avisen 3F KASTRUP 3/16 september Marken: P s s t : Uber er piratkørse Kommentar af 3F eren Søren Hansen Side 2 Frihandesaftae forde eer uempe? TTIP-aftae er i krise, men paner om frihandesaftae er ikke agt i skuffen Side 3 Nye dagpengereger er svært gennemskueige Dagpenge-eksperten Verner Sand Kirk har været på besøg i 3F Kastrup. Side 5 Livsbekræftende arbejde Praktiske og tekniske medarbejdere i Asycenter Kongeunden arbejder ikke kun med drift, men detager også i aktiviteter med beboerne. Side 9 Vi er ufthavnens viceværter Tiidsfok og edese arbejder for, at ae 3F ere i Markservice uddannes ti ufthavnsoperatører. Side 6-7
Pst fra en 3F er ti en anden Hvis ae vi have den biigste vare fybietter, private ferieejigheder, rengøring, taxakørse biver ae stiet ringere som både forbrugere og ansatte, mener Søren Hansen. Uber er ikke bare en app Indrømmet: Uber er skidesmart men Uber er ikke deeøkonomi eer samkørse. Uber er piratkørse, der underminerer forbrugerrettigheder og overenskomster. Af Søren Hansen Deeøkonomi, samkørse eer piratkørse? Det er de begreber, som kan være så svære at finde rundt i, når man diskuterer transportseskabet Uber, der i de Ny økonomiansvarig i fagforeningen Jeg esker at arbejde med ta Laia Lundfod er fra midten af august startet som økonomiansvarig i 3F Kastrup foreøbig i samarbejde med Hee Bidda, der stopper i øbet af efteråret. Laia Lundfod er sevært. Hun kommer fra en stiing i Gate Gourmet, hvor hun har haft ansvar for ønningerne. Hun har tidigere været fagig aktiv som tiidsrepræsentant i LSG. Men i 2009 fik hun en administrativ stiing i Gate Gourmet. Laia Lundfod er gad for opæringen i samarbejde med Hee Bidda og biver stiet over for sin første større udfordring, når afdeingens regnskab ska ægges over i et het nyt it-system fra årsskiftet. Det ska hest ske så gnidningsfrit som muigt, siger hun. sidste år har etaberet sig som en konkurrent ti også danske taxi-seskaber. Jamen, det er jo bare en app, hedder det tit, hvis man stier spørgsmå ved tjenesten. Men er det nu også rigtigt? Jeg må indrømme, at jeg sev har prøvet at køre med Uber. På en tur ti Paris bev vi frarådet at køre med de okae taxier. De skue være ubehøvede og snyde kunderne. Så vi bev i stedet anbefaet at bruge Uber. Og jeg må indrømme: Det var skidesmart. Man downoader en app ti sin teefon, åbner den, tiknytter sit kreditkort og vupti: Så kan man se, hvor mange Uber-bier, der er i området, se et biede af chaufføren og få et prisoversag på en kørse derhen, hvor man ska. Chaufføren kører efter samme app og efter GPS en i appen. Det betyder, at han ingen omveje kan køre, og man undgår derved snyd. Det er sgu da smart. Men efter at Uber er startet op herhjemme og jeg er bevet kogere på, hvike konsekvenser det kan have, er jeg bestemt ikke stot af at have kørt med Uber. Uber påstår, at det er en samkørsestjeneste. Men hvad er samkørse egentig? Jeg ska ti Aarhus, du ska ti Aarhus. Ska vi ikke køre sammen? Det er, hvad jeg kader samkørse. Og ska vi så ikke dee udgiften. Jo tak, behageigt for os begge. Det vi jeg kade dee-økonomi. Men når man kan booke en Uber-bi uden at opyse, hvor man vi hen, har det i min verden intet med samkørse at gøre. Uber kører kun med dig, fordi du betaer en chauffør og bagmændene bag Uber for det. Og så er det jo taxikørse! Men hvad er der så ige gat med det? Hvis chaufføren kun tager 2/3 af den normae taxiprise, så er det ve chaufførens probem? Ja, det kan man ve godt sige. Men vi har en ovgivning herhjemme på dette område. Ska man køre hyrevogn, kræver det en uddannese og en erhvervsforsikring. Man ska desuden kunne yde førstehjæp, og der er krav om, at kørsesindtægter ska indberettes ti skat. Men det eneste, der kræves af en bi i Uberregi, er en bi af en vis størrese og et ganske amindeigt kørekort ti personbi. Og man står sev for at indberette ae indtægter ti skat. Se, der har vi så skævvridning og uige konkurrencevikår i forhod ti den eksisterende danske taxi-branche. Og der mener jeg, vi ska have poitikerne på banen, så de kan ovgive og skabe ige vikår. Jeg kan godt se en forde i Uber for unge studerende, der ska hjem efter en tur i byen ørdag aften. Man åbner app en og vupti: så er der en, der kører dig hjem ti en biig penge. Men tibage står ae de chauffører, som har brugt tid og penge på at uddanne sig ti at køre taxi. Uden kunder, uden indtjening og i sidste ende uden arbejde. På den måde er Uber et angreb på det danske vefærdssystem. De, som væger at køre for Uber, er dagejere, der arbejder uden de sikre arbejdsforhod, som de feste i dag har via overenskomster. Jeg er overbevist om, at hvis tendensen ti, at ae vi have den biigste vare, fortsætter - fybietter, private ferieejigheder, biig rengøring eer taxakørse biver vi også dårigere stiet som forbrugere. Vi kan komme i kemme i forsikringssager, for hvor og hvem ska vi kage ti? Og vi vi bive presset på vores arbejdsvikår, for hvem sikrer ordentige øn- og arbejdsvikår? Det vi med tiden medføre et kæmpepres på vores ønninger. Vores overenskomster vi bive dårigere, og i værste fad vi det betyde enden for den danske mode. Og det vi så betyde, at ingen af os vi have råd ti at køre med Uber. Så nej! Uber er ikke bare en app. Søren Hansen er ekspeditionsarbejder i SAS Ground Handing og medem af 3F Kastrup. Hvad er Uber? Køretjenesten Uber er en amerikansk-baseret mutinationa transportvirksomhed, der har hovedsæde i San Francisco i USA. Virksomheden har udviket et IT-program (en såkadt app), der kan hentes ned på smartphones. Herfra kan man bestie en vogn ti persontransport. Chaufførerne, der kører for Uber, er ikke ansatte, men privatpersoner, der har timedt sig tjenesten. Betaing foregår med smartphone med en aftat deing meem chauffør og det mutinationae seskab. Københavns Byret idømte i jui måned seks danske chauffører bøder på meem 2.000 og 6.000 kr. for at have kørt erhvervsmæssig befordring i bier, der ikke var godkendt og registreret ti taxikørse. Fere af sagerne er dog anket. Dansk fagbevægese og danske taxichauffører har beskydt Uber for ikke aene at underminere arbejds- og konkurrencevikår i vognmandsbranchen, men også for være uovig kørse i strid med dansk ovgivning. Uber har derimod kadt virksomheden for samkørse. 40 Uber-chauffører er siden byretsdommen bevet sigtet for uovig kørse af Københavns poiti. Det bringer det samede anta sigteser op på 86. Sevom seks chauffører har fået bøder, så er det stadig ikke uovigt at bruge den kontroversiee tjeneste som passager.
