Vejledning om måling af støj fra vejtrafik

Vejledning om måling af støj fra vejtrafik Rapport 238 2002

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 41 33 33 Fax.: 33 15 63 35 Titel Vejledning om måling af støj fra vejtrafik Serie Rapport 238 Dato Marts 2002 Forfatter Jørgen Kragh (DELTA) Layout Møller & Grønborg AS Oplag 700 Pris Gratis og kan bestilles mod et ekspeditionsgebyr Udgiver Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet ISBN 87-7923-193-4 ISSN 0909-4288 Netudgave ISBN: 87-7923-194-2 SSN: 1600-4396 Tryk Vejdirektoratets trykkeri Rapporten må kun gengives i sin helhed. Gengivelse i uddrag kræver skriftlig accept fra DELTA. Denne og andre rapporter kan bestilles hos: Vejdirektoratets boghandelhandel Tlf.: 46 74 01 07 Fax.: 46 74 01 05 e-mail: boghandel@vd.dk Omslagsfoto af Carl-Johan von Cappelen: Transparent støjskærm mellem Lyngbyvej og Helsingørmotorvej, Gentofte 2

Forord Målinger af støj fra vejtrafik har hidtil skullet udføres efter anvisningerne i Måling af vejtrafikstøj udgivet af Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen i 1982. Anvisningerne fra 1982 er en oversættelse af den tidligere Nordtest metode NT ACOU 039, og en revideret Nordtest metode er udarbejdet i 2001. Målinger skal nu i stedet udføres efter nærværende vejledning. Dens tekniske indhold er i overensstemmelse med den reviderede Nordtest metode. I forhold til vejledningen fra 1982 er der sket en opdatering af afsnittet om vejrets indflydelse, baseret på det nye meteorologiske vindue, herunder ubestemtheden på måleresultatet samt af definitionen af maksimalt støjniveau og af kravene til dokumentation Resultater af måling af støjbelastningen af boliger skal som hidtil korrigeres til niveauet af den indfaldende lyd ( fritfeltsværdi ). Niveauet af støjen på udendørs opholdsarealer skal dog angives både som værdien i frit felt og med bidrag fra samtlige refleksioner. Derudover er teksten bearbejdet. Den omtaler nu blandt andet sammenhængen mellem vejoverfladens karakter og niveauet af trafikstøjen. For at måleresultaterne skal kunne anvendes som grundlag for myndighedernes afgørelser i sager om støj fra vejtrafik, skal målingerne udføres som Miljømåling vejtrafikstøj, det vil sige, at de skal udføres efter nærværende vejledning af personer, der er certificeret eller akkrediteret til at udføre den type målinger. Målinger udført på anden måde er Orienterende målinger. Resultater af orienterende målinger kan alene anvendes til foreløbige vurderinger samt til at afgøre, om der er behov for en Miljømåling vejtrafikstøj. Lene Nøhr Michelsen Vejdirektoratet Hugo Lyse Nielsen Miljøstyrelsen 3

