarbejdet. Både elever og lærere i folkeskolen har i disse år brug for at lære grundlæggende informationskompetencer, som informationsspecialister og bibliotekarer er eksperter i at undervise i. Samtidig ved vi, at et udvidet samarbejde mellem skolebibliotekets formelle rolle som formidler af pensum og folkebibliotekets rolle som lystlæserens legeplads kan være en løftestang for læsning. Hvis man i et formelt samarbejde samler de pædagogiske og de informationsvidenskabelige kræfter, som henholdsvis skolebibliotekarer, folkeskolelærere og folkebibliotekarer besidder, mener vi, at man i langt højere grad kan lykkes med de målsætninger, der i øjeblikket sættes op for Ny Nordisk Skole, og det politiske ønske, der er, om at forene den formelle og den uformelle læring. Uden at bruge en krone ekstra. Ved at samarbejde kan vi bygge bro Samarbejdet mellem folkebiblioteket og folkeskolen åbner døre for store udviklingsmuligheder. Men lokale ildsjæle og gode intentioner alene gør det ikke. På nuværende tidspunkt er det meget forskelligt fra kommune til kommune hvor meget samarbejde, der er på området. Og det er på tide, at der skabes konkrete og formelle krav, der dækker nationalt - det kræver politisk vilje og ministeriel brobygning. Lad dette være en kraftig opfordring til Kulturministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og KL om reelt at bidrage til at skabe det samarbejde, de selv efterlyser. Pernille Drost pd@bf.dk 8 Perspektiv Oktober 2012

Discreparation fra kr. 0,70! Hvad koster en ny? reparerer 50 DISCS om dagen NYHED reparerer 300 DISCS om dagen NYHED Kvalitet og brugervenlighed. Så præcist kan vores 2 helt nye disc-reparationsmaskiner beskrives! En ny generation af maskiner, der er udviklet med stor fokus på, at disc-reparation skal være nemt og rent! Læg disc en i og tryk på start. Efter kort tid er den ridsefri og klar til udlån! Ring til os i dag og hør mere. VMI 2550i Buffer. NYHED. Kompakt. Billig. Nem. REN! Reparerer alle typer discs, også Blu-ray/ PS3. CD erne er rene og klar til udlån igen, når de tages ud af maskinen. Markedets billigste professionelle maskine, uden at der er gået på kompromis med kvaliteten. Kan reparere ca. 50 discs om dagen. Reparationstid pr. disc 1-2 min. Reparationspris pr. disc fra kr. 1,39 VMI Hybrid. NYHED. Lille. Hurtig. Effektiv. REN! Kompakt og lydsvag maskine der reparerer selv dybe ridser på alle typer discs (også Blu-ray/PS3). Let at betjene og billig i drift. CD erne er rene og klar til udlån igen, når de tages ud af maskinen. Kan reparere op til 300 discs om dagen. Reparationstid pr. disc 30 sek.-4 min. Reparationspris pr. disc fra kr. 0,70 SUND SOUND APS ENDRUP BYVEJ 6 3480 FREDENSBORG TLF. 45 76 18 88 MAIL@SUNDSOUND.DK SHOP ONLINE PÅ SUNDSOUND.DK Februar 2011 Perspektiv 9

