Norddjurs Kommune Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Del 3. April 2013
Indhold Indledning...3 Nuværende struktur på skole- og dagtilbudsområdet...4 Kommende strukturændringer på skole- og dagtilbudsområdet...7 Tidligere strukturændringer på skole- og dagtilbudsområdet...7 Politikker og kvalitetsstandarder på skole- og dagtilbudsområdet... 10 Politik for inklusion og tidlig indsats... 10 Politik for folkeskolens 7.-10. årgang... 10 Politik for it og læring... 11 Sammenhængende børnepolitik... 11 Kvalitetsstandard for sprogvurdering, sprogstimulering samt PPR... 11 Aftalestyring... 12 Antal børn i dagpasning og skole... 12 Antal børn i kommunale og private pasningstilbud... 12 Antal elever - folkeskoler... 15 Udvikling i antal elever der modtager specialundervisning i specialskole/ -klasse... 15 Antal elever - privatskoler... 16 Antal elever - SFO... 16 Befolkningsprognoser og faktisk udvikling i antallet af børn... 17 Rammer dagtilbud... 21 Institutionsstørrelser... 21 Resultater dagtilbud... 22 Sprogvurderinger i dagtilbud... 22 Specialpædagogisk bistand i dagtilbud... 22 Rammer skoler... 23 Minimumstimetal... 23 Brug af linjefagsuddannede lærere... 25 Lærernes undervisningstimer... 26 Resultater skoler... 26 Undervisningseffekter... 27 Resultater i 9. klasse (FSA) i skoleåret 2011/2012... 29 Afgangsprøver i specialklasserække og specialskole... 29 Læseresultater i 1. Klasse... 30 Læseresultater i 2. klasse... 31 Læseresultater i 5. klasse... 32 Læseresultater i 9. klasse... 32 1
Elevernes uddannelsesvalg... 33 Gennemførelsesprocenter... 34 Økonomi... 36 Udvikling i budget og regnskab... 36 Forslag til ny skolestruktur... 41 Fakta vedrørende beregningen af besparelsesforslagene på skoleområdet... 42 ECO nøgletal Sammenligninger af udgifter til skoler og dagtilbud... 44 Børnepasning... 44 Folkeskolen... 47 2
Indledning På kommunalbestyrelsens møde den 11. december 2012 blev det besluttet at gennemføre en analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Samtidig blev det besluttet, at der skal tilknyttes en ekstern konsulent til analysearbejdet. På den baggrund har forvaltningen i samarbejde med KL s konsulentvirksomhed (KLK) udarbejdet en analyserapport, der består af tre hoveddele. Del 1 er udarbejdet af KLK og består af: En beskrivelse af generelle udfordringer på skole- og dagtilbudsområdet En analyse af den nuværende struktur på skole- og dagtilbudsområdet En vurdering af alternative strukturmuligheder på skoleområdet. Del 2 er udarbejdet af forvaltningen og består af: En vurdering af mulige ændringer i dagtilbudsstrukturen på baggrund af udviklingen i det forventede børnetal i perioden 2013-2015. En beskrivelse af de lovgivningsmæssige muligheder for at oprette og drive private tilbud på skoleog dagtilbudsområdet En beskrivelse af lovgrundlag og procedure ved lukning af skoler. Del 3 er udarbejdet af forvaltningen og består af faktaoplysninger om skole- og dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune herunder centrale nøgletal samt en beskrivelse af den nuværende struktur og de seneste års strukturændringer. Dette dokument præsenterer del 3. 3
Nuværende struktur på skole- og dagtilbudsområdet I det nedenstående beskrives den nuværende struktur på skole- og dagtilbudsområdet efter de to organisationsmodeller bymodellen og landdistriktsmodellen - som kommunalbestyrelsen vedtog i 2010. I perioden efter 2010 er der vedtaget en række ændringer, som også indgår i beskrivelsen. Bymodellen Kattegatskolen som er etableret efter lukning af Søndre Skole og Østre Skole i Grenaa. Kattegatskolen består af to afdelinger. Den ene afdeling ligger på Skolebakken (tidligere Østre Skole) og er for 0.-6. klasse. Den anden afdeling ligger på Åboulevarden (tidligere Søndre Skole) og er for 7.-9.kl. Skolen har specialklasser i begge afdelinger både for elever med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder. Skolen modtager overbygningselever fra Toubroskolen og Mølleskolen Vestre/ Voldby Skole består af en samdreven skole med fælles ledelse, men fortsat med to skoledistrikter. Vestre/ Voldby er organiseret med en afdeling for 0.-9.kl. på Vestergade i Grenaa og med Voldby Skole for 0.-6.kl. I Voldby er der desuden tilknyttet en integreret institution, Frihedslyst, og dagpleje. Vestre modtager eleverne fra Voldby til overbygningsklasserne på Vestre. Læsecentret ligger på Vestre Skole. Auning Skole for 0.-10. klasse. Skolen har en afdeling for 8.-9.klasseselever på Allingåbroskolen frem til primo 2014, hvor en tilbygning af Auning Skole forventes færdig. Herefter foretages en samlet overflytning af eleverne til Auning Skole. Skolen har specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Auning skole modtager således elever til overbygningen fra Langhøjskolen, Rougsøskolen og Allingåbroskolen. Daginstitutioner og dagpleje i Grenaa og Auning er organiseret med fælles ledelse i 2 store enheder. Område Grenaa, består af dagpleje, Vuggestuen Åboulevarden, Den integrerede institution Vores Hus, Skovbørnehaven, Regnbuen, Landsbyen og Gymnasievejen. Områdelederen er også leder af Distrikt Øst s specialpædagoger. Område Auning, som består af dagpleje, Bettebo, Nyvang og Skovvang. Områdelederen er også leder af Distrikt Vest s specialpædagoger. Landdistriktsmodellen er inddelt i områder efter skoledistrikterne med fælles ledelse af skoler, institutioner og dagpleje. Landmodellen består af: Ørsted Børneby: består af skole 0.-6.kl. SFO samt Skovsprutterne og dagplejen, som har lokaler på skolen. Børneby Allingåbro: skole 0.-6.kl, SFO, daginstitutionen Allingåbro BørneCenter og dagplejen. Desuden har skolen frem til sommeren 2013 en specialklasserække for 7.-9.kl. for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Frem til sommeren 2013 rummer skolen også en afdeling med elever i 8.og 9.klasse, som er tilknyttet Auning skole. Langhøj Børneby: skole 0.-6.kl, SFO, daginstitutionen Blinklyset og dagplejen. Skolen har en specialklasserække for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Nørager Børnehave er selvejende, men tilknyttet distriktet. Ørum Børneby: Skole 0.-9.kl, SFO, daginstitutionerne Åparken, Fjellerup Børnehave og dagplejen. Ørum modtager elever til overbygningen fra Glesborg Skole. Børneby Glesborg: Skole 0.-6.kl. SFO, daginstitutionerne Glesborg Børnehave, som har lokaler på skolen, Bønnerup Børnehave, Savværket og dagplejen. Børneby Mølle:Skole 0.-6.kl, SFO samt den integrerede institution Møllehaven og dagplejen, som har lokaler på skolen. Skolen har en specialklasserække for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Toubro Børneby: Skole 0.-6.kl, SFO samt daginstitutionen Børnenes Hus og dagplejen, som har lokaler på skolen. Den integrerede skole Anholt: Skole 0.-9.kl, børnehave/dagpleje. 10. klasse-center Djursland: Skolen ligger i Grenaa og har elever fra henholdsvis Norddjurs og Syddjurs Kommuner. 4
