Dimittendundersøgelse 0 PB i Ernæring og Sundhed
Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5 5.0 Fastholdelse 8 6.0 Hvad bør evt. have en højere prioritet i uddannelsen 8 7.0 De faglige kompetencers relevans i forhold til den funktion dimittenden udfører 9 8.0 Vigtigheden af dimittendernes kompetencer og dimittendernes niveau
.0 Indledning Skemaet blev udsendt til 9 dimittender fra Professionsbacheloruddannelsen i Ernæring og Sundhed, hvoraf 67 svarede på skemaet, svarende til en svarprocent på 48 %. De adspurgte dimittender har læst på uddannelsens tre studieretninger: 8 på Klinisk Diætetik, på Ledelse, fødevarer og service og 4 på Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling. Dimittenderne blev færdige med ernærings- og sundhedsuddannelsen i henholdsvis juni 0 og januar 0. I teksten vil der løbende blive sammenlignet med resultater fra sidste dimittendundersøgelse, som blev foretaget i 0 for at se, om der er tendenser, der peger i bestemte retninger. Derudover perspektiveres og sammenlignes resultaterne med resultater fra aftagerundersøgelsen, hvor der stilles enslydende spørgsmål om kompetencernes relevans, herunder dimittenders niveau. Der blev gennemført aftagerundersøgelse på uddannelsen i 0 og 0. Uddannelsen i professionsbachelor i ernæring og sundhed har tre studieretninger: Klinisk diætetik, Ledelse, fødevarer og service og Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling. Disse vil blive benævnt hhv. KD, LFS og SFF i det følgende..0 Dimittendernes jobsituation Gruppen af dimittender er blevet spurgt om, hvad de laver i dag med henblik på at give et samlet billede af, hvor dimittenderne går hen efter endt uddannelse. Som det ses af nedenstående figur er 5 % i arbejde indenfor professionsområdet, 5 % er i andet fagligt relevant arbejde, mens 7 % er i arbejde uden for det ernærings- og sundhedsfaglige område. 40 % er under uddannelse (heraf mange i videreuddannelse) og 4 % er ledige. 7 % angiver at de lavet noget andet, hvilket dækker over at være samtidig studerende og i job, at være i et job som de er i tvivl om relevansen af eller er på barsel.
Figur. Er du på nuværende tidspunkt (n=67) I arbejde indenfor professionsområdet for min uddannelse I andet arbejde, som er faglig relevant for min uddannelse som PB i Ernæring og Sundhed I arbejde udenfor det ernærings- og sundhedsfaglige område 7% 5% 5% Under uddannelse 40% Ledig Andet - skriv nedenfor 7% Note: Der er rundet op og ned til hele tal I forhold til undersøgelsen i 0 er tendenserne de samme mange læser videre fra uddannelsen. Ledigheden blandt de adspurgte dimittender var dog i 0 på %, hvor den i denne undersøgelse kun er 4 %. Hvis man sammenligner de forskellige studieretninger, så er billedet nogenlunde det samme. I alt har svaret, at de ikke ønsker et job som professionsbachelor i ernæring og sundhed. af disse læser eller har læst videre og ønsker derfor efterfølgende job på baggrund af den nye uddannelse..0 Overordnet tilfredshed med uddannelse Med henblik på at få en overordnet vurdering af uddannelsen, når dimittenderne ser tilbage på den efter et stykke tid, har vi spurgt dimittenderne i hvor høj grad de overordnet set var tilfredse med deres uddannelse, ment som en overordnet vurdering af alt i uddannelsesforløbet, undervisningen, studiemiljøet, det faglige niveau etc. Som det fremgår af nedenstående figur svarer 9 % af den samlede gruppe "i høj grad", mens 64 % svarer "i nogen grad". 4 % er "i mindre grad" tilfredse, mens % "slet ikke" er tilfredse. Der er lidt forskel på besvarelserne på de forskellige studieretninger. På KD er tilfredsheden højst, mens der er større spredning på de to andre studieretninger. Overordnet set er 7 % i høj eller nogen grad tilfredse, hvilket kategoriseres i Metropol som et tilfredsstillende resultat. Det skal bemærkes, at den tilsvarende andel i 0 var 5 %, så der er derfor sket en positiv bevægelse mod en større overordnet tilfredshed med uddannelsen blandt de adspurgte på kun år. 4