overblik fra nettet perspektiv.bf.dk 3. oktober Chok på Odense Musikbibliotek Danmarks eneste selvstændige og Nordens største musikbibliotek i Odense blev med et politisk pennestrøg nedprioriteret. Den 23. september kunne medarbejderne på Odense Musikbibliotek erfare, at der var taget en politisk beslutning om at placere et nyt studenterhus i det nuværende musikbibliotek. - De blev dybt rystede og er det stadig, siger tillidsrepræsentant på Odense Hovedbibliotek, Nina Thorsted Petersen. Det var ikke meldt ud på forhånd, at musikbiblioteket var på spil i årets budgetforhandlinger. - Medarbejderne har ikke haft en chance for at gå ind i en konstruktiv dialog, opponere mod ideen eller kvalificere tankerne om et nyt studenterhus. Politikerne er jo i deres gode ret til at prioritere, men vi føler os taget på sengen, siger Nina Thorsted Petersen og understreger, at det er et fyrtårn, der forsvinder med musikbiblioteket. Områdeleder for musikbiblioteket og konstitueret publikumschef, Jens Bang Petersen, ærgrer sig også over, at et fagligt laboratorium forsvinder med musikbiblioteket. I de kommende par måneder skal de ansatte og ledelsen finde ud af, hvordan og hvornår flytningen konkret skal ske, og medarbejderne er blevet lovet at blive inddraget mest muligt.. Mønsted 1. oktober 80 millioner til nyt bibliotek i Herning Et enigt byråd i Herning har besluttet, at Herning skal have et topmoderne bibliotek. Derfor flytter biblioteket ind i nye lokaler midt på gågaden. - I en tid, hvor bibliotekssektoren nedskæres, er det helt enestående, at Herning Kommune giver os mulighed for udvikling af et bibliotek helt fra bunden, tilpasset de nye biblioteksbehov, siger bibliotekschef Pernille Schaltz i en pressemeddelelse. Der er ikke tale om, at der bygges et helt nyt bibliotek. I stedet er det nyrestaurerede lokaler, der skal danne rammen om biblioteket. Det forventes, at biblioteket flytter i 2013, og samtidig lukker man det nuværende bibliotek. Allerede i år lukker man det bibliotek, der allerede ligger i bymidten. Det er et bibliotek, der havde en særlig profil som mediebibliotek. Pernille Schaltz understreger, at man ser frem til at tage de nye lokaler i brug og tilbyde borgerne et centralt omdrejningspunkt for kulturelle aktiviteter, viden og læring. 26. september Lerche Er Tintin god nok til biblioteket? En ny leder af børne- og ungdomsafdelingen i biblioteket i kulturhuset på Sergels Torg i Stockholm kom i unåde, da han fjernede Tintin fra bibliotekets hylder. Behrang Miri, som er iranskfødt rapper og skuespiller og nu altså leder af børnebiblioteket, begrundede beslutningen med, at Tintin-tegneserierne er racistiske og krænkende, og at børn og unge ikke burde havde adgang til dem. En massiv mediestorm i Sverige har dog formået at få tegneserierne tilbage på hylderne og Behrang Miri til at ændre mening. - Jeg ville sætte gang i debatten om diskriminering, men har indset, at det er forkert at fjerne litteratur fra hylderne, siger han til dagbladet Politiken. I Sverige har den lyshårede eventyrer Tintin dog været oppe at vende før, og det er blevet påbudt, at bøgerne har et forord, der forklarer, at bøgerne er skrevet i en anden tid. Desuden har en domstol i Bruxelles vurderet, at forfatteren Hergé ikke havde racistiske hensigter med sine tegneserier. 25. september De frivillige er klar Mønsted Næsten halvdelen af danskerne har udført frivilligt arbejde inden for det sidste år og endnu flere er åbne overfor at arbejde frivilligt, viser en ny undersøgelse fra Momentum. KL s administrerende direktør Karsten Wendelboe opfordrer i en leder til at tænke kreativt og fordomsfrit og inddrage de frivillige langt mere i det offentlige arbejde. På Horsens Kommunes Biblioteker bruger man frivillige til Nethood - bibliotekets nethjælp, hvor folk kan komme ind fra gaden og få hjælp til at søge på nettet. Ordningen startede ved årsskiftet og er blevet en succes. Fra to til i dag syv frivillige. Helt afgørende, mener bibliotekschef Lisbeth Christensen, er, at personalet havde diskuteret en frivilligpolitik igennem, før de satte projektet i gang. På Horsens kommunes Biblioteker oplever personalet også, at mange gerne vil det frivillige arbejde - både unge som ældre. Og medarbejderne får langt mere igen end det arbejde, de lægger i oplæringen af de frivillige. 24. september Få hjælp til at skifte spor Mønsted Er du statsansat akademiker og har overvejet at blive selvstændig, freelancer eller iværksætter, så kan du med fordel søge et Skift Sporstipendium, der kan klæde dig på til at komme videre. En million kroner er der i 2012 afsat til projektet Skift Spor. Baggrunden er høj ledighed og de seneste afskedigelser i staten. Det har fået AC s og Moderniseringsstyrelsens udvalg (APU) og Fonden til Udvikling af Statens arbejdspladser (FUSA) under Statens Center for Kompetenceudvikling til at sætte fokus på, hvordan opsagte og uopsagte akademikere i staten kan starte egen virksomhed eller blive freelancere. Der er mulighed for at få et 10 Perspektiv Oktober 2012

