Advarsel fra anonym deltager i projektet: Pas derfor på: Du finder ud af, at du har en række valgmuligheder - også som ledig.



Relaterede dokumenter
Nyhedsbrev 5 Brobygning Kronjylland

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 26. oktober 2012

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Den Gode Samtale - Oversigt over samtaler og aktiviteter, du kan deltage i, mens du er ledig

Alderens indflydelse på at komme i beskæftigelse igen.

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45)

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

Innovationskompetence

Networking og Jobsøgning med LinkedIn

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Rusmiddelcentret

Tredjesal Effekt 2013 & 2014

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

Aktiviteter i Jobboxen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

Så er du tættere på jobbet. Goddag til Boost dit CV og ansøgning

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt ,0%

Hvor god er du til at sælge dine idéer?

Projekt puljen til bekæmpelse af langtidsledighed

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Temamøder i A-Kassen Januar Kl. 09:30 12:30 Den gode jobsamtale

Hvad bruger den excellente leder sin tid på?

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Guide til succes med målinger i kommuner

SAND BOX stecherinsti.com/sand-box

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Velkommen til Workshop om udsøgning af virksomheder og telefonisk kontakt til virksomheder. Værs go - tag gerne noget at drikke

Dit CV på jobnet.dk Side 1. Indhold

Aktivt liv for borgere i Horsens Kommune, der modtager førtidspension

Hvordan får jeg mit første job? Gennemtænkte overvejelser, løse ideer og snus fornuft 100% for egen regning!

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen år, i perioden 15. november - 2. december

RYLA 2011 i Svendborg og 8. maj Lederrollen. Teori og praksis

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Jobindex Kundetilfredshed 2010

3. og 4. årgang evaluering af praktik

2017 STRATEGISK RAMME

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere

Aktiviteter i Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden

DANMARKS FREMTID - GIV DE UNGE DIN STØTTE

Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad synes du kendetegner en god kollega?

Runde 2: November 2014

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

Frivillighed, ledelse og motivation

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

Det uløste læringsbehov

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

SANDBOX

Markedsføring og e-handel

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Indledning Information

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

Fra idé til virksomhed på 6 uger. Accelerator. - Et iværksætterkursus

LinkedIn Vejledning. Formålet med LinkedIn. Den grundlæggende opbygning af din profil

Nyhedsbrev Juni 2011 nr. 5 Førtidspensionister i job

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Denne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget.

Evaluering af NBE Landbrugs netværksaktiviteter og grønne udviklingsplaner

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Nyhedsbrev for oktober 2009

Netværkskontrakt Lederforeningen

Aktionslæringskonsulent uddannelse

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

SANDBOX

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

Kolde fakta og varme resultater

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott

URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Danboat. 27. november 2015

DET PRAKTISKE HVAD ER DNA?

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Vejledning til selvevaluering

I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke

Bettina Carlsen April 2011

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Fra Udsat til Ansat Ansættelsesrettede virksomhedsforløb - for udsatte ledige Mikkel Bo Madsen Docent Institut for Socialt Arbejde

Uddannelsesordningen

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)

Vores gode danske arbejdsforhold er ikke kommet af sig selv. Det har krævet, at arbejdere før os i generationer

Transkript:

Advarsel fra anonym deltager i projektet: Deltagelse i SkabJob netværket er en stærkt virkende katalysator, som ændrer dine adfærdsmønstre. Dermed giver SkabJob os alle muligheden for at udvikle os og skabe ringe i vandet til den øvrige verden. Pas derfor på: Du finder ud af, at du har en række valgmuligheder - også som ledig. Det kan blive svært at finde tilbage til de gamle vaner og tankebaner. 1