Djurslandsskolen: Er en specialskole som giver undervisning på 4 adresser i kommunen. Afdelingerne: Djursvej og Damgården er for elever med store generelle indlæringsvanskeligheder. Afdelingerne i Fjellerup og Stenvad er for elever med svære sociale og emotionelle vanskeligheder samt elever med udpræget grad af specifikke vanskeligheder med deraf afledte indlæringsvanskeligheder. Ungdomsskolens heltidsundervisning, som har to afdelinger i henholdsvis Grenaa og Auning. Et tilbud til normalt begavede elever, som på grund af sociale følelsesmæssige eller adfærdsmæssige vanskeligheder har svært ved at opfylde undervisningspligten i folkeskolen. Juniorklubber I Norddjurs Kommune er der under Ung Norddjurs følgende klubtilbud for børn i alderen 10 14 år: Værestedet Enggården Lergravsvej Grenaa, 60 børn Juniorklubben Åboulevarden Grenaa, 60 børn Juniorklubben Fristedet Stadion Alle Auning, 32 børn Ørsted Juniorklub Rougsøvej 168 Ørsted, 32 børn Nedenstående figurer illustrerer den geografiske organisering og placering af skoler og dagtilbud. Kommunens bredde ca. 65 km. 5
Dagtilbuddenes geografiske placering 2013 inkl. private institutioner Skolernes geografiske placering 2013 inkl. 10.kl-C og Ungdomsskolen 6
Kommende strukturændringer på skole- og dagtilbudsområdet Etablering af ny daginstitution i Grenaa for 150 børn i 0-6 års alderen. Bygningen rummer lokaler til vuggestue og børnehave. Daginstitutionen forventes færdig 1. oktober 2014. Vuggestuen Åboulevarden og den integrerede institution Vores Hus lukkes. Etablering af ny daginstitution i Auning for 120 børn i 0-6 års alderen. Bygningen rummer lokaler til vuggestue og børnehave. Daginstitutionen forventes færdig ultimo 2014. Børnehaven Nyvang i Auning lukkes. Etablering af nyt børnecenter ved Allingåbroskolen til ca. 95 børn i 0-6 års alderen. Bygningen rummer lokaler til legestue, vuggestue og børnehave. Elever på 8. og 9. klassetrin flyttes fra Allingåbroskolen til Auning Skole 1. august 2013. Om- og tilbygningen af Auning Skole forventes færdig primo 2014. Omlægning af Familieskolen; En central undervisningsenhed med fast adresse i Ørum og flere decentrale familieklasser, som vil have adresse på de lokale skoler. Tidligere strukturændringer på skole- og dagtilbudsområdet Skoleåret 2007/2008: Lilleskolen i Auning lukkes. Forsøget med samdrift i Distrikt Auning med fælles ledelse af 3 daginstitutioner og dagplejen føres videre og gøres permanent Forsøget med fællesledelse af børnehave, dagpleje og Mølleskolen efter En skole i bevægelse forlænges. Der indføres Tidlig-Skole-Fritids-Ordning på alle kommunens skoler, dog ikke Djurslandsskolen. Skoleåret 2008/2009: Den første skolestrukturændring iværksættes fra den 1. august: Det besluttes at bevare alle skoler, men at samle eleverne fra 7.-9.-klasse på færre skoler, for at sikre et fagligt bæredygtigt ungdomsmiljø. o Overbygningen på Rougsøskolen nedlægges og eleverne overføres til Allingåbroskolen, hvor der allerede er overførsel af elever fra Langhøjskolen. o Overbygning i Glesborg nedlægges og eleverne overføres til Ørum Skole. o Overbygning i Voldby nedlægges, og eleverne overføres til Vestre Skole. o Overbygningen på Toubroskolen og Mølleskolen nedlægges og eleverne overføres til Søndre Skole. o Auning Skole, Vestre Skole og Østre Skole bibeholdes som tidligere. Ungdomsskolens heltidsundervisning (A-klassen) i Grenaa suppleres med to grupper på henholdsvis Søndre Skole og Ørum skole F-klasserne. Der oprettes en afdeling af A-klassen i Auning. Skoleåret 2009/2010: Ny struktur på specialundervisningsområdet. Fremtidens specialundervisning iværksættes 01.08 Sammen med iværksættelse af en ny struktur på specialundervisningsområdet blev det besluttet at lukke heldagsskolerne og de små specialklasseenheder, med henblik på at øge inklusionen i almenskoleområdet. 7
Lukninger: heldagsskolerne Vestervang, Stendysseskolen og Søren Kanne Skolen lukkes Værkstedsklassen på Rougsøskolen lukkes, Vandkanden på Voldby skole lukkes F-klasserne på Søndre Skole og Ørum Skole lukkes. X-klassen på Allingåbroskolen lukkes Eleverne udskrives eller overflyttes til andre tilbud. Ud over den almindelige specialundervisning i almenskolen gennemføres kommunens eksterne specialundervisning herefter i 6 specialklasserækker på: Auning skole og Søndre Skole (0.-9.kl) for elever med generelle indlæringsvanskeligheder Allingåbroskolen og Østre Skole (7.-9.kl) for elever med vanskeligheder omkring AKT og specifikke indlæringsvanskeligheder. Langhøjskolen og Mølleskolen (0.-6.kl) for elever med vanskeligheder omkring AKT og specifikke indlæringsvanskeligheder. Desuden gives specialundervisning på: specialskolen Djurslandsskolen (0.-10.kl) For elever med multiple og massive vanskeligheder både vedrørende generel indlæring, vedrørende AKT og specifik indlæring samt andre fysiske og psykiske handicaps. Læsesprogcenter på Vestre Skole, for elever med massive læsevanskeligheder/ ordblindevanskeligheder. De to heltidsundervisningstilbud under Ungdomsskolen i henholdsvis Auning og Grenaa (8.-10.kl) for elever med sociale vanskeligheder og vanskeligheder omkring skoletrivsel fortsætter. Specialtilbuddene beskrives som kompetencecentre, der skal bistå og vejlede almenskolen med særlig viden og erfaring på specialundervisningsområdet. Handleplan for læsning: Implementering igangsættes. Skoleåret 2010/2011 Kommunalbestyrelsen beslutter i forbindelse med budgetlægningen for 2010, at der skal udeformes en organisationsmodel på skole- og dagtilbudsområdet med udgangspunkt i nedennævnte hensigtserklæring at der skal flere ressourcer ud til børnene i dagtilbuddene at ændre ledelsen i dagpasningen og frigøre ressourcer til kompetenceudvikling og hænder til børn At organisere fødeskoler og dagpasning sammen i lokalsamfund, hvor det giver gensidige fordele. I ledelsesgrundlaget er der lagt op til innovativ og strategisk ledelse. Lederen skal være ildsjælen bag innovation og den langsigtede strateg på tværs af afdelinger. Skole- og dagtilbudslederne skal se sig som en del af kommunens samlede strategiske ledelse på området. Ifølge Norddjurs Kommunes sammenhængende børnepolitik hedder det, at kommunens tilbud skal ses som dele af en helhed. Organiseringen skal derfor medvirke til at styrke mulighederne for tidlig indsats og bedre tværfagligt samarbejde. Endelig skal organiseringen af skole- og dagtilbud medvirke til at styrke landdistrikter og byer med hensyn til bosætning. 8