Figur : I hvilken grad var du overordnet set tilfreds med din uddannelse? 90% 80% 70% 60% 50% 40% 0% 0% 0% 0% 8% 6% 58% 6 5% 8% 9% % 0% % % % 0% 6% % I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke ESU samlet (n=67) KD (n=8) LFS (n=6) SFF (n=4) Note: Der er rundet op og ned til hele tal 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen I denne undersøgelse har der været fokus på arbejdsbelastningen på uddannelsen, herunder de studerendes egen indsats og hvilke krav de oplever. Herunder er dimittenderne blevet spurgt, hvorvidt de oplever uddannelsen som et fuldtidsstudium eller mere eller mindre end et fuldtidsstudium. Hertil svarer ca. halvdelen (46 %), at de oplever uddannelsen som et fuldtidsstudium, og ca. halvdelen (5 %), at de oplever den som mindre end et fuldtidsstudium. Fordelt på studieretninger ses, at dimittender fra KD i høj grad har oplevet uddannelsen som et fuldtidsstudium, mens det i mindre grad gælder for LFS hvor 6 % angiver arbejdsbelastningen som mindre end fuldtid. 5
Figur : Hvordan oplevede du den samlede arbejdsbelastning på din uddannelse? 80% 70% 60% 50% 40% 0% 0% 0% 0% % 0% 0% % Som mere end et fuldtidsstudium 46% 75% 8% 4 Som et fuldtidsstudium 5% 5% 6% 5% Som mindre end et fuldtidsstudium ESU samlet (n=67) KD (n=8) LFS (n=6) SFF (n=4) Note: Der er rundet op og ned til hele tal Dimittenderne vurderer, at de har lagt en stor indsats i uddannelsen. Næsten alle dimittender angiver indsatsen som enten meget stor, stor eller middel, med en overvægt af besvarelser på stor indsats, som det fremgår af figuren nedenfor. Billedet er det samme på alle tre studieretninger, dog vurderes indsatsen højest på KD. Figur 4: Hvilken indsats vurderer du, at du lagde i din uddannelse? 70% 60% 50% 40% 0% 0% 0% 0% % 6% % 6% Meget stor indsats 57% 8% 56% 60% Note: Der er rundet op og ned til hele tal 9% 0% 6% 0% 0% 0% 0% % 0% 0% % Dimittenderne er også blevet spurgt om, hvorvidt de oplevede, at de faglige krav de mødte på uddannelsen var passende. Her svarer den største gruppe (5 %) at kravene var lidt for lave, mens 9 % svarer passende, 9 % svarer alt for lave og % svarer lidt for høje. 8% Stor indsats Middel indsats Lille indsats Meget lille indsats ESU samlet (n=67) KD (n=8) LFS (n=6) SFF (4) 6
Som det også ses af figuren nedenfor gælder det på alle tre studieretninger, at den største andel af respondenterne oplever, at de faglige krav var lidt for lave. Figur 5: Hvordan oplevede du de faglige krav til dig som studerende undervejs i uddannelsen? 80% 70% 60% 50% 40% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% % 0% 0% % 75% 5% 56% 9% 8% 4 5% 9% 0% % 6% Alt for høje Lidt for høje Passende Lidt for lave Alt for lave ESU samlet (n=67) KD (n=8) LFS (n=6) SFF (n=4) Note: Der er rundet op og ned til hele tal I forhold til krav til deltagelse oplever de fleste (6 %) at de har været passende, mens 7 % oplever, at de var lidt for lave og % oplever, at de var alt for lave. På alle tre studieretninger er der et flertal der oplever, at kravene til deltagelse er passende. Især på LFS er andelen høj idet 69 % angiver, at der var passende krav. Figur 6: Hvordan oplevede du kravene til deltagelse til dig som studerende undervejs i uddannelsen? 80% 70% 60% 50% 40% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 6% 69% 6% 58% 8% 40% 7% % % 0% 0% % Alt for høje Lidt for høje Passende Lidt for lave Alt for lave ESU samlet (n=67) KD (n=8) LFS (n=6) SFF (n=4) Note: Der er rundet op og ned til hele tal 7