Debat om frihandesaftae meem EU og USA: Vi handesaftae bokere eer fremme vefærd? Søren Søndergaard fra Enhedsisten er modstander af frihandesaftaen TTIP meem EU og USA. Peter Hummegaard Thomsen fra Sociademokraterne er derimod principie tihænger, men stier dog krav om, at den ikke forringer europæiske standarder. I oktober mødes de to poitikere på Satværksvej og debatterer fordee og uemper ved en frihandesaftae. Forhandingerne meem USA og EU om indgåese af en frihandesaftae (med forkortesen TTIP - Transatatic Trade and Investor Partnership) biver i efteråret taget op ti diskussion i 3F Kastrup. Den 13. oktober kommer foketingsmedemmerne Søren Søndergaard fra Enhedsisten, Peter Hummegaard Thomsen fra Sociademokraterne forbi fagforeningshuset på Satværksvej og diskuterer probemer og muigheder i de fremskredne paner om en frihandesaftae meem EU og USA. Ud over de to detager også Eva Misted Enoksen fra opysningsforbundet DEO. Lagt på is? Det er ganske vist usikkert om aftaen biver ti noget i øbet af sensommeren har både franske og tyske poitikere erkæret forhandingerne for døde. Hvis aftaen ska fade på pads, ska det ske inden Barack Obama går af som USA s præsident, siger Søren Søndergaard. Men sev om TTIP-forhandingerne bryder sammen, ægges panerne om dannesen af et stort fæes marked meem USA og EU ikke i skuffen. Derfor er diskussio- Peter Hummegaard Thomsen Sociademokraterne. nen stadig aktue, siger Ti gavn for ønmodtagerne? Søren Søndergaard og Peter Hummegaard Thomsen er i udgangspunktet uenige om en handesaftae vi gavne de europæiske ønmodtagere: Vi vi som Sociademokrater gerne ave en frihandesaftae, så Europa og Danmark kan sæge varer uden tod og tariffer i USA. Det ansås eksempevis, at danske medicinavirksomheder vi kunne øge omsætningen med 3-5 miiarder kroner om året. Det vi give arbejdspadser og vestand, der kan finansiere vefærd herhjemme. Men rammerne ska være i orden, siger Peter Hummegaard Thomsen. Søren Søndergaard mener derimod, at TTIP-aftaen vi bokere for vefærdsudvikingen: TTIP-aftaen vi simpethen forhindre, at Europa vi kunne indføre forbedringer, der kommer ønmodtagere og forbrugere ti gode. Hvordan ved du det, når forhandingerne ikke er afsuttet? Fordi udgangspunktet for en aftae er fæes standarder. Det vi simpethen åse ovgivningen fast, så den ikke kan ændres. De ande, der er med i aftaen, vi derfor ikke kunne forbedre ønmodtager-, forbruger- og mijøbeskyttese, siger Kan du set ikke se noge posi- tive muigheder i en frihandesaftae? Jeg vi ikke afvise, at den kan være et værn mod værre tistande i ande med tibagestående ovgivning. Men jeg har svært ved at se, hvike forbedringer, det vi medføre men i princippet kunne den sevføgeig godt. Peter Hummegaard er enig i, at der er fere probemer i de udkast ti aftaer, der er bevet ækket ti offentigheden: Jeg mener ikke, at vi ska ave en aftae, hvis det medfører forringede øn- og arbejdsforhod, mijøregueringer og forbrugerrettigheder. Derfor føger jeg tæt med i debatten i hee Europa. En endeig stiingtagen kræver, at man ser på den færdige aftae, siger Nej ti ny domsto De to poitikere er enige om at oprettesen af en fæes overnationa domsto, den såkadte ISDS-mekanisme, kan give probemer: Søren Søndergaard Enhedsisten. Den vi give store virksomheder ret at sagsøge stater og kræve erstatning for indførse af ovgivning, der forhindrer dem i at tjene penge, siger Søren Søndergaard. Peter Hummegaard Thomsen kader domstoen overfødig: Jeg ser ingen grund ti at oprette en ny domsto, når både USA og EU har vefungerende retsinstanser, siger Leder... 2025 i min bare r.. Undskyd mit sprog, men det er ikke ti at hode ud: At det spin og de øftebrud, der omgiver finansoven og 2025-panen. Regeringen kan kade det, hvad den vi: Faktum er, at den vi have topskatteetteser, og at det ska betaes med fere arbejdsår og nedskæringer på en række områder, der er vigtige for 3F erne. Myten om, at topskatteetteserne går ti LO erne i den gode ende af indtægtsskaaen, dementeres sjovt nok af det eers regeringsvenige dagbad Børsen. I Avisen fremgår det kart, at dem der tjener på det hee, faktisk er dem der tjener omkring miionen. Det er der godt nok ikke mange LO-medemmer, der gør. Oven i det kommer så den forringede SU, forringesen af børnechecken og mere af samme skuffe, der vi presse en het amindeig famiie. Indsatsen mod socia dumping er et andet område, der ska hode for, når pengene ti etteser i toppen ska findes. Med erfaringerne fra SKAT i erindring kan man ve sige, at det er som at save den gren over, vefærdssamfundet sidder på, hvis ingen myndigheder griber ind over for den sociae dumping, der beviseigt findes. Eeverne på produktionsskoerne (og deres forædre) ska også betae ti gidet. Netop de eever, der har brug for et skub ti at komme i gang med uddannese eer job, står ti at miste eer få haveret deres skoeydese. Foto: Harry Niesen Henrik Bay-Causen, formand, 3F Kastrup. Og igen-igen forænges arbejdsivet, uden hensyn ti om man er kommet i job som 17-årig eer 27-årig, eer om man har haft hårdt arbejde. En skrademand ska gå 4.920 kiometer mere. Han ska stige ind eer ud af astbien 27.500 fere gange. En broægger ska ægge 467 tons sten mere. En bagageportør ska aste omkring 1.000 tons bagage. For hvert af de år, der ægges ti arbejdsivet ve at mærke. Kender du en poitiker? Så fortæ dem om din udsigt ti at hode fere og fere år på et presset arbejdsmarked. Det gør vi også her i 3F Kastrup og det biver het sikkert et emne på 3F s kongres, der hodes netop når denne avis udkommer. Generaforsaming 3F Kastrup hoder generaforsaming tirsdag den 29. november. Her er der mest fokus på de okae ting, men finansoven og 2025-panen kommer også ti behanding. Der er debat og formaia. Der er koeger fra andre arbejdspadser. Der er vag ti bestyrese, og der er god mad. Og der er pads ti fere. Kom gad ti generaforsaming i din fagforening. Hvem har ret? Der er uenighed inden for både dansk og internationa fagbevægese om hodningen ti panerne om frihandesaftae meem EU og USA. Derfor tager 3F Kastrup diskussionen op. Det er bemærkværdigt, at den europæiske fagbevægese har været meget skarpere i sin kritik af opægget ti en TTIP-aftae end LO og dee af den nordiske fagbevægese, siger Henrik Bay- Causen, formand for 3F Kastrup, op ti et debatmøde på Satværksvej. Jeg ved godt, at spørgsmået om en handesaftae, kan virke meget fjern for de feste, men den vi få betydning for ae 3F eres hverdag, siger For den vi afgøre, hvike standarder og normer, der er på arbejdsmarkedet, og hvike kemiske stoffer, hormoner osv. man vi møde som ansat og forbruger, siger Aftaen hander også om de mutinationae virksomheders muighed for at overtage kontroen med fæes arvegods som drikkevand og energiforsyning. Endeig kan aftaen også ændre på hee retstistanden i Danmark og Europa, hvis der oprettes en internationa domsto, hvor store virksomheder kan kræve ovgivning ændret og kræve erstatning, hvis ovgivning ægger hindringer i vejen for deres økonomiske interesser, siger
