Bilag 1 Uddybende projektbeskrivelse Baggrund Norddjurs Kommune er en landkommune med ca. 38.500 indbyggere og er udpeget som yderområde. Indkomst- og uddannelsesniveauet ligger under regions- og landsgennemsnittet. I forhold til sundhed viser en undersøgelse fra 2006, at Norddjurs Kommune på en række sundhedsparametre ligger i den tunge ende. 1 Undersøgelsen er baseret på voksne mellem 26 og 75 år. Den relativt dårlige sundhedstilstand blandt voksne i Norddjurs Kommune kan formentligt overføres til kommunens ansatte. 2 I Norddjurs Kommune arbejder ca. 3.500 mennesker. I Norddjurs Kommune er den sundhedspolitiske vision, at alle har et sundt liv fyldt med livsglæde og handlekraft. 3 Det overordnede formål med projektet er derfor at optimere den sundhedsforebyggende indsats i forhold til kommunens ansatte. Projektets teoretiske kontekst Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet helst alle ugens dage. 4 Der er tale om en minimumsanbefaling, idet der er en dosis-respons-sammenhæng, dvs. jo mere fysisk aktiv, man er, desto større helbredseffekt er der. Regelmæssig fysisk aktivitet fremmer det fysiske og psykiske velvære og mindsker risikoen for fedme samt en række sygdomme, herunder hjertekarsygdomme, type 2- diabetes, osteoporose, muskel- og skeletsygdomme samt visse kræftformer. 5 En række nyere danske undersøgelser viser, at der er en tendens til social ulighed i sundhed inden for fysisk aktivitet, eksempelvis i forbindelse med uddannelse og indkomst. 6 Tid er den altafgørende hindring for at være (mere) fysisk aktiv. For mange danskere handler hverdagen om at prioritere, og gøremål og værdier knyttet til arbejde og familieliv prioriteres højere end fysisk aktivitet. 7 20-30 % af befolkningen er så fysisk inaktive, at det indebærer en sundhedsrisiko. 8 I Norddjurs Kommune svarer 59 %, at de gerne vil være mere fysisk aktive, hvilket svarer til 14.000 personer. Samlet i Region Midtjylland er dette tal for de erhvervsaktive hele 70 %. 9 1 Larsen, F.B., Nordvig, L. & Søe, D. 2006. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner i Region 2 En indikator på medarbejdersundheden i kommunen er, at de tre kommuner (Grenaa, Rougsø & Nørre-Djurs), der udgjorde hovedbestanddelen af sammenlægningen til Norddjurs Kommune, lå i den tunge ende af Fraværsstatistikken for den Kommunale Sektor i 2006. 3 Sundhedspolitisk vision og overordnede mål. Norddjurs Kommune 2007. 4 Pedersen, B.K. & Saltin, B. 2003. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. 5 Larsen, F.B., Nordvig, L. & Søe, D. 2006. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner i Region 6 Sundhedsstyrelsen. 2006. 7 Sundhedsstyrelsen. 2003. Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. 8 Regeringen, 2002. Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-2010. 9 Larsen, F.B., Nordvig, L. & Søe, D. 2006. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner i Region
Norddjurs Kommune ønsker at profilere sig på sine sundhedsfremmende tilbud til medarbejderne, hvorfor der siden foråret 2007 har været et tilbud til samtlige medarbejdere om et sundhedstjek bestående af målinger af højde, vægt, BMI, fedtprocent, taljemål, blodtryk, blodsukker, kolesterol, kulilte og kondital. Derved kan medarbejderne få en status på egen helbredstilstand, som kan øge motivationen til enten at fortsætte en sund livsstil eller at ændre livsstilen i positiv retning. Ved gennemførelsen af sundhedstjekket har en stor del af medarbejderne tilkendegivet, at de ønsker motionstilbud i forbindelse med eller i direkte forlængelse af arbejdstiden. Det undersøges p.t. om det er muligt, at udbyde motionstilbud inden for arbejdstiden. Projektets pædagogiske tilgang Projektets pædagogiske tilgang er forankret i psykologisk motivationsteori, nærmere bestemt inden for rammerne af The Health Belief Model. 10 Modellens grundtanke er, at det enkelte menneske har indre sundhedsantagelser, der er styrende for dets handlinger, og at ændringer i sundhedsadfærden skyldes eksistensen af tilstrækkelig motivation til at gøre spørgsmålet om sundhed fremtrædende og relevant. Den motivation, der sætter adfærdsændringsprocessen i gang, kan komme via sundhedsoplysning, sundhedskurser, sundhedstiltag osv., der øger bevidstheden om, at man 1. uden større besvær kan vælge en sund levevis og 2. at aktiviteterne virkelig giver en positiv sundhedsmæssig effekt. I den forbindelse arbejder projektet med decideret holdningsbearbejdning. I projektets teoretiske og praktiske del betones således, hvordan det sunde valg kan gøres til det indlysende valg, og hvordan vedvarende fysisk aktivitet er en fundamental del af dette valg. På den måde bliver miljøpåvirkning også en integreret del af projektet. Hermed forstås, at videns- og motionsdelen foregår parallelt med den overordnede forankring (og dermed internalisering) af kommunens sundhedspolitik. Erfaringerne viser, at vedvarende adfærdsændring fordrer et samspil - og dermed en synergieffekt de tre dele imellem. 