PPR s udviklingsstrategi - kommissorium

Relaterede dokumenter
Godkendelse af Kommissorium for genbeskrivelse af specialundervisningstilbuddene i Aalborg Kommune

Sammen gør vi en forskel for børnenes læring og udvikling. Udviklingsstrategi for PPR

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af PPR

Status på PPR's fremtidige funktion.

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget

Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D

Temadrøftelse vedr. PPR. Skoleudvalget den 3. april 2018

Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016

PPR Aalborgs organisering og opgaver

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Høringsmateriale: Sammenlægning af Børn, Trivsel og Sundhed samt Børn og Forebyggelse

Workshop Behovstilpassede ydelser skoler og PPR. Ressourcer og ydelser

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

PPR i en kommunal organisation 0-18 år. PPR Konference, Nyborg Strand Den 20. juni 2017

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Ny SFO model. 1.2 Kommissorium

Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Børnehuset Aavangen. Kontrakt Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Præsentation af Center for Skole og Uddannelse

Visitation januar 2016

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Børn og Unge i Furesø Kommune

Hjørring Kommune. Internt notat Kommissorium Børne- og Undervisningsområdet. Kommissorium for Projekt Ledership Pipeline. Baggrund for projektet

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle.

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi

L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A R I N G E R F R A S K O L E - O G Æ L D R E O M R Å D E T

PPRs fremtidige funktion 2. behandling

Terndrup Skole og SFO

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

Rammen for den forebyggende og konsultative indsats

Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Godkendelse af en sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune - 1. behandling

Godkendelse af proces for arbejdet med inklusion samt organiseringen af specialtilbudsviften på 0-6 års området

Lektiehjælp og faglig fordybelse

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

Godkendelse af Sundheds- og Kulturforvaltningens handleplan til Sundhedspolitikken

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Godthåbsgade 8, Mødelokale 3

Aug Kommissorium for ressourceteams

Inklusionsstrategi

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

Bilag 1: Samling af kommissorier for arbejdsgrupper i forbindelse med udmøntning af ny struktur for specialundervisning

Rebild Syd. Kontrakt Indledning. Kontraktholder Finn Pilgaard

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Kompetenceudviklingsstrategi

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

I Aalborg kommune blev drøftelserne i høj grad taget på det bagtæppe af samarbejde om de unge, som udgøres af vore lokale Ungestrategi.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler. Til ledere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

#BREVFLE. Fælles portal. Vi samler alle lærings- og dannelsestilbud til daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser ét sted!

Samarbejdet i Skoleudvalget 20. maj 2014

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Notatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen.

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Børne- og familieudvalget

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Resultatkontrakt 2012 for Børneinstitution Højme

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Godkendelse af Udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg og Ærø Kommuner

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

Lokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT)

Indhold Ansøgning: Understøttelse af omlægning til en tidlig og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge

Sammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Børnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen)

Transkript:

PPR s udviklings - kommissorium Baggrund Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en tværfagligt sammensat organisation bestående af psykologer, talepædagoger, konsulenter, fysio-/ergoterapeuter, socialrådgivere og administrativt personale. PPR varetager opgaver jf. Folkeskolelovens bestemmelser om specialpædagogisk bistand på hele 0-18 årsområdet, herunder betjening af specialklasser og specialskoler. Derudover har PPR en understøttende funktion i forhold til skolernes inklusionsopgave i både kommunalt og privat regi. På flere af disse områder er der gennem de sidste par år blevet gennemført større lovændringer og vedtaget en række politikker/er (i egen forvaltning og på tværs af forvaltninger). De største er eksempelvis Folkeskolereformen, Børne- og Ungepolitikken, Mål og principper for den gode overgang, Inklusionsen, Ungeen, Sundhedsaftalen og Skoleforvaltningens vision. Flere af disse står foran eller er midt i realiseringsfasen. Ovennævnte ændringer har stor betydning for PPR s rådgivende og vejledende arbejde, hvor opgaven er at understøtte skoler, daginstitutioner og andre i at implementere de nye tiltag, tænkninger og opgaver samt understøtte deres daglige arbejde efterfølgende. Samtidig blev der i forbindelse med budget 2015 vedtaget en ressourcereduktion i PPR og pr. 1. august 2014 blev en ny intern organisering af PPR effektueret. På den baggrund er det nu tid til at udarbejde en udviklings for PPR s arbejde. Udgangspunktet er de ændrede behov, der er i den nye kontekst, som PPR rådgiver og vejleder ind i (se model 1). Model 1: PPR i en ny kontekst PPR i en ny organisering PPR's nye opgaveløsning Formålet med udarbejdelse af PPR s udviklings er således at sikre en sammenhæng mellem PPR s opgaveløsning og Skoleforvaltningens vision og visionsmål. Ligeledes skal der skabes sammenhæng med de målsætninger og indsatser, som PPRs samarbejdsparter arbejder efter. I 2013 blev der gennemført et større analysearbejde af PPRs fremtidige funktion, hvor særligt efterspørgselsstyring var omdrejningspunktet. Ændringerne i PPR s fremtidige funktion skulle senere evalueres i forhold til, hvorvidt der var den ønskede effekt over tid. Idet udgangspunktet i det kommende arbejde med PPR s udviklings ligesom i 2013 er efterspørgselsstyring, vil de tidligere beslutninger naturligt blive berørt. Det blev her bl.a. besluttet, at PPR s medarbejdere skulle have 4 dages tilstedeværelsestid om ugen på skolerne, at der skulle laves forventningsafstemninger for alle PPR s faggrupper, at inklusionsressourcerne skulle tænkes bredere og at mødeplanlægningen skulle gøres mere fleksibel. Disse beslutninger vil naturligt indgå i arbejdet med hovedområde 2: Skoleområdet (se model 2). 1

