Haver til Maver F O R S K N I N G S B A S E R E T E VA L U E R I N G

Relaterede dokumenter
Formål med evalueringen

Haver til Maver E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G K A R E N W I S TO F T

DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE!

Forskning i Haver til Maver

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?

PÆDAGOGISK PRAKSIS OG FAGINTEGRATION I SKOLEHAVER

PÆDAGOGISK FORSKNING

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen

Læringspotentialet i skolehaver Haver til Maver følgeforskning Foreløbige resultater

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

HAVER TIL MAVER ET STUDIE AF ENGAGEMENT, SKOLEHAVER OG NATURFORMIDLING

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

Haver til Maver Et studie af udbredelse og effekter af et kulinarisk skolehaveprogram. Følgeforskningen

manual Haver til Maver - en guide til jordens bedste klasselokale

Din tilfredshed med institutionen

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Haver til Maver. Et studie af engagement, skolehaver og naturformidling

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Konceptet Haver til Maver som undervisningstilbud

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Virksomhedsplan 2014

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Haver til Maver. Et studie af engagement, skolehaver og naturformidling

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

IT. Vores mål for IT: I løbet af barnets tid i børnehuset, er det vores mål:

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Titel: Stjernestunder 2018 Sagsnummer: A Mødet med naturen et middel til at styrke trivsel og netværk blandt småbørnsfamilier

Fredensborg Skoles udeskole i Karlebo

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Naturpatruljen. en afdeling i Børnehuset Rytterkilden. se under Daginstitution Langmark og Rytterkildens børnehave

Privat institution. Profil

Velkommen til Dagplejen i Ravsted Børneunivers:

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

SMAGSDIDAKTIK. TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU

Fredensborg Skoles udeskole i Karlebo

SMAG BØRN LÆRING. Folkeuniversitetet i Århus 23. februar 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU

Evaluering af folkeskolereformen

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Årsplan for SFO Ahi International school

Læreplan for Selmers Børnehus

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

NØRREMADEGAARD. Haver til Maver

HAVER TIL MAVER udeskole på krogerup

Rapport for Herlev kommune

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

BØRNS MAD, SMAG OG TRIVSEL I LYSET AF SAMFUNDETS SUNDHEDSHYSTERI

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

Børnehavens værdigrundlag og metoder

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

En styrket pædagogisk læreplan

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Notat. Aarhus Kommune. Den 7. juli 2014

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Børnehuset Mariendal AFTALE NOVEMBER 2014

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Velkommen til Kernehuset

Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011

Science i børnehøjde

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Leg og læring på Madskolerne

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

Mellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune

Udelivsinstitutionen Terslev Børnehus

Transkript:

Haver til Maver ET STUDIE A F ENGAGEMENT, SKOLEHAV ER OG NATURFORMIDLING F O R S K N I N G S B A S E R E T E VA L U E R I N G

Hvad er Haver til Maver? Udeskolecenter 8-10 besøg i vækstsæsonen april-oktober Klasserne besøger Haver til Maver med deres lærere Haver: får egne haver, hvor de dyrker økologiske grøntsager vejledt af gårdens gartner og deres lærere Mad: tilbereder grøntsagerne sammen med en kok og lærerne i dertil konstruerede udekøkkener Natur: udforsker naturen m. naturvejleder og lærerne Egen hånd: går på opdagelse, leger, hopper på halmballer m.m.