BIBLIOTEKAR FORBUNDETS FAGMAGASIN 2 0 1 2 BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV SÆRNUMMER STUDENTERMAGASINET På disse sider får du et udpluk af de nyheder, der er blevet bragt på perspektiv.bf.dk Navn: Adresse: MELD DIG IND NU! Postnr. og by: Hvad betaler du? 29 kroner om måneden. Beløbet er fradragsberettiget og opkræves kvartaltsvis. Meld dig ind nu og betal først fra 2013. Hvad får du? Som studentermedlem af Bibliotekarforbundet får du studie- og karriereindsigt. Det understøtter og forbedrer din indsats og dine fremtidige muligheder. Studerende får gratis medlemskab af forbundets faggrupper; brug muligheden og få det vigtige netværk på plads. Og så kan du tjene på at være medlem hvis du husker at bruge dine kontante fordele. Med billige forsikringer og bonusordninger i omkring 4500 butikker er du godt på vej til at spare penge, mens du investerer i din fremtid. Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål. Tips til et bedre studieliv Studenter :-) magasin Perspektiv lancerede i oktober en særudgave til de studerende på Det Informationsvidenskabelige Akademi og Syddansk Universitet. Artiklerne handler blandt andet om studieliv og jobsøgning. Det er muligt at se bladet på perspektiv.bf.dk. E.mail: CPR nr.: Telefon: Forventet dimissionsdato/år: Dato og underskrift: Sådan søger du job Hvad kan Bibliotekarforbundet gøre for dig? Bibliotekarforbundet Lindevang Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 bf@bf.dk www.bf.dk www.facebook.com/bibliotekarforbundet Inspiration til dine karrieredrømme stipendium på 30.000 kroner til et forløb, der letter vejen mod en selvstændig karriere. Forløbet kan for eksempel hjælpe dig til at afklare din forretningsidé, styrke dit netværk og dine salgskompetencer. Ansøgningsfristerne i 2012 er den 10. oktober og den 30. november. 18. september Mønsted Mere kontrol på arbejdspladsen 41 procent af de offentligt ansatte oplever, at der er kommet mere kontrol af deres arbejde det seneste år, viser en ny undersøgelse, LO og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO) har fået lavet. Ambitionerne hos både den tidligere og nuværende regering har været, at frihed og ansvar skulle tilbage til medarbejderne i den offentlige sektor. Der skulle spares tid og penge ved at slippe bureaukrati og kontrol. Derfor er det tankevækkende, at en ny undersøgelse fra Gallup viser, at fire ud af ti ansatte i det offentlige mener, at de i dag bliver udsat for endnu mere kontrol end tidligere. Kun ni procent oplever mindre kontrol end for et år siden. Økonomi-og indenrigsminister Magrethe Vestager kommenterer undersøgelsen i Ugebrevet A4 og siger, at tingene tager tid at ændre og kræver en helt anden måde at tænke styring af den offentlige sektor på. Lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS, Niels Thyge Thygesen, understreger, at der er enorme summer at spare på administration ved at slække på kontrollen. Og lige så vigtigt vil det betyde større arbejdsglæde og initiativ fra medarbejderne. 14. september Den lige adgang er utopi Mønsted Skal bibliotekerne eje det digitale indhold? Og skal de digitale tilbud være ens på tværs af kommunegrænserne? Perspektivs debataften den 13. september løste ikke de digitale udfordringer. Til gengæld kom debatten rundt om eksempelvis digitalisering, e-ressourcer, materialevalg, karenstid og værdien af at eje eller ikke at eje. Undervejs i debatten spurgte Perspektiv ud blandt de knap 60 tilhørere, om det er en biblioteksopgave at sikre den fri og lige adgang til alt digitalt indhold. Her var det tydeligt, at de mange tilhørere var delte på spørgsmålet, og mange tilkendegav, at de var i tvivl. Et andet spørgsmål gik på, om det er rimeligt, at der er så stor forskel på, hvilket digitalt tilbud borgerne får, blot fordi de bor i forskellige kommuner. Et andet væsentligt emne, der blevet taget op i løbet af den to timer lange debat, var, hvorvidt bibliotekerne skal eje det digitale indhold, de stiller til rådighed for borgerne. Eller om bibliotekerne for eksempel kan formidle musik via Spotify. Undervejs i diskussionen blev der også talt om, hvorvidt de ressourcer, der bliver brugt på digitale tjenester og databaser, egentlig er givet godt ud. Lerche 11. september Skal e-bøgerne med i biblioteksafgiftsordningen? Kulturminister Uffe Elbæk udpeger i midten af september et udvalg, der skal se på, om e-bøger også skal omfattes af biblioteksafgiftsordningen. Udvalgets arbejde forventes at munde ud i en rapport senest 1. juli 2013. Det har længe været et problem for bibliotekerne, at e-bøgerne ikke var omfattet af biblioteksafgiftsordningen. Blandt andet opstod der myter om, at bibliotekerne ville stille e-bøger til rådighed for borgerne uden at betale forfatterne, hvilket medførte en til tider hidsig debat i medierne. Men nu er det endelig blevet på tide at se på, om man enten kan inddrage de digitale udgivelser direkte i biblioteksafgiftsordningen eller lave en supplerende ordning. Kulturminister Uffe Elbæk siger i en pressemeddelelse: - I lyset af den digitale udvikling er det nødvendigt at se på, hvordan biblioteksafgiftsordningen kan justeres, så udviklingen i bibliotekernes brug af e-bøger og e-lydbøger afspejles i ordningen. Derfor nedsætter jeg et udvalg, som får til opgave at overveje, hvordan den fremtidige biblioteksafgift skal se ud inden for den nuværende økonomiske ramme. Lerche 29. august Organisering af DDB på plads Hovederne bag Danskernes Digitale Bibliotek er nu på plads. Styregruppen og koordinationsgruppen består af repræsentanter fra biblioteksvæsenet, KL og Kulturministeriet. Med i styregruppen er blandt andre Lone Gladbo, kulturdirektør i Gentofte Kommune og Anne Mette Rahbek Warburg, direktør i Kulturstyrelsen. I koordinationsgruppen, der er udpeget af styregruppen, sidder Rolf Harpel, forvaltningschef i Aarhus Kommune som formand sammen med flere bibliotekschefer, som blandt andre tæller Anette Brøchner Lindgaard fra Esbjerg Kommune, Bodil Have, bibliotekschef i Aalborg Kommune, Flemming Munch, områdedirektør på Statsbiblioteket og Jakob Lærkes, biblioteksleder på Ørestad Bibliotek i København. Nu hvor hovederne er på plads, handler det om at få overblik over det første, der skal tages fat på for at komme videre. - Hvilke komponenter mangler der for eksempel i forhold til infrastrukturen for, at der kommer mere gang i det digitale bibliotek? Det vil dem, der sidder i sektoren, sikkert have gode bud på. Og hvad er de ti vigtigste problemstillinger, vi skal have gennemtænkt? I forhold til kommunernes frivillige tilslutning kunne det være ambitionsniveauet, for er det, at alle er med om tre år, eller skal man overveje prismodeller, der kan lokke flere til allerede nu, siger chefkonsulent i KL, Helle Kolind Mikkelsen. Det første møde i styregruppen bliver afholdt 10. september. Mønsted Oktober 2012 Perspektiv 11