Evaluering til det Lokale Beskæftigelsesråd i Roskilde af Think:act rethink. Projektnavn: Think:act-Rethink (SkabJob) Bevilling: 166.380,- Bevillingsår: 2013 Bevillingsbrevet til projektet blev modtaget ultimo januar. Af forskellige årsager startede projektet først for alvor op 1. marts 2013, og forbruget er derfor fordelt ud over resten af 2013. Evalueringen er skrevet på baggrund af evaluering efter hver workshop samt spørgeskema, som er sendt ud til alle deltagere (som vi har hafte- mailadresse på) efter afslutning af projektet, samt direkte spørgsmål til enkelte deltagere. Evalueringen sker derfor på baggrund af de knap 80% af deltagerne, som vi har e- mailadresser på. Samlet set har et par og tredive procent af deltagerne svaret på den efterfølgende evaluering. Vi har oplevet, at deltagerne i projektet har oplevet projektet som et frirum fra regler. De har fået mulighed for at drømme og lufte ideer, der ikke altid har ligget inde for lovgivningens rammer, derfor har ikke alle ønsket at opgive personlige oplysninger eller deltage i evalueringen. Grunden er muligvis: 1) at de er sluppet ud af ledighed, og derfor ikke ønsker at tænke mere på det, 2) at deres drømme ligger uden for det, som er tilladt som ledig, og derfor ønsker de ikke at systemet skal kunne finde tilbage til dem. Projektets målgruppe en karakteristik: Projektets målgruppe er ledige i matchgruppe 1 (jobklare personer), som gerne vil have kompetencerne til at agere på fremtidens arbejdsmarked som frie agenter og til aktivt at kunne skabe egne og andres jobmuligheder nu og i fremtiden. Herunder: - Ledige som gerne vil, og også har kompetencerne til at skabe jobmuligheder - Ledige som gerne vil, men ikke har kompetencerne til at skabe jobmuligheder Fokus vil være på de nyuddannede, som med en ledighedsrate på 28 % (Danmarks Statistik, 2012) er i risiko for ikke at få tilknytning til arbejdsmarkedet i en vigtig periode af deres arbejdsliv. Nyuddannede ledige har et stort potentiale for at skabe nye jobmuligheder for dem selv og andre i kraft af deres ressourcestærke baggrunde. Deltagerne i projektet Think:art:rethink (Skabjob) har vist sig, at være af en anden sammensætning end den tænkte målgruppe, den typiske person profil af deltagerne er en person der: - Har været ledig længe (2. eller 3. ledighedsperiode) - Har skrevet mange ansøgninger (40% har skrevet mere end 200 ansøgninger uden resultat.) - Har haft sociale udfordringer (De har mistet fodfæstet i livet og på arbejdsmarkedet.) - Er i aldersklassen 45+ - Er veluddannet (mellemlang til lang uddannelse) 2

Projektets mål og succeskriterier: Formålet med projektet er at adressere to samfundsmæssige udfordringer, nemlig et arbejdsmarked i forandring og høj arbejdsløshed. Projektet søger at adressere disse udfordringer gennem en praktisk tilgang ved at skabe en række aktiviteter, som fokuserer på ressourcestærke lediges muligheder. Herunder: 1. Arbejdsmarkedsperspektivet a. At give ressourcestærke ledige kompetencerne til at agere på fremtidens arbejdsmarked. b. At give ressourcestærke ledige kompetencerne til at skabe deres eget job. 2. Det sociale perspektiv a. At give den ledige mulighed for at se sin ledighedsperiode som en fremadrettet proces med mulighed for aktivt at gøre noget for sin jobsituation. b. At sætte den ledige i stand til aktivt at takle de negative sociale konsekvenser ledighed kan have. Ad. 1. Arbejdsmarkedsperspektivet En af de vigtigste kompetencer på fremtidens arbejdsmarked er kompetencer som netværk, præsentation af egne kompetencer på 30 sek., innovation og det at overveje andre karriereveje end en traditionel ansættelse og i stedet undersøge muligheder som free agent, konsulent, projektansættelse, deltid, selvstændighed. Efter hver workshop har vi spurgt deltagerne om de er blevet klogere på brugen af deres innovationskompetencer (Associere, udspørge, observere, eksperimentere og netværke. Kompetencerne har været brugt/gennemgået hver gang). Hvis deltageren har deltaget mere end en gang i Think:act-rethink (SkabJob) har: 23% eksperimenteret siden sidst i form af at gøre noget andet, end det de plejer at gøre. 35% via associationer forsøgt at skabe nye muligheder. 40 % været ude og udspørge andre mennesker omkring de ting, de gerne vil. 51% observeret steder, hvor ting kan gøres på en anden eller bedre måde med de kompetencer, som deltagen har. 68% begyndt at netværke. Med baggrund i workshopevalueringerne har vi i den afsluttende evaluering spurgt deltagerne om deres forståelse og brug af netværk: 44% af deltagerne er enige i udsagnet, at de er blevet klogere på, hvordan de netværker. 54% af deltagerne er enige i udsagnet, at de har netværket på vegne af andre deltagere for at skabe job/indtægt for andre. 68% af deltagerne er enige i udsagnet, at de er blevet mere aktive netværkere. På baggrund af at hele hensigten, som også ligger i titlen på projektet Think:act:rethink, er at omsætte viden til handling, er vi rigtig glade for de 68% som er begyndt at netværke mere. Det betyder nemlig, at vi har fået omsat passiv viden til aktiv handling. En interessant detalje, som er blevet tydelig i forbindelse med evalueringen, er, at 14% af deltagerne før de kom i projektet aldrig har overveje, at andet end den skriftlige ansøgning er vejen til det næste job. Af disse deltagere har 96% fået ideer og redskaber til at se dem selv som free agent, konsulent, projektansat, deltidsansat, selvstændig. 3