Summary Guidelines on noise measurements from road traffic Purpose Noise measurements are carried out in order to determine noise levels from road traffic, e.g. to test the effect of road barriers or other kinds of noise abatement. The Danish Environmental Protection Agency and the Danish Road Directorate published the existing guidelines on noise measurements in 1982. Since then the knowledge on road traffic noise and sound propagation has increased significantly, and measurement instrumentation has changed. The present guidelines update and improve the existing instructions for measurement and documentation of noise from road traffic. The report has been prepared by Jørgen Kragh from DELTA Acoustics & Vibration and published by the Danish Environmental Protection Agency and the Danish Road Directorate. According to the guidelines, measurements can be carried out either as approved measurements or as surveys. In cases concerning road traffic noise, official rulings must be based on approved measurements made by certified persons or accredited laboratories. The target group covers both technicians who carry out noise measurements, and technicians who order measurements. Measurement or Prediction The Nordic Prediction Method for Road Traffic Noise is based on extensive measurements carried out in the Nordic countries. The method is reliable, and calculated noise levels generally form the basis of decisions on preventing noise at new buildings, constructing noise barriers or applying sound insulating windows. Future road and town planning will have to be based on calculated noise levels. If local conditions differ from what the prediction method takes account of, it is preferable to measure the traffic noise level instead of calculating it. That is, e.g. when sound reflections are great in number, or when several noise barriers or buildings shield against the noise. Before deciding to carry out traffic noise measurements, it is important to consider whether the measured noise level can be expected to be more accurate and/or more inexpensive than the corresponding calculated traffic noise level. It is a fact that measurements often are expensive. One of the reasons being that the weather must be within certain limits in order to obtain accurate data, and thus involves a risk of fruitless attempts to carry out measurements. The guidelines given in the present report are an excellent tool when weighing the pros and cons of noise measurement vs. the prediction method. Present updates The present guidelines update and improve the existing guidelines with regards to: Weather influence on sound propagation based on a new meteo-window Uncertainty of measurements Definition of maximum sound pressure level Requirements for documentation A draft report has been circulated among Danish authorities and laboratories accredited to carry out noise measurements for comments. 4

Indhold 1. Baggrund og formål 7 1.1 Miljømåling vejtrafikstøj 7 1.2 Måling eller beregning? 7 2. Målemetodens anvendelse 8 3. Støjgrænser 9 4. Definitioner 10 4.1 A-vægtet lydtrykniveau i decibel (db), L pa 10 4.2 Energiækvivalent A-vægtet lydtrykniveau i decibel, L Aeq,T 10 4.3 Det maksimale A-vægtede lydtrykniveau i decibel, L AFmax 10 4.4 A-vægtet støjdosisniveau i decibel, L AE 10 4.5 Tidsrum 10 4.6 Frekvensbånd 11 4.7 Ubestemthed 11 5. Fremgangsmåde ved måling 12 5.1 Måling af ækvivalentniveau 12 5.1.1 Uafbrudt måling 12 5.1.2 Stikprøver 13 5.2 Måling af maksimalniveau 13 5.3 Sammenlignende målinger 14 5.4 Baggrundsstøj 15 5.5 Efterklangstid 15 6. Måleudstyr 16 6.1 Krav til lydmåleudstyr 16 6.2 Kalibrering 16 6.3 Måling af ækvivalentniveau og dosisniveau 16 6.4 Måling af maksimalniveau 17 6.5 Måling af frekvensspektre 17 6.6 Vindmåler 17 6.7 Termometer 17 6.8 Fartmåler 17 7. Målepositioner 18 7.1 Målinger udendørs 18 7.1.1 Højde af målepositioner 18 7.1.2 Frit felt 18 7.1.3 +6 db 18 7.1.4 +3 db 18 7.2 Målinger indendørs 19 5

8. Målebetingelser 20 8.1 Trafik 20 8.2 Vej og terræn 20 8.3 Vejr 20 8.3.1 Temperatur og luftfugtighed 20 8.3.2 Lydudbredelse 21 9. Nøjagtighed 24 9.1 Generelt 24 9.2 Ubestemthed på ækvivalentniveau 24 9.3 Standardafvigelse 25 9.4 Ubestemthed på maksimalniveau 26 10. Krav til rapporter 28 11. Referencer 29 Appendiks A: Valg af måleposition ved bygninger 31 Appendiks B: Omregning af ækvivalentniveauer 35 Appendiks C: Information om, hvornår krumningen k > -0,1 og k > 0,1 37 Appendiks D: Statistiske konstanter 39 Appendiks E: Eksempel på rapport om Miljømåling - vejtrafikstøj 41 6