forbundets fremtid Tekst Anette Lerche»Administrativt samarbejde er ok når bare I holder den faglige fane højt«det var den besked, som Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost kunne tage med hjem fra en snak om forbundets fremtid med tillidsrepræsentanter fra Region Sjælland. D Det er hverken første eller sidste gang, at Pernille Drost forklarer, at Bibliotekarforbundets eksistens på sigt vil blive udfordret af faldende kontingentindtægter. I løbet af september måned har hun rejst Danmark rundt for at mødes med tillidsrepræsentanterne og tale om forbundets fremtid. Snakken vil hun tage igen den sidste weekend i oktober til forbundets generalforsamling. Denne formiddag er det i et mødelokale i en kælder under Roskilde Bibliotek, at hun fortæller om hovedbestyrelsens planer. Omkring mødebordet sidder tillidsrepræsentanter fra biblioteker på Sjælland og Bornholm. -Vi har en stor del af medlemmer, der snart går på pension, og samtidig er der generelt færre stillinger i den offentlige sektor. Det betyder, at vi er kommet under 5.000 medlemmer, hvilket gør os meget konjunkturfølsomme. Det er ikke sådan, at vi lige nu står på en brændende platform, men laver vi en fremskrivning af tallene, så kan vi se, at vi skal gøre noget for at sikre Bibliotekarforbundet, forklarer Pernille Drost. Hun fremviser tal, der viser, at Bibliotekarforbundet generelt har godt fat i de studerende, og at antallet af udmeldelser, der skyldes andet end alder, er på et stabilt niveau. Det er altså udefrakommende faktorer som den generelle økonomiske krise og en uheldig demografi, der presser forbundet. Medlemmerne skal være med Den debat, Pernille Drost gerne vil sætte skub i med sine møder med tillidsrepræsentanterne, er en debat med medlemmerne om, hvorfor det nu er nødvendigt at finde en administrativ samarbejdspartner, og hvis det ikke lykkes - at finde en fusionspartner. For hende er det afgørende, at hun har mandat fra medlemmerne, før hun sætter sig til mødebordet for at tale med andre organisationer for at afklare, om de kan være potentielle samarbejdspartnere.»har I nogen i kikkerten allerede nu?«lyder det første spørgsmål fra en tillidsrepræsentant ved mødet i Roskilde. - Det har vi ikke. Det kan både være andre fagforeninger eller andre medlemsforeninger. Det eneste jeg kan sige er, at jeg ikke på nuværende tidspunkt tænker i fusion overhovedet, fordi det for mig er vigtigt, at der er nogen til at tale bibliotekarernes sag, svarer Pernille Drost. Netop fordi forbundet er ude i god tid, vurderer hovedbestyrelsen, at forbundet godt kan finde en administrativ samarbejdspartner. Blandt andet står forbundet økonomisk stærkt med en egenkapital på ti millioner kroner. Rundt om mødebordet er der ingen hævede øjenbryn. Vi er vant til at skulle spare, konstaterer de. En tillidsrepræsentant siger, at hun godt kan støtte tanken om et administrativt samarbejde, hvis det vil frigive midler til at holde den faglige fane højt.»bibliotekarforbundet er det sted, hvor vi kan tale fag, og det er vigtigt også fremover. Jeg synes, det er en god ide, hvis det giver luft og plads til det faglige«, lyder det. En anden tillidsrepræsentant er enig. Det faglige tæller, og det skal bevares, hvis vi går ind i noget nyt. Bibliotekarforbundets generalforsamling finder sted den sidste weekend i oktober. Her vil forbundets hovedbestyrelse bede om et mandat til at gå videre i processen og lede efter potentielle samarbejdspartnere. 12 Perspektiv Oktober 2012

BIBLIOTEKERNES SPILTILBUD DOWNLÅN Spilogmedier er vokset med mere end 50 stærke titler fra UbiSoft. Alle spil og programmer er krypteret og kopisikrede. Alt hvad brugeren behøver for at downlåne spil og programmer, er brugernummer og pinkode til biblioteket. Kontakt kundeservice.dbc.dk for at få tilsendt en tilslutningsaftale. I aftalen indgår, at I får Spilogmediers PR materiale til eksponering i biblioteket og på nettet. Der er ingen tilslutningsafgift for Spilogmedier. Der betales kun for det faktiske forbrug. SPILOGMEDIER.DK Spilogmedier.dk er udviklet og drevet af DBC as VEJE TIL VIDEN Oktober 2012 Perspektiv 13

Skole og bibliotek - og folkebibliotek i ét eller to Ø Ørestad Bibliotek er et af landets første skole- og folkebiblioteker med kun én leder - en folkebibliotekar. Dispensationen fra reglen om, at et skolebibliotek skal ledes af en skoleleder, er givet indtil 2013, og kulturborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev håber, at politikere og biblioteksfolk til den tid har set lyset: At det fungerer så godt at have skole- og folkebibliotek under samme tag, at de paragraffer, der står i vejen for at lægge flere folke- og skolebiblioteker sammen under ét, bliver ryddet ad vejen. - Med en politikers øjne handler det om at sikre borgerne den bedst mulige betjening. I Ørestad havde vi et begrænset areal, et nybyggeri og en bydel uden et folkebibliotek. Det har længe været en politisk vision, at skole- og folkebiblioteker skal udnytte hinandens ressourcer bedre, men her gav det for alvor mening at lægge dem sammen, og der var stor politisk enighed, siger Pia Allerslev, der ser en klar mulighed for at sammentænke endnu flere skole-og folkebiblioteker både i eksisterende Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup 14 Perspektiv Oktober 2012

Samarbejdet mellem skoleog folkebiblioteker er mange steder båret af ildsjæle. Regler, faggrænser og manglende politiske visioner står mange steder i vejen for et mere formelt samarbejde. For otte år siden blev Dyssegård folke- og skolebibliotek i Gentofte lagt sammen. Fordelen for lokalsamfundet og skolen er blandt andet, at der er betjening fra klokken 8 til klokken 18 på hverdage. Ulemperne for nogle af de voksne lånere kan være, at det er et levende hus, der hele dagen er fuld af børn. - Det deler vandene, men de fleste kan godt se, at det giver god mening og bruger et andet bibliotek, hvis de skal have ro. Vi har også en voksenafdeling, som børnene ikke må komme i efter klokken ti heller ikke hvis de lover at sidde stille, for sidder der fire ottendeklasses elever med fødderne oppe, føler Fru Hansen sig ikke hjemme, siger biblioteksleder Marianne Skou Christensen. Oktober 2012 Perspektiv 15