Ad. 2. Det sociale perspektiv Det sociale perspektiv spiller også ind som ledig, når man skal ud og søge job. 1) Det er svært at være på og gå glad til en samtale, hvis man er trist og nede i gear som ledig. 2) Som proaktiv job-søger og free agent er nogle af de vigtigste kompetencer at kunne præsentere sine behov og udfordringer og netværke. Man skal vide, hvad man kan tilbyde netværket af kontakter, kompetencer og indtægtsmuligheder. 3) Man skal være bevist om egne værdier både de faglige og personlige, for ellers er man ikke troværdig. Ved de løbende aktiviteter har vi ikke evalueret direkte på det sociale perspektiv, men vi har for eksempel spurgt deltagerne, hvor mange de har udvekslet kontaktoplysninger med. 60 af de 108 deltagere har udvekslet kontaktoplysninger med minimum én anden person på workshops. I forbindelse med den endelig evaluering har vi stillet en række spørgsmål omkring den sociale side af projektet. 55% er enige eller meget enige i udsagnet Projektet er muligheden for at være glad som ledig. 96% er enige eller meget enige i udsagnet Projektet er muligheden for at møde nye mennesker som ledig Har været ret stresset over min arbejdsløshed, der har SkabJob gjort en meget stor forskel. Citat: Lotte, 46 år Det har vist sig, at projektet har talt til den ældre gruppe af ledige, fordi de har fået redskaber til at se på deres egne erfaringer/kompetencer/ viden i et nyt lys. 88% er enige eller meget enige i udsagnet Projektet er muligheden for at få rystet posen 32% er enige eller meget enige i udsagnet Projektet har givet mig større personlig indsigt 59% er enige eller meget enige i udsagnet Projektet har ændret mit syn på ledighed Aldersgennemsnittet taget i betragtning er vi positivt overrasket over, hvor mange mennesker vi har berørt med en større grad af personlig indsigt og 59 % oplever, at vi har påvirket deres måde at betragte deres egen ledighed på. Vi har i høj grad arbejdet med det, der i innovationsteorien kaldes at skabe innovative krydsfelter. Både krydsfelter mellem ens egne erfaringer, kompetencer, viden og andres erfaringer. Springet til at dele mulige løsninger og drømme og handle på dem, er ikke så stort, når man sidder over for hinanden. Derfor har den enkelte deltager kunnet tro på, at de har en berettigelse på arbejdsmarkedet igen. 62% er enige eller meget enige i udsagnet Projektet giver mig rum til at diskutere mine drømme. 58% er enige eller meget enige i udsagnet Projektet giver mig inspiration til at handle på mine ideer og muligheder. Det at arbejde med krydsfelter giver tro på egne kompetencer/viden/erfaring, og derfor har metoderne givet troen på egne muligheder. 58% af deltagerne oplever, at de har set deres kompetencer på en anden måde. 100% af vores oplægsholdere er overrasket over, hvor mange kompetencer, erfaringer og hvor meget viden projektets deltagere har. Målbare resultater 1. Over et år vil 125 personer have deltaget i projektets aktiviteter 4