70-årsjubiæum fejret med store fester Ekspeditionsarbejdernes Kub kunne 15. august fejre 70-års fødsesdag det er bevet fejret med to store fester. Ekspeditionsarbejdernes Kub, der organiserer bagagearbejderne i SAS Ground Handing, passerede mandag den 15. august en rund dag: Nemig 70-året for kubbens stiftese. Jubiæet er bevet markeret med fere festigheder de største har været to fester for kubbens medemmer og påhæng på hote Scandinavia i den sidste weekend af august og den første i september. Festerne var agt med en uges meemrum, så ae medemmer havde muighed for detagese der mødte 700 festkædte detagere frem ti fest erne. Festighederne bev ikke mindre af, at kubben kort forinden havde hentet endnu en 700 festdetagere har fejret det runde jubiæum for Ekspeditionsarbejdernes Kub. sejr hjem i starten af maj måned meddete SAS nemig, at ekspeditionsarbejdet fortsat ska ske i seskabets regi, hviket har været en mærkesag for kubben i de sidste år. Festerne var samtidig et farve ti kubbens formand og næstformand gennem de sidste 11 år. For efter indgåesen af en aftae med SAS, der som minimum sikrer ekspeditionsarbejdet i SAS-regi indti marts 2020, har Bo Niesen og Jørgen Westerberg trukket sig fra posterne. Indti nyvag er gennemført er Bo Larsen og Søren Nybo Pousen konstitueret formandskab for kubben. Tyrkiet: Undtagesestistand bruges ti overgreb mod fagforeninger Den tyrkiske regerings omfattende udrensninger bandt offentige ansatte rammer også ufthavnsarbejdere. Den tyrkiske fagforening for transportarbejdere, BTS, ankager den tyrkiske regering for at bruge andets undtagesestistand efter kupforsøg i jui ti at dæmme op for fagforeningsaktivitet i andets ufthavne. Ankagen rejses efter at to ufthavnsansatte, Sutan Tugay Karakus fra ufthavnen i Eazig og Nazim Sarsimaz fra Siirt, er bevet bortvist angiveigt som støtter af kupforsøget. Formanden for BST, Ishak Bocabiyik, siger, at ankagen om støtte ti kuppet er særigt ironisk, fordi fagforeningen og dens medemmer har detaget i protesterne imod kuppet. BTS protester imod regeringen er bevet støttet af det internationae transportarbejderforbund, ITF. Steve Cotton, der er formand for ITF, har sendt en protestskrivese ti den tyrkiske premierminster, ufthavns- og transportmini- ster og ufthavnsmyndighederne. Heri hedder det, at forbundet er dybt bekymret over den drastiske udrensning, der er sat i gang af den tyrkiske regering. Kupforsøget bør ikke bruges som undskydning ti udsettese af den demokratiske opposition gennem undtagesestistanden. I at 60.000 offentige ansatte er efter kupforsøget i jui bevet afskediget heribandt også mange af andets dommere angt overvejende begrundet med støtte ti kupmagerne i jui. Ny kontorassistent i A-kassen En tur i tidsmaskinen Gitte Laursen er den 1. september bevet ansat som kontorassistent i Akassen for 3F Kastrup. Det er dog ikke nyt for hende at møde frem på Satværksvej. Gitte Laursen har siden november 2015 været i praktik/arbejdsprøvning i A-kassen og det har nu udøst et feksjob på 16 timer om ugen. Gitte Laursen er faktisk også uddannet som kontorassistent i huset tibage i starten af 1990 erne. I starten føtes det som at befinde sig i en tidsomme at være i huset igen der er stadig fere af de samme ansatte, og huset er det samme, men der også er sket forandringer, siger hun. Gitte Laursen ska bandt andet sikre at indkomne emais ti afdeingen biver sendt videre ti de rette sagsbehandere, og hun ska være med ti at udbetae kursusgodtgørese ved efteruddannese. Forædre og unge kan få råd og vejedning om rettigheder og pigter i pjecen Guide ti studie- og fritidsjob, der kan hentes gratis i fagforeningshuset på Satværksvej. Jobpatruje: Rekordhøjt anta samtaer Unge er bevet mere bevidste om deres rettigheder på arbejdsmarkedet mener Jobpatrujen, der har tat med 3.200 fritidsjobbere i øbet af sommeren. Meget tyder på, at fere unge taer med deres forædre om deres arbejde og sev er bevet mere bevidste om deres rettigheder på arbejdspadserne. Og at fere arbejdsgivere tager deres ansvar som chefer avorigt. I a fad hvis indtrykket fra Jobpatrujens besøg på arbejdspadser i øbet af sommeren hoder stik. Jobpatrujen er et fagigt initiativ, der hver sommer opsøger unge på deres jobs for at sikre, at deres rettigheder overhodes. I år har aktivister tat med ikke mindre en 3.200 unge, hviket er rekord. Og kun knap hundrede samtaer er sendt videre ti fagig opføgning i okae fagforeninger. Sidste år var det mere end 200 sager. Arbejder dine børn? Så hent en pjece om unges rettigheder i fagforeningshuset på Satværksvej. Aktivist fra jobpatrujen i samtae med en ung pige, der har styr på sine arbejdsvikår.
Nye dagpengereger er svære at forkare Sev om det nye dagpengesystem, der træder i kraft ved årsskiftet, indehoder enkete forbedringer, så er det meget svært at forkare, pointerede Verner Sand Kirk, da han den 30. august besøgte 3F Kastrup og hodt opæg for tiidsfok, fagforeningsbestyrese og medarbejdere. 10.000 arbejdsøse vi hvert år fremover fade ud af dagpengesystemet, vurderer Verner Sand Kirk, direktør for AK- Samvirke. Han besøgte i sutningen af august 3F Kastrup og fortate om de nye dagpengereger, der træder i kraft fra 1. januar. Jeg ska nok sige ti, hvis jeg når ti et punkt, hvor de nye dagpengereger er mere enke end de game. Den jyske ironi var metertyk, da Verner Sand Kirk, direktør for de danske a-kassers samarbejde i AK-Samvirke, den 30. august besøgte 3F Kastrup. For efter den sætning fortsatte Verner Sand Kirk en gennemgang af et nyt og meget svært gennemskueigt sæt reger, som træder i kraft den 1. januar og er fudt indfaset den 1. jui 2017. Verner Sand Kirks besøg i fagforeningen fadt sammen med, at Venstre-regeringen offentiggjorde sit opæg ti 2015-pan og ny finansov, bandt andet med forsag om nye stramninger i arbejdsøshedsovgivningen. Rigtige forudsigeser Verner Sand Kirk har i den offentige debat i de sidste år, især gjort sig bemærket som den ekspert i dagpengesystemet, der mest præcist har forudsagt antaet af arbejdsøse, der fader ud af dagpengesystemet. De nye reger indehoder enkete forbedringer, der vi nedbringe antaet af dagpengemodtagerne, der ryger ud, vurderer Men cirka 10.000 arbejdsøse vi også i fremtiden miste dagpengeretten hvert år, mener Det er idt mindre end de nuværende 12-14.000. Men stadig angt mere end de 3-4.000 personer, som den oprindeige ministeriee vurdering ød, da dagpengeperioden bev haveret og genoptjeningskravene skærpet i 2010. Foketingsferta har fugt kommission De nye dagpengereger bev vedtaget i efteråret 2015 med støtte fra Venstre-regeringen, Dansk Fokeparti og Sociademokraterne. Det skete kun tre dage efter, en nedsat kommission havde offentiggjort en rapport med forsag ti nye dagpengereger forsag som i store træk er fugt i den nye ovgivning. Men hastværket har i høj grad præget resutatet, mente Verner Sand Kirk: Hvis man havde ventet, kunne ovgivningen være bedre forberedt, men poitikerne ønskede at ukke bogen, sagde Verner Sand Kirk. Resutatet er, at de nye reger er meget svære både at gennemskue og administrere for a-kasser. Og ikke mindre forvirrende for dagpengemodtagerne. Forskeige reger for optjening af dagpengeret En af de nye ting i ovgivningen er, at der vi være to forskeige beregningsmåder for at opgøre dagpengeret. Tidigere har dagpengeretten være afhængig af den tid, den enkete arbejdsøse