Skole og bibliotek Op til ildsjæle I 2005 udkom rapporten Det Integrerede bibliotek en såkaldt kogebog med opskrifter på et øget samarbejde mellem skole- og folkebiblioteker.»øget samarbejde er væsentlig for at øge fagligheden i folkeskolen«. og»det er et vigtigt partnerskab for at få en kvalitetsbaseret biblioteksservice«, står der i rapporten, der blev udgivet af Bibliotekarforbundet, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Skolebibliotekarer og Kommunernes Skolebiblioteksforening. Men kigger man ud over landet, er der ikke ligefrem tale om øget samarbejde, nærmere er det mange steder gået i frø, og der hvor det lykkes, er det båret af personlige ildsjæle. Fredericia Bibliotek er et af de steder, som ellers kom godt fra start og blandt andet stod bag det fælles mastermodul REBUS for skole-og folkebibliotekarer i 2008. I dag er samarbejdet ikke længere så fremtrædende, selvom intentionerne var gode. Men Rebus-projektet gav os erfaring med forskellige måder at samarbejde på, selv om det også blev tydeligt, hvor forskeligt vi arbejder, at vi har forskellige kulturer med hvert vores ståsted, siger publikumschefen på Fredericia Bibliotek, Anna Margrethe Nygaard. Skolebiblioteket skal understøtte børn i læring fra klokken 8 til 14. Det skal folkebiblioteket også, men vi har en langt større formidlingsforpligtelse, da folkebibliotekerne i princippet skal favne alle, fra morgen til aften, siger hun. Der kom dog flere gode personlige relationer og projekter ud af Rebus-projektet. Blandt andet en nytænkning af biblioteksorienteringen som i dag sker i et større samspil med skolerne. og i nyt byggeri. Fagligt hysteri Men selv med den politiske visionsfane hævet er underlægningsmusikken at få mest muligt ud af skattekronerne. Kommunerne er udfordret på den daglige drift, og mange skolebiblioteker kan løfte opgaver, som folkebibliotekerne ellers tager sig af og omvendt, mener kulturborgmesteren. - Jeg har ikke meget til overs for det faglige hysteri, man nogle gange bliver mødt af. Det handler om at sætte sig sammen med medarbejderne og snakke om, hvad der skal til for at løfte opgaven med at servicere borgerne, om det så er Peter på syv år eller Mohammad på 65 år, siger hun. Formand for Danmarks Skolebibliotekarer, C.C. Rasmussen, er uenig. Han mener, at skolebiblioteket og folkebiblioteket er så væsentligt forskellige, at det ikke giver mening at lægge dem sammen, og principielt er han imod kombibiblioteker som Ørestad Bibliotek. - En skolebibliotekar har en læreruddannelse, og når eleverne er i skolebiblioteket, er de udsat for undervisning, læring og pædagogik. Når de er på folkebiblioteket, er de børn og lånere. Det er en god ide at samarbejde, men rammerne og de faglige skel skal være helt klare, og jeg kan ikke se, at en anden end en skoleleder skal kunne lede lærere, siger han. Skolebibliotekar bliver til læringsvejleder I Aarhus Kommune, hvor der allerede er fire kombibiblioteker, kom der for nyligt et forslag fra et byrådsmedlem om at lægge alle folke- og skolebiblioteker sammen, fordi det var spild at have to biblioteksvæsener i en kommune. - Men det er netop pointen, at det har vi ikke. Vi har ét biblioteksvæsen og ét skolevæsen, og skolebiblioteket hører under skolevæsenet, siger C.C. Rasmussen. Et udvalg under Undervisningsministeriet er i gang med en ny lov og bekendtgørelse for skolebibliotekerne, og resultatet vil blandt andet være et nyt navn til skolebiblioteket og til skolebibliotekarerne. Hvad de kommer til at hedde, vil vise sig, når undervisningsminister Christine Antorini fremlægger den nye bekendtgørelse i efteråret, men C.C. Rasmussen, der sidder med i udvalget, kommer med et bud: læringscenter og læringsvejleder. Én plus én giver tre Lektor og ph.d. på Center for Børnelitteratur, Anna Karlskov 16 Perspektiv Oktober 2012

Unge er ikke nødvendigvis digitalt kompetente Samarbejdet mellem skole-og folkebibliotek er afgørende og nødvendigt, mener professor på Aalborg Universitet og direktør for Laboratorium for forskningsbaseret Skoleudvikling og pædagogisk Praksis, Lars Qvortrup. For selv om børn og unge er kompetente til at håndtere de digitale medier, så er det ikke ensbetydende med, at de har digitale kompetencer altså at de kan forholde sig kritisk i forhold til den viden, de finder på nettet, og har den almene dannelse, der gør, at de kan sætte den ind i en kontekst. - Det er en stor fælles opgave for skolen og skole- og folkebibliotekerne, sagde Lars Qvortrup på konferencen Skolebibliotek og folkebibliotek i digital tango den 27. september i Nyborg. - Der ligger meget usorteret information på nettet. Derfor er samarbejdet mellem de pædagogiske og de informationsvidenskabelige kundskaber enormt vigtig for, at eleverne lærer at kombinere de værktøjer, de har til rådighed, med kildekritik og almen dannelse. Oktober 2012 Perspektiv 17