Kommunalbestyrelsen godkender 2 organisationsmodeller på Skole- og dagtilbudsområdet en bymodel og en landdistriktsmodel, som iværksættes fra skoleåret 2011/2012. Gennemførelsen af hensigtserklæringen og organisationsmodellerne fører til en nedgang fra 42 til 16 aftaleholdere. Skoleåret 2011/2012 Jf. Folkeskoleloven 24 får kommunen tilladelse til forsøg med samdrift mellem skoler og dagtilbud i nedenstående distrikter. Forsøget begynder den 1. august 2011 og afsluttes efter fem år og indebærer samdrift mellem: Rougsøskolen med 254 elever og Børnehaven Blæksprutten, Børnehaven Skovly og dagplejen Langhøjskolen med 226 elever og Børnehaven Blinklyset og dagplejen Glesborg Skole med 159 elever og Glesborg Børnehave, Bønnerup Børnehave, Børnehaven Savværket og dagplejen. I løbet af skoleåret flytter Glesborg Børnehave i nye lokaler på skolen. Efter ansøgning jf. udfordringsretten, får kommunen tilladelse til forsøg med samdrift mellem skoler og dagtilbud i nedenstående distrikter. Forsøget begynder 1. august 2011 og afsluttes 31.12.2013 og indebærer samdrift mellem: Allingåbroskolen og Allingåbro BørneCenter og dagplejen i skoledistriktet Ørum Skole og Børnehaven Åparken og Fjellerup Børnehave og dagplejen i skoledistriktet. Toubroskolen etablerer samdrift med Børnenes Hus og dagplejen i distriktet. Voldby skole etablerer samdrift med Frihedslyst Børnehave og dagplejen i distriktet. Daginstitutionerne og dagplejen i Grenaa organiseres i en stor organisation lige som Område Auning med fælles ledelse for dagpleje samt institutionerne Bette-bo, Nyvang og Skovvang. Område Grenaa består således af dagpleje, Vuggestuen Åboulevarden, Den integrerede institution Vores Hus, Skovbørnehaven, Regnbuen, Landsbyen og Gymnasievejen og Troldebo. Områdelederen er også leder af områdets specialpædagoger. Der etableres områdekontor på Skolebakken. Der iværksættes projekt omkring bygning af 2 nye store daginstitutioner til henholdsvis 120 børn i Auning og 150 børn i Grenaa. Skoleåret 2012/2013 Ændringer Kattegatskolen etableres efter en nedlægning af Østre Skole og Søndre Skole. Der etableres samdrift mellem Vestre skole og Voldby skole. Denne kaldes Vestre/Voldby. Børnehaven Troldebo nedlægges og børnene overføres til de øvrige institutioner i Område Grenaa. Sprogklassen nedlægges. Allingåbroskolens overbygning tilknyttes Auning skole.7. klasserne flytter til Auning skole 1. august 2012. 8.-9. klasse går fortsat i skole på Allingåbroskolen, men under Auning skoles ledelse, og overføres til Auning skole 1. august 2013. Daginstitutionerne Skovly og Blæksprutten sammenlægges og bliver til Skovsprutterne som flytter i nye lokaler på Rougsøskolen. Børnenes Hus flytter i nye lokaler på Toubroskolen. I skoleåret 2012/13 har PPR i samarbejde med skolerne og dagtilbuddene igangsat en udvikling, hvor PPRpsykologerne henlægger en større del af deres opgaveløsning på den enkelte skole/dagtilbud 9
Politikker og kvalitetsstandarder på skole- og dagtilbudsområdet I 2012 blev der udformet og vedtaget fire politikker på skole- og dagtilbudsområdet. Desuden er der vedtaget to kvalitetsstandarder. Disse er: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for folkeskolens 7.-10. årgang Politik for it og læring Sammenhængende børnepolitik Kvalitetsstandard for sprogvurdering, sprogstimulering samt PPR. Politik for inklusion og tidlig indsats I foråret 2012 har kommunalbestyrelsen besluttet en ny politik for inklusion og tidlig indsats, som skal danne grundlaget for færre udskillelser af børn og unge til specialundervisningstilbud uden for almenskolen. Det ønskes, at så mange børn og unge med deres forskellige forudsætninger undervises så tæt på skolens almentilbud som muligt og har deres fritid så tæt på deres hjemmiljø som muligt. Sammenlægningen af skoler og dagtilbud til børnebyer skal understøtte denne udvikling. Politikken beskriver følgende visioner for henholdsvis inklusion og tidlig indsats: Inklusion: Alle børn og unge oplever mulighed for at være aktive og ligeværdige deltagere i anerkendende og inkluderende fællesskaber i skole- og dagtilbud med fokus på læring og udvikling. Tidlig indsats: Der sikres en tidlig opsporing, hvor initiativforpligtelsen tages alvorligt, og hvor den rigtige, tværfagligt koordinerede indsats iværksættes fra begyndelsen. Ud over visionerne består politikken af seks strategiområder 31 hovedtyper af indsatser. I relation til inklusion og tidlig indsats, har Norddjurs Kommune en visitationsstrategi, som skal sikre overholdelse af budgetter og styring på området. Det er besluttet politisk at have et værdibaseret visitationsgrundlag, hvor målet er at udvikle en visitationsstrategi, som lever op til dette grundlag, og som følges op af en økonomisk vurdering. Politik for folkeskolens 7.-10. årgang Kommunalbestyrelsen har i foråret 2012 besluttet ny politik for folkeskolens 7.-10. årgang. Politikken understøtter udviklingen af nye og spændende måder at tilrettelægge og organisere undervisningen på for de ældste elever. Politikken angiver klare visioner og konkrete indsatser for en øgning af elevernes udbytte fagligt, socialt og personligt. I politikken beskrives følgende fem visioner for folkeskolens 7.-10. årgang: De unge skal udnytte og udvikle deres kompetencer optimalt De unge skal være motiverede og parate til at lære mere De unge skal vide, hvem de er og turde stå ved det De unge skal kunne træffe selvstændige og hensigtsmæssige valg De unge skal kunne tage et medansvar sammen med deres forældre 10
