DANSK KØDKVÆG 7 Årsrapport
Indhold Forord............................................... 2 Resume.............................................. 2 Eksport af avlsdyr og sæd............................... 4 Registreringsarbejdet.................................. 5 Reproduktionsresultater................................ 6 Kælvningsstatistik......................................7 Produktionsresultater................................. 10 God reproduktion forbedrer tilvækstværdien i besætningen......................... 11 Slagteresultater...................................... 12 Slagteresultater - krydsning på malkekvæg............... 15 Individafprøvning af kødkvægstyre...................... 17 Bedømmelse........................................ 21 Aktive Avlsbesætninger................................ 25 Regler og retningsliner for kontrol af vejetal inden for kødkvæg...................... 40 S-indekset det overordnede indeks for valg af avlsdyr.............................. 41 Offentliggørelse af S-indeks............................ 44 Avlsmæssig udvikling hos kødkvæg...................... 46 Regler for officiel registrering af afstamning............................. 47 Registering af importerede dyr.......................... 48 Fordele ved at have anerkendt afstamning på dyrene......................... 48 Brugsplan Appendiks: insemineringsaftale og individafprøvningsaftale.. 50 Forord Årsrapporten fra Dansk Kødkvæg foreligger i samme layout som tidligere år. Det faglige indhold omfatter statistik om registreringsarbejdet, reproduktionsresultater, produktionsresultater, individafprøvning, den lineære bedømmelse, Aktive Avlsbesætninger, S-indeksets opbygning og racernes genetiske udvikling, målt på S-indekset. Rapporten indeholder endvidere regler for officiel registrering og afstamningskontrol og retningslinjer for vejekontrol. Racernes oplysninger om aktuelle insemineringstyre pr. 1. januar 8 er optrykt på de sidste sider i rapporten. Insemineringsaftalen og Aftalen om individafprøvning mellem raceforeningerne og Viking Danmark (Kvægavlsforeningen Dansire) er vist sidst i rapporten. Aftalerne gælder kun for 8. Skejby, december 7 H. C. Hansen Landskonsulent og avlsleder Resumé Den årlige rapport om kødkvægsavlen omfatter statistik om registreringsarbejdet, reproduktionsresultater, produktionsresultater, individafprøvning, opbygning af den lineære bedømmelse, Aktive Avlsbesætninger, S-indeksets opbygning og racernes genetiske udvikling, målt på S-indekset. Rapporten indeholder også regler for officiel registrering, afstamningskontrol, retningslinjer for vejekontrol samt oplysninger om racernes aktuelle insemineringstyre pr. 1. januar 8. Bagest i rapporten er vist kødraceforeningernes samarbejdsaftaler med Viking Danmark (Kvægavlsforeningen Dansire): 1. Insemineringsaftalen mellem kødraceforeningerne og Viking Danmark 2. Aftalen mellem kødraceforeningerne og Viking Danmark om individafprøvningen. Dansk Kødkvægs bestyrelse og landskonsulent HC Hansen I 7 har der været 1.568 avlsbesætninger (vejebesætninger) med 17.000 køer. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse er på 11 køer. I Dyreomsætningsbesætningerne var der 14.000 renracede køer, hvilket er 1.500 flere i forhold til 6. Totalt har der således været 26.300 renracede køer, hvilket er fire procent flere end i 6. Der har været 67.000 renracede kødkvægsdyr. Totalt har vi 251.000 registrerede kødkvægsdyr i Danmark, hvilket er 3,5 procent flere end i 6. Eksporten af avlsdyr er steget med 80 procent i forhold til det foregående år. Der er eksporteret 696 avlsdyr. Dansire International har i 7 eksporteret 21.000 doser sæd af kødkvægstyre. Værdien af eksporterede sæd er 531.000 kr., hvilket svarer til eksportværdien i det foregående år. Den gennemsnitlige eksportpris blev 25 kr. pr. dosis. 2
Det er første gang i fire år, at eksportmængden er faldet. Insemineringsarbejdet omfatter 23.260 1. insemineringer, hvilket er 2,5 procent færre insemineringer end i 6. Kødkvægsinsemineringer udgør 3,6 procent af samtlige 1. insemineringer i kvægavlsforeningen. 60 procent af kødkvægssæden anvendes til insemination på malkekvægsdyr. Kun cirka 10 procent af de registrerede hundyr bliver insemineret. Kælvningsstatistikken viser, at køerne generelt har lette kælvninger. For flere racer er kalvedødeligheden for 1. gangs kælvende stadig 10 procent. De lettest fødte kalve fødes inden for Skotsk Højlandskvæg og Aberdeen-Angus. Kalve af Dexter er de mindste ved fødsel. Fødselsvægtene er ret konstante i forhold til tidligere år. De største kalve fødes inden for racerne Charolais og Blonde d Aquitaine. Charolais, Simmental og Blonde d Aquitaine er de tre racer, hvor førstegangskælvningerne giver anledning til mest fødselshjælp. Kalvenes korrigerede og dages vægte er meget lig tidligere år. De største kalve ved dage findes hos Simmental med 637 kg for tyre. Derefter følger Blonde d Aquitaine med 626 kg. Blonde d Aquitaine har som altid den største nettotilvækst med 897 gram pr. dag. Limousine, Charolais og Simmental ligger også på et højt niveau for nettotilvækst. Klassificering af slagtekroppens form er højest inden for Blonde d Aquitaine, tæt fulgt af Limousine. Der er god fremgang i nettotilvæksten for alle racer størst fremgang har Charolais og Limousine. Cirka 20 procent af tyrene slagtes inden de er 13 måneder gamle. De bedste besætninger kan præstere nettotilvækster på cirka 1.000 gram, og de bedste besætninger får ungtyrene klassificeret i klasse 13 til 14. I oktoberåret 6/07 er der individafprøvet 225 tyre. Charolais har haft den højeste gennemsnitlige daglige tilvækst på individafprøvede tyre. Rekorden blev indtaget med en Aberdeen-Angus tyr. Foderforbruget til 1 kg tilvækst kan stadig forbedres væsentligt kun fire racer kan demonstrere et foderforbrug på under 5 FE/kg tilvækst. Racernes avlsmæssige fremgang beregnes årligt, udtrykt i S- indeksenheder pr. år. På samme måde udtrykkes den avlsmæssige fremgang for egenskaberne frugtbarhed, kælvningsevne, fødselsevne, mælkeproduktion, vækst, slagteegenskaber og eksteriør. Limousine, Simmental, Hereford, Aberdeen-Angus, Charolais og Dansk Korthorn har størst avlsmæssig fremgang med 1,5 til 1,8 S-indeksenheder pr. år. Samtlige racer kan notere avlsfremgang. Bedømmelse af kødkvæg sker i de avlsbesætninger, der tilmelder sig kåringsaktiviteten. Fem bedømmelsesinspektører udfører arbejdet. Raceforeningerne udpeger den inspektør, man ønsker skal udføre