Skole og bibliotek Skyggebjerg, står bogstavelig talt midt blandt skole- og folkebibliotekarer. Hun er koordinator på masteruddannelsen i børnelitteratur, som stort set lige mange folke- og skolebibliotekarer tager. Samarbejdet mellem de to faggrupper er potentielt meget frugtbart - hvis altså de lægger frygten for at miste opgaver og domæne fra sig, siger hun. - I stedet for at frygte, at noget går tabt, hvis man går sammen, skal man have fokus på den udvikling, der opstår i dialogen med hinanden, blandt andet fordi der kommer overraskende pointer frem, når man har forskellig faglighed. Det både skærper ens egen faglighed og gør, at man udvikler og rykker sig. På masteruddannelsen diskuterer vi for eksempel om en ny dansk roman egner sig til fritid eller undervisning? Om der skal være fokus på bestsellere i undervisningen? Og om folkebibliotekarerne skal være offensive i forhold til smal litteratur? siger Anna Karlskov Skyggebjerg. Hun mener, at det er afgørende, at de to faggrupper bevarer deres særegne opgaver og udnytter det, de hver især er gode til, hvis de lægges sammen i ét bibliotek. - De steder, hvor samarbejdet fungerer godt, er der, hvor de netop udnytter hinandens ressourcer til at bygge bro mellem skole og fritidsliv. Det er to slags biblioteker med forskelige mål, og det skal respekteres. Der er opgaver, som folkebiblioteket aldrig vil kunne overtage fra skolebiblioteket og omvendt. Skolebibliotekarer ved noget om undervisning og didaktik. De er pædagogiske eksperter i, hvad der understøtter børns læring, og deres lærermæssige baggrund giver dem afgørende kendskab til fagene. Folkebibliotekarernes kompetencer handler om formidling, kultur og informationssøgning, siger hun og er enig med C.C. Rasmussen i, at det ville være urimeligt, hvis det ikke er skolelederen, der leder skolebiblioteket. Børnene bliver fantastiske biblioteksbrugere, spår biblioteksleder Marianne Skou Christensen. De lærer fra 0. klasse selv at låne og aflevere bøger, og den dag, de får deres lånerkort, er en stor dag. På biblioteket kaldes de VIP-lånere og får ikke gebyrer og har ikke erstatningspligt som andre lånere. Det var en af aftalerne, da de to biblioteker gik sammen. Flere visioner, tak For Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost er knasten ikke, om vi skal have kombibiblioteker eller ej, men derimod den helt åbenlyse mangel på samarbejde mellem folkeskolen og Booktalks i 7. klasse Leder af børnebiblioteket på hovedbiblioteket i Gentofte, Henriette Ritz Kylmann, var med til at starte et samarbejde mellem folkeskolen og folkebiblioteket i Hvidovre og nu i Gentofte. I Hvidovre byder biblioteket hvert år alle elever på en kulturoplevelse eller en læringsoplevelse. Da Henriette Ritz Kylmann rykkede til Gentofte Bibliotekerne tog hun ideen med, og hun erfarer, at det tager tid at skabe et samarbejde. Indtil videre er et forsøg i gang med»kulturpakker«til udvalgte klasser. En af pakkerne er et tilbud om booktalks til alle kommunens 7. klasser. Det foregår ude i klasseværelserne, hvor skolebibliotekaren og folkebibliotekaren i fællesskab formidler gode bøger til aldersgruppen. 18 Perspektiv Oktober 2012

Lang vej til fælles kultur Seks af Aarhus Kommunes 18 lokalbiblioteker er på ti år flyttet sammen med et skolebibliotek ikke på grund af økonomi, men med et håb om bedre kvalitet. - Vi har været igennem utrygheden. Hvad med mine kompetencer? Slår jeg til som folkebibliotekar, når jeg skal forholde mig til at betjene så mange børn? Og kan jeg som skolebibliotekar betjene en voksen låner? Det er en udfordring at slå to forskellige verdener og to forskellige kulturer sammen, og det er en proces, der skal have tid, siger Inge Daugaard, leder af område Nord i Aarhus, der blandt andet omfatter fire kombibiblioteker. Tre ting er alfa omega for et godt samarbejde: At opstille fælles mål, have en åben dialog om, hvordan man når dertil, og have respekt for hinandens faglighed, mener hun. - Vi skal ikke kunne det samme alle sammen. Tværtimod gælder det om at udnytte de forskellige fagligheder til at styrke samarbejdet og det tilbud, som kombibiblioteket kan give borgerne. Reglerne er ikke fulgt med Bevæggrundene for sammenlægningerne i Aarhus har, ifølge Inge Daugaard, heller ikke været besparelser, men en tro på synergi og bedre kvalitet ved at kunne udnytte lokaler, personale og materialer bedre. Men der er visse praktiske forhold og traditioner, der spænder ben for synergien. For eksempel kommer alle folkebibliotekets bøger i Aarhus Kommune skoleeleverne til gode, mens det går lidt trægt den anden vej. Skolebiblioteker deler nemlig ikke materialer, hverken med hinanden eller med andre, og kun til nød med folkebiblioteksbrugerne. Skole- og folkebiblioteket har hver deres leder, da loven foreskriver, at en skoleleder skal lede skolebiblioteket. Fagligt giver det god mening for lederne at kunne sparre med hinanden, mener Inge Daugaard, men administrativt betyder det, at de to biblioteksformer skal afrapportere udlån og besøgstal hver for sig, hvilket er uhensigtsmæssigt. Inge Daugaard drømmer om fælles materialeindkøb og et fælles it-system. - Men vi forsøger at lave aftaler, så folkebiblioteket for eksempel køber billedbøger, og skolebiblioteket køber romaner til større børn og så videre med henblik på at udnytte materialeressourcerne bedst muligt. Et fælles it-system er måske på vej, da bibliotekernes it-system netop nu er i udbud, og mange kommuner sandsynligvis vil vælge samme system til skole-og folkebibliotek. I dag har halvdelen af landets kommuner forskellige systemer til skole- og folkebiblioteket. Men selv om det er mange ting, der kan justeres, for at gøre det mere smidigt at lægge skole- og folkebiblioteker sammen, så kan Inge Daugaard ikke se nogen grund til ikke at gøre det i forhold til de små biblioteker, fordi hun mener, at det kommer alle borgere i lokalsamfundet til gode. Oktober 2012 Perspektiv 19