1. Baggrund og formål Støjmålinger gennemføres for at fastlægge niveauet af støjen fra vejtrafik, f.eks. ved kontrol af virkningen af støjskærme og andre former for støjdæmpning. Nærværende vejledning opdaterer og udbygger de hidtil gældende retningslinier for måling og dokumentation af støj fra vejtrafik. Målgruppen for vejledningen er teknikere, der skal udføre målinger, og teknikere, som rekvirerer målinger af støj fra vejtrafik. 1.1 Miljømåling vejtrafikstøj I lighed med bekendtgørelsen om kvalitetskrav til Miljømåling ekstern støj [1] anvendes i nærværende vejledning begrebet Miljømåling vejtrafikstøj. Målinger udført efter anvisningerne i nærværende vejledning af personer, der er certificeret 1), eller af laboratorier, der er akkrediteret 2) til at udføre den type målinger, benævnes Miljømåling vejtrafikstøj. Alle andre målinger af støj fra vejtrafik er Orienterende målinger. Myndighedernes afgørelser i sager om vejtrafikstøj skal, når der indgår måleresultater i bedømmelsen, baseres på Miljømåling vejtrafikstøj. Resultater af orienterende målinger kan alene bruges til foreløbige vurderinger samt til at afgøre, om der er behov for en Miljømåling vejtrafikstøj. 1.2 Måling eller beregning? Den nordiske beregningsmetode for vejtrafikstøj [2] bygger på resultater af omfattende målinger gennemført i de nordiske lande. Metoden er pålidelig, og der bruges i vidt omfang beregnede støjniveauer som grundlag for beslutninger om at friholde arealer for boliger ved opførelse af ny bebyggelse, opføre støjskærme eller anvende særligt lydisolerende vinduer. Planlægning af fremtidigt vej- eller boligbyggeri må i sagens natur baseres på beregnede støjniveauer. I nogle tilfælde afviger de lokale forhold fra det, beregningsmetoden giver mulighed for at tage hensyn til, og det er da bedre at måle støjen end at beregne den. Det kan f.eks. være situationer med mange refleksioner af lyden eller med flere støjskærme eller flere bygninger, der skærmer for støjen. Før det besluttes at måle støjen, bør det overvejes, om det målte støjniveau kan forventes at blive mere nøjagtigt og/eller billigere at nå frem til end det tilsvarende beregningsresultat. Målinger er ofte kostbare. Vejret skal f.eks. være inden for fastsatte rammer, og det kan føre til forgæves forsøg på at gennemføre målingerne. Overvejelser om dette bør gennemføres med baggrund i specifikationerne i nærværende vejledning. 1) En liste over certificerede personer og akkrediterede laboratorier kan findes på hjemmesiden hos Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger (for tiden http://www.delta.dk). 2) En liste over akkrediterede laboratorier kan findes på hjemmesiden hos DANAK (for tiden http:// www.efs.dk/danak). 7

2. Målemetodens anvendelse Målemetoden kan anvendes ved måling af ækvivalentniveau og maksimalniveau af støjen fra trafikken på veje - både det totale niveau for hele frekvensområdet og frekvensspektret af støjen. Forskrifterne er derimod ikke detaljerede nok til f.eks. at måle de relativt små forskelle, der er mellem støjniveauerne ved forskellige typer vejbelægning. Forskrifter for den type målinger findes i ISO 11819-1: Statistical Pass-by Method [3]. Ved måling af støjskærmes evne til at absorbere lyd eller forhindre, at lyden transmitteres gennem skærmen, anbefales det at benytte CEN pren 1793:1997 Road Traffic Noise Reducing Devices Part 1: Intrinsic Characteristics of Sound Absorption [6] og Part 2: Intrinsic Characteristics of Airborne Sound Insulation [7]. Vejledningen er heller ikke detaljeret nok til måling af en produktegenskab som lydreduktionstallet for en facade. Der henvises i stedet til DS/EN ISO 140-5: Airborne Sound Insulation [4]. Metoden i nærværende vejledning kan bruges ved måling af støjskærmes virkning. Det anbefales at følge retningslinierne i ISO 10847, Acoustics In-situ determination of insertion loss of outdoor barriers of all types [5] ved valget af referencemåleposition mv., men at benytte nærværende vejlednings krav til målebetingelser i stedet for de mere lempelige krav i ISO 10847. 8