arbejdet inden for den enkelte race. Opgørelsen over bedømmelsesarbejdet omfatter samtlige be- dømte dyr. Årligt bedømmes cirka 1.500 dyr; det svarer til 5 procent af de renracede køer. Dansk Kødkvæg anbefaler besætningsbedømmelse, da det giver det mest retvisende niveau for dyrenes eksteriør i den enkelte besætning og inden for racen. Det enkelte dyr bliver holdt op imod gennemsnittet for den enkelte besætning og for racen. Projektet Aktive Avlsbesætninger stiller krav til avlsarbejdets gennemførelse i den enkelte besætning. Pr. december 7 var 209 besætninger certificeret som Aktive Avlsbesætninger. I alle Aktive Avlsbesætninger skal kalvene vejes ved fødsel, dage og dage. De frivillige krav, hvoraf mindst ét skal opfyldes, går på bedømmelse af køerne, at løbetyre/insemineringstyre har et S-indeks på minimum 108, samt at mindst 10 procent af en årgang tyrekalve indsættes på individprøven. Dansk Kødkvæg i 8 Prognoserne for den fremtidige bestand af kødkvæg er ved indgangen til 8 noget usikre. Priserne på oksekød er faldet lidt, og samtidig er udgifterne til foder steget betragteligt, cirka 40 procent en afledt effekt af de store prisstigninger på korn. Ved indgangen til 8 forudser kødbranchen en prisstigning på oksekød i sidste halvdel af 8 på forventeligt 10 procent. Prognosen peger på mindre prisstigninger for oksekød i 8. Prisen på avlsdyr har ikke været præget af de forringede produktionsvilkår i 7. Overordnet vil markedsadgang for udenlandsk produceret oksekød samt evt. veterinære restriktioner i relation til markedsadgang i EU være den alt afgørende faktor for prisudviklingen på oksekød. I 8 får alle kødkvægsproducenter for første gang adgang til at levere til et fælles kødkvægskoncept i regi af Friland Kødkvæg. Det er en betingelse, at besætninger i konceptet skal kunne godkendes af Dyrenes Beskyttelse; samtidig skal dyrenes afstamning kunne bekræftes på Kvægdatabasen for at få det højeste kg-tillæg ved slagtning. For dyr, som ikke kan dokumenteres værende kødkvæg, er tillægget til prisen lavere. Dansk Kødkvæg har indledt en kampagne i samarbejde med RYK om information til alle landets kødkvægsbesætninger om at være opmærksomme på fordelen ved at have afstamningsoplysninger på plads for alle kalve. På organisationsplan blev avlsarbejdet i Sverige og Danmark samlet i en ny organisation, som har fået navnet VikingGenetics. På kødkvægsområdet bliver udfordringerne store i 8 for at få etableret en model for avlsarbejdet, som tilgodeser avlsarbejdet med kødkvægsracerne i Sverige og Danmark. Grundlæggende har der i de to lande været en meget forskellig opbygning af den økonomiske model for avlsarbejdet med kødkvægsracerne. I Danmark har raceforeningerne haft det økonomiske og avlsmæssige ansvar for avlsarbejdet, hvorimod insemineringstyrene i Sverige er købt af Svensk 3
Avel, og provenuet ved salget af kødkvægssæd er tilfaldet malkeracerne i Svensk Avel. Der forestår derfor en stor opgave for den nyvalgte bestyrelse for kødkvæg i VikingGenetics med at udarbejde et kompromis, som kan tilgodese såvel raceforeningernes som VikingGenetics interesser. Organisationen Dansk Kødkvæg er udbygget til at være en fælles paraplyorganisation for alle aktiviteter omkring kødkvægsinteresser, såvel avl, produktion som marketing. I 8 planlægger Dansk Kødkvæg afholdt en Landsdækkende Kødkvægsdag, lanceret som en forbrugermesse. Dansk Kødkvæg ønsker således, at alle racer arrangerer Åbent Hus på én og samme dag. I den forbindelse forventes etableret aktiviteter, som skal vise, hvordan kødkvæget i Danmark kan præstere en produktion, som er bæredygtig og naturlig, og som foregår på et etisk niveau, som tilfredsstiller et efterhånden større forbrugerpotentiale her i landet. Nyt Rådgivningsteam for Kødkvæg På landsplan blev der i 7 etableret et team af 16 kødkvægsrådgivere. Teamets målsætning er at udvikle rådgivningen og målrette rådgivningen til alle kødkvægsproducenter. Teamets leder er Per Spleth, Dansk Kvæg. Eksport af avlsdyr og sæd Eksport af avlsdyr stiger Eksporten af avlsdyr er i 7 den største de seneste fem år. Den største eksport er foregået inden for Hereford og Aberdeen Angus. I 7 eksporteredes 696 avlsdyr med eksportcertifikat. Sædeksport Sædeksporten faldt med 27 procent målt på antal doser. Prisen pr. dosis steg med 40 procent fra 18 kr. til 25 kr. pr dosis Dansire International har formidlet eksporten af 21.393 doser sæd til forskellige lande. Sædeksporten omfatter 13 forskellige racer (jvf. tabel 2). Simmental tegner sig for 53 procent af den eksporterede mængde. Eksportværdien af den eksporterede sæd har været 531.000 kr. Det foregående år var eksportværdien 528.000 kr. Tabel 1. Eksport af avlsdyr. 3-7 Race 3 4 5 6 7 Aberdeen-Angus 67 90 100 57 144 Belgisk Blåhvidt Kvæg 24 27 23 6 8 Blonde d Aquitaine 31 41 11 28 40 Charolais 2 21 10 14 9 Dexter 46 51 26 38 23 Galloway 10 46 10 11 24 Grauvieh 2 8 0 0 0 Hereford 33 65 105 89 267 Korthorn 0 0 3 2 1 Limousine 18 20 18 31 76 Piemontese 2 0 21 0 2 Pinzgauer 0 0 4 0 0 Salers 3 0 0 0 3 Simmental 21 36 29 26 44 Skotsk Højlandskvæg 32 16 81 84 55 Eksport i alt 291 421 441 386 696 Tabel 2. Eksport af sæd, antal sæddoser, 3-7 Race 3 4 5 6 7 Aberdeen-Angus 425 445 1.391 630 443 Belgisk Blåhvidt Kvæg 15 2.115 0 2.500 1.000 Blonde d Aquitaine 463 100 405 160 220 Brunkvæg 60 0 0 0 0 Charolais 0 0 525 1.266 3.016 Dexter 47 0 0 26 50 Galloway 0 100 31 62 41 Gelbvieh 5 0 0 0 0 Grauvieh 0 0 0 0 Hereford 2.177 1.504 223 3.871 1.766 Korthorn 10 0 4 102 0 Limousine 262 178 840 10.588 3.303 Piemontese 0 1.220 170 120 0 Salers 39 0 0 30 0 Simmental 1.549 3.041 7.070 10.170 11.356 Skotsk Højlandskvæg 0 10 50 100 198 I alt 5.052 8.713 10.909 29.625 21.393 4