En overordnet analyse af spørgsmålene om arbejdsbelastning peger på, at en stor gruppe ser uddannelsen som mindre end et fuldtidsstudium, og mange synes de faglige krav og krav til deltagelse er lidt for lave. Til gengæld har ønsket om højere krav, ikke forhindret de studerende i at lægge en stor indsats på studiet. 5.0 Fastholdelse 8 af respondenterne svarende til 4 % svarer, at de har overvejet at afbryde uddannelsen Årsager til at blive på studiet undervejs på studiet. Derefter er de blevet spurgt om, hvorfor de alligevel er blevet på studiet. Ikke starte forfra: Nævnt antal gange Svarene ses i tekstboksen. Den største gruppe ønskede ikke at starte forfra. En stor gruppe er blevet på studiet, fordi de ville bruge uddannelsen til at læse videre (typisk på universitetet). Der er fem, som angiver at de er blevet, fordi de syntes, at studiet var spændende, tre er blevet på grund af det sociale og en fremhæver undervisere. Derudover er der nogle, der svarer, Kunne bruge udd. til at læse videre: Vidste ikke hvad jeg ellers skulle: Studiet var spændende: Håb på bedring: Det sociale på studiet: Ville gerne være PB i Ernæring og sundhed: Underviser: Økonomi: 8 5 5 at de ikke vidste, hvad de ellers skulle, at de gerne ville færdiggøre eller lignende. 6.0 Hvad bør evt. have en højere prioritet i uddannelsen Dimittenderne blev spurgt om, hvorvidt der var nogle emner/områder, der evt. burde have en højere prioritet i uddannelsen, så den i højere grad imødekommer de arbejdsmæssige krav, dimittenderne møder. I boksene fremgår alle svar inkl. hvor mange der har svaret det. Der er en boks pr. studieretning, da de er fagligt forskellige. På SFF er der mange respondenter og derfor også mange besvarelser. De fleste går på kerneområderne ernæring og sundhed, og der er også en del der efterspøger mere indenfor de naturvidenskabelige fag og mere praktik. Emner, der bør have en højere prioritet i uddannelsen - SFF Nævnt antal gange Sundhed, herunder folkesundhed og sygdomslære: 9 Ernæring: 7 Naturvidenskabelige fag: 4 Psykologi og vejledningsmetodik: Praktik: Biokemi: Statistik: Projektledelse: Madlavning: Brug af analyseprøver: Projekter i samarbejde med virksomheder: 8
På LFS er der to, der nævner projektledelse, som et emne, der bør have højere prioritet og resten af emnerne fordeler sig også primært på områder af relevans for det praktiske arbejde indenfor feltet. På KD er de naturvidenskabelige emner dem der nævnes mest samt et ønske om mere kobling mellem praksis og teori. Emner, der bør have en højere prioritet i uddannelsen - LFS Projektledelse () Fødevaresikkerhed Erhvervsøkonomi Iværksætteri Køkkenfaglighed Praktisk erfaring Emner, der bør have en højere prioritet i uddannelsen - KD Naturvidenskab () Biokemi Sammenhæng mellem praktik og teori Praktisk tilgang til sonde- og parenteral ernæring 7.0 De faglige kompetencers relevans i forhold til den funktion dimittenden udfører Vi har ønsket at få et pejlemærke på, i hvor høj grad de kompetencer som dimittenderne har fået med fra uddannelsen matcher de krav og behov som dimittenderne rent faktisk møder på arbejdsmarkedet. Derfor har vi spurgt de dimittender, som er i arbejde inden for ernærings- og sundhedsområdet eller i et arbejde, som er fagligt relevant for uddannelsen, i hvor høj grad de vurderer, at deres faglige kompetencer er relevante i forhold til den funktion, de udfører. Som det ses af nedenstående figur svarer 8 %, at deres kompetencer "i høj grad" er relevante, og 45 % svarer, at de "i nogen grad" er relevante. 8 % svarer " i mindre grad" og ingen svarer "slet ikke". 7 % vurderer, at deres kompetencer overordnet set er relevante. Hvilket kategoriseres i Metropol som et relativt lavt resultat. Dette er lavere end ved dimittendundersøgelsen i 0, hvilket formentlig primært skyldes, at spørgsmålet er blevet stillet til en bredere målgruppe, dvs. også til dimittender, der ikke er ansat direkte i stillinger som PB i Ernæring og Sundhed. Da respondentgrundlaget på dette spørgsmål er ret lille for studieretningerne KD og LFS (da det kun stilles til respondenter der er i fagligt relevant arbejde og ikke til dimittender, som arbejder sideløbende med deres videreuddannelse) giver det ikke mening at sammenligne på tværs af studieretninger. 9