har været i arbejde. Men fremover vi dagpengeretten for nye edige afhænge af indkomst. For at bive dagpengeberettiget ska man nu have tjent mindst 218.616 kroner inden for de sidste tre år. Men for arbejdsøse inden for dagpengesystemet vi dagpengeretten fortsat bive opgjort i timer med et krav om et års fudtidsbeskæftigese (1.924 timer) inden for tre år. Sev om man havde et må om regeforenking, ska der nu administreres to sags systemer, sagde Verner Sand Kirk. Fra ugeopgørese ti månedssystem En anden meget stor forandring er, at systemet ikke ængere vi være ugebaseret. Dagpenge vi i stedet bive udbetat på månedsbasis, bandt andet for at føge det nye E- indkomst-register. Med de nye reger biver fudtidsarbejde nu opgjort ti 160,33 timer per måned. Men den opgøresesmåde medfører fere probemer. Des fordi ae måneder jo ikke er ige ange, men også fordi en række opysninger og beregninger af fx overtidsbetaing først gøres op måneden efter. For at tage højde for det, er der indført et såkadt acontosystem, hvor arbejdsøse fortsat ska indsende dagpengekort i sutningen af måneden. Her ska de ave en forskudsopgørese af hvor meget, de regner med at skue arbejde resten af måneden. Og så ska a-kasserne ave en efterreguering i den føgende måned, når arbejdsgivere har indberettet opysninger om øn mv. ti myndighederne. Månedsopgøresen medfører også probemer i forhod ti regerne om detidsarbejde, så her har man fasthodt det game ugesystem. A-kasser og arbejdsøse ska atså overskue både et måneds- og ugesystem, sagde Verner Sand Kirk. Karensdage En anden meget besværig administrativ rege er indførsen af karensdage. Arbejdsøse vi, hvis de fremover har under 148 timers arbejde i øbet af fire måneder, ikke modtage dagpenge i én dag. Det er et forsøg på at indføre et incitament for at tage mere arbejde, forkarede Verner Sand Kirk. Man håber, at arbejdsøse vi tage påtage sig mere arbejde, hvis de kan undgå at bive ramt af karens-regen, sagde Men det biver en meget vanskeig rege at administrere for paceringen af én time kan gøre en forske, sagde Enkete forbedringer Sev om det tydeigt skinnede igennem, at Verner Sand Kirk er særdees kritisk over for den nye ovgivning, påpegede han dog også et par fremskridt. Fx at opgøresen af forbruget af dagpengeret fremover sker i timer (i stedet for uger) og at der indføres nye reger om en feksibe forængese af dagpengeretten: Ae edige vi få en beskæftigeseskonto, hvor man kan se, hvor meget man har forbrugt af sin dagpengeret, og hvor ang tid man har tibage, sagde De nye reger medfører desuden muigheder for at arbejdsøse kan forænge deres dagpengeret i op ti et år med arbejde undervejs. Ti gengæd vi man set ikke have noget på kontoen, hvis man først fader ud af dagpengesystemet, sagde Og han konkuderede: Et af de store probemer med det nye dagpengesystem er, at det meget svært at forkare reger og regne dagpengeret ud. Det biver et probem for både a-kasserne og de arbejdsøse, sagde A-kassekontingent ska medfinansiere regeringspan Regeringen kræver større statsbidrag af a-kassernes medemmer samtidigt med at dagpengesats sættes ned, seniorordning forringes og ader for tibagetrækning ti efterøn og pension forhøjes. Venstre-regeringen fremagde samme dag, som Verner Kirk Sand besøgte 3F Kastrup, et forsag ti en 2025-pan, som den ska skaffe sig ferta for i Foketinget. Et af forsagene i panen er, at a-kassekontingenterne ska betae 250 miioner kroner mere i statsbidrag et beøb regeringen mener kan finansieres gennem bespareser i administrationen. Kravet om højere statsbidrag modsvares ikke af administrative etteser eer forbedringer for arbejdsøse. Regeringen vi tværtimod nedsætte dagpengesatserne, indføre karensdage for nyuddannede, forringe seniorordningen og hæve adersgrænsen for tibagetrækning ti pension og efterøn.
Bjarne Niesen stikker hovedet ud og hiser. Græsset i ufthavnen kippes i 15-20 centimeters højde, så det kider fuge på maven, så de ikke sætter sig i græsset. CHP Marken: Vi er ufthavnens viceværter Vi tager ikke ansvar for chefens skyd, men fordi vi sev synes, det er vigtigt at drive en ufthavn i topkvaitet, siger Dan Hansen, der er tiidsrepræsentant for 3F erne i Markservice. Det er svært at bive træt af arbejdet i Marken, for vores fokus forandrer sig hee tiden afhængigt af vejr og årstider, siger Dan Hansen, der er tiidsrepræsentant for 3F erne i Markservice i dagig tae: Marken. Her i sommer har vi bandt andet kippet græs for fud skrue, men nu ska vi snart i gang med at forberede os på den kommende årstid, som formentig byder på snerydning og efterårsstorme, fortæer Forandringerne i vores dagigdag giver et asidigt arbejde, som vi udfører med stor fagig stothed. Det er sjædent, at fok søger væk herudefra på grund af utifredshed mange har faktisk været her i rigtig mange år, siger Mangeartede opgaver Marken er organisatorisk en de af CPHs trafikafdeing. Dens opgave er drift og vedi- gehodese af ufthavnens areaer. Det feste af de 92 3F ere arbejder i afdeingen i dagtimerne, men afdeingen er bemandet hee døgnet året rundt. Vi er simpethen ufthavnens viceværter. En optæing har vist, at vi i øbet af et år udfører omkring 500 forskeige sags opgaver, siger Dan Hansen. Snerydning har atid været en kerneopgave for os, men vi har faktisk travt hee året rundt. I de sidste år har vi taget fere og fere opgaver ind i, siger Opgaverne i afdeingen er meget forskeige og dækker bandt andet renovation og mijøopgaver, kargøring af startbaner og standpadser, gartnerarbejde, maerarbejde, rensning af brønde og grøfter, vedigehodese af vode og veje og en ang række ad hoc-opgaver. Det er fx også Marken, der fungerer som ods for de mange byggearbejdere og deres bier i ufthavnen, og som åbner og ukker baner, standpadser og rueveje ved anægsarbejder, siger De ansatte i Marken er i det dagige arbejde opdet i arbejdsgrupper, b.a. et maerhod, et grønthod ti græssåning, en samsugergruppe, et nordhod, en kørse- og contai- nergruppe, en gartnergruppe og et supporterhod, der kan støtte andre afdeinger. Rigtigt meget arbejde foregår i bier og speciakøretøjer. Vi håndterer omkring 300 forskeige sags køretøjer og andet materie fra cyker ti 22 meter ange og seks meter brede fejemaskiner ti snerydning, fortæer Dan Hansen. Det er ikke kun kørsen i speciakøretøjerne, der kræver meget viden og opæring, det gør udførsen af opgaverne også, fortæer Dan Hansen. Spredte opgaver, men sammenhod i afdeingen Kan det ikke være svært at skabe sammenhod i afdeingen, når opgaverne er så spredte? Nej, det synes jeg ikke. For vi kender hinanden godt. Mange af os har været herude i mange år. Og vi mødes dagigt, når vi møder ind og ti fyraften. Desuden har vi meget kontakt ti hinanden over radioerne i bierne og med smartphones. For der er meget koordinering i vores arbejde, siger Dan Hansen. Vi er også 100 procent organiseret i 3F. Det skaber også et stort sammenhod. Over havdeen af de ansatte møder frem ti kubmøderne, siger Dan Hansen. Det giver ivige diskussioner, som er stor forde for mig som tiidsrepræsentant. For det giver in-put ti de opgaver, jeg ska arbejde videre med. Gutterne i Marken kader en skov for en skov så det er ikke mig, der ska grave opgaver