Registreringsarbejdet Flere kødkvægsdyr antallet af renracede dyr stiger Registrerede dyr I 7 er der registreret 250.886 kødkvægsdyr, hvilket er 8.428 flere end året før. Fremgangen er størst i antallet af racerene dyr med syv procent. Samlet er kødkvægsbestanden gået frem med 3,5 procent. Tabellen over registrerede dyr er opdelt i to kategorier: Renracede dyr (stambogs- førte dyr) og ikke-racerene dyr (dyr uden treleddet stamtavle). Der er 65.000 renracede dyr, svarende til en fjerdedel af alle kødkvægsdyr. Limousine har med 20.717 dyr flest renracede dyr med treleddet stamtavle. Simmental er fortsat næststørste race med 9.800 renracede dyr, og Hereford er den tredjestørste race med 8.900 renracede dyr. Der er 186.000 ikke racerene dyr og krydsninger. Fremgang i antal renracede dyr Størst fremgang har Dansk Tiroler Grauvieh med 17 procent og Galloway med 16 procent. Det er fortsat de ekstensive racer, som har den største procentvise fremgang. Tabel 3. dyr ogantal besætninger inden for den enkelte race Renracede dyr Renracede køer Besætninger med renracede dyr dyr og besætninger Krydsningsdyr Krydsningskøer Besætninger med krydsningsdyr RACE % af % af % af % af 7 6 7 6 7 6 7 6 7 7 LIM 20.717 109 8.092 106 2.129 102 20.050 111 6.305 2.077 SIM 9.853 108 3.942 104 1.512 100 13.711 108 4.828 1.915 HER 8.959 100 3.995 100 1.296 95 7.269 100 2.939 1.065 CHA 6.120 104 2.662 103 638 98 4.061 103 1.468 520 ANG 5.271 104 2.435 99 537 102 4.698 101 1.676 423 HLC 5.248 108 1.943 106 766 104 1.872 109 542 172 BLOND 2.607 102 1.033 104 279 100 1.860 108 618 361 GAL 2.093 116 748 116 233 120 1.428 120 448 100 DEX 1.885 112 711 112 249 116 443 116 105 45 GRA 519 117 220 106 74 104 287 111 81 51 KOR 457 105 172 106 59 92 99 79 52 PIE 395 104 153 112 59 101 311 95 97 102 BBK 359 109 156 106 83 106 3.689 108 454 1.153 SAL 185 109 67 120 28 140 78 49 23 21 BRKV 33 87 23 84 11 73 34 28 15 8 GEL 28 187 9 178 7 88 46 102 16 9 126.120 100 47.222 I alt 64.729 107 26.371 104 7.967 103 186.157 96 66.916 8.074 Avlsbesætninger I 7 har 1.568 avlsbesætninger været tilmeldt vejekontrollen. Der er 17.300 køer i avlsbesætningerne, det vil sige som gennemsnit 11 køer pr. besætning. Dyreomsætningsbesætninger Der er 14.000 såkaldte dyreomsætningsbesætninger. I disse besætninger er der 77.000 køer. ammekøer stiger Der er 26.371 renracede ammekøer, hvilket er fire procent flere end i 6. Dertil kommer 66.900 krydsningskøer. I alt er der således 93.300 ammekøer, hvilket er 1,6 procent flere end i 6 5
Reproduktionsresultater To ud af tre insemineringer foretages med Limousine- og Simmentalsæd; 60 procent af den anvendte sæd bruges på malkeracer Insemineringsstatistikken i tabel 4 er opgjort for de seneste 12 måneder. Der er udført 38.292 insemineringer med sæd af kødracetyre, hvilket er en tilbagegang på 2,5 procent. Limousine er traditionelt den mest anvendte race med 12.000 insemineringer, hvilket er 33 procent af samtlige. Simmental har 10.800 insemineringer, hvilket er 28 procent af samtlige. Den tredje mest anvendte race er fortsat Belgisk Blåhvidt Kvæg med 5.900 insemineringer, hvilket er 13 procent af samtlige insemineringer. For Belgisk Blåhvidt Kvæg er der tale om en tilbagegang på 20 procent i forhold til 6. Det vigende insemineringstal for Belgisk Blåhvidt Kvæg kan tilskrives en hård konkurrence fra udenlandske sædfirmaer, som sælger en del Belgisk Blåhvidt sæd til danske malkekvægsbesætninger uden om kvægavlsforeningen. Tabel 4. Insemineringer med kødracesæd Insemineringer 7 Insemineringer okt. 06 sept. 07 Race % fordelt på racer 1. ins. I alt ins. %ændring ANG 3,4 793 1.226-6,9 BBK 13,2 3.072 5.923-20,2 BLOND 4,3 1.006 1.625-1,7 CHA 7,1 1.660 2.660-1 DEX 0,4 85 114-8,6 GRA 0,6 140 213-42,9 HER 7,6 1.774 2.617 5,2 KOR 0,7 157 237 17,2 LIM 32,6 7.572 12.148 1,4 PIE 0,7 166 272-2,4 SAL 0,3 68 128-10,5 SIM 28,3 6.579 10.877 0,5 Øvrige 0,8 188 252 I alt 100 23.260 38.292-2,5 6
Kælvningsstatistik Livskraften skal forbedres for førstegangs kælvende inden for flere racer. I 7 er der registreret 28.000 kælvninger, hvor faderen til kalven er kendt og dokumenteret ved indberetning til Kvægdatabasen. Dertil kommer 60.000 kødkvægskalve, som ikke har indberettet oplysning om faderen. Det er væsentligt fortsat at gøre en indsats for at få kælvningsforløbet registreret ved hver kælvning, da flere informationer fremmer sikkerheden i de beregnede indekser. Dansk Kødkvæg iværksatte sammen med Dansk Kvæg og RYK en kampagne i 7 for at tilskynde besætningsejerne til at være omhyggelige med korrekt indberetning af fædrene til kalvene (se herom på side 48) Let fødselshjælp ved 1. kælvninger men der er raceforskelle De letteste kælvninger forekommer som sædvanligt hos Skotsk Højlandskvæg. Hos Skotsk Højlandskvæg er over 81 procent af alle kælvninger på 1. gangs kælvende registreret som lette kælvninger. Kvier af Charolais og Blonde d Aquitaine skal have let fødselshjælp ved hver fjerde kælvning. Hos Simmental og Limousine skal hver syvende fødsel have let hjælp. For øvrige racer er der hovedsageligt tale om meget lette kælvninger ved 1. gangskælvende. Ved 2. og senere kælvninger er fødselshjælp oftest påkrævet hos Piemontese, Blonde d Aquitaine og Belgisk Blåhvidt Kvæg. Kalvedødeligheden ved 1. gangs kælvende stadig for høj Skotsk Højlandskvæg og Charolais har forbedret fødselsstatistik i forhold til 6. Skotsk Højlandskvæg har suverænt den højeste livskraft af samtlige racer med 96,7 procent levende kalve efter 1. levemåned. Køerne har generelt lette kælvninger For flere racers vedkommende er der som sædvanligt over 95 procent levende kalve ved køerne. Dansk Korthorn er helt oppe på 99 procent levende kalve efter 1. levemåned. Belgisk Blåhvidt Kvæg har over 10 procent døde kalve. Tabel 5.a Fødselsstatistik for 1. kalvs køer seneste 12 mdr. pr. 1. oktober 7 Race født vejet ved fødsel vægt v. fødsel % let u. hjælp % let m. hjælp % vanskelig u. dyrlæge % vanskelig m. dyrlæge % døde 1-14 dage % døde 15-30 dg % dødfødte + døde (1-30 dg) 7 6 % dødfødte Limousine 2299 1302 39,6 66,2 13,9 4 3,7 5,9 1,7 0,7 8,3 7,3 Simmental 1240 541 44,7 51,8 14,8 8,2 6,5 6,9 1,8 0,2 8,9 7,4 Hereford 972 503 40,3 67,4 11,1 3,6 4,3 6,1 1,2 0,4 7,7 7,0 Aberdeen- 10,3 9,9 Angus 576 301 36,5 75,7 5,9 4,2 3,1 7,8 2,3 0,2 Charolais 558 338 45,3 49,1 23,1 6,3 9,9 6,8 3,6 0,4 10,8 12,7 Skotsk Højlandskvæg 296 153 28,8 81,4 2 0,7 1,4 2,7 0,3 0,3 3,3 8,8 Blonde 264 172 45,6 53,8 24,2 6,4 7,2 8 3,4 1,1 12,5 8,5 Dexter 137 109 19 67,2 8,8 2,9 7,3 8 0,7 0,7 9,4 4,1 Galloway 183 31 28,3 69,9 3,8 1,6 2,7 4,9 0,5 0,5 5,9 5,9 Korthorn 48 38 37,3 54,2 25 2,1 6,3 4,2 2,1 2,1 8,4 Få data Grauvieh 39 26 37,4 Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Piemontese 31 24 39,3 Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Salers 19 17 39,7 Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data 7