Der har været 108 deltagere mod forventet 125. Årsagen hertil er, at det i starten var sværere at sprede budskabet om projektet, end vi havde forstillet os. Vi har i dag over 700 personer, som følger projektet på Facebook, ca. 50% fra Roskilde, 25% fra omegnskommunerne og 25% fra resten af landet. Første skridt kom, da vi i foråret valgte at få lavet fysiske pjecer og plakater, men springet i deltagerantallet kom for alvor efter sommerferien, da vi skiftede farve på pjecer og plakater, samt fik lov til at dele dem ud til alle jobkonsulenter i Roskilde. Så det vil sige at deltagerne har hørt om projektet via jobcenteret efter sommerferien, pjecer/plakater i kommunen (bibliotek, cafeer, butikker m.v.) samt de sociale medier (Facebook og LinkedIn). Vi er overraskede over, at vi ikke har fået nogen deltagere via Anden Aktør, trods det at materiale er blevet afleveret til dem, og vi havde et formøde hos Jobcentret, hvor Anden Aktør i Roskilde også deltog. Dertil undrer vi os over, hvor de unge ledige er henne i Roskilde, men Facebook er ikke vejen til at få fat i dem. Vores konklusion på udfordringen med at få en høj deltagelse ved et alternativt og frivilligt tilbud til ledige, er at man skal have øje og forståelse for nedenstående: 1) At lave pjecer som jobkonsulenter på jobcentret kan udlevere. 2) At hvis man ønsker at begive sig ud i et tilsvarende projekt, så skal jobcentret have pjecerne og udlevere dem til den ledige fra første møde, det vil øge muligheden gevaldigt, for at skabe et succesfuldt alternativt projekt forløb. 3) At være opmærksom på de sociale medier bl.a. Linkedin grupper for ledige. 4) At oplyse om projektet til de forskellige fagforeninger. 2. 25 % vil have skabt deres egen indkomst gennem nye jobskabende aktiviteter i en eksisterende virksomhed Denne del har vi haft noget sværere ved at dokumentere, end vi troede. Vi ved, at der er deltagere, som det er lykkedes for. Desværre er der ikke nogen af dem, som har meldt tilbage på vores endelige evaluering. Vi har fået lov til at gennemføre interview med én af dem. Jeg blev ledig 1. juli 2013, men hørte først om SkabJob i slutningen af oktober - tilfældigt via LinkedIn. Desværre nåede jeg derfor kun at deltage 1 gang. Jeg er meget forundret over ikke at have hørt om SkabJob på andre måder - fra JobCenteret eller min Anden Aktør (Akademikernes, Roskilde). Det, som vedkommende gav udtryk for, er, at det er en udfordring, da det at sælge sig selv som værdiskaber er hårdt, fordi: 1) Man skal være ekstremt skarp fra dag 1. Man har ikke nogen indkøringsfase. 2) Man skal blive ved med at tro på sig selv. Det man bidrager med, bliver synligt på en anden måde, end hvis man bare bliver ansat. 3) Det kræver forarbejde på en anden måde end bare at søge job. Årsagen til at vi ikke har nået det ønskede resultat her, har efter vores opfattelse to forklaringer: 5

