FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene skal dagtilbuddene understøtte det enkelte barns selvværd og bidrage til, at barnet får en god og tryg opvækst. Dagtilbuddene skal fremme børnenes trivsel, udvikling og læring gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, og sammen med forældrene skal de sikre en god overgang til skolen. Forældretilfredshed Målinger af forældrenes oplevelse og vurdering af dagtilbuddene giver mulighed for at arbejde målrettet med relevante problemstillinger og udviklingstiltag. Målet er en høj tilfredshed blandt forældrene, som grundlag for et godt samarbejde forældre og dagtilbud imellem. Mål: 80 % af forældregruppen tilkendegiver en overordnet, generel tilfredshed med deres barns dagtilbud. (Det forventes, at Finansministeriet udvikler et koncept for lokale brugertilfredshedsundersøgelser i løbet af 2010. Kvalitetsmålet vil blive tilrettet ift. et eventuelt centralt udarbejdet målingskoncept). Side 1 af 6
2011 2012 2013 2014 Mål 80 % 80 % 80 % 80 % Resultat Trivsel og Rummelighed Rummelighedsmålsætning reformuleres i løbet af indeværende byrådsperiode Mål: En vigtig opgave for dagtilbuddene er at sikre, at børn i dagtilbud trives og udvikler kompetencer til at kunne indgå i konfliktløsning. Målet er, at samtlige forældrebestyrelser tilkendegiver tilfredshed med dagtilbuddets pædagogiske arbejde med trivsel og social inklusion. Mål Resultat 2011 2012 2013 2014 Generel tilfredshed Side 2 af 6
Måling af faglige resultater Daginstitutionen skal dokumentere, hvilke resultater, der er opnået med læreplansarbejdet og forelægge deres evaluering for byrådet en gang hvert andet år: Dialogisk Kvalitetsmåling I et samarbejde har 4 daginstitutioner, Dagtilbudsafdelingen og lektor og projektkonsulent Charlotte Brøndsted gennemført et pilotprojekt med det formål at udvikle en ny og alternativ metode, som kan indgå i den kvalitetsmåling, som gennemføres på dagtilbudsområdet hvert andet år. Metoden, Dialogisk Kvalitetsmåling er valgt, fordi den baserer sig på en kritisk dialog om pædagogisk kvalitet mellem medarbejdere, brugere og politikere på dagtilbudsområdet. Når pædagoger, forældre, forvaltningsrepræsentanter og politikere indleder dialog om de overordnede perspektiver for formålet med pædagogisk arbejde sker det med afsæt i Dagtilbudsloven, som slår en demokratisk tone an. Når det demokratiske perspektiv medtænkes som styrende for daginstitutionspædagogik, så bliver det klart, at pædagogik er mere end at bidrage til kundskaber og færdigheder, men også sigter højere på dannelsen af den demokratiske borger med en alsidig personlig udvikling. At være dannet vil sige at være myndig og modig, have evne til kritik og aktivt at deltage i demokratiet, øve indflydelse, kunne argumentere og lytte (Gieseche 1985). Pædagoger skal styrke barnets selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet (Klafki i Frøkjær og Broström 2012), hvilket i børnehaven bla. betyder at blik for dem, der står udenfor legen og kammeratskabet og at kunne omsætte deres indsigt til handling. Som supplement til andre kvalitetsmålingsmetoder, (som traditionelt formidles i tal og diagrammer) har Børnehuset Elmedalen, Børnehuset Grøftekanten, Børnehuset Kirsebærgården og Lillerød Børnehus udarbejdet og analyseret beskrivelser fra egen praksis og herfra systematisk uddraget mønstre og tegn på børnenes læring. Et væsentligt antal praksisfortællinger er samlet til en metafortælling, som fortæller historien om et eller flere børns læring i en konkret dagligdagssituation. I efterfølgende analyse og kritisk dialog mellem ledere, medarbejdere og forældrebestyrelsesrepræsentanter fra pilotinstitutionerne samt politikerne fra Børneudvalget på baggrund af metafortællingerne er der uddraget en række mønstre og tegn på læring. Metoden En metafortælling er en fortælling, som: Uddrager overordnede tegn og mønstre i en række læringshistorier inden for et pædagogisk tema Beskriver sammenhænge og tendenser mellem den pædagogiske praksis og børnenes læring. Arbejdet med metafortællingerne er behandlet efter følgende skabelon : Side 3 af 6