Figur 7. I hvilken grad vurderer du, at dine faglige kompetencer generelt som PB i Ernæring og Sundhed er relevante i forhold til den funktion, du udfører? (n=40) 50% 40% 0% 0% 0% 0% 45% 8% 8% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Note: Der er rundet op og ned til hele tal Hvis man sammenligner med aftagernes holdning i Metropols aftagerundersøgelse fra foråret 0 med enslydende spørgsmål, svarer 5 % af aftagerne, at dimittendernes kompetencer "i høj grad" er relevante, mens 6 % svarer "i nogen grad", dvs. aftagerne er mere positive end dimittenderne. I figuren nedenfor ses på udviklingen gennem de sidste fire undersøgelser, hvor spørgsmålet er blevet stillet fra dimittend- eller aftagervinkel ved at beregne et gennemsnit af besvarelserne for at kunne sammenlignes. Det ses, at niveauet konstant ligger på et pænt niveau, dvs. på eller over tre (som svarer til i nogen grad ) og at niveauet er stabilt på tværs af år og respondentgruppe, selv om det er faldet lidt med denne undersøgelse. Aftagernes vurdering er generelt højere end dimittendernes. 0
Figur 8: Udvikling på spørgsmålet "I hvilken grad vurderer du, at dine faglige kompetencer generelt som PB i ernæring og sundhed er relevante i forhold til den funktion du udfører?",6,4,,0,8,4, Aftager 0 (n=5) Dimittend 0 (n=69), Aftager 0 (n=79),0 Dimittend 0 (n=67) Gennemsnit (="I høj grad", ="I nogen grad", ="I mindre grad", 4="Slet ikke") Note: Der er rundet op og ned til hele tal 8.0 Vigtigheden af dimittendernes kompetencer og dimittendernes niveau Vi har spurgt dimittenderne om centrale kompetencer, som er en del af studieordningen, og som de derfor bør have fået med sig fra uddannelsen. Dimittenderne er blevet spurgt, dels om hvor vigtige de mener, de enkelte kompetencer er for at kunne varetage deres opgaver som PB i Ernæring og Sundhed, og dels hvordan de vurderer deres niveau på hver enkelt kompetence. Da kompetencerne er forskellige på de forskellige studieretninger behandles de hver for sig. SFF Vigtigheden af kompetencerne ud af kompetencer vurderes til at være "meget vigtige" eller "vigtige" af mindst 80 % af dimittenderne. Dette tyder på, at det er de rette kompetencer, som der lægges vægt på i studieordningen i forhold til arbejdsmarkedet. De tre kompetencer, som flest dimittender anser for "meget vigtige" er: Udvikle sundhedsfremmende og forebyggende initiativer (8 %) Vurdere ernæringsstatus, samt tilrettelægge og udføre kostvejledningsforløb (70 %) Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder (70 %) Den kompetence, som færrest vurderer som enten vigtig eller meget vigtig er Kompetencer i tilberedning af fødevarer. Denne kompetence finder 6 % mindre vigtigt og 7 % svarer ikke vigtigt.
Figur 9. Hvor vigtige mener du, at de følgende kompetencer er for at kunne varetage dine opgaver som PB i ESU, SFF (Sundhedsfremme, Forebyggelse og Formidling)? (n=7). Vurdere ernæringsstatus, samt tilrettelægge og udføre kostvejledningsforløb. 70% 0%. Foretage enkle målinger af arbejdskapacitet og arbejdsbelastninger i relation til aktivitets og træningsprogrammer 7% 4 9%. Udvikle sundhedsfremmende og forebyggende initiativer 8% 5% 4. Vurdere, formidle, dokumentere og kvalitetssikre teoretiske og praksisnære problemstillinger indenfor ernærings- og 56% 5. Udvikle undervisning og informationsmateriale 4 4 % 6. Gennemføre og evaluere formidlingsaktiviteter. 4 48% 7% 7. Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder 70% 0% 8. Kompetencer i tilberedning af fødevarer 6% 6% 7% 9. Arbejde tværfagligt og tværprofessionelt inden for ernærings- og sundhedsfagets rammer og etik. 59% 7% 0. Arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver % 6% 5% Note: Der er rundet op og ned til hele tal Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt Dimittenderne spørges også om hvilke tre kompetencer, som er de vigtigste for at kunne varetage opgaverne som professionsbachelor i ernæring og sundhed. Her er det de samme tre kompetencer, som viser sig som de vigtigste, nemlig: Udvikle sundhedsfremmende og forebyggende initiativer (Kompetence ) Vurdere ernæringsstatus, samt tilrettelægge og udføre kostvejledningsforløb (Kompetence ) Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder (Kompetence 7) Derudover er der en vis spredning i, hvad dimittenderne oplever som det vigtigste, formentlig afhængig af hvilket job de har.