Skole og bibliotek folkebibliotekerne generelt. - Bibliotekarerne er med fra børn går i vuggestue og børnehave og senere igen i gymnasiet, i studiecentre og på universitetet, hvor vi understøtter forskere og studerende, men i folkeskolen er vi usynlige i mange kommuner. Det er mig en gåde, for det er netop der, eleverne har brug for at lære grundlæggende informationskompetencer, hvilket vi som informationsspecialister og bibliotekarer er eksperter i. Ligesom lærerne har behov for et løft i forhold til viden om digital formidling. Viden, som vi kan bidrage med. Pernille Drost er godt klar over, hvad der mange steder spænder ben for samarbejdet. Det handler om faggrænser, hvor begge faggrupper er bange for at miste terræn. - Men det handler om, at vi kan byde ind med noget forskelligt, som kan styrke eleverne og løfte niveauet i folkeskolen, siger Pernille Drost, der savner politiske visioner i kommunerne. - Det nytter ikke noget, at det er et samarbejde, der kun er båret af ildsjæle og personlige relationer. Det skal sættes i system og være en politisk beslutning. I rapporten Folkebiblioteket i videnssamfundet er en af pointerne, at folkebibliotekerne skal indgå i partnerskaber med andre institutioner, og hvem er en mere oplagt samarbejdspartner end folkeskolen? Pernille Drost er irriteret over, at debatten om samarbejde mellem folkeskolen og folkebiblioteket ofte bliver afsporet af diskussionen om, hvem der skal lede hvem, eller lander på, at det skal være et kombibibliotek eller ingenting. - Vi skal se på indholdet og på, hvor et samarbejde kan være værdifuldt, siger hun, men tilføjer, at hun ikke kan se en skoleleder som leder at et folkebibliotek, fordi det ikke vil være fagligt godt nok. Når Pernille Drost mødes med kulturminister Uffe Elbæk i efteråret, vil opfordringen til et øget formelt samarbejde mellem folkeskolen og folkebibliotekerne også være på hendes dagsorden. - Det er en god udnyttelse af hver vores faglighed, og det ville ikke give mening, at der lå både et folke- og et skolebibliotek lige ved siden af hinanden i et lille lokalområde, siger Marianne Skou Christensen. Elever underviser på biblioteket Højby Skole og Odense Centralbibliotek har i samarbejde gjort eleverne til de kloge i projektet Aktivt medborgerskab i øjenhøjde. Eleverne i 7.-9. klasse underviser ældre borgere på biblioteket i at bruge internet, Dropbox, Google og smartphones. 8. klasses elever underviser de mindre elever i at bruge apps, oprette en profil på Palles Gavebod og giver lettere biblioteksundervisning. - Vi har givet dem ansvar for deres egen læring og for andres. De unge lærer at formidle og planlægge undervisning og sætte sig ind i nye gadgets. Skolen fik øjnene op for, hvor meget en ipad kan bruges til pædagogiske formål. Bibliotekarerne har været blæksprutter, stillet lokaler til rådighed og planlagt kontakten mellem elever og borgere, siger områdeleder på Odense Centralbibliotek Anne Lauridsen. Hun opfordrer alle biblioteker til at kontakte den lokale skole og kaste sig ud i et samarbejde. 20 Perspektiv Oktober 2012

TJEK PENSIONEN PÅ DIN IPAD Pensionskunden får her gennemgået PFA Pensionstjek før rådgivningsmødet. Vi ved godt, at det kan være svært at få overblik over din pension. Derfor har vi udviklet PFA Pensionstjek til ipad. App en tager dig igennem opsparing, investering og forsikring, og undervejs får du vores kvalificerede anbefaling. Se også hvad andre, der ligner dig har valgt, og lad dig inspirere. Hent Pensionstjek gratis i App Store, og få mere ud af din pension. Juni 2012 Perspektiv 21