frem. Det er mine koeger, der sætter mig i gang. Hvad er topprioriteten ige nu? Vi har iværksat en kampagne om orden i eget hus, dvs. at ae bruger de værnemider, der er nødvendige. Det betyder, at vi tager en snak med ae koegaer for at udrydde dårige vaner fx at sikre at ae bruger sikkerhedsbrier og hedragt, når man tanker væsker på sprøjtevognene. For vi vi ikke gå på kompromis på spørgsmå om mijø og sikkerhed, siger Dan Hansen. Hvad er det mest karakteristiske træk ved arbejdsforhodene i Marken? Det er, at vores fagige stothed består i at drive en effektiv ufthavn i verdenskasse. Vi går ikke på arbejde for chefens skyd, men fordi vi kan ide at drive ufthavn. Mange opgaver Markservice er en afdeing af trafikafdeingen i Københavns Lufthavne A/S. Den har administration og personaefaciiteter i Mageby Lie. Markens opgaver består b.a. af Opsaming af øse genstande på standpadser og startbaner. Kargøring af brobetjente standpadser Støvsugning og oiespid Dagrenovation og containertømning Græssåning, beskæring, træfædning og ukrudtsbekæmpese Vedigehodese af hegn, skite og veje Åbning og ukning af baner og rueveje Lodsopgaver og asfatarbejde Inspektion af baner og rueveje Tisyn med afspærringer Friktionsmåinger på startbane Vask af baner og rensning af amper Jordbehandingsanæg Fytteopgaver Dagmarkering og bemaing af beægninger Reparation af kombibrønde Ad-hoc-opgaver
Markens stothed: Snerydning 80 køretøjer og 240 mand står kar ti at rydde startbaner og standpadser for sne, når Kong Vinter sætter ind. Ae ansatte i marken kan rydde sne. Inden for en time, kan vi ægge vores arbejde ti side og rykke ud på startbaner og standpadser, fortæer Dan Hansen. Sev om snerydning efterhånden kun er en mindre de af Markens opgaver, spier den en stor roe i de ansattes bevidsthed. Vi er stote af vores fagige kunnen. Vi kan rydde en startbane på 10-15 minutter med 14 maskiner og to synger, fortæer Ud over de ansatte i Marken, der i vinterhavåret har indarbejdet tikadevagter i deres arbejdsskemaer, biver der også indkadt supportere ti opgaven. Det er supperende koegaer fra bagagevognsservice, busafdeing, bagageoperatøre og fra brandstationerne i ufthavnen der er i at 240 personer, der er ud- Lufthavnsoperatør ikke kun for Mark-ansatte Det er ikke kun Mark-ansatte, der kan bive uddannet som ufthavnsoperatører. Det kan ansatte nu også i busafdeingen og bagagevognsservice. Uddannesens ængde afhænger af hvike kørecertifikater og hvike arbejdserfaringer, der kan forvandes ti merit. Hør mere om muighederne hos uddanneseskonsuent i 3F Kastrup: Michae Friis. Snerydning er afdeingens stothed - og ae 3F ere i Marken detager i den. Dan Hansen foran snerydningskøretøj. dannet ti at tage sig af opgaven. Det er dog ikke ae 240, der sættes ind på opgaven samtidig afhængig af snemængderne opererer man med beredskabspaner med hen- hodsvis 55 og 35 mand på opgaven per vagthod. Brush up hvert år Ae sneryddere detager hvert år i et kursus, hvor vi får et brush up teoretisk og praktisk. Så ae er fortroige med opgaven og har prøvet at materie, inden vinteren for avor sætter ind, fortæe Dan Hansen. Han siger, at Markens ansatte er gade for, at ae snesupporterne er andre CPHansatte. For det betyder, at de føer et ige så stort ansvar for opgaven som os i Marken. Det giver også et ekstra godt sammenhod og samarbejde på tværs af afdeingerne: For det betyder, at vi kender hinanden personigt og fagigt, siger Store ta På en gennemsnitsvinter er der 7-9 dage med snerydning og cirka 60 centimeter sne. Variationen er dog stor fra år ti år. På hårde vintre kan der komme op mod 200 centimeter sne. På grund af de danske vejrforhod er det ofte våd sne, der ska håndteres i snerydningen. Det er sværere at få væk end tør sne. Det er store ta, der svirrer i uften, når man taer om snerydning i ufthavnen. Startbanerne fyder i at 631.000 kvadratmeter og ruevejene 1.500.000 kvadratmeter. Når der fader én centimeter sne, vi den på én startbane aene udgøre 600 kubikmeter det svarer ti indhodet i 30 store sættevogne. Op ti og efter rydningen af banerne foretages, der en måing af friktionsmodstanden på startbanen. Udover et beredskab ved snevejr, detager Marken også i beredskabet ved storme og skybrud, samt ved beægningsskader, uykker og fyhavari. Ae ska uddannes ti ufthavnsoperatører Per Jensen arbejder på Markens genbrugsstation, hvor støvsugeraffad og bandt andet spidoie indsames. 50 ud af 92 ansatte i Marken har fået svendebrev som ufthavnsoperatører. De sidste fik det i august. Siden 2010 har edesen af Markservice i samarbejde med kubben for 3F-ansatte arbejdet for, at ae ansatte i afdeingen ska have et svendebrev som ufthavnsoperatør. Normat tager uddannesen omkring tre år, men for angt de feste Marken-ansatte kan det kares på 8-10 uger. Vi har mange ekstremt dygtige gutter herude, der kan at med et køretøj, fortæer Dan Hansen. De får nu papirer på, at de ikke kun er ufagærte, men udærte svende, siger Det har været meget vigtigt for os, at sikre, at fok, der har været mange år på arbejdsmarkedet uden at have papir på deres kunnen, nu kan få det, siger Stie start Det er dog ikke nogen hemmeighed, at der i begyndesen var en vis træghed bandt de ansatte i forhod ti uddannesespanerne: I starten var det svært at finde fok, der vie tage uddannesen. Mange var utrygge ved at skue tibage ti skoebænken. Men det er gået het fantastisk: Ae der har påbegyndt uddannesen har fået svendebrev. Det er vi sgu stote af, siger Dan Hansen. Mens der i 2010 bev optaget to markansatte på uddannesen, igger taet nu på 12 årigt og der er nu venteiste. Fok er gade for uddannesen. Fere har bagefter spurgt, om de ikke kan få en tur mere. For uddanneserne har også været med ti at give et fantastisk sammenhod på de enkete hod, siger Ud over de 12 markansatte, der tager uddannesen, har Marken også seks æringe ansat på amindeige vikår. Og der er en aftae om, at der optages to æringe hvert år. Samfundsansvar Det er meget vigtigt for os i kubben, at vi ikke bare ever bag et hegn. Men at vi får virksomheden ti at tage et samfundsansvar, siger Dan Hansen. Derfor er vi også gade for at edesen har været med ti at sikre at overenskomstens muigheder for uddannese har kunnet bruges ti sikring af fagært mandskab og optagese af æringe. Det er ikke kun vigtigt for virksomheden, men også for vores muigheder for at fasthode vores CPH-jobs. Med 12 Mark-ansatte på uddannese hvert år, vi ae så være svende om 3-4-5 år? Det er ikke sikkert. For uddannesen er friviig for dem, der var ansat, da vi startede i 2010. Ti gengæd er den et krav ti ae, der siden er bevet ansat. Gæde af uddannesen uden for arbejdspadsen Ud over certifikater i diverse køretøjer, består uddannesen som ufthavnsoperatør også af samfundsfag, dansk, engesk, IT og førstehjæp: Mange har efter uddannesen derfor meget større gæde af deres egne computere end før og er bedre forberedt ti den overgang ti registrering af stort set at herude på smartphones, siger Dan Hansen. At er dog ikke digitaiseret endnu afdeingen bruger faktisk stadig gue arbejdsseder af papir ti tidsregistrering. Men det er vist et spørgsmå om tid, hvornår det kommer ti at ske på smartphones, siger Dan Hansen.