Figur 0. Hvilke tre kompetencer er de vigtigste for at kunne varetage dine opgaver som PB i ESU, SFF (Sundhedsfremme, Forebyggelse og Formidling)? (n=6). Vurdere ernæringsstatus, samt tilrettelægge og udføre kostvejledningsforløb. 8% % %. Foretage enkle målinger af arbejdskapacitet og arbejdsbelastninger i relation til aktivitets og træningsprogrammer 8%. Udvikle sundhedsfremmende og forebyggende initiativer % 5% % 4. Vurdere, formidle, dokumentere og kvalitetssikre teoretiske og praksisnære problemstillinger indenfor ernærings- og 9% 5. Udvikle undervisning og informationsmateriale 8% % 8% 6. Gennemføre og evaluere formidlingsaktiviteter. 8% 7. Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder % % 8. Kompetencer i tilberedning af fødevarer 5% 9. Arbejde tværfagligt og tværprofessionelt inden for ernærings- og sundhedsfagets rammer og etik. 5% 8% 0. Arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver % % Note: Der er rundet op og ned til hele tal. prioritet. prioritet. prioritet Dimittendernes niveau inden for kompetencerne Dimittenderne spørges om hvor højt de vurderer deres eget niveau inden for de 0 udvalgte kompetencer. Der er tre kompetencer, hvor niveauet vurderes som mindst mellem af alle respondenter. Det drejer sig om: Arbejde tværfagligt og tværprofessionelt inden for ernærings- og sundhedsfagets rammer og etik (Kompetence 9) Udvikle sundhedsfremmende og forebyggende initiativer (Kompetence ) Vurdere ernæringsstatus, samt tilrettelægge og udføre kostvejledningsforløb (Kompetence ) Den første af disse tværfagligt arbejde er også den kompetence, hvor flest har svaret, at deres niveau er meget højt, nemlig 4 %. Den næsthøjeste er kompetencer i tilberedning af fødevarer, hvor 0 % vurderer deres niveau
som meget højt, men her er der også 0 % der vurderer deres niveau som lavt og spredningen er dermed relativt stor. Den kompetence, som dimittenderne vurderer at have klart det laveste niveau indenfor er foretage enkle målinger af arbejdskapacitet og arbejdsbelastninger i relation til aktivitets- og træningsprogrammer. Her vurderer 7 % at deres niveau er lavt eller meget lavt og ingen vurderer det over middel. Figur. Hvor højt vurderer du dit eget niveau indenfor de udvalgte kompetencer? (SFF, Sundhedsfremme, Forebyggelse og Formidling) (n=7). Vurdere ernæringsstatus, samt tilrettelægge og udføre kostvejledningsforløb.. Foretage enkle målinger af arbejdskapacitet og arbejdsbelastninger i relation til aktivitets og træningsprogrammer. Udvikle sundhedsfremmende og forebyggende initiativer 4. Vurdere, formidle, dokumentere og kvalitetssikre teoretiske og praksisnære problemstillinger indenfor ernærings- og 7% % 6% 9% 48% 6% 6% 56% 4 0% 48% 7% 5% 5. Udvikle undervisning og informationsmateriale % 7% 7% 6. Gennemføre og evaluere formidlingsaktiviteter. 7% 7% 5% 7. Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder % 4 8. Kompetencer i tilberedning af fødevarer 0% 9% % 0% 9. Arbejde tværfagligt og tværprofessionelt inden for ernærings- og sundhedsfagets rammer og etik. 6% % 0. Arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver 7% % 5% 9% Note: Der er rundet op og ned til hele tal Meget højt Højt Mellem Lavt Meget lavt Sammenhæng mellem vigtighed og niveau Der er et vist overlap mellem de kompetencer der fremhæves som de vigtigste og de kompetencer, hvor niveau et er højt. Samtidig er der også et overlap mellem de kompetencer, som er mindst vigtige og dem hvor niveauet angives til at være lavest. En sammenligning af kompetencernes vigtighed og dimittendernes niveau kan ses i nedenstående oversigt. 4