Tabel 5.b Fødselsstatistik for køer seneste 12 mdr. pr. 1. oktober 7 Race født vejet ved fødsel vægt v. fødsel % let u. hjælp % let m. hjælp % vanskelig u. dyrlæge % vanskelig m. dyrlæge % dødfødte % døde 1-14 dage % døde 15-30 dg % dødfødte + døde (1-30 dg) 7 6 Limousine 7818 4652 41,5 79,2 4 0,9 1,2 2,2 1,5 0,6 4,3 2,9 Simmental 3627 1678 46 69 8,1 1,4 2,9 3,8 1,8 0,4 6,0 4,4 Hereford 2943 1577 42 81,5 3,7 0,8 1,7 2,7 1,3 0,4 4,4 2,8 Angus 1878 1115 38 83 2,3 0,4 0,8 2,9 1,5 0,5 4,9 3,2 Charolais 1942 1162 49 73 10,2 2,1 2,3 4,2 2,4 0,7 7,3 4,4 Skotsk Højlands Kvæg 1090 613 30,1 87,1 0,7 0,2 0,5 1,7 2 0,4 4,1 2,1 Blonde 694 172 45,6 53,8 24,2 6,4 7,2 0,8 3,4 1,1 5,3 4,1 Dexter 429 346 20,6 81,6 3 0,5 2,1 3 0,2 0,2 3,4 2,3 Galloway 488 113 29 88,1 1,2 1 1 1,2 1,6 0,4 3,2 3,3 Korthorn 116 92 39 83,6 3,4 0,9 0 0,9 0 0 0,9 0,9 Grauvieh 127 112 39,9 75,6 9,4 1,6 2,4 0,8 0,8 0,8 2,4 Få data Piemontese 108 98 44,4 63 25 1,9 4,6 1,9 0,9 0,9 3,7 Få data Salers 51 44 Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Belgisk Blåhvidt 100 84 46,6 44 20 3 24 8 3 1 12,0 12,5 Livskraftige kalve, kødkvæg X malkekvæg I 7 er der registreret 5.624 kælvninger på malkekvægsracerne, hvor faderen til kalvene er en renracet kødracetyr. let af registrerede krydsningskalve med en kødracetyr som far-race og malkerace som mor-race er steget med 3 procent i forhold til 6. Den mest benyttede race til krydsning på malkekvæg er Belgisk Blåhvidt Kvæg med 2.237 registrerede kælvninger, mens Limousine og Simmental har henholdsvis 1.500 og 1. registrerede kælvninger. Det kan ikke anbefales at bruge kødracetyre til kvier af malkerace. Statistikken viser alt for høj dødelighed for alle kombinationer. Ved 2. og senere kælvning fødes kalvene let uden hjælp ved syv ud af ti kælvninger. Den største livskraft har kalve- ne efter Aberdeen-Angustyre og Herefordtyre. En alt afgørende faktor for høj livskraft er anvendelsen af tyre med højt fødselsindeks. De mest anvendte racer til krydsning på malkeracekøer er Belgisk Blåhvidt Kvæg, Limousine og Simmental. For disse tre racers vedkommende er der ingen nævneværdig forskel på livskraften af krydsningskalvene (tabel 6). 8
Tabel 6. Kælvningsstatistik, kødkvæg X malkekvæg, 7 Fars race Aberdeen- Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Mors race kælv. Pct. med forløb 1. kælvninger 2. og senere kælvninger Pct. lette u/ hjælp Pct. lette m/ hjælp Pct. dødfødte 1) 6 Pct. dødfødte 1) 7 kælv. Pct. med forløb Pct. lette u/ hjælp Pct. lette m/ hjælp Pct. dødfødte 1) 6 Pct. dødfødte 1) 7 I alt 19 94,7 70 77,1 75,9 13,0 4,3 1,4 RDM 4 5 SDM-DH 9 38 72,4 13,8 2,6 Jersey 6 25 85,0 15,0 DRH 2 I alt 39 71,8 53,6 14,3 6,7 23,0 2198 86,4 64,8 28,4 7,9 8,5 RDM 83 81,9 77,9 19,1 2,4 2,4 SDM-DH 32 47,6 19,0 6,1 25,1 1716 86,7 60,2 32,6 7,6 9,4 Jersey 7 380 85,8 82,8 11,3 9,4 6,3 DRH 19 Blonde I alt 25 48,0 50 41,7 0,0 12,0 221 81,0 73,2 22,3 10,1 6,8 d Aquitaine RDM 2 33 87,9 89,7 10,3 SDM-DH 23 43,5 40,0 50,0 13,0 159 79,2 68,3 26,2 8,9 8,2 Jersey 20 75,0 86,7 6,7 5,0 DRH 9 Charolais I alt 9 169 88,8 73,3 19,3 7,9 7,1 RDM 1 10 SDM-DH 5 94 92,6 67,8 23,0 11,1 7,4 Jersey 62 83,9 80,8 13,5 5,5 6,5 DRH 3 1 Hereford I alt 31 67,7 71,4 9,5 10,0 16,1 75 64,0 79,2 18,8 6,0 4,0 RDM 4 19 SDM-DH 21 71,4 73,3 13,3 23,8 26 65,4 82,4 11,8 Jersey 3 24 45,8 81,8 18,2 8,3 DRH Limousine I alt 366 70,8 52,1 32,4 14,5 12,0 1182 80,0 70,7 24,9 6,3 5,5 RDM 94 71,3 47,8 35,8 4,8 13,9 224 79,5 71,3 25,3 3,7 3,6 SDM-DH 228 70,2 50,0 34,4 19,1 11,8 623 84,8 64,2 31,6 7,1 6,1 Jersey 32 75,0 75,0 8,3 5,4 12,5 297 72,4 84,7 9,8 6,7 5,7 DRH 12 62,5 37,5 35 71,4 84,0 12,0 5,7 Simmental I alt 164 70,1 52,2 35,7 8,2 7,3 1056 78,1 68,4 24,0 6,5 7,7 RDM 25 72,0 61,1 33,3 6,5 12,0 193 82,4 80,5 12,6 6,7 11,4 SDM-DH 99 64,6 50,0 35,9 10,3 8,1 676 77,4 64,1 27,9 6,8 7,5 Jersey 9 110 70,9 85,9 10,3 6,1 3,6 DRH 31 80,6 52,0 32,0 77 84,4 52,3 36,9 4,9 5,2 9
Produktionsresultater Tabel 7. fødte, renracede kalve 5, 6 og 7 Race 4/05 5/06 6/07 Aberdeen-Angus 1.679 1.669 1.856 Belgisk 75 81 81 Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine 818 773 805 Brunkvæg 12 9 9 Charolais 1.818 1.808 1.926 Dexter 449 449 505 Galloway 355 478 567 Gelbvieh 7 6 10 Grauvieh 133 140 147 Hereford 2.896 2.845 3.013 Korthorn 128 157 144 Limousine 6.530 6.855 7.646 Piemontese 113 104 127 Salers 49 59 66 Simmental 3.245 3.349 3.649 Skotsk 1.018 1.096 1.179 Højlandskvæg I alt 19.325 19.878 21.730 22.000 renracede kalve Tabel 7 viser, at der er registreret 21.730 levendefødte, renracede kalve i 7, hvilket er 2.000 flere end i 6 og således en fortsat stigning i forhold til de foregående år. Der kunne registreres flere renracede kalve på årsbasis, idet der findes 26.000 renracede køer. Ofte er der uoverensstemmelse mellem kælvningsoplysninger og indberetning om løbetyr og løbeperiode, hvilket resulterer i fødte kalve uden kendt afstamning. Krydsning af renracede hundyr er naturligvis også en af årsagerne til det forholdsvis lille antal. Reglerne for godkendelse af forældreskab ved indberetning af kælvninger fremgår sidst i rapporten. Kalvenes vægt ved fødsel, dage og dage De største kalve fødes inden for Charolais og Blonde d Aquitaine, hvor fødselsvægtene er 50 kg for tyre og cirka 46 kg for kvier. De mindste kalve fødes inden for Dexter, Skotsk Højlandskvæg og Galloway med fødselsvægte på cirka 30 kg eller derunder. Kalvenes dages vægte er som sædvanlig størst hos simmentaltyrene med 637 kg. Herefter følger Blonde d Aquitaine med 626 kg. Øvrige racer ligger på niveau med 6. Hereford og Dansk Tiroler Grauvieh har en stigning i tyrenes dages vægte med cirka 20 kg. Enkelte racer har kun få vejninger ved og dage, hvorfor der ikke er data for de pågældende racer. Tabel 8. Fødselsvægt, vægt ved og dage for tyre og kvier. Renracede kalve, 7 (tallet i parentes er antal dyr) Fødselsvægt, kg Korrigeret dages vægt, kg Korrigeret dages vægt, kg Race Tyre Kvier Tyre Kvier Tyre Kvier Aberdeen-Angus 38 (501) 36 (442) 296 (138) 257 (124) 536 (72) 415 (85) Belgisk Blåhvidt Kvæg 49 (41) 43(53) 314 (7) 259 (7) 542 (13) 355(14) Blonde d Aquitaine 50 (225) 47 (267) 354 (104) 307 (103) 626(77) 463 (93) Charolais 50 (659) 46 (654) 339 (213) 298 (212) 590 (145) 466 (184) Dexter 21 (128) 20(108) 160 (30) 143 (26) 255 (16) 221 (17) Galloway 30 (37) 28 (32) 198 (23) 153 (18) få data få data Grauvieh 41 (49) 38 (50) 305 (15) 254 (38) 512 (16) 373 (27) Hereford 43 (893) 40 (931) 305 (329) 268 (323) 556 (235) 408 (169) Korthorn 41 (57) 38 (45) 299 (24) 289 (14) 521 (9) 362 (8) Limousine 42 (1.976) 40 (1.853) 310 (600) 269 (540) 556 (346) 430 (399) Piemontese 45 (46) 42 (55) 296 (17) 258 (19) 507 (11) 328 (14) Salers 42 (29) 40 (24) 285 (10) få data 517 (9) få data Simmental 47 (791) 44 (743) 357 (202) 320 () 637 (89) 477 (142) Skotsk Højlandskvæg 31 (277) 29 (283) 213 (123) 190 (116) 335 (53) 283 (76) 10