Samfundsansvar kommer også virksomhederne ti gode Næste må: Lufthavnsoperatør. Nicoai Niesen er 37 år gamme og snart nybagt far. Arbejdet i ufthavnen er forbundet med fagig stothed: For det er jo et stort ansvar, vi har, når vi arbejder bandt fyvemaskiner, siger Nicoai Niesen har agt et hashmisbrug bag sig, fået fastansættese i Markservice - og har sat sig et nyt må: Svendebrev som ufthavnoperatør. Nicoai Niesen har siden sommeren 2015 været fastansat i et renovationsteam i Markservice i Københavns ufthavn. Men hans vej ind på arbejdsmarkedet har ikke fugt et traditionet mønster. For to år siden vidste jeg knap nok, hvad ufthavnen var - eer rettere: hvad arbejdet i en ufthavn går ud på, fortæer Nicoai Niesen. Efter 14 år med et hashmisbrug, som han nu havde agt bag sig, var han inde i et revaideringsforøb, hvor han æste ti pædagog. Men det var ikke rigtigt mig. Så jeg søgte efter et aternativ, da jeg første gang hørte om begrebet ufthavnsoperatør gennem en bekendt, siger Denne havde forinden taget kontakt ti tiidsrepræsentant Dan Hansen og afdeingseder Lars Faurschou i Marken for at høre om muighederne for at oprette en praktikpads ti Nicoaj Niesen. Dan og jeg bev efter et møde med Nicoai enige om, at det var værd at prøve, siger Lars Faurschou. For vi ved jo godt, at det kan være svært for fok, der haft probemer inde på ivet, at finde en vej ud på et stadig mere krævende arbejdsmarked, siger Dan Hansen. Men hvis vi i Marken med næsten 100 ansatte ikke kan påtage os et samfundsansvar, hvem kan så? siger Lars Faurschou. Så i bordet Dan Hansen og Lars Faurschou tog derfor kontakt ti Nicoai Niesens sagsbehandere. Men det var ikke sådan ige at få ændret et revaideringsforøb pga andets ove og reger. Hør her, det her er noget, vi vi for at hjæpe Nicoai ud på arbejdsmarkedet, så vi ska finde en øsning, måtte Lars Faurschou pointere på mødet med sagsbehanderne. Og det ykkedes at oprette et praktikforøb med indbygget opkvaificering ti stort kørekort, truckcertifikat og kørse med anhænger. Kommunen skue betae for kurserne, mens vi stod for forpejning, sidemandsopæring og arbejdstøj, siger Lars Faurschou. Mået var, uanset om Ni- coai kunne ansættes herude eer ej, at stie ham meget stærkere ti arbejdsmarkedet, siger Dan Hansen. Opbakning nødvendig Vi havde på forhånd aftat, at når man siger ja ti sådan et forøb, ska man være viig ti at gå hee vejen og tage ansvar for det, også hvis der opstår probemer og tibagesag, siger Dan Hansen. Jeg havde snakket med koegerne på et kubmøde, før vi satte projektet i søen. For man kan ikke gennemføre sådan et forøb uden opbakning, siger Taget imod med åbne arme Men forøbet er gået over a forventning: Modtagesen herude var fantastisk, fortæer Nicoai Niesen. Her mødte jeg noge dygtige og engagerede koeger, som jeg meget gerne vie speje mig i, siger Aerede efter en uge kunne man se, at der var sket en forandring med Nicoai. Han gik på med krum has, og arbejdsgæden yste ud af ham, siger Dan Hansen. Nicoai evede ikke kun op ti vores krav, men tog også ansvar for sit arbejde og sine koeger. Der gik ikke ang tid, før der stod koeger i døren ti mit kontor og sagde: Når der kommer en fast stiing, kan du godt reservere den ti Nicoai, siger Lars Faurschou. Og den dukkede så op sidste sommer. Men Nicoai fik ikke stiingen, fordi vi vie have projektet ti at ykkes. Men fordi han har kvaificeret sig ti jobbet, siger Dan Hansen. Ikke kun en succes for Nicoai Succesen er derfor ikke kun kommet Nicoai Niesen ti gode, understreger Lars Faurschou: Det er på ae måder også en forde for os som virksomhed, at vi tager et sociat ansvar - vi opnår derved gade og feksibe medarbejdere. Og det er jo hemmeigheden i en vefungerende afdeing: tifredse, gade og ansvarige medarbejdere, siger Jeg er simpethen så stot over mine koeger, der har taget et medansvar og hjupet Nicoai i hee forøbet, siger Dan Hansen. Kan I opfordre andre virksomheder ti at tage tisvarende initiativer? Ja, absout. Det er det bedste man kan gøre. Ikke kun for andre, men også for sig sev. Det kræver sevføgeig en indsats, men det kan også højne sammenhodet og fæesskabet på en arbejdspads, siger Dan Hansen. Nicoai Niesens næste må er nu at tage en fud uddannese som ufthavnsoperatør - et projekt han dog først kan påbegynde om to år. Men inden da er en anden gædeig begivenhed undervejs: I øbet af efteråret forøges han og hans kærestes iv med en baby. Fæes Fagigt Forbund hoder kongres 3F hoder den 10.-15. september ordinær kongres i Aaborg Kongrescenter. Kongressen er forbundets øverste myndighed og afhodes hvert 3. år. Ud over seve kongressen med beretning, regnskab, vag, besutninger osv. er der også gruppekongresser i forbundets seks grupper og et separat deegeretmøde for a- kassen, 3F-A. På kongressen ska der ska bandt andet besættes topposter i organisationen, og der vi være diskussioner om fordeingen af penge meem afdeinger og forbund. Kastrup afdeing har 12 deegerede på kongressen. Kampvag og fredsvag I forbundet ska en pads som forbundssekretær besættes. Og der er agt op ti kampvag. Nuværende kandidater er Henning Overgaard, formand for 3F Esbjerg-Transport, Hans Nissen, formand for 3F Nordøstsjæand, Jesper Hom, formand for 3F Storkøbenhavn og Jakob Andersen, formand for 3F Københavns chauffører. Posten som næstformand efter Jane Korczak har derimod kun har en enket kendt kandidat: Dermed er det sikkert afgjort, at Tina Christensen, der kommer fra en post som næstformand i Industrigruppen, tager over. Det er muigt at opstie ti vag ige ti sidste øjebik, så intet er sikkert, før kongressen er sut. Poitiske diskussioner Kongressen vi også behande fere poitiske og fagige emner. Finansoven og de stadigt fere år, man forventes at hode på arbejdsmarkedet, kommer het sikkert under kærig behanding på kongressen. Det samme gæder den gigantiske handesaftae meem EU og USA, kadet TTIP. Facebook-opdateringer og ive-tv På forbundets hjemmeside kan man føge kongressen gennem ive-tv: www.3fkongres.dk 3F Kastrup vi også opdatere nyt på Facebook: www.facebook.com/ 3fkastrup
Mange vægge i Center Kongeunden er udsmykket med maerier af bomster og dyr. De er maet af beboere og ansatte i samarbejde med en kunstner. Margit Ibsen er tiidsrepræsentant for de syv praktiske og tekniske medarbejdere i centeret. Center Kongeunden: Små ting kan være vidt ivsbekræftende Praktisk og teknisk personae tager sig ikke kun af drift af Røde Kors asycenter i Kongeunden, men indgår også i mange aktiviteter med beboerne. Røde Kors asycenter i Kongeunden igger ude på sydspidsen af Amager næsten het nede ved vandet for enden af Kavebodvej i den østigste de af Dragør. Centeret har syv tekniske og praktiske medarbejdere i dagig tae TM ere og PM ere. Fere TM ere har en fagig uddannese, som de bruger i arbejdet, mens PM-arbejdet er ufagært. Men det stier krav om stor menneskeig og fagig viden. Fere PM ere har da også en uddannese bag sig. Margit Ibsen, der er tiidsrepræsentant for de syv medarbejdere, er eksempevis konditor. Men jeg fik yst ti at prøve noget nyt. Og jeg søgte derfor arbejde som vikar herude i 2004 og er siden bevet hængende, siger hun. En stor de af gruppens arbejde er vedigehodese, rengøring, kargøring af boiger og indkøb. Men PM ere og TM ere detager også i mange af aktiviteterne med beboerne. Vi er med ti at skabe et aktivt iv for beboerne, fortæer Margit Ibsen. Asyansøgere med særige behov Ae beboere er asyansøgere, dvs. at det er uafkaret om de kan få ophodstiadese eer ej. Derfor