1) Den ledige oplever det som hårdt at være jobskaber 2) Vi har haft sværere ved at komme i dialog med virksomheder i Roskilde end forventet, da projektet startede op. 3. 25 % vil have deltaget i nye jobskabende aktiviteter, som har resulteret i, at de har skabt indkomst for andre i en eksisterende virksomhed. Taget i betragtning at det er op mod 80% af jobbene i Danmark, der i en eller anden form besættes via netværk, har der været en stor uvidenhed om betydningen af at netværke sig til et job. Denne uvidenhed har gjort, at der har været stor modstand blandt de ledige på at netværke, da de startede i projektet. Der har været en meget lille viden om vigtigheden af udveksling af kontaktoplysninger, f.eks. visitkort. Denne udfordring giver sig udtryk i, at mange ikke har haft visitkort og kunnet dele sine kontaktoplysninger. Hvis man ikke på en forholdsvis nem måde kan give sin kontaktoplysninger til andre, bliver det svært for andre at hjælpe. Efter hvert netværksmøde har vi spurgt, om deltagerne har husket deres visitkort. Det viste sig at 56% ikke havde visitkort med, 18% skulle have anskaffet sig nogle, resten vidste ikke, om de ville anskaffe visitkort. I den endelige evaluering er 53% af deltagerne enige eller meget enige i, at projektet har ændret deres syn på brugen af visitkort og det at dele sine kontaktoplysninger. Det har også været en udfordring for mange at være bevidst om, hvilke kontakter eller hvilket behov de søgte i netværk for at komme tættere på en indtægt. Taget i betragtning at det er via netværk, at der er størst sandsynlighed for at få job, har det været meget svært at få deltagerne til at linke op. Derfor er vi stolte over, at antallet af deltagere, som har netværket til fordel for andre er steget fra 15% i foråret 2013 til 55% i efteråret 2013. Så selvom vi ikke kan dokumentere, at 25% af deltagerne har deltaget i aktiviteter, som har resulteret i indkomst for andre, så kan vi se en markant adfærdsændring blandt deltagerne i retning af at lade andre vide, hvordan man kommer i kontakt med vedkommende. For det er simpelthen en forudsætning for, at de kan inddrage en i aktiviteter, som skaber indkomst. 4. 25 % vil have skabt deres egen indkomst - selvstændigt Ved den endelige evaluering har 20% startet selvstændig virksomhed, og 10% har fået en deltidsansættelse og startet virksomhed ved siden af. Mål 4 er således fuldt ud opfyldt. Der hvor projektet særligt har gjort en forskel for de ledige, er at de via de innovative arbejdsmetoder har lært at se sig selv som selvstændige. Se afsnittet metode refleksion nedenfor. 6

Hvilke aktiviteter har der været i Think:act:rethink (SkabJob) Der har været afholdt 25 workshops. Dem med størst succes er dem, som har haft følgende emner: * Innovation * Selvindsigt * Personligt salg * Netværk Udarbejdelse og uddeling af pjecer og plakater Aktiviteter på Facebook, LinkedIn m.v. Formålet med disse online aktiviteter har været markedsføring af workshop og deling af viden omkring de centrale emner i projektet. Generelle aktiviteter omkring bookning af oplægsholdere, lokaler og andre administrative opgaver. Det er de bedste workshop, jeg har prøvet at deltage i. Metode refleksion Karin, 55 år Metodisk har vi forsøgt at skabe et samspil mellem 3 forskellige metoder (teoretiske tilgange). Vi har taget udgangspunkt i Kolbs læringscirkel. Det vil sige, hvilken læring/erfaring/viden har du? Hvilke erfaringer har du gjort dig som arbejdstager og jobsøgende? Hvilken læring har du gjort dig? Hvordan kan vi bruge denne læring/viden/erfaringer/kompetencer på nye måder? Hvilke knapper kan vi skrue på for at finde fremtidens indtægt til dig? De to øvrige metoder er hentet fra innovationsteorierne. Innovation er et af tidens store buzzwords, men hvordan kan vi gøre det håndgribeligt og bringe den ledige ud af deres tryghedszoner, uden at de mister fodfæste. Vi har her særligt brugt to begreber og tilhørende arbejdsmetoder 1) innovative krydsfelter og 2) innovations-kompetencerne. Det er, når innovationen er kommet i spil, at den enkelte deltager har oplevet, at der er sket noget nyt, som de kan bruge til noget. Innovationskrydsfelter er taget fra Medici Effekten af Frans Johansson. Udgangspunktet er her, at hvis vi skal tage nye veje og finde alternative løsninger, ligger de i krydsfelter mellem forskellig viden, erfaringer og kompetencer. Når vi har arbejdet med krydsfelterne, har det for alvor rykket folk. Deltagerne har fundet ind til egne spidskompetencer, og er blevet bevidst om, hvilken viden og kompetencer de har, og hvilken værdi de kan skabe, men også hvilke kompetencer de mangler for at gå efter drømmen. Når disse ting først er sagt højt, har andre haft mulighed for at byde ind, og så er det, vi har set folk springe ud som selvstændige. Innovationskompetencer er at netværke, observere, associere, eksperimentere, udspørge. Arbejdsmetoderne er hentet fra Innovatorens DNA, et forskningsprojekt fra Harvard. Vi går alle ofte rundt og observerer og associerer, men det at netværke, udspørge og eksperimentere kræver langt mere mod, og når vi har fået folk til det, er de taget hjem som forandrede mennesker. 7