Ligeledes blev det besluttet, at der skulle indføres fast praksis i samarbejdet mellem UU og PPR i forbindelse med STU. Dette vil blive belyst igen i hovedområde 3: Unge (se model 2). Det blev endvidere besluttet at indføre halvårlig visitation, at udvide antallet af kursuspladser i specialundervisningstilbuddene og at specialundervisningstilbuddene skulle acceptere en midlertidig overbelægning. Disse beslutninger vil indgå i en kommende analyse af visitation til specialundervisningstilbud og vil således foregå sideløbende og koordineret med udarbejdelsen af PPR s udviklings. Arbejdet forventes igangsat ultimo 2015. Hovedområder og fokuspunkter Forud for arbejdet er der identificeret fire hovedområder, hvor arbejdet vil lægge sit fokus: Model 2: 1. 0-6 årsområdet (daginstitutioner og specialbørnehaver) Her vil det ske afsæt være: Nye mål og er for FOB (2015) Mål og principper for Den gode overgang PPR s udviklings vil bl.a. skulle forholde sig til: Samarbejdet og opgavefordelingen mellem daginstitutionspersonalet, Udviklingsafsnittet for børn og unge, PPR og Taleinstituttet Den tværfaglige PPR-indsats i den gode overgang mellem dagtilbud og skole 3. Unge (UU, ungdomsskolen, STU, ungdomsuddannelser m.v.) Her vil det ske afsæt være Ungeen PPR s udviklings vil bl.a. skulle forholde sig til: Den tværfaglige PPR-indsats i den gode overgang mellem skole og ungdomsuddannelse, herunder STU s indsatser i forhold til målgruppen af ikke uddannelsesparate unge DropOut blandt udskolingseleverne 2. Skoleområdet (almenskolen og specialundervisningstilbuddene) Her vil det ske afsæt være: Inklusionsen Visionsmålene : - Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag - Alle har mod på at deltage i verden - Alle har en ven i skolen - Læringen foregår overvejende eksperimenterende og problemløsende PPR s udviklings vil bl.a. skulle forholde sig til: Hvordan kan PPR s opgaveløsning bedst understøtte den enkelte skoles inklusionsplan? Hvordan understøtter PPR s opgaveløsning bedst skolerne i at indfri visionsmålene? 4. PPR som rådgivningsenhed og vidensorganisation Her vil det ske afsæt være Visionsmålet : - Alle ansatte arbejder systematisk med vidensproduktion PPR s udviklings vil bl.a. skulle forholde sig til: Vidensproduktion Strategisk kompetenceudvikling Vidensdeling og formidling af viden Fastholdelse af viden (dokumentation) 2