God reproduktion forbedrer tilvækstværdien i besætningen Kælvningsinterval For Belgisk Blåhvidt Kvæg og Piemontese er kælvningsintervallet som gennemsnit fortsat høj. Der er fire racer med et kælvningsinterval over 400 dage. Det korteste kælvningsinterval har Aberdeen-Angus med under 390 dage. Alder ved 1. kælvning De fleste racer ligger nogenlunde konstant i forhold til tidligere år. Laveste kælvningsalder har Dexter, Grauvieh, Aberdeen-Angus og Hereford. Kalve pr. årsko Fem racer kan fortsat ikke præstere 1 kalv pr. årsko, en væsentlig parameter i produktionsøkonomien. Tabel 9. Kælvningsinterval, alder ved 1. kælvning samt kalve/årsko, gennemsnit Kælvningsinterval, dage Alder ved 1. Kælvning, mdr. Kalve/årsko Race 5 6 7 5 6 7 5 6 7 Aberdeen-Angus 385 383 384 26,1 26,3 27,9 1,0 0,9 1,0 Belgisk Blåhvidt Kvæg 452 453 433 31,7 29,4 30,4 xxx xxx xxx Blonde d Aquitaine 404 411 409 32,5 32,6 31,8 1,0 1,0 1,0 Charolais 392 400 392 29,6 30,2 30,2 0,9 1,0 1,0 Dexter 383 384 392 25,7 25,3 25,3 0,9 0,9 0,9 Galloway 397 435 406 34,9 37,0 33,6 0,7 0,9 0,8 Grauvieh 370 386 393 25,1 26,7 26,2 1,0 0,9 1,0 Hereford 389 392 384 28,2 28,3 27,9 1,0 1,0 1,0 Korthorn 392 413 389 26,0 28,8 30,3 0,8 1,1 1,0 Limousine 391 390 392 30,4 30,0 30,0 1,0 1,0 1,0 Piemontese 427 400 421 34,0 32,8 29,8 0,8 0,8 0,8 Salers - - 381 - - 30,5 - - 1,2 Simmental 401 401 400 29,6 28,7 29,7 1,0 1,0 1,0 Skotsk Højlandskvæg 409 407 399 36,0 36,2 37,2 0,9 0,9 0,9 xxx = krydsningskalve er ikke med i statistikken derfor er Belgisk Blåhvidt Kvæg udeladt af statistikken, da langt de fleste første kalvs køer føder krydsningskalve 11
Slagteresultater Klassificeringerne er i top inden for: Blonde d Aquitaine, Limousine, Charolais og Piemontese. Nettotilvæksten er højst hos Blonde d Aquitaine. Der er god fremgang i nettotilvæksten for alle racer størst fremgang har Charolais og Limousine. Renracede tyrekalve I oktoberåret 6/07, er der på autoriserede eksportslagterier registreret slagtning af 18.000 renracede kødkvægstyrekalve. 21 procent af tyrene blev slagtet, inden de var fyldt 13 måneder, og 79 procent blev slagtet i alderen 13 til 18 måneder. Tyre, slagtet inden 13 måneder Blonde d Aquitaine og Limousine opnåede de højeste klassificeringer med henholdsvis 12,2 og 12,1. Charolaistyrene opnåede 11,0 i klassificering. De bedste besætninger inden for Blonde d Aquitaine og Limousine havde klassificeringsresultater på 14,0 for tyre, leveret i alderen 8 til 13 måneder. Der var kun få tyre af Dansk Tiroler Grauvieh og Belgisk Blåhvide, slagtet inden 13 måneder. Derfor er resultaterne ikke vist. Blonde d Aquitaine havde den største gennemsnitlige slagtevægt, 322 kg, og den højeste nettotilvækst med 897 g/ dag (fremgang på 11 gram). Limousine 845 gram, Charolais 831 gram og Simmental 809 gram nettotilvækster, hvilket er en stigning på cirka 30 gram i forhold til 6. De bedste besætninger kan præstere nettotilvækster på cirka 1.000 gram. De bedste besætninger har en fremgang på cirka 20 gram. Tyre, slagtet 13 18 måneder Blonde d Aquitaine tyre havde den bedste klassificering med 12,2. Tyre af Limousine og Belgisk Blåhvidt Kvæg lå også på et højt niveau med henholdsvis 11,8 og 11,5. De bedste besætninger inden for Blonde d Aquitaine, Limousine og Charolais lå med klassificeringsresultater mellem 13 og 14. Blonde d Aquitaine havde den største slagtevægt med 376 kg, efterfulgt af Charolais med 331 kg. Limousine og Simmental har en slagtevægt på cirka 320 kg. Blonde d Aquitaine havde den højeste nettotilvækst med 822 gram, en fremgang på 37 gram. Limousine, Charolais og Belgisk Blåhvidt Kvæg havde gennemsnitlige nettotilvækster på cirka 710 gram. Tabel 10. Slagtedata for kødkvægsungtyre, slagtet 6/07 (seneste 12 måneder pr. 1. oktober) Aberdeen-Angus Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre 13 18 måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) 173 11 9.7 11.9 1699 15 13 (+0.2) (+0.4) (0) (+0.1) (0) Slagtevægt 173 256 197 310 1699 303 239 (+1) (-3) (+3) (+8) (+16) Klassificering form 134 8.1 5 11 1429 8.6 6 (-0.2) (-1) (0) (0) (0) Nettotilvækst g/dag 173 726 538 886 1699 642 487 (-7) (-34) (-10) (+21) (+29) Belgisk Blåhvidt Kvæg Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre 13 18 måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. Alder v. slagtning (mdr.) 11 10.8 10.1 11.6 36 14.8 (+0.7) Slagtevægt 11 276 212 337 36 360 (+34) Klassificering form 8 9.5 4 14 29 11.5 (+0.4) Nettotilvækst g/dag 11 757 595 874 36 747 (+37) ( ) angiver ændringen fra 6 til 7 laveste 10 % 12.5 (+0.3) 282 (+28) 10 (+3) 542 (+70) højeste 10 % 17.2 (0) 363 (+2) 11 (0) 778 (-1) højeste 10 % 17.6 (+1.1) 465 (+78) 14 (0) 926 (+63) 12
Blonde d Aquitaine Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre 13 18 måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) 126 11 9.9 11.8 293 14.3 12.4 (-0.2) (-0.3) (-0.1) (+0.1) (+0.1) Slagtevægt 126 322 246 389 293 376 300 (-1) (-9) (+11) (+12) (+22) Klassificering form 82 12.2 9 14 169 12.2 10 (0) (-1) (0) (+0.3) (+2) Nettotilvækst g/dag 126 897 684 1079 293 822 619 (+9) (-13) (+32) (+27) (+27) Charolais Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre 13 18 måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) 429 11 10 11.9 1640 14.4 12.5 (-0.1) (+0.2) (0) (+0.1) (+0.1) Slagtevægt 429 301 238 360 1640 331 270 (+12) (+8) (+15) (+6) (+9) Klassificering form 358 11 8 13 1389 10.8 8 (-0.1) (0) (0) (+0.2) (0) Nettotilvækst g/dag 429 831 656 985 1640 714 556 (+32) (+15) (+19) (+12) (+26) Grauvieh Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre 13 18 måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) 23 11 10.3 11.9 45 14.5 12.7 (+0.4) (+1.2) (+0.1) (+0.6) (+0.3) Slagtevægt 23 262 217 317 45 298 235 (+20) (+15) (+39) (+12) (0) Klassificering form 11 8.5 6 11 34 9.9 7 (-0.2) (+1) (0) (+0.1) (-1) Nettotilvækst g/dag 23 726 546 903 45 637 533 (+36) (-36) (+133) (+4) (-4) Hereford Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre 13 18 måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) 673 10.9 9.5 11.9 3348 14.7 12.6 (0) (-0.1) (0) (0) (0) Slagtevægt 673 253 195 308 3348 290 224 (+7) (+1) (+4) (+9) (+10) Klassificering form 506 7.8 5 10 2607 7.9 6 (+0.1) (0) (0) (0) (0) Nettotilvækst g/dag 673 707 550 849 3348 612 450 (+16) (+17) (-10) (+20) (+17) Korthorn Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre 13 18 måneder Gns. Alder v. slagtning (mdr.) 25 11 (+0.1) Slagtevægt 25 257 (+3) Klassificering form 21 8.1 (+0.1) Nettotilvækst g/dag 25 724 (+7) ( ) angiver ændringen fra 6 til 7 laveste 10 % 9.9 (+0.2) 229 (+24) 7 (+1) 625 (+76) højeste 10 % Gns. 12 (+0.1) 290 (-11) 10 (-1) 863 (-73) 49 15 (+0.6) 49 282 (+13) 39 7.6 (0) 49 583 (-1) laveste 10 % 12.5 (+0.1) 225 (+3) 6 (+1) 442 (-7) højeste 10 % 16.7 (0) 488 (+28) 14 (0) 1041 (+44) højeste 10 % 16.9 (+0.2) 391 (+3) 13 (0) 871 (+9) højeste 10 % 16.7 (+1,2) 363 (+33) 13 (0) 801 (101) højeste 10 % 17.3 (+0.2) 352 (+4) 10 (0) 767 (+19) højeste 10 % 17.3 (+0.4) 347 (+28) 10 (-1) 718 (-14) 13