Ud over visionerne består politikken af fire strategiområder og 22 hovedtyper af indsatser. Politik for it og læring I foråret 2012 har Kommunalbestyrelsen besluttet en ny politik for it og læring. Med politikken som fundament ønsker Norddjurs Kommune at skabe rammerne for en øget digitalisering i skoler, SFO er og dagtilbud. Digitaliseringen skal først og fremmest øge det faglige niveau og sikre, at børnene og de unge får lyst til at lære mere. Digitaliseringen skal også sikre, at børnene og de unge bliver klar til at kunne begå sig i et moderne og globaliseret samfund, hvor it er et grundvilkår. Visionen i politikken er følgende: Alle børn og unge i Norddjurs Kommunes dagtilbud, SFO og skoler skal opleve, at digitale læremidler er en nødvendig og integreret del af deres læring, og at disse bidrager til deres faglige, personlige og sociale udvikling. Ud over visionerne består politikken af fire strategiområder og 22 hovedtyper af indsatser. Sammenhængende børnepolitik Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde i december 2012 en ny sammenhængende børnepolitik Den sammenhængende børnepolitik skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde i kommunen og den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte. Politikken bygger videre på en tidligere vedtaget sammenhængende børnepolitik, men afspejler nu i højere grad kommunens fokus på tidlige, forebyggende indsatser, inklusion og tværfagligt samarbejde. Politikken skal også sikre, at der sættes større fokus på f.eks. børn og unges rettigheder og indsatsen over for forældrenes problemer med misbrug, sygdom eller manglende beskæftigelse. Visionen i politikken er: Det skal sikres, at alle børn og unge i Norddjurs Kommune herunder også børn og unge med behov for særlig støtte får en opvækst i trivsel og bliver udfordret og motiveret til at udnytte deres fulde potentiale til at opnå et velfungerende børne-, unge- og voksenliv Ud over visionen består politikken af syv strategiområder. Kvalitetsstandard for sprogvurdering, sprogstimulering samt PPR Kommunalbestyrelsen har i foråret 2012 besluttet en ny kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering. Kvalitetsstandarden skal være med til at understøtte en fortsat faglig videreudvikling i kommunens dagtilbud ved at skabe rammerne for et systematisk arbejde med sprogudvikling for alle børn. 11
Derfor ligger det som en del af standarden, at alle dagplejere, vuggestuer og integrerede institutioner (0-3 års alderen) anvender TRAS løbende for alle børn som et sprogvurderingsredskab og som udgangspunkt for handleplaner for sprogstimulering. Ligeledes anvender alle børnehaver og 0. klasser i Center for børnesprogs sprogvurderingsmateriale, Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklasse for alle børn. Kommunalbestyrelsen har desuden på sit møde den 19. marts 2013 vedtaget en kvalitetsstandard for PPR. Aftalestyring Formålet med aftalestyringen er, at politikerne giver den overordnede retning til udviklingen af kommunens service. På baggrund heraf skal aftaleholderne styre og udvikle kommunens service i overensstemmelse med aftalestyringens rammer og principper, så anvendelsen af kommunens ressourcer giver størst mulig værdi for kommunens borgere og brugere. Aftalestyring sætter dermed fokus på ledelsens og medarbejderens mulighed for at nå beskrevne mål gennem decentralt placeret ansvar og beslutningskompetence. I Norddjurs Kommune er en aftaleenhed en decentral institution eller en administrativ afdeling med selvstændig ledelseskompetence og økonomisk kompetence. I almensporet er økonomistyringen således decentraliseret, mens der på specialområdet delvist er gennemført en beslutning om at decentralisere den økonomiske styring. Antal børn i dagpasning og skole Dette afsnit beskriver indledningsvis antallet af børn i de kommunale og private pasningstilbud samt antallet af elever i folkeskoler og i private skoler i kommunen. Herefter beskrives den faktiske udvikling i antal elever og børn i skoler og dagtilbud i forhold til de tidligere befolkningsprognoser, og ligeledes beskrives det fremtidige forventede antal nyfødte samt elever og børn i skoler og dagtilbud ud fra den seneste befolkningsprognose. Antal børn i kommunale og private pasningstilbud Antal indskrevne børn i den kommunale dagpleje, pr. 1. februar 2013 Område Antal børn Auning 96 Grenaa 159 Mølle 16 Trustrup 30 Glesborg 14 12
Ørum 41 Voldby 16 Vivild 33 Ørsted 34 Allingåbro 35 Antal børn i dagplejen i alt 474 Antal indskrevne børn i private pasningsordninger (0-3 år), pr. 1. januar 2013 Område/distrikt Antal dagplejere Antal børn Børneby Glesborg 2 dagplejere 8 børn Allingåbro børneby 2 dagplejere 8 børn Ørsted børneby 2 dagplejere 8 børn Område Grenaa 1 dagplejer 4 børn Børneby Mølle 1 dagplejer 2 børn I alt antal børn 30 børn Anm.: Børnene er ikke omregnet til helårsbørn på samme måde som børnene i de kommunale tilbud, jf. budgetopfølgningerne. De private dagpassere er alle beliggende i Norddjurs Kommune. Antal indskrevne børn i kommunens daginstitutioner, pr. 1. februar 2013 Institution Alder Antal børn Institution Alder Antal børn Åboulevarden 0-2 årige 23 Allingåbro 0-2 årige - 2-3 årige 17 2-3 årige 1 3-6 årige - 3-6 årige 61,5 I alt 40 I alt 62,5 Vores Hus 0-2 årige 9 Blinklyset 0-2 årige - 2-3 årige 14 2-3 årige 0,5 3-6 årige 51 3-6 årige 51 I alt 74 I alt 51,5 Gymnasievej 0-2 årige - Skovsprutten 0-2 årige 2,5 2-3 årige 1 2-3 årige 2 3-6 årige 91 3-6 årige 74,5 I alt 92 I alt 79 Skovbørnehaven 0-2 årige - Nørager 0-2 årige 2 2-3 årige 5 2-3 årige 4 3-6 årige 55 3-6 årige 30 I alt 60 I alt 36 13
Regnbuen 0-2 årige - Fjellerup BH 0-2 årige 3 2-3 årige 1 2-3 årige 14 3-6 årige 99 3-6 årige 26 I alt 100 I alt 43 Landsbyen 0-2 årige - Åparken 0-2 årige - 2-3 årige 6 2-3 årige 2 3-6 årige 79 3-6 årige 73 I alt 85 I alt 75 Møllehaven 0-2 årige 4 Frihedslyst 0-2 årige - 2-3 årige 4 2-3 årige 1 3-6 årige 54,5 3-6 årige 28 I alt 62,5 I alt 29 Børnenes Hus 0-2 årige 6 Bønnerup BH 0-2 årige - 2-3 årige 5 2-3 årige 1 3-6 årige 45 3-6 årige 21 I alt 56 I alt 22 Nyvang 0-2 årige - Glesborg BH 0-2 årige 5 2-3 årige 7 2-3 årige 5 3-6 årige 72 3-6 årige 39 I alt 79 I alt 49 Skovvang 0-2 årige Savværket 0-2 årige 1 2-3 årige 8 2-3 årige 3 3-6 årige 49 3-6 årige 20 I alt 57 I alt 24 Bette-bo 0-2 årige - 2-3 årige 8 3-6 årige 49 I alt 57 ANTAL BØRN OMREGNET I FULDTIDSBØRN 1233,5 Anm.: tallene i oversigten er omregnet til helårsbørn, hvorfor der figurerer halve børn i oversigten. Antal indskrevne børn i private daginstitutioner, pr. 1. januar 2013 Institution Alder Antal børn Skolen.com 0-2 årige - 2-3 årige 3 3-6 årige 10 I alt 13 Glentereden 0-2 årige 6 2-3 årige 4 3-6 årige 26 I alt 36 Høgereden 0-2 årige 1 2-3 årige 1 3-6 årige 14 I alt 16 Samlet antal børn i private daginstitutioner 65 14