11 Hertil skal det imidlertid tillægges det centrale i, at den grundlæggende adfærdsændringsproces (og dermed også nedbrydningen af gamle vaner) kun bliver effektiv, hvis den initieres frivilligt. Frivillighed som det incitament, der skal generere den personlige motivation og adfærdsændring, er dermed essentiel for projektets succes. Det gælder med andre ord for projektet om, at skabe de overordnede rammer, der gør det muligt (og let) for medarbejderne selv at indlede adfærdsændringen. Projektets organisering Projektet forankres i Sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune. Der nedsættes en styregruppe og arbejdsgrupper efter behov. Projektets økonomiske incitamenter Udover den rent sundhedsmæssige gevinst er det også bevist, at motion i jobregi er økonomisk profitabelt. Det viser sig eksempelvis mht. sygefraværet. En undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation fra 2003 viser, at ansatte i virksomheder, der tilbyder motion på jobbet, kan spare en sygedag om året. 12 Eftersom danskerne i gennemsnit har 10 Strecher V.J. & Rosenstock I.M. 1997. In Glanz K., Lewis F.M., Rimer B.K. (red.) The Health Belief Model. In Health Behaviour and Health Education. Theory, Research and Practice. San Francisco. Jossey-Bass. 11 Sund By Netværket. 2007. Sundhed i arbejdsmiljøuddannelserne. Inspiration til at samtænke arbejdsmiljø, socialt ansvar og livsstil i sundhedsfremme på arbejdspladsen. 12 Beskæftigelsesministeriet. 2006. Behandling af sygefravær er en sund forretning.
otte-ni sygedage om året, kan den gennemsnitlige arbejdsgiver altså skære ca. en tiendedel af sygefraværet bort ved at fokusere på sundhed. Hvorvidt der kan forventes en positiv sammenhæng mellem motion i forbindelse med jobbet og øget produktivitet, er igennem mange år blevet diskuteret flittigt. 13 Selvom noget entydigt svar herpå ikke er givet, tyder meget på en positiv sammenhæng mellem variablerne. 14 Derfor synes det ikke helt forkert at konkludere, at motion i forbindelse med jobbet er en sund forretning. Projektets etiske overvejelser Udover det forhold, at succes fordrer frivillig deltagelse, er projektet også hængt op på følgende etiske overvejelser. Disse påtænkes at udgøre hoveddelen i et etisk regelsæt, der løbende revurderes under projektperioden. Alle skal have mulighed for at deltage. Derfor differentieres tilbuddene i forhold til den enkeltes behov. Alle indsatser skal foregå i åben dialog med medarbejderne. Det betyder bl.a., at indsatsernes planlægning, indhold og formål kan fastlægges i fællesskab. Gruppepres skal undviges. Ingen skal føle sig pressede ind i projektet. Projektet skal ikke have en belønningsstruktur, hvor de sunde favoriseres frem for de usunde. Projektets tidshorisont Meget tyder på, at projekter af denne karakter ikke skal reduceres til deres ummidelbare tidsramme 15. For at det virkeligt skal batte noget, er det med andre ord det lange seje træk, der gælder. Derfor gælder det for projektet om at understøtte deltagerne i at forankre tiltagene, så de bliver en naturlig del af hverdagen. Deltagerne skal altså gives de adækvate redskaber til at fastholde adfærdsændringen efter projektetperiodens udløb. Det stiller store krav til projektets samlede incitamentsstruktur krav Norddjurs Kommune kan honerere ved hjælp af nedenstående aktiviteter og metoder. Aktiviteter og metoder Norddjurs Kommune ønsker at tage udgangspunkt i strategien fra Regeringens program Sund hele livet. 16 Strategien indebærer generel information om anbefalingerne om fysisk aktivitet, dvs. at øge bevidstheden om risikoen ved fysisk inaktivitet, samt fysisk aktivitet som en naturlig del af hverdagen, herunder konkrete motionstilbud. Det er nødvendigt at sætte bredt ind på flere felter, samt at målrette indsatserne, så de kan bruges af en bred målgruppe. Generel indsats Den generelle indsats tager udgangspunkt i en systematisk udvikling af de forebyggelsesmomenter, sundhedspolitikken for Norddjurs Kommune indeholder. Mere specifikt indebærer det følgende tiltag: 13 Agervold, M. 1997. Arbejde og Stress. En introduktion til arbejdsmiljøpsykologi. Aarhus: Systime. 14 Se bl.a. tidsskriftet Arbejdsliv fra april 2007. 15 Sund By Netværket. 2007. Sundhed i arbejdsmiljøuddannelserne. Inspiration til at samtænke arbejdsmiljø, socialt ansvar og livsstil i sundhedsfremme på arbejdspladsen 16 Regeringen. 2002. Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-2010.