Limousine Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre 13 18 måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) 1580 11.1 10 11.9 4574 14.2 12.4 (0) (+0.2) (0) (0) (0) Slagtevægt 1580 303 247 348 4574 323 263 (+12) (+13) (+7) (+8) (+11) Klassificering form 1286 12.1 10 14 3739 11.8 10 (+0.3) (0) (0) (+0.2) (+1) Nettotilvækst g/dag 1580 845 687 986 4574 711 547 (+31) (+38) (+21) (+20) (+23) Simmental Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre 13 18 måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) 858 11.0 9.7 11.9 2358 14.2 12.4 (+0.2) (+0.4) (+0.1) (0) (0) Slagtevægt 858 291 229 346 2358 321 256 (+11) (+7) (+9) (+8) (+12) Klassificering form 721 9.4 7 12 2034 9.3 7 (+0.3) (0) (+1) (+0,2) (0) Nettotilvækst g/dag 858 809 637 966 2358 703 534 (+18) (+8) (+18) (+18) (+20) Skotsk Højlandskvæg Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre 13 30 måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. Alder v. slagtning (mdr.) 15 Få data Få data Få data 393 21.5 (+0.1) Slagtevægt 15 Få data Få data Få data 393 219 (+4) Klassificering form 5 Få data Få data Få data 99 5.5 (0) Nettotilvækst g/dag 15 Få data Få data Få data 393 325 (+2) ( ) angiver ændringen fra 6 til 7 laveste 10 % 16.2 (+1.1) 150 (-6) 3 (0) 214 (-6) højeste 10 % 16.7 (0) 381 (+6) 14 (+1) 862 (+15) højeste 10 % 16.4 (-0.1) 383 (+8) 12 (+1) 867 (+18) højeste 10 % 28.1 (-0.6) 282 (-4) 8 (0) 456 (+21) 14
Slagteresultater krydsninger på malkekvæg Årligt slagtes 10.000 krydsningstyre på autoriserede slagterier De mest anvendte racer til krydsning på malkekvæg er Belgisk Blåhvidt Kvæg, Limousine og Simmental racerne bruges i næsten lige stort omfang Krydsning med Belgisk Blåhvide tyre giver klart de højeste klassificeringer Simmental giver de største tilvækster på RDM Charolais giver de største tilvækster på SDM-DH Aberdeen-Angus giver de højeste tilvækster på Jersey Krydsninger på malkekvæg I oktoberåret 6/07 blev der registreret 1.000 krydsningstyre, tillagt på RDM (tabel 11), 6.900 krydsningstyre på SDM-HF (tabel 12) og 2.000 krydsningstyre på jerseyhundyr (tabel 13). RDM-krydsninger Krydsninger med Limousine var mest anvendt cirka 50 procent. Med 8,3 blev klassificeringsresultatet bedst med Belgisk Blåhvidt Kvæg som farrace. Dernæst fulgte krydsninger med Limousine med 7,5. Nettotilvæksten var med 717 g/dag størst for krydsninger med Simmental, tæt fulgt af krydsninger med Limousine med 709 g/dag nettotilvækst. SDM-HF-krydsninger Krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg, Simmental, og Limousine udgør 95 procent af samtlige krydsningstyre. Med 7,9 blev klassificeringsresultatet for SDM-HF-krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg den bedste kombination efterfulgt af krydsninger med Charolais og Limousine med 7,0. Nettotilvæksten var med 737gram /dag størst for krydsninger med Charolais. Jerseykrydsninger Krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg var mest anvendt, svarende til 32 procent. De bedste klassificeringsresultater for jerseykrydsninger blev opnået med en Belgisk Blåhvid tyr som far 6,7. Dernæst fulgte krydsninger med Limousine og Charolais med 6,3 og 6,1. Nettotilvæksten var med 647 g/dag størst for krydsninger med Aberdeen Angus. Krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg, Simmental og Limousine havde nettotilvækster på cirka 600 g/ dag for tyre, slagtet før 12 måneders alderen. Tabel 11. Ungtyre, krydsninger mellem kødkvægsracer og RDM (seneste 12 måneder okt. 7) RDM RDM x LIM RDM X LIM Forbedring ift. RDM RDM SIM RDM X SIM Forbedring ift. RDM RDM BBK RDM X BBK Forbedring ift. RDM Slagtet 8-12 mdr. (5.431) (275) (152) (49) (40) Alder, mdr. 9,0 11,0 10,9 10,8 10,8 RDM HER RDM X HER Forbedring ift. RDM Slagtet vægt, kg 197 256 59 258 61 254 57 243 46 Form 4,6 7,5 2,0 6,7 2,1 8,3 3,7 5,5 0,9 Nettotilvækst g/dag 642 709 67 717 75 706 64 685 43 Slagtet over 12 mdr. (6.092) (226) (169) (55) (34) Alder, mdr. 12,5 14,3 14,4 14,5 14,6 Slagtet vægt, kg 246 277 31 283 37 303 57 281 35 Form 4,8 7,4 2,6 6,3 1,5 8,9 4,1 5,7 0,9 Nettotilvækst g/dag 596 594-2 604 8 638 42 597 1 ( ) angiver antal tyre 15
Tabel 12. Ungtyre, krydsninger mellem kødkvægsracer og SDM-DH (seneste 12 måneder okt. 7) SDM- DH SDM- DH LIM SDM-DH X LIM Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH SIM SDM-DH X SIM Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH BBK SDM-DH X BBK Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH CHA SDM-DH CHA Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH BAQ SDM-DH X BAQ Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH HER SDM- DH HER Forbedring ift. SDM-DH Slagtet 8-12 måneder (56.325) (728) (909) (1050) (101) (120) (63) Alder, mdr. 9,1 10,8 10,8 10,6 11,0 10,4 10,5 Slagtet vægt, kg 195 244 49 255 11 244 49 267 72 243 48 241 46 Form 3,8 7,0 3,2 6,3-0,7 7,9 4,1 7,0 3,2 6,7 2,9 5,5 1,7 Nettotilvækst g/dag 626 682 56 712 86 686 60 735 109 702 76 696 70 Slagtet over 12 måneder gamle (61.210) (793) (847) (1014) (105) (92) (90) Alder, mdr. 12,4 14,3 14,2 14,1 14,2 14,1 15,0 Slagtet vægt, kg 233 288 55 290 57 289 56 295 62 304 71 260 27 Form 3,8 7,1 3,3 6,3 2,5 8,2 4,4 2.7-1,1 7,0 3,2 5,3 1,5 Nettotilvækst g/dag 564 622 58 626 62 620 56 638 74 658 94 540-24 ( ) angiver antal tyre Tabel 13. Ungtyre, krydsninger mellem kødkvægsracer og Jersey (seneste 12 måneder okt. 7) ( ) angiver antal tyre JER JER LIM JER LIM Forbedring ift. JER JER SIM JER SIM Forbedring ift. JER JER BBK JER BBK Forbedring ift. JER JER CHA JER CHA Forbedring ift. JER JER ANG JER X ANG Forbedring ift. JER JER HER JER HER Forbedring ift. JER Slagtet 8-12 måneder (240) (196) (224) (279) (65) (51) (40) Alder, mdr. 9,7 10,8 10,9 10,7 10,6 11,4 10,8 Slagtet vægt, kg 144 216 72 215 71 213 69 217 73 237 93 205 61 Form 2,9 6,3 3,4 5,4 2,5 6,7 3,8 6,1 3,2 5,3 2,4 4,5 1,6 Nettotilvækst g/dag 450 610 160 598 148 595 145 621 171 647 197 577 127 Slagtet over 12 måneder gamle (1.987) (394) (232) (367) (57) (71) (59) Alder, mdr. 15,6 14,6 14,4 14,3 14,3 13,6 14,4 Slagtet vægt, kg 206 255 49 247 41 256 50 261 55 280 74 259 53 Form 3,3 6,2 2,9 5,6 2,3 7,2 3,9 6,0 2,7 6,3 3,0 4,9 1,6 Nettotilvækst g/dag 414 544 130 529 115 546 132 566 152 648 234 564 150 16