3. Støjgrænser De vejledende grænseværdier udendørs 3) for støj fra vejtrafik er fastsat i Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984 [8]. De vejledende støjgrænser i Vejledning nr. 3/1984 gælder for den indfaldende lyd, dvs. den energi i lydfeltet, der ankommer til målepositionen, uden bidrag fra refleksion af lydenergi fra facaden af den bygning, hvis støjbelastning skal fastlægges. Målinger skal derfor ske a) i såkaldt frit felt, dvs. uden påvirkning af reflekteret lyd fra den bygning, der måles ved, eller b) i positioner valgt, så indflydelsen af reflekteret lyd er kendt, og måleresultatet derfor kan korrigeres for indflydelsen af refleksionerne, før det sammenholdes med støjgrænsen, se Afsnit 7.1. Når både niveauet i frit felt og niveauet inklusive virkningen af refleksioner er angivet i målerapporten, bliver det muligt at bruge det faktisk forekommende støjniveau på udendørs opholdsarealer - og ikke værdien i frit felt - som grundlag for en eventuel beslutning om at formindske støjbelastningen. Hvis man måler ækvivalentniveauet for dag, aften og nat hver for sig kan man fastlægge L den (day, evening, night), som er støjindikator i EU Ministerrådets forslag til direktiv om vurdering og styring af ekstern støj [11]. Anvisningerne om måling af maksimalniveauer er udformet, så der bliver overensstemmelse med de maksimalniveauer, man beregner i punkter nær vejen ved hjælp af den nordiske beregningsmetode for vejtrafikstøj [2]. På udendørs opholdsarealer anbefales det tillige at måle og rapportere det faktisk forekommende støjniveau, dvs. inklusive virkningen af alle refleksioner. Målinger udført efter anvisningerne i nærværende vejledning giver - efter omregning til årsdøgntrafik - værdier af døgnækvivalentniveauet i frit felt, der direkte kan sammenlignes med de vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj ved boliger mv. 3) Grænseværdierne er gengivet i Vejdirektoratets grundbog [9]. For støjen indendørs i ny boligbebyggelse gælder grænseværdien angivet i Bygningsreglementet [10]. 9

4. Definitioner Definitionerne 4.1 4.4 er angivet for A- vægtede niveauer. Definitionerne gælder også for lydtrykniveauer i 1/1- eller 1/3- oktavbånd. 4.1 A-vægtet lydtrykniveau i decibel (db), L pa Værdien af lydtrykniveauet bestemt med A-filter indkoblet, jf. DS/EN 60 651 [12]. Referencelydtryk 20 µpa. 4.2 Energiækvivalent A-vægtet lydtrykniveau i decibel, L Aeq,T Det A-vægtede lydtrykniveau af en konstant lyd, som inden for tidsrummet T har samme energiindhold, som en lyd, hvis niveau varierer med tiden. (1) / L Aeq,T er det energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau for det tidsrum T, der begynder ved tidspunktet t 1 og slutter ved tidspunktet t 2 [db] p A (t) p 0 $HT, 7 1 = 10 log W W 2 W2 1 W1 S$ ( W) GW 2 S [ G% ] er øjebliksværdien af det A-vægtede lydtryk i støjsignalet [Pa] er referencelydtrykket (= 20 µpa) [Pa] 2 0 4.3 Det maksimale A-vægtede lydtrykniveau i decibel, L AFmax Det maksimale A-vægtede lydtrykniveau bestemt med tidsvægtning F. Referencelydtryk 20 µpa. Det anbefales at bestemme det niveau, som overskrides af de 5% mest støjende køretøjer af den pågældende kategori, jf. Afsnit 5.2. Note: De højeste maksimalniveauer forekommer normalt, mens tunge køretøjer passerer. 4.4 A-vægtet støjdosisniveau 4) i decibel, L AE Den totale A-vægtede lydenergi målt ved et køretøjs forbikørsel, normaliseret til en varighed på 1 sekund, ISO1996 [13]. (2) / 1 = 10 log W W2 $( 0 W1 p A (t) og p 0 er som i (1). 2 S ( W) $ GW 2 S 0 [ G% ] t 2 -t 1 er et tidsinterval, der er langt nok til at indeholde al væsentlig lydenergi fra forbikørslen [s] t 0 er referencevarigheden (= 1 s) [s] 4) L AE kaldes på engelsk Sound Exposure Level eller Single Event Exposure Level, SEL. 10