Figur. Sammenligning af kompetencernes vigtighed og dimittendernes niveau Vigtighed: Meget vigtigt Vigtigt Ikke vigtigt Dimittenders niveau: Højt Kompetence Kompetence Kompetence 7 Kompetence 9 Kompetence 5 Middel Kompetence Kompetence 4 Kompetence 6 Kompetence 8 Kompetence 0 Lavt Kompetencerne er placeret indenfor den kategori under vigtighed og niveau (f.eks. meget vigtig eller højt niveau), som størstedel, dvs. 50 % eller flere af dimittenderne har svaret. Af oversigten ses at der er en god sammenhæng mellem vigtighed og niveau. De fire kompetencer som kategoriseres som meget vigtige ligger alle fire i kategorien højt niveau. De kompetencer, hvor niveauet er lavere (middel) vurderes også som vigtige, men altså ikke på samme niveau som de fire vigtigste. Den ene kompetence, hvor niveauet var lavest, nemlig foretage enkle målinger af arbejdskapacitet og arbejdsbelastninger i relation til aktivitets- og træningsprogrammer, har dog et gennemsnitsniveau i den lave ende af middel, og dette kunne være et potentielt fokusområde, idet kompetencen vurderes som meget vigtig eller vigtig af 8 % af respondenterne. LFS Vigtighed af kompetencerne Der er kun seks respondenter, der har besvaret spørgsmålene om kompetencer på denne studieretning, da de kun er givet til dimittender som er eller har været i relevant job. Derfor skal nedenstående tages med det forbehold at enkelttilfælde kan give store udsving. Alligevel kan der måske ses nogle tendenser i analysen. Da der er under ti respondenter angives tallene i absolutte tal i stedet for procent. 5
Èn kompetence fremhæves som meget vigtig af alle respondenter, nemlig: omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder Herudover er to kompetencer vurderet som meget vigtige af fire ud af de seks dimittender og i øvrigt som vigtige af de to øvrige, nemlig: Udvikle, planlægge og evaluere ledelsesopgaver relateret til professionens praksis Anvende fagspecifik viden i tværprofessionelle samarbejdsrelationer De to mindst vigtige, idet en dimittend har fundet dem ikke vigtige og kun to har fundet dem meget vigtige. Det drejer sig om følgende to: Gennemføre produkt- og/eller konceptudvikling Kompetencer i tilberedning af fødevarer Figur. Hvor vigtige mener du, at de følgende kompetencer er for at kunne varetage dine opgaver som PB i ESU (LFS, Ledelse, Fødevarer og Service)? (n=6). Vurdere og optimere processer i forbindelse med måltids- og fødevareproduktion.. Vurdere og optimere processer i forbindelse med servicekoncepter og facility management 4. Udvikle, planlægge og evaluere ledelsesopgaver relateret til professionens praksis 4 4. Arbejde med kvalitetsstandarder, kvalitetssikring og/eller egenkontrol 5. Gennemføre produkt- og/eller konceptudvikling 6. Kompetencer i kvalitets- og fødevaresikkerhed 4 7. Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder 6 8. Anvende fagspecifik viden i tværprofessionelle samarbejdsrelationer 4 9. Kompetencer i tilberedning af fødevarer 0. Arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver 4 0 4 5 6 Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt Når dimittenderne bliver bedt om at prioritere de tre vigtigste kompetencer ses et meget blandet billede (se figuren nedenfor). Fire kompetencer kan dog 6
fremhæves. Den kompetence, som flest nævner blandt de tre vigtigste er Arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver, som fire har peget på blandt de tre vigtigste kompetencer. De to som flest har peget på som de allervigtigste er kompetencer i kvalitets- og fødevaresikkerhed og Udvikle, planlægge og evaluere ledelsesopgaver relateret til professionens praksis, som begge er nævnt af to. Derudover er omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder nævnt af en dimittend i hver kategori. Figur 4. Hvilke tre kompetencer er de vigtigste for at kunne varetage dine opgaver som PB i ernæring og sundhed? (LFS, Ledelse, Fødevarer og Service)? (n=6). Vurdere og optimere processer i forbindelse med måltids- og fødevareproduktion.. Vurdere og optimere processer i forbindelse med servicekoncepter og facility management. Udvikle, planlægge og evaluere ledelsesopgaver relateret til professionens praksis 4. Arbejde med kvalitetsstandarder, kvalitetssikring og/eller egenkontrol 5. Gennemføre produkt- og/eller konceptudvikling 0 6. Kompetencer i kvalitets- og fødevaresikkerhed 7. Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder 8. Anvende fagspecifik viden i tværprofessionelle samarbejdsrelationer 9. Kompetencer i tilberedning af fødevarer 0 0. Arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver. prioritet. prioritet. prioritet 0 4 4 5 Dimittendernes niveau De fleste respondenter vurderer, at deres niveau er mindst mellem på alle kompetencer. På en kompetence vurderer alle respondenter, at deres niveau er enten meget højt eller højt. Det drejer sig om; Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder. 7
Derudover er der tre kompetencer, hvor alle dimittender mener at deres niveau er mindst mellem : Anvende fagspecifik viden i tværprofessionelle samarbejdsrelationer Kompetencer i kvalitets- og fødevaresikkerhed Arbejde med kvalitetsstandarder, kvalitetssikring og/eller egenkontrol Igen ses at der er stor spredning på kompetencer i tilberedning af fødevarer, hvor fire svarer, at niveauet er højt, mens én svarer, at det er lavt. Indenfor to kompetencer vurderes niveauet lidt lavere, idet to svarer at deres niveau er enten lavt eller meget lavt. Det drejer sig om: Gennemføre produkt- og/eller konceptudvikling Arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver Figur 5. Hvor højt vurderer du dit eget niveau indenfor de udvalgte kompetencer? (LFS, Ledelse, Fødevarer og Service) (n=6). Vurdere og optimere processer i forbindelse med måltids- og fødevareproduktion.. Vurdere og optimere processer i forbindelse med servicekoncepter og facility management. Udvikle, planlægge og evaluere ledelsesopgaver relateret til professionens praksis 4. Arbejde med kvalitetsstandarder, kvalitetssikring og/eller egenkontrol 5 5. Gennemføre produkt- og/eller konceptudvikling 6. Kompetencer i kvalitets- og fødevaresikkerhed 4 7. Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder 5 8. Anvende fagspecifik viden i tværprofessionelle samarbejdsrelationer 9. Kompetencer i tilberedning af fødevarer 4 0. Arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver 0 4 5 6 Meget højt Højt Mellem Lavt Meget lavt 8
Sammenhæng mellem vigtighed og niveau Der er et vist overlap mellem de kompetencer der fremhæves som de vigtigste og de kompetencer, hvor niveauet er højt. Den kompetence, som er mest vigtig, nemlig omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder er for eksempel også den kompetence hvor niveauet vurderes højst. Samtidig er den kompetence, hvor niveauet vurderes lavest også blandt de to mindst vigtige kompetencer. Der er således en god sammenhæng mellem vigtighed og niveau. KD Der er kun tre fra studieretningen KD, der har besvaret denne del af skemaet, da spørgsmålet kun er stillet til dimittender, som primært er i arbejde og ikke dimittender som arbejder sideløbende med deres videreuddannelse, hvilket gør sig gældende for fra KD. Alle kompetencer vurderes som meget vigtige eller vigtige af alle dimittender. De tre dimittender vurderer tre af kompetencerne som meget vigtige. Det drejer sig om Vurdere ernæringsstatus og ernæringsrisiko Udvælge, anvende og vurdere diætbehandling, ernæringsterapi og vejledningsmateriale til patienter Afdække og understøtte patienters og borgeres motivation i forbindelse med kostændringer 9