Anm.: Børnene er ikke omregnet til helårsbørn på samme måde som børnene i de kommunale tilbud, jf. budgetopfølgningerne. De private institutioner er alle beliggende i Norddjurs Kommune. Pr. 1. januar 2013 bliver 3 børn med bopæl i kommunen passet i private institutioner i andre kommuner. Antal elever - folkeskoler Samlet antal elever og klassestørrelser i skoleåret 2012/2013 folkeskoler Udvikling i antal elever der modtager specialundervisning i specialskole/ -klasse Skole Elevtal 01.09.07 Elevtal 01.09.08 Elevtal 01.09.09 Elevtal 01.09.10 Elevtal 01.09.11 Elevtal 01.09.12 Forventet 2013/2014 Firkløverskolen 21 27 25 23 16 15 11 Djurslandskolen 123(57 ND) 142(63 ND) 147(79 ND) 169(90 ND) 167(95 ND) 153(85 ND) 80 ND Nedlagte tilbud 106 87 5 0 2009 Specialklasser 26(13ND) 28(14 ND) 29(19 ND) 34(28 ND) 33(27 ND) 26(22 ND) 22(19 ND)) Auning (0.-10.kl.) Specialklasser 39 33 35 37 32 32 50 (47ND)) Kattegatskolen -tidl. Sdr. skole (0.-10.kl.) Specialklasser 18 15 32 34 34 31 27 (25ND)) Mølleskolen (0.-6. kl.) Specialklasser 16 17 32 35 32 29 25 Langhøjskolen (0.-6.kl.) Tale/sprogklassen 4 4 4 4 6 0 0 Specialklasserækken 10 17 21 16 0 Kattegatskolen - tidl. Østre (7.-9.kl.) Specialklasserækken Allingåbroskolen (7.-9.kl.) 17 19 20 16 16 I alt 274 260 258 287 293 246 231 (223ND) 15
Antal elever - privatskoler Samlet antal elever og klassestørrelser i skoleåret 2012/2013 privatskoler Kilde: Tabulex TEA pr. 5.september 2012. Antal elever - SFO SFO er delt op i tidlig SFO fra april til juli måned og almindelig SFO, der starter i august. Fra august indgår de tidlige SFO-børn i den almindelige SFO, der går fra 0.-4. klasse. De fleste børn går kun i SFO til og med 3. klasse, men der er nogle få, som også benytter sig af tilbuddet i 4. klasse. På Auning og Ørum skole er der pt. forsøg i gang med rullende skolestart. Udviklingen i antallet af børn, der går i henholdsvis tidlig SFO, almindelig SFO og det samlede antal børn i SFO stort set er uændret, hvis man kigger henover de sidste tre år. Der er ca. 340 børn i tidlig SFO, 1115 børn i SFO samt 1450 børn i tidlig SFO. Fordelingen af elever i SFO på de enkelte skoler pr. 1. februar 2013 ses i nedenstående tabel. Antal indskrevne børn i SFO, pr. 1. februar 2013 (excl. tidlig SFO) Distrikt Antal børn Vestre skole 222 Kattegatskolen 211 Mølleskolen 76 Toubroskolen 70 Allingåbroskolen 57 16
Rougsøskolen 94 Langhøjskolen 93 Ørum skole 74 Glesborg skole 75 Voldby skole 31 Auning skole 168 Antal børn i SFO i alt 1171 Befolkningsprognoser og faktisk udvikling i antallet af børn Norddjurs Kommune udarbejder hvert år i samarbejde med KMD en befolkningsprognose for den kommende 10 årige periode. Befolkningsprognoserne benyttes bl.a. i forbindelse med budgetlægningen. Nedenstående diagram viser den forventede udvikling i antallet af 0-6 årige i befolkningsprognoserne fra 2007 til og med 2011 samt det faktiske antal 0-6 årige i perioden 2007-2012. Forventet og faktisk antal 0-6 årige i perioden 2007-2012 2.800 2.750 2.700 2.650 2.600 2.550 2.500 2.450 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Forventet udvikling. 2007 Forventet udvikling. 2008 Forventet udvikling. 2009 Forventet udvikling. 2010 Forventet udvikling. 2011 Faktisk udvikling. 2007-2012 Som det fremgår af tabellen, er antallet af 0-6 årige børn generelt faldet i perioden fra 2007 til 2012, men prognoserne har også haft en tendens til at forventes flere børn, end der faktisk viser sig at være. Det faktiske fald i antallet af 0-6 årige i perioden 2007-2012 har været 189 børn, svarende til knap 7 procent. 17
Nedenstående diagram viser den forventede udvikling i antallet af 7-16 årige i befolkningsprognoserne fra 2007 til og med 2012 samt det faktiske antal 7-16 årige i perioden 2007-2012. Forventet og faktisk antal 7-16 årige i perioden 2007-2012 5.300 5.200 5.100 5.000 4.900 4.800 4.700 4.600 4.500 4.400 4.300 4.200 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Forventet udvikling. 2007 Forventet udvikling. 2008 Forventet udvikling. 2009 Forventet udvikling. 2010 Forventet udvikling. 2011 Faktisk udvikling. 2007-2012 Som det var tilfældet med prognoserne for udviklingen i antallet af 0-6 årige, er der for de 7-16 årige også sket et generelt fald i antallet af børn i aldersgruppen. Ligeledes er der for prognoserne for antallet af 7-16 årige en tendens til, at der forventes flere børn, end der faktisk viser sig at være. Det faktiske fald i antallet af 7-16 årige i perioden 2007-2012 har været 615 børn, svarende til knap 12 procent. I den senest udarbejdede befolkningsprognose fra 2012 er der følgende forventning til antallet af henholdsvis 0-6 årige samt 7-16 årige i perioden 2013-2021. 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Forventet udvikling i antallet af 0-6 årige og 7-16 årige i perioden 2013-2021 4.455 4.338 4.274 4.194 4.151 4.110 4.079 4.070 4.040 2.532 2.526 2.509 2.509 2.524 2.519 2.525 2.524 2.528 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 7-16 årige 0-6 årige 18
Der forventes således en forholdsvis stabilt antal børn i aldersgruppen 0-6 år, mens antallet af børn i 7-16 års alderen forventes at falde i perioden 2013-2021. Med udgangspunkt i det forholdsvis konstante antal 0-6 årige, må det forventes, at antallet af 7-16 årige i perioden efter 2021 er forholdsvis konstant. Antallet af 7-16 årige forventes således at falde med 415 børn i perioden 2013-2021, svarende til godt 9 procent, inden antallet af 7-16 årige forventes forholdsvis konstant. I 2012 blev der født 337 børn i Norddjurs Kommune. Antallet af nyfødte har siden 2010 stabiliseret sig omkring 340 nyfødte pr. år, og der forventes et lignende antal nyfødte pr. år i perioden 2013-2021. Nedenstående tabeller viser den forventede udvikling i børnetallet fordelt på alderskategorierne 0-5 år, 6-12 år samt 13-15 år for hvert enkelt skoledistrikt. De steder, hvor elever overføres fra en skole i et skoledistrikt til en skole i andet distrikt, er børnetallet for den relevant alderskategori tilføjet tabellen for den modtagende skole. Allingåbro 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 0-5 år 134 142 148 139 134 138 136 133 131 6-12 år 161 159 157 166 168 165 167 171 179 13-15 år 70 63 61 67 73 75 75 71 65 Anholt 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 0-5 år 9 9 11 8 10 6 5 7 6 6-15 år 15 15 15 12 8 11 10 15 16 Auning 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 0-5 år 298 295 294 299 288 277 276 275 275 6-12 år 364 368 357 354 359 363 372 372 367 Fra Auning 13-15 år 179 167 169 162 163 160 156 154 155 16 år 58 66 58 55 53 60 48 55 57 Fra Ørsted 13-15 år 135 143 127 127 114 103 97 95 102 Fra Allingåbro 13-15 år 70 63 61 67 73 75 75 71 65 Fra Langhøj 13-15 år 87 95 87 90 80 86 93 96 99 I alt 13-15 år 471 468 444 446 430 424 421 416 421 Glesborg 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 0-5 år 143 142 134 140 142 152 153 154 156 6-12 år 243 232 227 212 204 187 185 187 186 13-15 år 138 131 128 125 118 113 107 98 91 Langhøj 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 0-5 år 160 150 152 143 145 138 135 133 132 6-12 år 214 210 206 208 200 200 186 180 169 13-15 år 87 95 87 90 80 86 93 96 99 19