4.5 Tidsrum Måletidsrum Det tidsrum, inden for hvilket det kvadrerede lydtryk integreres og midles. Observationstidsrum Det samlede tidsrum, inden for hvilket trafikstøjen registreres, enten uafbrudt eller ved stikprøver. Referencetidsrum Det tidsrum, som lydenergien midles over for at bestemme ækvivalentniveauet. Note: Ved bedømmelse af vejtrafikstøj i Danmark er referencetidsrummet 24 timer med årsdøgntrafik. 4.6 Frekvensbånd En oktav er en del af det totale frekvensområde. Forholdet mellem den øvre og nedre grænsefrekvens i en oktav er 2:1. En 1/3-oktav er et smallere frekvensbånd, hvor forholdet mellem den øvre og nedre grænsefrekvens er 3 2 : 1. De standardiserede frekvensbånd er defineret i DS/EN 61260 Octave-Band and Fractional- Octave-Band Filters [14]. 4.7 Ubestemthed Et interval ±δ [db] omkring måleresultatet, inden for hvilket den sande værdi af støjniveauet med 90% sandsynlighed befinder sig. 11

5. Fremgangsmåde ved måling Trafikstøjen skal registreres i tidsrum i overensstemmelse med Afsnit 5.1-5.4. Medmindre udtrykket (10) er opfyldt bør måletidsrummet være på mindst 10 minutter for at få midlet over kortvarige variationer i støjens dæmpning under udbredelsen. Analysen af støjsignalet kan ske på stedet, eller optagelserne kan analyseres senere i laboratoriet. Luftens temperatur skal måles regelmæssigt i måletidsrummet i positioner der er repræsentative for støjudsendelsen fra trafikken og for støjens udbredelse. Vindens hastighed og retning skal måles på et sted der er repræsentativt for støjens udbredelse. Mikrofonen skal være udstyret med en vindskærm under optagelserne. Det anbefales at lytte til det registrerede støjsignal ved hjælp af lukkede hovedtelefoner af god kvalitet for at sikre, at signalets vej gennem instrumenterne er stabil, uden forvrængning og fri for elektrisk støj, samt at der ikke er for meget vindstøj. Ved måling indendørs skal døre og vinduer være lukkede, mens udeluftsventiler skal være åbne. Målinger i frekvensbånd skal omfatte oktavbåndene med centerfrekvens 63 Hz 4 khz eller tredjedelsoktaverne 50 Hz 5000 Hz. 5.1 Måling af ækvivalentniveau 5.1.1 Uafbrudt måling Ved at måle uden afbrydelse i hele måletidsrummet kan man fastlægge ækvivalentniveauet for netop det valgte tidsrum. For eksempel kan døgnækvivalentniveauet L Aeq,24h fastlægges ved en uafbrudt måling over 24 timer. Hvis man måler ækvivalentniveauet for dag, aften og nat hver for sig, kan L Aeq,24h beregnes ved hjælp af udtrykket (3). (3) / $HT hvor L d, L a og L n er ækvivalentniveauet for henholdsvis dag (tidsrum t d timer), aften ( t a ) og nat ( t n ). t d + t a + t n = 24 timer. Note: Ved i (3) at give tillæg til støjniveauerne for aften og nat, for at støj om aftenen og om natten er mere generende end støj om dagen, kan man fastlægge et vægtet støjniveau som L den, der af EU Kommissionen er udpeget som fælles europæisk målestørrelse for ekstern støj. (3a) / GHQ / 1 G / D 10 + 10, 24K 10 log WG10 WD10 + WQ10 24 / Q = 10 = 10 log 1 24 t 10 G / G 10 + t 10 D / D + 10 5 + t 10 Q / + Q 10 10 Målingen kan gennemføres over et tidsrum uden afbrydelse for at fastlægge trafikstøjens niveau i netop dette tidsrum, eller støjen i måletidsrummet kan betragtes som en stikprøve af støjen i et længere tidsrum. 12