Individafprøvning af kødkvægstyre Individprøverne for kødkvægstyre gennemføres på Aalestrup Avlsstation. Kvægavlsforeningen Dansire ejer avlsstationen og stiller den til rådighed for individafprøvningen. Kødkvægsafdelingen i Kvægavlsforeningen Dansire har det økonomiske og faglige ansvar for individprøverne, hvis primære formål er at afprøve et antal tyre, som gør det muligt at selektere de 5-7 procent af de genetisk bedste tyre til insemineringsprogrammet, svarende til cirka 12 ungtyre pr. år på tværs af racer. Sekundært har individprøverne til formål at afprøve tyre til brug i private kødkvægsbesætninger. let af tilmeldinger har fra efteråret 7 været præget af Bluetongue situationen. Indførelse af overvågningszonen for Bluetongue har betydet, at flere tilmeldte tyrekalve fra de østlige øer og det sydlige Jylland ikke har kunnet indsættes på grund af transportforbuddet ud af overvågningszonen. Kun 160 tyre blev individafprøvet 7 mod 202 i 6 Alle raceforeninger deltager i individafprøvningen på grundlag af et godkendt budget og en garanteret afprøvningspris. I aftalen stiller raceforeningerne garanti for afprøvning af mindst 175 tyre om året. Aftalen betyder, at der betales en afgift på 3.000 kroner pr. manglende tyr, hvis der ikke indsættes det aftalte antal tyre. På grund af Bluetongue restriktioner i 7 vil ingen raceforeninger blive opkrævet afgift på grund af for få individafprøvede tyre i 7. Individafprøvningsaftalen Årligt gives et driftstilskud fra Kvægavlsforeningen Dansires kødkvægsafdeling til individafprøvningen. Tilskuddet er sammensat af et beløb på 1.000-1.500 kr. pr. individafprøvet tyr, plus 10 kr. pr. inseminering foretaget med kødkvægssæd. Driftstilskuddet svarer årligt til cirka 600.000 kr. I forbindelse med dannelsen af det nye svensk danske avlsselskab Viking Genetics er der indgået en aftale om, at Aftalen om Individafprøvning mellem kødraceforeningerne og kvægavlsforeningen fortsætter uændret for 1 år i 8. (Aftalen kan ses på side 52) Tilmelding af tyre til individprøven Tilmelding skal ske senest, når tyren er fem måneder gammel, til Viking Danmark på e-mail: SYD@dansire.dk eller telefon 7538 4500. Hver 6. uge bliver der indsat tyre i karantænestalden på Aalestrup Avlsstation. Registreringer på individprøven Afprøvningen begynder, når tyren er 8 måneder og afsluttes, når den er 13 måneder gammel. I prøveperioden måles tyrens tilvækst, muskelareal og fodereffektivitet, ligesom ædeadfærd og eventuelle sygdomme registreres. Individafprøvningsprisen ændret i 8 Afprøvningsprisen er fastsat af et grundbeløb + foderomkostning + transport + forsikring Grundbeløb: For tyre født i perioden 13. juni. 7-1. dec. 7: 7.800 kr. pr. tyr For tyre født i periode 2.dec. 7-31. maj. 8: 8.300 kr. pr. tyr Foderomkostning: efter foderforbrug Transport: 500 kr. pr. transport Forsikring: 300 kr. pr. tyr Foderomkostningerne afregnes efter foderforbrug og aktuel foderpris Tilskud til individafprøvning Viking Danmark yder et afprøvningstilskud på 2.000 kr. pr. tyr, såfremt ejeren af tyren underskriver erklæring om, at tyren stilles til rådighed for racens insemineringsprogram. Godkendte tyre tildeles avlstilskud. Raceforeningerne opstiller krav for godkendelse af tyre til afprøvning. Tilskuddets størrelse afhænger af besætningens avlsmæssige status. Viking Danmark og Raceforeningerne bidrager hver især med mindst 1.000 kr. til alm. avlsbesætninger og 1.500 kr. til Aktive Avlsbesætninger pr. godkendt tyr. Samlet bliver tilskuddet 4.500 til 5.000 kroner pr. tyr. Tilskuddene er betinget af opfyldelse af de respektive racers minimumskrav til forældrenes S-indeks. Derudover kan der være krav om en mindstevægt ved tyrenes indsættelse i individprøven. Forældreskabsbestemmelse Der er ikke krav til, at tyrene er forældreskabsbestemt for at kunne individafprøves. Det er op til ejer/køber at sørge for, at tyren bliver faderskabsbestemt, inden den bliver indsat i avlen. Vær opmærksom på, at bekræftet faderskab er en betingelse for, at tyrens afkom kan have officiel afstamning. Åbningstider for besøgende er som hidtil den 1. lørdag i hver måned i tidsrummet fra klokken 10.00 til 12.00. Eventuelle besøg på andre tider skal aftales ved henvendelse på telefon 75 38 45 00. Racernes avlsudvalg har adgang til stationen efter aftale. 17
18
Tabel 14. Individprøveresultater, 3/07 Race År tyre Vægt, kg v/8 mdr. Vægt, kg v/13 mdr. Daglig tilvækst, g. Muskelareal, cm2 (ultralyd) *) FE pr. kg tilvækst Aberdeen-Angus 3/04 10 404 676 1763 76,2 5,68 4/05 8 418 704 1860 78,5 5,75 5/06 18 386 665 1816 80,3 5,11 6/07 30 366 631 1717 79,0 5,59 Belgisk Blåhvidt Kvæg 3/04 9 297 527 1499 96,1 4,86 4/05 8 305 536 1495 91,6 4,82 5/06 2 363 605 1571 93,4 5,52 6/07 1 373 618 1591 90,4 5,75 Blonde d Aquitaine 3/04 15 385 658 1772 96,2 4,93 4/05 12 396 651 1654 89,8 4,98 5/06 8 379 652 1770 92,5 4,31 6/07 20 392 652 1688 91,9 4,87 Charolais 3/04 8 378 648 1754 88,0 4,91 4/05 13 402 681 1810 88,2 5,22 5/06 19 407 681 1782 86,5 4,87 6/07 12 419 715 1918 85,8 4,93 Dexter 4/05 8 172 287 750 87,7 5,78 6/07 7 175 292 763 79,6 6,17 Galloway 4/05 1 296 484 1221 85,6 5,96 5/06 2 242 410 1088 83,8 5,38 6/07 2 250 428 1159 80,9 5,11 Grauvieh 3/04 1 387 602 1396 85,6 6,03 4/05 2 403 654 1630 83,8 6,04 6/07 2 350 562 1373 86,5 6,20 Hereford 3/04 12 371 611 1564 76,5 5,60 4/05 11 376 629 1646 80,0 5,68 5/06 20 387 641 1651 81,2 5,33 6/07 16 381 628 1603 83,2 5,79 Korthorn 3/04 4 327 547 1429 79,3 5,95 4/05 2 355 588 1516 81,3 5,81 5/06 3 303 582 1807 78,4 4,51 6/07 7 327 582 1659 82,1 5,47 Limousine 3/04 36 360 606 1598 91,6 5,24 4/05 21 362 598 1530 91,0 5,31 5/06 56 364 609 1592 89,8 4,87 6/07 59 366 608 1571 90,6 5,14 Piemontese 3/04 2 301 549 1610 99,7 4,58 4/05 4 371 586 1401 94,2 5,53 5/06 3 340 544 1327 95,3 4,92 6/07 3 290 511 1437 90,2 4,81 Salers 3/04 4 327 540 1378 84,9 6,22 4/05 5 337 560 1448 86,4 5,75 5/06 2 352 630 1808 87,4 4,41 6/00 2 301 585 1844 86,1 4,57 Simmental 3/04 30 410 704 1909 84,7 5,51 4/05 28 425 714 1873 83,3 5,52 5/06 41 410 708 1935 83,7 5,07 6/07 49 437 728 1891 82,3 5,53 Skotsk Højlandskvæg 3/04 7 224 396 1121 75,4 4,41 4/05 11 237 399 1053 87,3 5,37 5/06 8 247 408 1045 81,9 5,28 6/07 15 248 400 987 82,2 5,40 *) Korrigeret til en levendevægt på 600 kg. 19