Mølle 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 0-5 år 162 156 148 137 127 133 134 135 140 6-12 år 234 237 237 244 242 226 218 211 204 13-15 år 109 106 105 102 108 116 121 118 113 Ørsted 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 0-5 år 174 170 169 168 174 174 173 173 174 6-12 år 251 242 232 217 211 213 205 206 202 13-15 år 135 143 127 127 114 103 97 95 102 Kattegat, Åblvd. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 0-5 år 207 200 203 214 219 225 228 231 234 6-12 år 255 263 265 270 269 262 256 253 247 13-15 år 139 122 118 100 102 108 128 132 135 Fra Mølle 13-15 år 109 106 105 102 108 116 121 118 113 Fra Skolebakken 13-15 år 159 166 160 156 146 146 148 158 174 Fra Toubro 13-15 år 72 75 74 78 75 72 71 73 70 I alt 13-15 år 479 469 457 436 431 442 468 481 492 Toubro 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 0-5 år 114 120 122 124 129 115 115 114 114 6-12 år 163 155 153 146 142 158 154 155 160 13-15 år 72 75 74 78 75 72 71 73 70 Vestre 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 0-5 år 208 204 206 208 220 221 224 226 228 6-12 år 282 291 280 286 272 278 271 272 267 13-15 år 143 132 133 128 138 125 141 134 145 Fra Voldby 13-15 år 47 50 36 44 40 48 51 45 37 I alt 13-15 år 190 182 169 172 178 173 192 179 182 Voldby 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 0-5 år 56 59 63 67 65 74 74 74 74 6-12 år 97 91 89 87 89 75 73 78 80 13-15 år 47 50 36 44 40 48 51 45 37 20
Ørum 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 0-5 år 202 210 204 206 200 205 202 199 197 6-12 år 259 254 256 248 247 250 262 265 272 13-15 år 125 123 127 132 139 125 109 100 101 Fra Glesborg 13-15 år 138 131 128 125 118 113 107 98 91 I alt 13-15 år 263 254 255 257 257 238 216 198 192 Kattegat, Skolebakken 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 0-5 år 280 277 281 296 288 289 290 291 291 6-12 år 349 345 353 343 352 364 365 356 352 Fra Kattegat, Åblvd. 6-12 år 255 263 265 270 269 262 256 253 247 I alt 6-12 år 604 608 618 613 621 626 621 609 599 13-15 år 159 166 160 156 146 146 148 158 174 Rammer dagtilbud Norddjurs Kommunes dagtilbud henvender sig til børn i alderen 0-6 år og rummer dagpleje, vuggestue, integrerede institutioner og børnehaver. Institutionsstørrelser Nedenstående tabel angiver, hvor store de kommunale daginstitutioner og vuggestuen i Norddjurs Kommune er. Desuden er der på baggrund af børnetal pr. 1. feb. 2013 foretaget en opgørelse af det gennemsnitlige areal pr. barn i den pågældende institution. Antal m² brutto Antal børn M² pr. barn brutto Vuggestue: Vuggestuen Åboulevarden 387 40 9,68 Integrerede institutioner: Fjellerup Børnehave, Fjellerup 408 43 9,48 Bønnerup børnehave, Bønnerup 461 22 20,95 Glesborg børnehave, Glesborg 487 49 9,94 Savværket, Gjerrild 400 24 16,67 Vores hus, Grenaa 624 74 8,43 Bette bo, Øster Alling 399 57 6,99 Børnenes Hus, Trustrup 730 56 13,04 Nørager børnehave, Nørager 271 36 7,53 Blinklyset, Vivild 418 52 8,04 Skovsprutten, Ørsted 814 79 10,30 Anholt skole og børnehave, Anholt 78 11 7,09 21
Børnehaver: Åparkens børnehave, Ørum 504 75 6,72 Frihedslyst, Voldby 206 29 7,10 Landsbyen, Grenaa 770 85 9,06 Møllehaven, Ålsø 618 63 9,81 Allingåbro børnecenter, Allingåbro 701 63 11,13 Gymnasievejens børnehave 392 92 4,26 Regnbuen, Grenaa 635 100 6,35 Skovbørnehaven, Grenaa 317 60 5,28 Nyvang, Auning 422 79 5,34 Skovvang, Auning 240 57 4,21 Resultater dagtilbud Sprogvurderinger i dagtilbud Nedenstående figur viser et samlet billede over de gennemførte sprogvurderinger i 2012. 50 % af de 3- årige (årgang 09) og 78 % af de 5-årige er blevet vurderet i 2012. Sprogvurderingerne er pt. stadig i gang med at blive implementeret i kommunens dagtilbud, hvorfor gennemførelsesgraden ikke er 100 %. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kommunalt niveau 85 73,3 81,2 11,0 10 10,7 15,7 5 7,8 Landsgennemsnit 3 års vurderingen 5 års vurderingen Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Specialpædagogisk bistand i dagtilbud I henhold til dagtilbudsloven tildeles støtte i dagtilbuddene ved specialpædagoger. Ved visitationen august 2012 blev der tildelt støtte til 48 børn i 0-6 års området. Ved visitationen februar 2013 blev der tildelt støtte til 33 børn i 0-6 års området. 22
Rammer skoler I de nedenstående tabeller vedrørende minimumstimetal er nogle af tallene angivet med sort, rødt eller blåt. Den sorte farve indikerer, at skolens/kommunens timetal lever op til minimumstimetallene. Den røde farve indikerer, at skolens/kommunens timetal ligger under Ministeriet for Børn og Undervisnings minimumstimetal. Den blå farve indikerer, at skolens timetal ligger over minimumstimetallene. Minimumstimetal Minimumstimetal og andel elever, der får under minimumstimetallene fordelt på klassens tid, dansk, historie og matematik i skoleårene 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012. Dansk Matematik Historie Klassens Tid 1. - 3. klasse 4. - 6. klasse 1. - 3. klasse 4. - 6. klasse 7. - 9. klasse Minimumstimetal 900 450 180 70 70 85 Andelen af elever der får under minimumstimetallene i % Hele landet 0 % 0 % 6 % 0 % 1 % 1 % Norddjurs Kommune 0 % 0 % 42 % 0 % 0 % 0 % Skolernes planlagte undervisningstimetal i kommunen Allingåbroskolen 900 450 180 90 90 90 Anholt Skole 910 480 200 90 90 90 Auning Skole 910 450 150 80 90 360 Glesborg Skole 930 450 180 80 90 - Langhøjskolen 915 450 180 75 90 - Mølleskolen 900 450 180 90 90 - Rougsøskolen 915 450 180 75 90 - Søndre Skole 910 450 180 78 78 90 Toubroskolen 900 450 150 90 90 - Vestre Skole 910 450 179 80 90 90 23