Læringsmiljøer Pædagoger skriver læringshistorier om konkrete situationer med børns læring. Pædagogisk evalueringsfællesskab Læringshistorierne genfortælles og drøftes i en kreds af pædagoger. Kommunalt evalueringsfællesskab Dialogen udvides til en bredere kreds af interessenter på dagtilbudsområdet. Det kaldes det kommunale evalueringsfællesskab. 1. Baggrund Præsentation af det tema, som fortællingen bygger på sammen med begrundelsen for og overvejelserne bag det valgte fokus. 2. Faglig analyse fagprofessionel drøftelse Drøftelser af og overvejelser over børnenes adfærd og reaktioner, samt deres intentioner i den beskrevne situation. Drøftelser af og overvejelser over de voksnes adfærd og reaktioner, samt intentionen i den beskrevne situation. Hvilke diskussioner og overvejelser afføder fortællingen? 3. Tegn og mønstre Beskrivelse af tendenser i fortællingerne, som viser, hvordan læringsmiljøet understøtter eller hæmmer børnenes læringsbetingelser. Beskrivelse af, hvad pædagogerne ser af læring hos børnene. Hvilke andre tegn og mønstre kan registreres af dialogpartnerne? 4. Næste skridt Med afsæt i de overvejelser, dilemmaer og spørgsmål som er kommet op i drøftelserne, identificeres som et meningsfuldt næste skridt. Hvilke nye læringstemaer, opmærksomhedspunkter, dilemmaer eller udfordringer afdækkes af drøftelserne? Side 4 af 6
Mønstre og tegn på læring De 4 pilotinstitutioner har udarbejdet hver deres metafortælling inden for temaerne: Social inklusion (BHU Elmedalen og BHU Grøftekanten) Sproglige kompetencer (BHU Kirsebærgården) Måltider med fokus på sprog og inkluderende samvær (Lillerød BHU) Den dialogiske kvalitetsmåling tyder på, at: Social inklusion Social kompetence hos børn betyder bl.a. at man kan skaffe sig adgang til at være med i lege med andre børn, at man kan deltage i lege på forskellige måder og at man kan deltage i lege med mange forskellige børn, at man kan gøre sig gældende i leg og imødekomme andres lyst og behov at man udvikler et begyndende tilhørsforhold og måske begyndende fællesskabsloyalitet at man lærer at håndtere konflikter I ønsket om at fremme inkluderende miljøer i daginstitutionerne er børns sociale kompetencer et vigtigt fokus. At være et socialt kompetent barn vil bl.a. sige, at man kan komme i leg med andre børn, at man kan finde en balance mellem at gøre sin indflydelse gældende og at følge de andre, og at man kan bidrage til at håndtere de uenigheder, som opstår. Social inklusion vægter retten til at være forskellig i fællesskaber, og det er pædagogernes ansvar at skabe miljøer, hvor dette er muligt (Madsen i Petersen, 2009). Børn møder og lærer af hinandens forskelle i fællesskaber, men forskelle er også konfliktskabende, så en stor del af det pædagogiske virke er rettet mod at forene børns modsatrettede interesser, lyster og behov. Det gøres med værdier om at have blik for hinanden, at dele med hinanden og med respekt for forskelligheder, hvorved børnene lærer at indgå i og udvikle fællesskaber med hinanden. Tegn og mønstre på tværs af fortællinger peger på, at pædagogens tilstedeværelse og opmærksomhed på børns samspil giver en afgørende position for at træde til, når uenighed gør det påkrævet. Side 5 af 6
En figur går igen på tværs af fortællingerne: Pædagoger optræder ofte som en slags spilfordelere/dommere og repeterer, fordeler og håndhæver rettigheder i legen. Nye erkendelser Pædagogernes rolle synes at være at sikre, at alle børn får samme chancer for at kunne være med, ingen skal have mulighed for at sikre sig privilegeret adgang til nogen eller noget, slet ikke på bekostning af andre. Herved muliggøres at børnefællesskaber kan opstå, hvor alle børn søges sikret en mulighed for at være med i kraft af ikke at blive krænket eller forhindret af andre børn. Pædagogerne skaber et rum, hvor børn kan afprøve egne erfaringer, indtil de møder en udfordring, som pædagogerne vurderer, om de skal træde støttende i forhold til at løse for børnene. Side 6 af 6