5.1.2 Stikprøver I stedet for at måle i hele referencetidsrummet kan man udtage stikprøver i kortere tidsrum og ud fra stikprøverne beregne ækvivalentniveauet for et længere tidsrum. Mål L eq,t fra trafikken, indtil der er kørt så mange biler forbi, at der er midlet over forskellen mellem støjudsendelsen fra de enkelte biler. Det afhænger af trafikken og af den ønskede nøjagtighed, hvor længe det er nødvendigt at måle, se Afsnit 9.3. Tæl de lette og de tunge køretøjer (totalvægt 3.500 kg og derover, se [15]) hver for sig og mål den gennemsnitlige fart ved at måle farten af tilfældigt udvalgte køretøjer. Omregn det målte ækvivalentniveau til den relevante trafik, for eksempel årsdøgntrafik, ved hjælp af den nordiske beregningsmetode for vejtrafikstøj. Note 1: Omregningen kan ske ved hjælp af udtrykkene (B.1)-(B.4) i Appendiks B, som er baseret på to kategorier. Note 2: Hvis støjudsendelsen fra flere kategorier af køretøjer er kendt som i (B.1) og (B.2), kan omregningen gøres mere nøjagtig ved at tælle hver kategori for sig. For eksempel forventes det, at der i den kommende nordiske beregningsmetode vil blive skelnet mellem lette (person- og varebiler), medium (busser og lastbiler med to aksler) og tunge (lastbiler med mere end to aksler). Note 3: Motorcykler og knallerter giver normalt ikke et betydende bidrag til ækvivalentniveauet af støj fra vejtrafik, og deres støjudsendelse er ikke kortlagt på samme måde som støjen fra biler. Det er derfor ikke muligt at omregne til en anden tæthed i trafikken af motorcykler og knallerter end der var under målingen. Hvis der i specielle tilfælde er særligt mange motorcykler og knallerter, vil det omregnede resultat være behæftet med ekstra ubestemthed. Note 4: Udtrykkene (B.1)-(B.4) forudsætter, at støjudsendelsen fra køretøjerne i måletidsrummet er repræsentativ for den gennemsnitlige støjudsendelse. Målinger bør ikke gennemføres i myldretiden, hvis farten da er væsentligt lavere end uden for myldretiden. I målepositioner tæt ved veje med ringe trafik anbefales det i stedet at måle støjdosen L AE ved enkelte køretøjers forbikørsel og derpå beregne ækvivalentniveauet L Aeq,T ved hjælp af udtrykket (4). Der skal måles ved forbikørsel af mindst 30 køretøjer pr. kategori. (4) W0, 7 = 10 log QL 10 7 L / $(, L 10 / $HT T = referencetidsrum [s] t 0 = referencevarighed (= 1 s) / $(, L = energimiddelværdi af støjdosen for kategori nr. i af køretøj n i = antal køretøjer af kategori nr. i, der passerer i løbet af referencetidsrummet T 5.2 Måling af maksimalniveau Maksimalniveauet kan have betydning for søvnforstyrrelser. Værdien målt om dagen svarer normalt til værdien målt om natten. Hvis der er mulighed for, at værdierne er forskellige, bør målingen foretages om natten. Forskellige kategorier af køretøjer giver forskellige maksimalniveauer ved forbikørsel. Som regel er de maksimale støjniveauer ved tunge køretøjers forbikørsel højere end de maksimale støjniveauer fra person- og varebiler. For hver kategori er der i en given måleposition en vis spredning af maksimalniveauerne omkring 13