er aktiviteter vigtige for, at beboernes iv ikke kun er ventetid. Børnene tibydes vuggestue, børnehave, skoe og kub, enten her i centeret eer ude i byen, fortæer Margit Ibsen. Der er også sprogundervisning og muigheder for at komme i praktik for de voksne, siger hun. Beboerne står principiet for indkøb, madavning og rengøring af egne boiger. Men der ska ind imeem ekstra støtte ti, fordi Kongeunden er et speciacenter for fygtninge med behov for særig omsorg, bandt andet handikappede, enige mødre, uedsagede børn og traumeramte asyansøgere. Samarbejde med friviige Centerets aktiviteter biver ikke kun drevet af ansatte og beboere. Centeret har også næsten 200 friviige, der aver aktiviteter med beboerne. Det drejer sig både om udfugter ud af centeret, men også om fx drift af en tøjbutik, madcafé og et cykeværksted. I tøjshoppen vasker, sorterer og sæger friviige og beboere indsamet tøj biigt. Overskuddet går ti nye aktiviteter, siger Margit Ibsen. Og i søndagscafeen kan man købe mad for et mindre beøb. Her kommer mange og der skabes mange sociae kontakter, siger hun. Centeret har desuden også bibiotek, syrum, frisør og fitnessrum og i en reception, der er åben døgnet rundt, kan man æse aviser og se fjernsyn. Nye værksteder ska forberede praktikkrav Som noget nyt er Center Kongeunden ved at starte to nye værksteder op. De ska forberede beboerne på nye krav om praktik, som regeringen har indført. På værkstederne ska beboerne ikke kun arbejde praktisk. De ska også ære dansk - bandt andet ord og begreber som maing, penser, skruer og save, som de kan bruge, når de kommer i praktik, siger Margit Ibsen. Det er jo vigtigt, at man ærer at bruge sproget også uden for undervisningsokaerne, siger hun. Sprogprobemer kan godt opstå en gang imeem. Men vi kan kare meget på engesk og fingersprog, når det gæder, siger hun. Opever I mange kuturee barrierer i dagigdagen? Vi ska noge gange være efter forædre for at være sikre på, at de hoder øje med deres børn. Det kan skydes underskud fra forædrenes side. Men jeg tror også det er en kuture forske, at børn tit overades mere ti sig sev, end det er normat her i Danmark, siger Margit Ibsen. Gennemstrømning og angtidsophod Det er meget forskeigt, hvor ang tid beboerne har været i centeret. Enkete har været der i ige så ang tid, som Margit Ibsen har arbejdet i Kongeunden. Det kan være beboere, der har fået afsag på asy af forskeige grunde, siger hun. Vi har faktisk en 12-årig pige, der er født her i centeret og som taer fydende dansk, fortæer hun. Men de feste kommer dog hurtigere videre. Da fygtningestrømmen fra Syrien voksede kraftigt sidste år, betød det også øget pres på Center Kongeunden: Mange af syrerne fik hurtigt midertidig ophodstiadese og kunne fytte videre. Så der var meget væreseskargøring og vi ærte dem næsten ikke at kende, før de rykkede videre, fortæer Margit Ibsen. Hårdt, men ivsbekræftende Møder I som ansatte mange fordomme om jeres arbejde herude? Nej, det synes jeg ikke. Mange spørger, om arbejdet ikke er hårdt. Og det kan godt dræne på energien, når fok er meget angt nede eer børn biver omsorgssvigtet. Men det er også givende ofte kan små ting i hverdagen være vidt opøftende og ivsbekræftende, siger Margit Ibsen. Center Kongeunden Røde Kors center i Kongeunden har eksisteret siden 1984. Det har over 200 beboere fra 34 forskeige ande. Centeret er speciaiseret i beboere med ekstra behov for omsorg. Det har derfor en særig afdeing for kvinder med og uden børn, en handikapafdeing, ungdomsafdeing og små ejigheder for famiier. For at støtte beboerne er der ansat æger, sygepejersker, psykooger, pædagoger, ærere oa. foruden teknisk, praktisk og administrativt personae. Røde Kors driver centret for den danske stat. Arbejdsvikårene føger overenskomsten for offentigt ansatte. 3F ere i fornemt seskab Lars Brogaard hodt i maj opæg om begrænsning af uftforurening i ufthavnen på EUkonference i Amsterdam. Det hoandske socia- og beskæftigesesministerie afhodt i sutningen af maj en tre dage ang konference om forebyggese af arbejdsreateret kræft. Her hodt Lars Bro gaard, der er fagig sekretær i 3F Kastrup med speciae i mijøspørgsmå, opæg om begrænsning af uftforureningen i Københavns ufthavn. Og det var fornemt seskab han var i andre opægshodere var EU-kommisærer, topforskere og højtstående embedsmænd. Der var stor ros ti det arbejde, vi har avet i København, siger Jeg opevede, at der var et stort behov for at tae om konkrete resutater. I vores tifæde: begrænsningen af partikeforureningen i CPH. Det er da også svært at være imod for det kommer både de ansattes hebred og virksomhedernes brændstoføkonomi ti gode, siger Fere kontakter og ny viden Hvad får 3F Kastrup ud af at detage i sådan en konference? Det styrker kontakterne ti andre organisationer og personer, der arbejder med samme probematikker. Jeg har fx fået bedre kontakt ti den engeske organisation No Time Bibbi Bang passede bod med materiaer i Amsterdam. to Lose, der har fokus på noge af de samme områder som os. Den har b.a. gjort opmærksom på, at antaet af kræftreaterede dødsta i Storbritannien svarer ti, at fem jumbojets styrter ned. Det er tankevækkende, at probemet ikke får tisvarende opmærksomhed i medierne, siger Desuden fandt jeg ud af, at der er ved at komme en større bevidsthed om hudkræft som arbejdsreateret probem. At for mange arbejder udendørs uden at beskytte sig med socremer osv. Det er en probematik, som er reevant ikke kun i forhod ti ufthavnen, men også for skrademænd og kommunaarbejdere, siger Ud over Lars Brogaard detog Bibbi Bang, arbejdsmijørepræsentant i Sodexo Airport Service, også i konferencen med opysningsmateriaer om mijøarbejdet i København. Konferencen bev hodt som en de af aktiviteterne under det hoandske formandskab for EU, der udøb den 30. juni.
FA G LI G T- NYT / Oe Donbæk Jensen SGH portørerne biver i SAS Det fremgår af den omfattende aftae, der bev indgået den 27. apri. Aftaen sikrer, at der frem ti marts 2020 ikke gennemføres og effektueres het eer devis outsourcing/frasag af airsideorganisationen i SGH. I aftaen er der også aftat en ønstigning på 483 kr. pr måned. Denne stigning gæder også for æringene. Derudover indehoder aftaen bandt andet omægning af okaaftaer og nye former for organisering af arbejdet. Der er omkring 900 portører i Ekspeditionsarbejdernes kub i SGH. Ny tiidsrepræsentant i Gate Gourmet Netværk af taspersoner og psykisk arbejdsmijø i centrum Jan Thomsen er i sutningen af august titrådt som ny tiidsrepræsentant for cirka 220 3F ere i Gate Gourmets B2-afdeing på AP Møers Aé. Hans overordnede må er at skabe en god og tryg arbejdspads. Jeg vi arbejde for at være i dagig kontakt med så mange medarbejdere som muigt. Jeg håber også at kunne danne et netværk af taspersoner, der ikke aene vi hjæpe med at udbrede information, men også give feedback ti mit arbejde, siger Jan Thomsen vi desuden gerne sætte fokus på det psykiske arbejdsmijø: Vi har haft at for mange medarbejdere, der er gået ned med stress på grund af arbejdspresset. Det er et område, der kan være svært at arbejde med på en traditione 3F-arbejdspads, men desto vigtigere at få taget hu på, siger Ny tiidsrepræsentant i SST WFS ønforhanding Ny chef giver nye samarbejdsmuigheder ansættesen af en ny chef for virksomheden, der forsyner fy med brændstof i ufthavnen. At tyder på, at det vi give et godt samarbejde med nye muigheder for os som ansatte for vores nye chef, Oe Osen, har indti videre været meget yttende og imødekommende, siger Kim Grip-Hansen. Kubben hos WFS har forhandet ny okaaftae. Lønnen stiger med 600 kr. pr måned på ae øntrin. Overarbejde ved forængese betaes med 100%, og der er aftat 15 minutters betat pause pr. vagt. Der arbejder omkring 100 portører hos WFS på Kystvejen. 