Haver til Mavers 4 dogmer I. Anerkendende pædagogik II. Kobling af haver, køkken og natur III. Oplevelsesbaseret læring/undervisning IV. Økologisk drift

Den unikke kobling Natur Haver Køkken

Deltagelsesfordeling Klasser (forår) Antal Børnehaver 2 0. klasser 5 1. klasser 4 2. klasser 5 3. klasser 13 4. klasser 7 5. klasser 5 Specialklasser 3 Modtageklasse 1 I alt 45 (ca. 1100 børn)

Formål med evalueringen At evaluere det eksisterende Haver til Maver med henblik på at: a) Optimere og videreudvikle konceptet b) Implementere Haver til Maver to nye steder c) Skabe grundlag for at udbrede Haver til Maver i større målestok

Evalueringsdesign Haver Udekøkkener Natur Idégrundlaget Udvikling af undervisningen Kompetencer Læreplan Skolens rolle Jord/afgrøder Mad Natur Elevudbytte/ kompetencer

Forskningsspørgsmål Hvad er de pædagogiske effekter af i det nuværende Haver til Maver? A. Danske skolehavers historie? B. Hvad viser anden forskning om effekten af denne form for undervisning (Green Education / School Gardening /Science education)? C. Hvad ser vi selv? D. Hvordan kan Haver til Maver udvikles hvor er svaghederne? E. Hvad implicerer det at implementere nye steder?

De pædagogiske effekter? Viden Kompetencer Idéerne Stedet Skolerne Struktur Organisering Læreplanen? Hvad (mål)? Hvorfor (formål)? Hvordan? Færdigheder Holdninger Handlinger Oplevelser Integrering i skolens fag? Fælles mål? Holdninger Viden og værdier

Empiri Kvalitativt og kvantitativt studie: Feltobservationer Individuelle interviews m. stakeholders og skolekonsulenter Fokusgruppeinterview m. stedets undervisere Fokusgruppeinterviews m. lærere fra forskellige skoler Fokusgruppeinterviews m. elever fra de samme skoler Spørgeskemaundersøgelse m. forældre fra 5 skoler N=200 (svarprocent 70) Fokusgruppeinterview m. forældre

Børnene Ingen af de interviewede eller observerede børn har en negativ holdning eller noget at klage over Alle synes, det er sjovt og glæder sig til de skal ud på gården Jeg synes i hvert fald Haver til Maver er rigtig godt, og jeg synes faktisk, at alle børn i Danmark skulle have lov til at have en have (dreng, 3. klasse) Det er godt at gøre det udenfor så er det lisom ikke så indelukket hele tiden lisom i skolen. Det er rart så en dag.. så kommer man ud hele tiden og bare skal være ude (dreng, 2. klasse)

Børnene føler sig mere frie end andre steder De får lov til meget mere selvstændigt Børnene om friheden Jeg har det bare sådan, at man tænker yes! hver dag man skal i Haver til Maver, for så har man ikke det der indelukket i klassen, man har friheden (pige, 4. klasse)

Konfliktløsning Børnene har ikke færre konflikter på Krogerup, men de har bedre tid til at løse dem Jeg synes, det er så godt, for hvis vi er her herhjemme [på skolen] og man bliver uvenner i frikvarteret, så har vi ikke tid til at løse det, hvis klokken ringer, og så skal vi bruge vores [undervisnings-]tid på at klare det.. Altså hvis nu én græder, og der er én, der løber ud eller noget, så kommer der en lærer, og så sidder alle vi andre børn bare inde i klassen og ved ikke, hvad vi skal lave og sådan. Men henne på Krogerup, der har man mere tid til at løse konflikter og så bliver man faktisk hurtigere venner igen (dreng, 4. klasse)

Hvorfor spiser børnene grøntsagerne? Ejerskabet det er vores grøntsager Selv dyrket gerne smage De kender dem - personligt forhold til grøntsagerne Får lov til ting, de ikke får lov til hjemme (knive, bål m.m.) Egne erfaringer Man lærer at smage på tingene, hvis man er rigtig kræsen Man vil jo hellere spise det, når man laver det selv (enighed i 3. klasse!)