Organisering Arbejdet omkring udvikling af PPR s udviklings er organiseret som vist i model 3. Model 3: Projektorganisering i forbindelse med PPR s udviklings Styregruppe Kari Rune Jakobsen, Jakob Ryttersgaard, Kristina Østergaard Kristoffersen Projektgruppe Kari Rune Jakobsen, Flemming Engel, Jonna Nygaard, Camilla Nyborg, Lenette Højbjerre Kühn, Jeanette Nørlev, Lisa Krogh Christensen Samarbejdsparter Arbejdsgrupper Styregruppen Styregruppen er projektets højeste beslutningsorgan vedrørende organisation, struktur og ressourceanvendelse. Styregruppe vurderer, hvilke delbeslutninger der skal til politisk behandling, bidrager med ideer, sparring og viden til projektet samt godkender og beslutter centrale milepæle i projektet. Projektgruppen Projektgruppen gennemfører projektets aktiviteter i samarbejde med relevante involverede parter, bidrager med viden, sparring og arbejdskraft i forhold til projektets delopgaver samt udarbejder skriftlige produkter. Proces Helt overordnet vil processen vedr. udarbejdelse af PPRs udviklings bestå af 3 faser. I fase 1 indsamler projektgruppen relevante data, så der eksisterer et godt og validt vidensgrundlag at udarbejde en på. Her vil det blive vægtet højt at inddrage viden om eksisterende praksis, lovgivningen på området, forskning og interessenternes ønsker, behov og forventninger. Interessenter dækker i denne sammenhæng både interessenter internt i PPR s organisation og PPR s interne og eksterne samarbejdspartnere. Fase 2 består i at danne et samlet overblik over det indsamlede vidensgrundlag og få sat retning og prioriteret i hvordan, hvornår og af hvem der skal arbejdes videre med de forskellige temaer. Derefter går arbejdet ind i fase 3, som er en kombineret omsætnings-/implementeringsfase. Her består opgaven i at nedsætte en række arbejdsgrupper, som dels skal konkretisere forskellige delelementer af en dels løfte en ud i organisationen til samarbejdspartnere, så der er klarhed over PPR s opgaveportefølje (se model 4). 3

0-6 års området s- og procesplan Model 4: December 2015 forår 2016 Forår 2016 Sommer 2016 Efterår 2016 (Afklares i fase 2) Status Strategier Lovgivning Forskning Samarbejdspartnere FOB, ÆH, internt i Skoleforvaltningen (Læring og Pædagogik) Skoleledelser Udarbejdelse af del for 0-6 års området som en del af PPR s samlede udviklings. Indsamling kan eksempelvis ske gennem: Interviews af relevante parter fra FOB, ÆH og Børne- og ungepsykiatrien Materialer fra KORA, KL, DPU, UVM, andre kommuner og 6- byerne. Interne temadage i PPR. analyser og aftaler 4

Skoleområdet Efterår 2015 Vinter 2015 Forår 2016 Sommer 2016 Efterår 2016 (Afklares i fase 2) Status Strategier Lovgivning Forskning Skoleledelser Samarbejdspartnere FOB, ÆH, internt i Skoleforvaltningen UU, Ungdomsskolen, Læring og Pædagogik) Udarbejdelse af del for skoleområdet som en del af PPR s samlede udviklings. Indsamling kan eksempelvis ske gennem: Læringslaboratorier med skolelederne Områdemøder Forum for læring og pædagogisk udvikling Deltagelse i implementeringssamtaler vedr. inklusion VIA evaluering af inklusionsindsatsen Interne temadage i PPR. Interview med børne- og ungepsykiatrien PLC analyser og aftaler 5

Ungeområdet Januar 2016 Forår 2016 Forår 2016 Sommer 2016 Efterår 2016 (Afklares i fase 2) Status Strategier Lovgivning Forskning Skoleledelser Samarbejdspartnere i ÆH, FOB og internt i Skoleforvaltningen (UU, Ungdomsskolen) Udarbejdelse af del for skoleområdet som en del af PPR s samlede udviklings. Indsamling kan eksempelvis ske gennem: Interviews med Ungeens ledergruppe, Uddannelseshuset (UU, jobcenter ung, socialcenter ung), børne- og ungepsykiatrien og Ungdomsskolen. Intern temadrøftelse med relevante medarbejdere i PPR. analyser og aftaler. 6

PPR som rådgivningsenhed og vidensorganisation Efterår 2015 forår 2016 Forår 2016 Sommer 2016 Efterår 2016 (Afklares i fase 2) Læring og Pædagogik Dokumentation FOB Indsamling kan f.eks. ske gennem: tværsmøder og afsnitsmøder Interviews med relevante medarbejdere i PPR Møde med relevante medarbejdere i F og B analyser og aftaler Forskning, herunder samarbejde med AAU Udarbejdelse af del for skoleområdet som en del af PPR s samlede udviklings. 7