DEBATAFTEN Tekst Anette Lerche Foto Jakob Boserup Er den fri og lige adgang blot en illusion? Kommercielle tjenester har på få år ændret mange danskeres vaner og påvirket markedet. Men hvordan skal bibliotekerne forholde sig til det digitale indhold? D Diskussionen om, hvordan bibliotekerne skal forholde sig til det hastigt voksende digitale indhold er ikke kun interessant for bibliotekarer. Derfor var der også repræsentanter for forlag og forfattere blandt de 60 tilhørere, der var mødt op for at deltage i Perspektivs debataften om bibliotekerne og det digitalte indhold den 13. september. I denne artikel får du et indblik i debatpanelets syn på bibliotekerne og det digitale indhold. Lær af musikken - Digitalisering betyder, at globaliseringen kommer hurtigere end forventet. Jeg har set, hvordan det i musikverdenen betød, at et pladeselskab som EMI gik fra at have 50 ansatte i Danmark til, at man nu skal henvende sig til et kontor i London. Den udvikling ønsker jeg ikke på bogmarkedet i Danmark, sagde Trine Nielsen, der er områdedirektør i Kulturstyrelsen og i sit oplæg til debatten opfordrede til samarbejde Trine Nielsen tog udgangspunkt i musikbranchens vilkår, som hun har et indgående kendskab til fra sin tid som kommerciel direktør i KODA. - Der findes 28 millioner musiknumre i verden og abonnerer man på en kommerciel tjeneste som Spotify eller TDC Play, har man nok adgang til mellem 14 og 17 millioner numre. Det kan være svært at finde rundt i, og hvem skal hjælpe mig? Det er en fornem rolle, som bibliotekerne kan påtage sig. Bibliotekerne skal stå for en form for udvælgelse og kvalitetssikring, og man kan forestille sig, at bibliotekerne vælger at vise dansk materiale eller upcoming musik, eller som Bibzoom, der præsenterer det bedste inden for indisk eller tyrkisk musik, sagde hun i oplægget. Biblioteket er besværligt Thomas Angermann, vicebibliotekschef på Gentofte Bibliotekerne, tog fat i spørgsmålet om, hvorvidt begrebet fri og lige adgang overhovedet giver mening. - Jeg vil gerne præsentere jer for tre hypoteser. Den første er, at vi aldrig har haft fri og lige adgang. Tænk over, hvor besværligt det er at gå på det fysiske bibliotek. Det har tit lukket, og når det er åbent, er der andre mennesker. De laver køer og låner de bøger, man gerne vil låne. Desuden er der de lokale prioriteringer, der også gør, at der ikke er fri og lige adgang. Summen af alt det betyder, at det fysiske bibliotek er en perfekt forretningsmodel for indholdsleverandørerne, sagde Thomas Angermann. Næste hypotese handlede om, at fri og lige adgang er et spørgsmål om kompetencer. - Mere og mere indhold bliver gratis, nettet flyder over med information, og der er kultur alle vegne. Jeg tænker, at den situation kalder på, at borgerne skal have kompetencer for at begå sig i et sådant samfund. Mere end det handler om, at vi skal stille til rådighed. Og endelig konstaterede Thomas Angermann, at vi er i gang med at bygge industrisamfundets bibliotek, bare digitalt. 22 Perspektiv Oktober 2012

Lad os diskutere indhold Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen, understregede, at han synes, at diskussionen skal handle om indhold. Han tog fat i bibliotekernes rødder, nemlig biblioteksloven, og mindede om, at bibliotekerne skal fremme uddannelse, oplysning og kulturel aktivitet, og at spørgsmålet reelt bør handle om, hvordan bibliotekerne bedst gør det. - I Bibliotekschefforeningen mener vi, at der skal være fri og lige adgang, og at det ikke skal ske på bekostning af rettighedshaverne, men at vi skal finde en måde at tilgodese begges behov. Samtidig var Mogens Vestergaard opmærksom på, at der findes et spændingsfelt mellem de kommunale muligheder, de statslige ønsker og rettighedshavernes krav på området. Eksempelvis er det en udfordring, at de fysiske materialer kan vandre på tværs af kommunegrænserne, mens de digitale ikke kan. I diskussionen af det digitale indhold er der opstået en debat om materialevalget. - Men fokus må ligge på formidling, udvælgelse og præsentationen. Bibliotekerne har altid været underlagt begrænsninger som økonomi og også krav om at sortere mellem skidt og kanel og det er ikke kun kvalitet, men også aktualitet og alsidighed, der er kriterierne for materialerne. Omkring de digitale ressourcer er der behov for andre aftaler end de fysiske, og dermed kan der opstå andre pakker, konstaterede Mogens Vestergaard. Formidling starter ved materialevalget For Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost er materialevalget også en del af formidlingen. - Hvis man som bibliotek har besluttet ikke at købe Fifty Shades of Grey, så skal man også kunne beslutte ikke at købe den digitalt. Jeg er enig i, at det handler om indhold, men bibliotekerne er i fare for at undergrave de argumenter, vi har brugt på ypperste vis for at komme her, nemlig at det handler om indholdet og ikke materialet fordi vi ikke tager stilling til, hvordan vi vil formidle digitalt. For Pernille Drost har debatten om, hvorvidt Bibzoom var en konkurrent til det kommercielle marked, været en væsentlig øjenåbner. Det er vigtigt at være opmærksom på hvilken forskel, bibliotekerne gør i forhold til udlån og service. For bibliotekerne skal ikke være det samme som eksempelvis TDC Play. De skal fastholdes som det ikke-kommercielle rum for borgerne. Debatten fortsætter Til højre: Ved en prøveafstemning viste det sig, at rigtig mange tilhørere er i tvivl om, hvorvidt bibliotekerne skal stille alt digitalt materiale til rådighed. Til venstres ses debatpanelet, som set fra venstre bestod af Mogens Vestergaard, Thomas Angermann, Trine Nielsen og Pernille Drost. Interessen for Perspektivs debataften om fri og lige adgang til det digitale indhold på bibliotekerne var stor. De 60 tilmeldte talte udover bibliotekarer også repræsentanter fra forlagsbranchen, forfatterne, ophavsretsadvokater med mere. Panelet bestod af: Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost Områdedirektør i Kulturstyrelsen Trine Nielsen Formand for Bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard Vicebibliotekschef ved Gentofte Bibliotekerne Thomas Angermann. På perspektiv.bf.dk fortsætter diskussionen. Et af diskussionens omdrejningspunkter er, hvorvidt det er i orden, at der vil være store forskelle mellem de kommunale bibliotekstilbud. Se mere på http://perspektiv.bf.dk/nyheder_bpr/2012/perspektivdebat Oktober 2012 Perspektiv 23