Implementering af sundhedspolitikken via udarbejdelsen af konkrete delmål, der er dækkende for de enkelte forvaltningsområder og kommunens institutioner. Her har Norddjurs Kommune bl.a. allerede iværksat Sundhedstjekket, der tilbydes til samtlige af kommunens ansatte. Tæt samarbejde med kommunens idrætshaller om udvikling og implementering af mere utraditionelle idrætstilbud, der kan differentieres efter brugernes behov. Øget fokus på sund mad, fx i form af temaarrangementer. Projektet kobles med udviklingen af en web-baseret portal, hvor det er muligt at indhente information om sundhedsrelaterede aktiviteter i kommunen. I det regi er det samtidigt muligt, at medarbejderne gøres opmærksom på (fx via mail) projektets motionstilbud, og hvilke øvelser, der evt. følger med. Det er desuden hensigten, at Norddjurs Kommune vil opfordre alle medarbejdere til at melde sig til MailMotion, en service fra Dansk Firmaidrætsforbund, hvor medarbejderen får en ny, inspirerende motionsøvelse direkte på skærmen hver dag, specielt velegnet til stillesiddende arbejde foran computeren. Der etableres et tæt samarbejde med lokale medier som ugeaviser, lokalradio osv. Heri kan Sundhedsafdelingen viderebringe information og de gode historier, og dermed udbrede kommunens sundhedspolitiske tiltag. Specifik indsats I forlængelse af projektets flersidede tilgang til problematikken vedrørende fysisk aktivitet vil den specifikke indsats være differentieret efter medarbejdernes behov. Der tilbydes i den forbindelse både kurser (teori) for at øge bevidstheden om risikoen ved fysisk inaktivitet og deciderede motionshold (praksis) for at få flere til at være fysisk aktive. Den specifikke indsats vil konkret indebære: 1. Tilbud om kurser (fysisk aktivitets betydning for sundheden) 3 x 2 timer forestået af idrætsuddannede, herunder hvordan sundhed gøres til det lette valg. 2. Tilbud om stavgangskurser som hjælp til opstart af stavgangshold forestået af stavgangsinstruktører. 3. Tilbud om løbekurser forestået af løbeinstruktører med udgangspunkt i devisen alle kan lære at løbe. 4. Tilbud om stavgangshold 2 x 1 time/uge umiddelbart efter arbejdstid. 5. Tilbud om løbehold 2 x 1 time/uge umiddelbart efter arbejdstid. De konkrete tilbud vil være tilpasset medarbejdernes behov og baserede på højest mulige faglige evidensniveau. Der lægges op til, at motionstilbuddene foregår umiddelbart efter arbejdstid, da undersøgelser har vist, at dette tidspunkt anses af de fleste medarbejdere som det mest optimale tidspunkt, 17 men tilbuddene skal være så fleksible som muligt, for at flest mulige medarbejdere tager imod tilbuddene. Da kommunen er en langstrakt kommune, skal tilbuddene spredes geografisk, så indsatsen foregår i nærheden af medarbejdernes arbejdsplads. Derved dækkes hele kommunens område, og tilbuddet kan nå ud til særligt udsatte medarbejdere. 17 Roessler, K.K. & Berggren, F. 2005. Sundhedsfremme på arbejdspladsen med fokus på motion. Idrottsforum.org.
På hver enkelt arbejdsplads i kommunen skal der være en lokal tovholder på projektet, som kan planlægge indsatserne specifikt på stedet. I den forbindelse bliver opgaverne: At bidrage til en effektiv implementering af såvel den generelle som den specifikke indsats At koordinere projektet vedvarende At bistå med fortsat motivation for projektet At bidrage med opfølgning