Figur 6. Hvor vigtigt vurderer du nedenstående kompetencer er for at kunne varetage dine opgaver som PB i ernæring og sundhed? (KD, Klinisk Diætetik) (n=). Vurdere ernæringsstatus og ernæringsrisiko. Udvælge, anvende og vurdere diætbehandling, ernæringsterapi og vejledningsmateriale til patienter. Afdække og understøtte patienters og borgeres motivation i forbindelse med kostændringer 4. Kommunikere skriftligt til patienter, borgere og faggrupper 5. Vurdere, formidle, dokumentere og kvalitetssikre teoretiske og praksisnære problemstillinger indenfor ernærings- og sundhedsprofessionen. 6. Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder 7. Anvende fagspecifik viden i tværprofessionelle samarbejdsrelationer 8. Kompetencer i tilberedning af fødevarer 9. Arbejde tværfagligt inden for ernærings- og sundhedsfagets rammer og etik. 0. Arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver 0 Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt Det er de samme tre kompetencer, der fremhæves, når dimittenderne bliver bedt om at prioritere de tre vigtigste kompetencer. Særligt kompetencen Udvælge, anvende og vurdere diætbehandling, ernæringsterapi og vejledningsmateriale til patienter vurderes som den allervigtigste af to ud af tre respondenter. 0
Figur 7. Hvilke tre kompetencer er de vigtigste for at kunne varetage dine opgaver som PB i ernæring og sundhed? (KD, Klinisk Diætetik) (n=). Vurdere ernæringsstatus og ernæringsrisiko. Udvælge, anvende og vurdere diætbehandling, ernæringsterapi og vejledningsmateriale til patienter. Afdække og understøtte patienters og borgeres motivation i forbindelse med kostændringer 4. Kommunikere skriftligt til patienter, borgere og faggrupper 5. Vurdere, formidle, dokumentere og kvalitetssikre teoretiske og praksisnære problemstillinger indenfor ernærings- og sundhedsprofessionen. 6. Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder 7. Anvende fagspecifik viden i tværprofessionelle samarbejdsrelationer 0 0 8. Kompetencer i tilberedning af fødevarer 9. Arbejde tværfagligt inden for ernærings- og sundhedsfagets rammer og etik. 0. Arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver 0 0 0. prioritet. prioritet. prioritet 0 Dimittendernes niveau og sammenhæng mellem vigtighed og niveau De tre dimittender vurderer, at deres niveau ligger fra meget højt til mellem på alle kompetencer. Særligt den vigtigste kompetence Udvælge, anvende og vurdere diætbehandling, ernæringsterapi og vejledningsmateriale til patienter er der to ud af tre, der vurderer at deres niveau er meget højt. Det samme gør sig gældende for kompetencen at omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder. Denne kompetence har scoret højt på alle tre studieretninger. Der er generelt god sammenhæng mellem vigtighed og niveau.
Figur 8. Hvor højt vurderer du dit eget niveau indenfor de udvalgte kompetencer? (KD,Klinisk Diætetik) (n=). Vurdere ernæringsstatus og ernæringsrisiko. Udvælge, anvende og vurdere diætbehandling, ernæringsterapi og vejledningsmateriale til patienter. Afdække og understøtte patienters og borgeres motivation i forbindelse med kostændringer 4. Kommunikere skriftligt til patienter, borgere og faggrupper 5. Vurdere, formidle, dokumentere og kvalitetssikre teoretiske og praksisnære problemstillinger indenfor ernærings- og sundhedsprofessionen. 6. Omsætte teoretisk viden til praktiske færdigheder 7. Anvende fagspecifik viden i tværprofessionelle samarbejdsrelationer 8. Kompetencer i tilberedning af fødevarer 9.Arbejde tværfagligt inden for ernærings- og sundhedsfagets rammer og etik. 0. Arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver 0 Meget højt Højt Mellem Lavt Meget lavt Andre vigtige kompetencer Dimittenderne bliver også spurgt til, om der er andre kompetencer udover de ti, som de vurderer som vigtige. Fire dimittender har svaret noget konkret på dette. De har svaret følgende: At man har kendskab til et bredt udsnit af teorier mv. og ved hvor man kan finde nye. Projektledelse Økonomisk forståelse. Tolerance overfor forskellige mennesker Dimittendrapporten for Ernæring og Sundhed afsluttes hermed. For at se resultaterne i et bredere og tværgående perspektiv, se Dimittendundersøgelse på grunduddannelser 0 i Metropol. Heri fremgår analyser på tværs af samtlige uddannelser på Metropol.