Haven: Haver til Maver og skolens faglige mål ifølge lærerne Udekøkken: Natur: Sprog og begreber Egne erfaringer med dyrkning Praktiske færdigheder Undersøgende praksis Kreativitet Samarbejde om haven Viden om grøntsager Maddannelse Samarbejde Praktiske færdigheder Sundhed og livskvalitet Råvarekvalitet Æstetiske erfaringer Blik for naturen Årstiderne Livsbetingelser Etik Økologi Dyr og insekter Egne erfaringer Motorik og bevægelse Undersøgende praksis

Sociale og personlige kompetencer, som børnene, ifølge lærerne bliver støttet i at udvikle Lyst til at lære Selvværd Selvtillid Succesoplevelser Ejerskab Stolthed Omsorg Mod' Fordybelse Almen dannelse Ligeværdighed Æstetik Frihed Spontanitet Sociale spille regler

Man kan egentligt godt sige, at Krogerup er lidt af en tidslomme med den frihed, som ikke er så meget i børns liv, fordi de er så overvågede. Vi overvåger dem selvfølgelig også lidt, men de får alligevel lov til at rende rundt for sig selv (lærer, 3.klasse) Lærerne om friheden

Lyst til at lære Intet tyder på at eleverne ikke har lyst til lære De kobler sig på undervisningen, suger til sig, stiller mængder af spørgsmål, og prøver at gøre tingene selv De er stolte og anerkendende overfor hinandens haver, afgrøder, retter og andre præstationer

Autentiske undervisere o Det skal være én der kan finde ud af det. Hvis det bare er en eller anden mand, hvis kone er god til at lave mad, så bliver det ikke det samme o Dreng, 5. klasse Man skal virkelig kunne sit kram. Ligesom Henrik der er landmand, det er ikke bare noget han formidler. Jeg synes, det er vigtig, det der med at være autentisk, hvor vi som lærere har mange forskellige slags hatte på med mange forskellige fag. Nu kommer eleverne ud og får den her oplevelse, og den skal ligesom være virkelighedstro ellers falder det lidt fra hinanden Lærer, 3. klasse

Kommunikation i Haver til Maver Undervisningen er højest personlig Underviserne handler for, at eleverne skal opleve De elsker det, de gør/formidler (handling/ord) De elsker alle naturen, men ikke på samme måde Naturvejlederen: skoven, jagten, vandhullet, insekterne Landmanden: jorden, afgrøderne, dyrene Kokken: råvarerne, madlavningen, smagen, duften Gartneren: haverne, grøntsagerne, frøene

Lærerens rolle Det bedste ved at komme derop er også det sværeste. Når vi har planlagt hjemmefra, at vi skal have et emne eller en samarbejdsøvelse eller vi nu skal i vandhullet eller noget Og så kan det faktisk ikke lade sig gøre Det er rigtigt svært for en skolelærer, fordi jeg jo havde planlagt det hjemmefra. Men det bliver lige så god en oplevelse og en lige så god undervisningssituation for børnene. Altså at koen kælver så kan man jo ikke stå der og sige, at i dag skal vi lære om purløgene! Lærer 2. klasse

Lærerens rolle: før under efter For at eleverne skal få mest muligt ud af Haver til Maver: Lærerene skal forberede eleverne inden besøget Være deltagende og engageret under besøget Bruge indhold og oplevelser fra besøget i undervisningen på skolen

Forældrenes holdning til Haver til Maver 82 % synes meget godt om Haver til Maver. De resterende synes godt om. 96 % vil anbefale Haver til Maver til andre 97 % svarer, at deres børn har fået et større kendskab til grøntsager 71 % mener, at undervisningen generelt skal flyttes mere ud i naturen, 20 % siger måske 88 % mener, at deres børn lærer noget i Haver til Maver, som de ikke kan lære i skolen

Udfordringer i et kritisk perspektiv Stedet og rammerne De autentiske undervisere Lærernes didaktiske kompetencer Kommunikation og værdier Økonomi og ledelse

Tak for opmærksomheden R A P P O R T E N K A N D O W N L O A D E S P Å W W W. D P U. D K / O M / K A W I E L L E R B E S T I L L E S H O S H AV E R T I L M AV E R, K R O G E R U P, H U M L E B Æ K