middelværdien for kategorien, både fordi køretøjerne er individuelt forskellige, og fordi deres fart og køremåde kan være forskellig. Maksimalniveauet bør fastlægges ved måling af støjen fra mindst 30 køretøjer af den pågældende kategori. Den aritmetiske middelværdi m og stikprøvestandardafvigelsen s beregnes ved hjælp af de sædvanlige formler. Den værdi L AFmax,5% af maksimalniveauet, som kun overskrides af 5% af køretøjerne, fastlægges derpå som (5) L AFmax,5% = m + 1,65 s Note 1: Den meteorologisk betingede standardafvigelse σ m, se Afsnit 8.3, bør medregnes hvis den ikke er uden betydning. I så fald erstattes s i udtrykket (5) af 2 V = V + U 2 P Note 2: Hvis det ikke er muligt at registrere støjen ved 30 forbikørsler af en kategori af køretøj, anbefales det i udtrykket (5) at bruge standardafvigelsen angivet i den nordiske beregningsmetode for vejtrafikstøj, se udtrykkene (D.1) og (D.2) i nærværende vejlednings Appendiks D. Note 3: Maksimalniveauet er større, når en gruppe køretøjer passerer, end ved forbikørsel af et enkelt køretøj. Hvis man vil bestemme maksimalniveauet fra en gruppe køretøjer, kan man betragte hver gruppe som et køretøj af en særlig kategori og fastlægge maksimalniveauet på grundlag af registrering af støjen fra mindst 30 grupper. Maksimalniveauet afhænger af, hvor mange køretøjer, der samtidigt bidrager, og det kan være nødvendigt at skelne mellem grupper af forskellig størrelse og sammensætning. 5.3 Sammenlignende målinger Det nødvendige måletidsrum, jf. Afsnit 9.3, er det samme for indendørs og udendørs målinger. Men hvis man kender støjniveauet udendørs, kan man bestemme niveauet indendørs ved at måle samtidigt i to positioner i relativt kort tid. Den ene mikrofon skal placeres udendørs i en referenceposition, hvor støjniveauet er kendt, og den anden skal placeres successivt i hver af de 3 (eller 5) indendørs positioner, der er angivet i Afsnit 7.2. Ækvivalentniveauet måles samtidigt ude og inde, og niveauet L in indendørs fastlægges som (6) / LQ = / UHI / hvor L ref = ækvivalentniveauet målt i referencepositionen, og / = middelværdien af forskellene mellem de samti- L digt målte niveauer ude og inde. I måletidsrummet skal der for hvert sæt af målepositioner passere mindst 10 køretøjer ved måling af totale A-vægtede niveauer og mindst 20 køretøjer ved oktavbåndsmålinger. Hvis der indendørs benyttes en roterende mikrofon, skal der i måletidsrummet passere mindst 30 køretøjer ved måling af totale A-vægtede niveauer og mindst 60 køretøjer ved oktavbåndsmålinger. Maksimalniveauer indendørs kan fastlægges på grundlag af middelværdi og spredning målt udendørs som angivet i Afsnit 5.2. Fra maksimalniveauet fastlagt udendørs trækkes den gennemsnitlige forskel / L mellem støjniveauerne målt ved de samtidige målinger udendørs og indendørs. Den samme fremgangsmåde kan anvendes, hvis støjniveauet i en udendørs position kendes, og man ønsker at bestemme niveauet i en anden udendørs position. I så fald skal de to målepositioner være mindre end 30 m fra hinanden, og der skal være mindre end 10 db forskel i L 14