Voldby Skole 901 460 180 75 75 - Ørum Skole 910 450 150 80 90 90 Østre Skole 900 450 180 90 90 90 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Når man sammenligner Norddjurs Kommune med hele landet i tabellen ovenfor, er der særligt ét fag, hvor andelen af elever, der får under minimumstimetallet, er væsentlig forskellig i Norddjurs i forhold til resten af landet. Det fag er historie i 4.-6. klasse, hvor 42 % af eleverne i Norddjurs kommunes skoler får mindre undervisning end lovgivningen foreskriver. Det tilsvarende tal for hele landet ligger på 6 % Tabellen nedenfor viser minimumstimetallene fordelt på fagblokkene: humanistiske fag, naturfag og praktiske/musiske fag. Tabellen viser, at 9 % af eleverne i 1.-3. klasse i Norddjurs Kommune får under minimumstimetallet i de humanistiske fag. I 4.-6. klasse får 36 % af eleverne under minimumstimetallet i de praktiske/musiske fag, mens det tilsvarende tal for eleverne i 7.-9. klasse er 11 %. Minimumstimetal og andel elever, der får under minimumstimetallene fordelt på humanistiske fag, naturfag og praktiske/musiske fag i skoleårene 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012 Humanistiske fag Naturfag Praktiske/musiske fag 1. - 3. klasse 4. - 6. klasse 7. - 9. klasse 1. - 3. klasse 4. - 6. klasse 7. - 9. klasse 1. - 3. klasse 4. - 6. klasse 7. 9. klasse Minimumstimetal 1090 1015 1320 560 515 790 430 690 325 Andelen af elever der får under minimumstimetallene. Hele landet 2 % 1 % 1 % 0 % 0 % 1 % 1 % 3 % 8 % Norddjurs Kommune 9 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 36 % 11 % Skolernes planlagte undervisningstimetal i kommunen Allingåbroskolen 1095 1050 1440 570 540 810 465 720 330 Anholt Skole 1100 1290 1610 680 640 1100 510 650 400 Auning Skole 1090 1050 1470 630 540 930 480 720 360 Glesborg Skole 1110 1050-570 540-520 750-24
Langhøjskolen 1095 1080-570 540-450 660 - Mølleskolen 1110 1080-570 540-480 660 - Rougsøskolen 1095 1110-570 570-450 660 - Søndre Skole 1090 1115 1500 570 540 885 480 720 330 Toubroskolen 1110 1020-570 540-450 780 - Vestre Skole 1090 1105 1462 570 537 845 477 761 358 Voldby Skole 1090 1141-620 540-467 737 - Ørum Skole 1090 1020 1500 570 540 840 510 630 300 Østre Skole 1080 1030 1410 570 540 840 450 720 360 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning. Brug af linjefagsuddannede lærere Skole- og børnebyledere har i forbindelse med Kvalitetsrapporten for 2012 givet deres samlede vurdering af, i hvor høj grad undervisningen på deres skole varetages af linjefagslærere på en skala fra 1-5. Værdien 1 angiver, at undervisningen i ringe grad varetages af linjefagslærere, mens værdien 5 angiver at undervisningen i høj grad varetages af linjefagslærere. Ledernes vurdering viser, at generelt set varetages undervisningen af linjefagslærere to mindre undtagelser herfra kan konstateres på to af kommunens mindste skoler: Toubroskolen og Voldby skole. Det er ikke overraskende, at det er vanskeligere for små skoler at få en dækkende kompetencesammensætning i lærerstaben, da de små skoler generelt er mere sårbare i forhold til denne problematik. Andel af undervisningen, der varetages af linjefagslærere fordelt på skoler Institution I hvor høj grad varetages undervisningen af linjefagslærere? 10. KCD 4 Allingåbroskolen 4,5 Anholt Skole 4 Auning Skole 4 Glesborg Skole 4 Langhøjskolen 4 Mølleskolen 5 Rougsøskolen 5 25
Søndre Skole 4 Toubroskolen 3 Vestre Skole 5 Voldby Skole 3 Ørum Skole 5 Østre Skole 5 Gennemsnit Norddjurs 4,25 Kilde: Kvalitetsrapporten 2012. Lærernes undervisningstimer Nedenstående tabel viser hvor stor en andel af den samlede arbejdstid lærerne bruger på undervisning. Undervisningsandel skoleåret 2011/2012 Mølleskolen 39,6 Toubroskolen 40,5 Vestre Skole 36,9 Østre Skole 38 Søndre Skole 36,1 10. Klasse-Center Djursland 33,9 Ungdomsskolens heltidsundervisning 47 Glesborg Skole 37 Voldby Skole 34,3 Ørum Skole 36,6 Djurslandsskolen 39,1 Allingåbroskolen 36,2 Rougsøskolen 34,5 Langhøjskolen 35,3 Auning Skole 37,5 Kilde: Kvalitetsrapporten 2012. Resultater skoler Dette afsnit viser skolernes undervisningseffekter, resultater i Folkeskolens Afgangsprøver (FSA) samt elevernes læseresultater. Afslutningsvis beskrives elevernes uddannelsesvalg efter de forlader folkeskolen samt gennemførelsesprocenter. 26
Undervisningseffekter Undervisningseffekten udtrykker, hvordan skolen påvirker elevernes karakterer, når der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. En positiv undervisningseffekt betyder, at eleverne karaktermæssigt klarer sig bedre, end man skulle forvente ud fra deres socioøkonomiske baggrund. Omvendt betyder en negativ undervisningseffekt, at eleverne klarer sig dårligere end forventet. I den nedenstående analyse gennemgåes først skolernes samlede undervisningseffekt, hvorefter billedet nuanceres ved at analysere undervisningseffekterne fordelt på hhv. de humanistiske fag og naturfagene. Undervisningseffekt samlet billede Nedenstående tabel viser undervisningseffekterne for de seks skoler med overbygningselever fordelt på årene 2007-2009 og 2009-2011. Den seneste måling, der er foretaget med baggrund i årene 2009-2011, viser, at Ørum, Auning og Vestre skole har en positiv undervisningseffekt, mens Søndre, Østre og Allingåbroskolen har en negativ undervisningseffekt. På Ørum skole klarer eleverne sig således 0,3 karakterpoint bedre, end man kunne forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund. Tilsvarende klarer eleverne sig på Auning skole 0,16 karakterpoint bedre end forventet, mens eleverne på Vestre skole klarer sig 0,18 karakterpoint bedre end forventet. Omvendt klarer eleverne på Søndre skole sig 0,09 karakterpoint dårligere end forventet, eleverne på Østre skole klarer sig 0,11 karakterpoint dårligere, og eleverne på Allingåbroskolen klarer sig 0,3 karakterpoint dårligere end forventet. Skolernes undervisningseffekter i hhv. 2007-2009 og 2009-2011. Skole Beregnet undervisningseffekt 2007-2009 Beregnet undervisningseffekt 2009-2011 Søndre Skole 0,1861-0,09 Ørum Skole -0,0707 0,30 Østre Skole 0,2318-0,11 Auning Skole 0,0300 0,16 Allingåbroskolen -0,2744-0,30 Vestre Skole -0,0024 0,18 Kilde: KORA Tabellen viser desuden, at udviklingen imellem de to målinger er, at Ørum, Auning og Vestre skole alle oplevet en positiv udvikling i deres undervisningseffekt, mens Søndre og Østre skole haft en negativ udvikling i deres undervisningseffekt imellem de to målinger. På Allingåbroskolen er udviklingen stort set status quo. Undervisningseffekt humanistiske fag Nedenstående tabel viser undervisningseffekterne for de humanistiske fag. Den seneste måling med baggrund i årene 2009-2011 viser, at tre skoler - Ørum, Auning og Vestre har en positiv undervisningseffekt i de humanistiske fag, og de tre øvrige skoler - Søndre, Østre og Allingåbroskolen - har en negativ undervisningseffekt i den seneste måling. 27