Avlsværdivurdering på basis af registreringer Registreringerne på individprøven anvendes til at beregne avlsværdital for tilvækst (T-tal), muskelfylde (U-tal) og fodereffektivitet (FEF-tal). Arvbarheden for tilvækst er 40 procent, muskelfylde 43 procent og foderudnyttelse 37 procent. Det er forholdsvis høje arvbarheder. Formålet med individafprøvningen er at fastlægge tyrenes avlsværdier så sikkert som muligt. Derfor indregnes slægtskabsinformation i de pågældende avlsværdital. T-tal, U-tal og FEF-tal Avlsværditallene udtrykkes i procent af racens gennemsnit (100) og er baseret på de seneste to års resultater. For antalsmæssigt mindre racer er det de seneste fem års resultater. T-tallet indgår i tyrens Vækst-indeks. Til beregning af Vækstindekset indgår også data for indberettede slagtevægte i Kvægdatabasen. U-tallet indgår i tyrens Slagteindeks. Til beregning af Slagteindekset indgår også data fra slagteriernes indberetninger af klassificeringsresultater til Kvægdatabasen. Publicering af avlsværdital Hver uge beregnes T-, U- og FEF-tal for de tyre, som netop har afsluttet prøven. Spredningen på T- U- og FEF tal er henholdsvis 5, 5 og 4 indeksenheder, i modsætning til alle andre avlsværdital, som nu har en spredning på 10 enheder. Ældre tyres avlsværdital kan ændre sig over tid, hvis søskende individafprøves og på grund af den avlsmæssige udvikling. Ældre tyres avlsværdital genberegnes fire gange årligt ved hver beregning af avlsværdital. Tiset Vagn P Lykke Atlantis P Hedetoft Vito P Søgård Amir Høgsgård Søren Mandix Landlord Præstebro Burrito Hedegaard Ami Resdal Polled Anton Arkin Atle Akkedal Polled Benjamin 20
Resultater Daglig tilvækst Tilvækstresultaterne fremgår af tabel 14. Resultaterne er især forbedret for Charolais i forhold til tidligere års afprøvningsresultater med gennemsnit på nu 1.900 gram daglig tilvækst. Charolaistyren Gabslund Ben havde en tilvækst på 2.370 gram Aberdeen-Angus tyren Kjærgårds Bounty havde den højeste daglige tilvækst med 2.409 gram, og det gav et T-tal på 114. Det er samtidig den højeste tilvækst inden for Aberdeen-Angus gennem samtlige år. Simmental tyren Skellerup Boston P blev den bedste mht. tilvækst inden for racen med 2.214 gram. Tyren er godkendt som insemineringstyr i avlsprogammet. Muskelarealet udtrykt i cm2 Kødarealet offentliggøres ukorrigeret på tyrenes slutopgørelse. Det vil sige, at tyre, som har en lav 13 måneders vægt, vil alt andet lige få mindre absolutte tal for kødareal, end når arealerne som hidtil har været korrigerede til 600 kg, og tyre med en stor 13 måneders vægt vil alt andet lige få større tal for kødareal. Dermed er det også helt klart, at man ikke kan sammenligne mellem racer, eftersom den gennemsnitlige 13 måneders vægt er vidt forskellig for de respektive racer. Avlsværditallet for muskelfylde (U-tallet) bliver fortsat beregnet ud fra den korrigerede vægt. Fodereffektivitet Fire racer ligger nu under 5 FE pr. kg tilvækst i gennemsnit for de afprøvede tyre. Følgende racer har passeret denne grænse: Blonde d Aquitaine, Charolais, Piemontese og Salers. Vurdering af resultater Individprøven er ikke en konkurrence mellem racer. Individprøven går ud på inden for den enkelte race at finde tyre med de bedste arvelige egenskaber med hensyn til daglig tilvækst, muskelfylde og foderudnyttelse og derefter anvende dem i avlsarbejdet. Mere konsekvent udvælgelse af avlsdyr Hvis vi skal vende den genetiske trend for samtlige tre parametre, tilvækst, ultralyd og foderudnyttelse til en større fremgang inden for racerne, er det nødvendigt med en meget konsekvent udvælgelse, dels af tyre til afprøvning, men sidst og ikke mindst af de tyre, som indsættes i avlsarbejdet. Raceforeningerne kan via det økonomiske tilskud styre og tilskynde, at opdrættere af tyre med høj afstamningsværdi får dem afprøvet. Bedømmelse af tyre og køer Tabel 15. kårede dyr 1994-6 fordelt på racer Race 1994 1995 1996 1997 1998 1999 0 1 2 3 4 5 6 Total Aberdeen-Angus 90 138 286 38 29 59 44 29 109 47 129 24 145 1167 Belgisk Blåhvidt Kvæg 20 42 35 10 4 5 0 10 35 27 8 2 21 219 Blonde d Aquitaine 278 70 37 100 110 80 87 90 150 64 162 131 137 1496 Charolais 111 266 182 87 30 97 284 162 136 71 91 85 140 1742 Dexter 50 65 6 34 31 22 41 52 28 57 54 59 46 545 Grauvieh 0 0 1 3 2 0 3 1 1 11 35 25 18 100 Hereford 189 300 251 75 143 240 145 171 194 162 161 162 153 2346 Korthorn 5 28 1 3 1 16 5 17 42 6 8 21 62 215 Limousine 599 924 328 205 313 492 450 129 429 393 374 368 410 5414 Piemontese 12 47 27 8 21 38 5 14 13 5 5 23 18 236 Salers 0 0 0 0 0 24 6 5 1 27 8 5 12 88 Simmental 260 295 226 161 131 284 239 96 294 211 250 106 294 2847 Skotsk Højlandskvæg 69 79 37 101 25 58 42 54 93 89 111 76 42 876 21
Bedømmelse af tyre og køer Regler for bedømmelse Tyrene skal være mindst 12 måneder gamle ved bedømmelsen. Køer skal være mindst én måned fra kælvning. Ældre køer kan bedømmes sidste gang efter 3. kælvning. Bedømmelsesterminerne fastlægges af de enkelte racers bedømmelsesinspektører under hensyntagen til rationelle besøgsruter. I god tid inden besøget sendes besked om dato og omtrentligt tidspunkt for besøget. Klargøring til bedømmelse Dyrene er normalt opbundne ved bedømmelsen. Bedømmelse kan eventuelt foregå ved, at dyrene er løsgående på et mindre afgrænset areal kan være enten ude eller indendørs. Underlaget skal være jævnt og tørt. Besætningsbedømmelse: Grundbeløb 315 kr. plus 47 kr. pr. bedømt dyr + moms (pris gældende for 8). Betingelse: Alle køer, der ikke har fået 4. kalv, samt avlstyre i besætningen skal bedømmes. Bedømmelsesinspektører: RACER Kåringsdommere: Simmental Rolf Bross Andersen (Dansk Kvæg) Aberdeen Angus Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk Korthorn Udkærsvej 15 Grauvieh Skejby Hereford 8 Århus N. Privat tlf. 86 45 24 56 Mobil: 40 30 02 52 E-mail: rba@landscentret.dk Galloway Morten Ege Thomsen (Dansk Kvæg) Charolais Landbocentret Belgisk Blåhvidt Kvæg Horsøvej 11 9500 Hobro Tlf.: 96 57 68 00 Mobil: 21 47 63 64 E-mail: met@hobro-landbo.dk Skotsk Højlandskvæg Henrik Baymler Piemontese Herningvej 3-5 Dexter 6950 Ringkøbing Tlf. 96 80 12 00 Mobil: 3063 5796 E-mail: hba@vjl.dk Limousine Jørgen Skov Nielsen Salers Ålevej 50 7160 Tørring Tlf.: 76 90 25 77 Mobil: 20 12 07 96 E-mail: jos@lro.dk Blonde d Aquitaine Jens Holm Danielsen Hobrovej 437 9 Aalborg SV Tlf.: 96 34 51 12 Mobil: 40 97 73 60 E-mail: jhd@aalandbrug.dk 22