Der ligger en dynamik mellem disse tre teoretiske og metodiske tilgange, som får os til at beklage, at projektet allerede slutter her, for den dynamik ville vi gerne have brugt mere tid på at undersøge og udnytte. Konklusion: Pilotprojektet Think:act:rethink (Skabjob) har været en succes for et klart flertal af dem, der har deltaget. Den viden, kompetencer og de emner, som projekt har udbudt på workshops har vurderet ud fra evalueringerne - været efterspurgt af deltagerne. Da Think:act-rethink (SkabJob) har været et pilotprojekt, har der ikke været ret mange erfaringer at støtte sig til, og der har været udfordringer i forløbet. Bl.a. har det har været et stort arbejde at sprede budskabet og tiltrække deltagere - større end vi troede. Det har været meget vanskeligt at få arbejdsgivere i tale og inddraget i konceptet, og det har taget længere tid at få foldet alle målsætninger helt ud. F.eks. har det taget længere tid at lære deltagerne at netværke på vegne af andre, end projektets ramme lægger op til, men vi har set en markant fremgang over tid. Der er kommet en masse positive erfaringer på, hvordan der kan laves noget, der giver de ledige positive oplevelser, kompetencer og ikke mindst modet til at eksperimentere og gå nye veje for at få sig et job eller skabe en indtægt. Disse erfaringer og den nye viden om f.eks. innovation og netværk kan den ledige bruge fremadrettet. Deltagerne er blevet bevidste om, at man skal tale om behov, ønsker, drømme for at andre kan hjælpe og bidrage. Det er også lykkes at skabe en proces, der gør passiv viden til aktiv handling. Det har også vist sig, at konceptet med at bruge forskellige personer som oplægsholdere, giver en dynamisk proces til glæde for både deltagere og oplægsholdere. Anbefaling: Pilot-projektet Think:act-rethink (SkabJob) kan anbefale, at der arbejdes bevidst med at skabe et magtfrit rum for de ledige, hvor de ikke starter med at blive konfronteret med det kan du ikke, for det ligger uden for de muligheder, du har som ledig. Det magtfri rum giver den enkelte ledige mulighed for at tænke ud af boksen og tro på, at de kompetencer og erfaringer, de har, kan skabe værdi for dem selv og andre. Ved at tage udgangspunkt deltagerens kompetencer, erfaringer samt viden og kombiner det med ny viden om innovation, netværk og øget selvindsigt, er det lykkedes 1) at få deltagerens forsvar til at ryge og 2) at give modet til at modtage og give hjælp uden forbehold til andre - derved er der skabt faglig dynamik. En dynamik den enkelte ledig savner. For at skabe lyst til at starte som selvstændig eller skabe indtægt på en anden måde end ved at skrive traditionelle ansøgninger er deling af viden socialt og fagligt en forudsætning. Det er her nye perspektiver opstår. Med de nye perspektiver på egne kompetencer/erfaringer/viden får den ledige mod til at drømme, og dermed også viljen til at bevæge sig ud af deres ledighed. De kompetencer, som der er behov for i dette rum, er: Netværk, netværk, netværk (hvordan gør jeg) Innovationskompetencer og det at skabe innovative krydsfelter Bevidsthed om egne værdier både menneskeligt og fagligt, samt ønsker til arbejds-/privatlivet. Salg af sig selv (elevatortalen og telefonsalg) 8