Udviklingen i undervisningseffekten for de humanistiske fag imellem de to målinger fremgår også af tabellen. Fire ud af seks skoler har oplevet en positiv udvikling i deres undervisningseffekt imellem de to målinger. Undtagelserne herfra er Østre og Søndre skole, der har oplevet en negativ udvikling i undervisningseffekten i de humanistiske fag. Undervisningseffekten i de humanistiske fag i hhv. 2007-2009 og 2009-2011. Skole Humanistiske fag, undervisningseffekt 2007-2009 Humanistiske fag, undervisningseffekt 2009-2011 Søndre Skole -0,0670-0,24 Ørum Skole -0,4020 0,04 Østre Skole 0,0748-0,12 Auning Skole 0,0397 0,23 Allingåbroskolen -0,5642-0,44 Vestre Skole -0,0707 0,23 Kilde: KORA Undervisningseffekt naturfag Tabellen nedenfor viser undervisningseffekterne for naturfagene. Den seneste måling med baggrund i årene 2009-2011 viser, at fem ud af seks skoler har en positiv undervisningseffekt i naturfagene, og en skole har en negativ undervisningseffekt. Udviklingen imellem de to målinger er, at Ørum skole har oplevet en positiv udvikling i deres undervisningseffekt, Auning og Vestre skole har oplevet status quo, mens de resterende tre skoler har oplevet en negativ udvikling i undervisningseffekterne for naturfagene. Undervisningseffekten i naturfag i hhv. 2007-2009 og 2009-2011. Skole Naturfag, undervisningseffekt 2007-2009 Naturfag, undervisningseffekt 2009-2011 Søndre Skole 0,7514 0,26 Ørum Skole 0,5527 0,84 Østre Skole 0,5210-0,23 Auning Skole -0,0098 0,02 Allingåbroskolen 0,2159 0,03 Vestre Skole 0,1080 0,08 Kilde: KORA 28
Resultater i 9. klasse (FSA) i skoleåret 2011/2012 Karaktergennemsnit, Folkeskolens Afgangsprøver i 9. klasse i skoleåret 2011/2012 alle skoler. Dansk Læsning Dansk Retskriv -ning Dansk Skriftlig fremstill ing Dansk Orden Dansk Mundtlig Matema tiske færdigheder Matematisk Problemløsning Fysik/ kemi Engelsk Mundtlig Norddjurs 5,7 5,1 5,5 5,5 7,1 6,2 5,5 5,9 6,9 2011/2012 Allingåbrosk olen 5,3 4,5 5,3 4,7 7,8 6,1 5,6 6,7 7,3 Anholt Skole * * * * * * * * * Auning Skole 5,7 5,9 5,6 6,1 7,2 6,4 5,7 7,3 6,6 Søndre Skole 5,9 5,4 5,5 6,4 6,0 6,2 5,2 4,4 7,0 Vestre Skole 6,4 6,0 5,7 5,5 8,3 6,3 6,1 6,2 7,1 Ørum Skole 5,6 4,5 4,8 4,6 7,1 6,5 5,5 5,4 6,7 Østre Skole 5,5 4,4 5,7 5,7 6,0 5,7 5,2 5,2 7,0 Kilde: UNI-C. Der foreligger ikke pt. et landsgennemsnit for FSA i skoleåret 2011/2012. I forrige skoleår skoleåret 2010/2011 lå Norddjurs Kommune generelt på linje med landsgennemsnittet. Således viser tallene derfra, at Norddjurs Kommune ligger: stort set på linje med landsgennemsnittet på læse- og retskrivningsfærdigheder højere end landsgennemsnittet i skriftlig dansk (0,4 karakterpoint højere) højere end landsgennemsnittet i dansk orden (0,9 karakterpoint højere) lavere end landsgennemsnittet i mundtlig dansk (0,5 karakterpoint lavere) stort set på linje med landsgennemsnittet, når vi ser på matematiske færdigheder, matematisk problemløsning og mundtlig fysik/kemi lavere end landsgennemsnittet i mundtlig engelsk (0,3 karakterpoint lavere). Afgangsprøver i specialklasserække og specialskole Der har gennem det seneste år været fokus på, at flere elever i specialklasserækkerne og i specialskolen skal tage afgangsprøve i et eller flere fag samt gennemføre de nationale test. Forskning viser, at antallet af elever i specialklasser, der tager afgangsprøver er for lavt, samt at man generelt har været for tilbageholdende med at sende disse elever til prøve. I specialklasserne på Allingåbroskolen og Østre Skole, hvor målgruppen er normaltbegavede elever med specifikke vanskeligheder, har alle elever været til afgangsprøve i et eller flere fag. I specialklasserækkerne på Auning Skole og på Søndre Skole har kun 29
ganske få elever været til afgangsprøve. På disse skoler har eleverne fået en alternativ evaluering. Det er stadig et fokus at øge antallet af elever fra disse specialklasser, der tager afgangsprøve. Læseresultater i 1. Klasse Læseresultatet for 1. klasse Norddjurs Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 15 16 69 Norddjurs 2010 9 10 11 15 17 12 76 73 77 Norddjurs 2011 Norddjurs 2012 DK 2010 Usikre læsere Langsomme, men sikre læsere Hurtige og sikre læsere Resultatet dækker over en stor spredning i de resultater, de enkelte skoler viser. Andelen af hurtige og sikre læsere varierer fra 89 % på én skole til 38 % på en anden skole. Andelen af usikre læsere varierer fra 2 % på én skole til 44 % på en anden skole. På baggrund af læsekonferencen i 1. klasserne i maj tyder det på, at det spiller en rolle for resultatet, at læreren har erfaring i at undervise i den første læseundervisning. OS64 for 1. klasse 2012 fordelt på skoler samt gennemsnit i Norddjurs, 2012 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 7 2 9 17 77 Østre 89 Vestre 44 19 38 Søndre 10 8 16 9 5 8 13 15 13 6 11 11 45 44 77 77 74 78 Mølle Toubro Voldby Hurtige og sikre læsere Langsomme, men sikre læsere Usikre læsere Glesborg 50 Ørum 86 Auning 44 Allingåbro 4 8 88 Langhøj 17 10 17 31 52 Rougsø Anholt 73 Norddjurs 2012 30
Læseresultater i 2. klasse Læseresultatet for 2. klasse er det bedste, der er opnået i Norddjurs Kommune siden den første opgørelse i 2007. Som det fremgår af nedenstående tabel, er andelen af usikre læsere 11 %. Læseresultatet for 2. klasse - Norddjurs Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. 120 100 80 60 17 23 18 20 16 11 12 21 17 18 20 13 17 24 40 20 62 60 65 56 67 69 75 0 Norddjurs 2007 Norddjurs 2008 Norddjurs 2009 Norddjurs 2010 Norddjurs 2011 Norddjurs 2012 DK 2010 Hurtige og sikre læsere Langsomme, men sikre læsere Usikre læsere Resultatet i 2. klasse dækker dog over en stor spredning. Andelen af hurtige og sikre læsere varierer fra 88 % på én skole til 0 % på en anden skole. Andelen af usikre læsere varierer fra 0 % på én skole til 70 % på en anden skole. OS120 for 2. klasse 2012 fordelt på skoler samt gennemsnit i Norddjurs, 2012 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 6 6 6 19 75 Østre 88 Vestre 70 30 Søndre 11 11 5 16 22 78 79 78 Mølle Toubro Voldby 22 22 56 Glesborg 26 13 17 74 70 6 39 56 16 15 11 Hurtige og sikre læsere Langsomme, men sikre læsere Usikre læsere Ørum Auning Allingåbro 37 47 Langhøj 26 59 Rougsø Anholt 20 69 Norddjurs 2012 31