36 fueoperatører i SST I/S har i forsommeren vagt Kim Grip-Hansen som ny tiidsmand. GGD samer sig Fra november 2016 vi Gate Gourmet same a aktivitet i Københavns Lufthavn på Kystvejen 42 i det tidigere LSGfykøkken. Så den de af Gate Gourmet, der kades B2, fyttes sammen med de øvrige dee af fykøkkenet. Vi citerer de, tiidsvagte fra Gate Gourmet : Det er heer ikke nogen hemmeighed, at vi fytter B2 ti K42 i november måned, hviket jeg hiser vekommen, da jeg er sikker på, at mange ting biver meget nemmere. Dermed ikke sagt, at der ikke samtidigt biver en masse udfordringer med fytningen, b.a. bemanding, kantineforhod, garderobeforhod, dobbethåndtering m.m. Men dem vi vi øse i fæesskab med edesen. Todageret er aerede bevet fyttet ti der, hvor todageret å i LSG-tiden. ST Aerospace ønforhanding Fem 3F fyarbejdere hos ST Aerospace har aftat en ønstigning på 505 kr. pr måned. Det svarer ti 1,7% stigning. Jeg har atid været interesseret i fagigt arbejde og poitik generet, siger Vaget af ny tiidsrepræsentant fader sammen med Ny tiidsrepræsentant i SAS Tech Vi fasthode job 3F erne i SAS Tech har den 1. juni vagt Kurt Henriksen som ny tiidsrepræsentant. Jeg vi arbejde for at fasthode så mange arbejdspadser som muigt og gerne udvide antaet, siger 3F erne i afdeingen tager sig bandt andet af agerstyring, rampehåndtering og hangararbejde. Overenskomst med Assist og Proactive 3F Kastrup har indgået overenskomst med to firmaer, der kører forsendeser ti fy bandt andet for WFS og Norwegian. Overenskomsten er en titrædese ti Industriens Overenskomst og er på niveau med aftaerne i WFS. Bandt andet er det aftat at weekendtiæg der starter k. 11.00 ørdag. Arbejdsøs? w w w. 3 f k a s t r u p. d k Her er også gode råd, hvis du ige er bevet opsagt og eers er du atid vekommen ti at kontakte fagforening og A-kasse på Satværksvej 68. Se udbetaingsdatoer og dagpengesatser på hjemmesiden for 3F Kastrup: www.3fkastrup.dk/arbejdsøs
Ny arbejdsmijørepræsentant i City renovation Nok at tage fat i Skrademændene i i City Container har i juni måned vagt Ronny Biy Jensen som ny arbejdsmijørepræsentant. Og der er mange probemer at tage fat i: Siden renovationen er bevet udiciteret, er vores arbejdsmijø kun gået en vej: nedad. Der går praktisk tat ikke en dag uden probemer, siger Udiciteringen bruges af Københavns kommune ti at fraægge sig ansvaret. Det er het uhodbart og ska ændres, siger Han satser derfor på et tæt samarbejde med tiidsrepræsentant, edese og fagforening Ny arbejdsmijørepræsentant i DHL 35 oadere i DHL i ufthavnen har i foråret vagt Henning Schäger som ny arbejdsmijørepræsentant. Han har siden sin start arbejdet for at få øst probemer med vind- og vejrskærme i arbejdet med at sætte containere ind på fyene. De nuværende skærme er for korte og hæder ikke sådan, at regnvandet øber væk fra os, siger Han arbejder desuden for, at de sakseift, der bruges, forsynes med styring og rækværk på højre side - identisk med udstyret på den nuværende venstre side. Vi har jo tit kun en centi- for at få gjort noget ved de mange probemer i seskabet. City Container står for renovationen i Vaby, Vanøse og Brønshøj. Ny arbejdsmijørepræsentant i Markservice Fokus på køretøjerne og nye kampagner I jui måned er Karsten Schrøder bevet vagt ti arbejdsmijørepræsentant for 92 3F ere i CPH s Markservice. Han har i samarbejde med den anden arbejdsmijørepræsentant, Pasca Ahstrand, aftat, at han især ska tage sig af arbejdsmijøet i og omkring køretøjer og garager, der bandt andet hander om håndtering af kemikaier i sprøjtevogne og sikkerhedsudstyr. Vi ska føge op på den sikkerhedskampagne, som bev gennemført i vinter. Det bev så stor en succes, at den sagtens kan udbredes ti andre områder, siger Bedre skærme og sakseifts meter i hver side at gøre godt med - og ska have ordentige vikår ti det præcisionsarbejde, siger Ny arbejdsmijørepræsentant i Sodexo Airport Service Nathod repræsenteret i arbejdsmijøorganisationen Martin Steen Skriver er i sensommeren bevet vagt ti arbejdsmijørepræsentant i Sodexo Airport Service. Natarbejderne er dermed sikret repræsentation i arbejdsmijøorganisationen. Og der er masser af opgaver at tage fat på, fortæer han: Der ska mere fokus på Ny tiidsrepræsentant i ASE Handing Syv VIP-agenter i ASE Handing har i sutningen af juni vagt Femming Madsen som ny tiidsrepræsentant. Det er sket umiddebart efter, at seskabet har indgået en ny Ny formand for seniorkubben vores arbejdstøj, som sagtens kan bive mere behageigt og individuet tipasset. Og gerne mere svedabsorberende, siger Vi har et probem med varmen i fyene. Derfor føger vi også forsøget med opstiing af to køeenheder i hangarerne nøje. Måske kan vi også få gæde af det. Jeg håber også, at vi kan få gjort noget ved vores øft, når vi ordner ommer på fysæderne. Det kræver en nøjere anayse og måske noge nye værktøjer, siger Endeig vi han gerne sikre sig, at de natansatte også benytter sig af de tibud om hebredsundersøgeser, som aerede nu eksisterer. Undersøgeser viser jo, at natarbejde er ekstra sidsomt ved kroppen, siger Overenskomsten ska overhodes Fere foredrag og virksomhedsbesøg Leif E. Osen er i august bevet vagt ti formand for seniorkubben i 3F Kastrup. Og han vi gerne styrke kubbens fagige profi: Jeg vi gerne have et tættere samarbejde med tiidsfokene ude i kubberne, så tidigere ansatte kan besøge deres game arbejdspads. Jeg vi også gerne ave fx fere foredrag gerne med en god bid mad ti og fere museumsbesøg. En tur ti Kastrupgård er jo opagt, siger De nye initiativer ska dog ikke ske på bekostning af de hidtidige aktiviteter. Så ingen ska være bange for at bankoen forsvinder, siger Leif E. Osen har i foråret haft 50-årsjubiæum i 3F Ka- okaaftae med 3F Kastrup, som sikrer, at seskabet overhoder overenskomsten. Seskabet har i de sidste otte år kun adet overenskomsten gæde for to ansatte, ikke de fjorten øvrige, fortæer Femming Madsen. Hans hovedopgave biver strup. Og han har været fagig aktiv i det meste af tiden, b.a. som kasser for kubben på Kastrup Gasværk, der ukkede i 1979. Jeg gæder mig som et barn ti den 21. september, hvor vi ska hode Rød Dag derfor at sikre, at overenskomsten fremover biver overhodt: Der ska simpethen skik på ae reger og bestemmeser, siger ASE Handing håndterer VIP-fy i ufthavnen, dvs. privatjets o.ign. VIP-agenterne tager sig ikke kun af handing af bagage, men også af såkadte OPSopgaver, dvs. øbende opgaver i samarbejde med seskabets kunder. Den nye okaaftae præciserer, at den gæder at 3F-arbejde. Ae de ansatte, der udfører det, er nu medemmer af 3F Kastrup. med kammeratigt samvær, grie røde pøser, drikke røde tuborg og høre foredrag af den røde okahistoriker Aan Myius Thomsen, siger Avisen udgives af: 3F Kastrup, Satværksvej 68, 2770 Kastrup, tf.: 7030 0950, www.3fkastrup.dk Ansvarshavende: Henrik Bay-Causen Redaktionsudvag: Oe Donbæk Jensen, Tommy Svensson, Carsten Amskou, Jane Larsen, Lars Andre Adrian og Annette Thomsen Journaist: Oe Wugge Christiansen Fotos: 3F Kastrup Grafisk produktion: Per Brøndgaard Jensen, 3F Kastrup Tryk: otm Avistryk Herning-Ikast A/S Småhistorier, artiker, forsag ti artiker/arbejdspadsportræt kontakt afdeingen Ønskes hjæp ti skrivning kontakt afdeingen Redaktionen suttet 7. september 2016