virkningen af en eventuel støjskærm beregnet efter [2]. Virkningen af en støjskærm kan fastlægges ved måling, før og efter skærmen bygges. Der måles i en referenceposition, hvor støjniveauet ikke påvirkes af støjskærmen, og samtidigt måles der i positioner, hvor støjskærmens virkning ønskes målt. Note 1: ISO 10847 [5] foreskriver en referenceposition i skærmens plan, mindst 1,5 m over skærmkanten. Note 2: Det anbefales at fastsætte kravene til vejret under målingerne som i Afsnit 8.3 i stedet for at bruge de mere lempelige krav i ISO 10847 [5]. 5.4 Baggrundsstøj Niveauet af baggrundsstøjen, herunder egenstøj i instrumenterne, skal være mindst 10 db under ækvivalentniveauet af trafikstøjen. Hvis man alene ønsker at bestemme maksimalniveauet, skal niveauet af baggrundsstøjen i det øjeblik, maksimalniveauet forekommer, være mindst 10 db under maksimalniveauet. Der skal altid være vindhætte på mikrofonen under målinger. Medhør er en god hjælp til at sikre, at støjen genereret af vind ikke er for kraftig. Ved at afbryde målingerne i rette tid kan man undgå påvirkning fra kraftig baggrundsstøj fra fly, tog, ambulancer med sirene osv. Forbikørsler, der sker, mens støjen måles, skal tælles med; forbikørsler, der finder sted, mens målingen er afbrudt, skal ikke tælles med. Støjniveauet i tiden mellem forbikørslerne kan bruges som et skøn af baggrundsstøjens niveau på steder med spredt trafik. Det er som regel ikke muligt at måle niveauet af baggrundsstøjen nøjagtigt, og det målte niveau af trafikstøjen må ikke korrigeres for indflydelsen af baggrundsstøj. Hvis det ikke er muligt at vælge måletidsrum med tilstrækkeligt signal/ støjforhold skal det i rapporten angives, at måleresultatet er en øvre grænse for niveauet af trafikstøjen, og resultatet skal gengives i parentes. 5.5 Efterklangstid Hvis måleresultatet skal sammenlignes med en støjgrænse, der forudsætter en bestemt efterklangstid i et rum, skal måleresultatet korrigeres som angivet i (7) 7PnOW (7) / UHI = / PnOW 10 log 7 L ref er niveauet korrigeret til den forudsatte referenceværdi T ref af efterklangstiden i rummet, og L målt er det målte niveau af trafikstøjen i rummet med den faktiske efterklangstid T målt. Der henvises til DS/EN ISO 140 [4] for retningslinier for måling af efterklangstid samt til ISO/DIS 10052 [16] for vurdering af efterklangstid. Note: For opholdsrum i boliger er en mere enkel fremgangsmåde ofte tilstrækkelig. Når niveauet af trafikstøjen er målt i et umøbleret rum, bestemmes med tilnærmelse det niveau, der vil være i det møblerede rum ved at trække 3 db fra måleresultatet, svarende til T ref = 0,5 s. Er målingen sket i et almindeligt møbleret rum, er det normalt ikke nødvendigt at korrigere resultatet. UHI 15

6. Måleudstyr 6.1 Krav til lydmåleudstyr Måleudstyr, der anvendes til Miljømåling vejtrafikstøj, skal overholde klasse 1-kravene i DS/EN 60 651 [12] og DS/EN 60 804 [17]. Det er den samlede målekæde, der skal overholde kravene, uanset om der bruges en lydtrykmåler eller et større målesystem med DAT-båndoptager, PC-analysesystem eller lignende. Måleudstyret skal kalibreres mindst hvert andet år af et laboratorium, der er akkrediteret hertil 5). Note: Til orienterende målinger kan anvendes udstyr af klasse 2 i [12] og [17]. Måleudstyret skal have tilstrækkeligt dynamikområde til at sikre korrekte måleresultater. Dette vil normalt være opfyldt, når måleresultatet er 15 db eller mere over udstyrets egenstøj, og udstyret ikke overstyres på noget tidspunkt inden for måletidsrummet. Hvis målingerne undtagelsesvist udføres uovervåget, skal måleudstyret kunne registrere perioder, hvor der forekommer overstyring. Herved kan fejlbehæftede måleresultater udelukkes. Udstyret skal automatisk registrere det analoge signal (lyden) på magnetbånd, disk, el.lign. (analogt eller digitalt) i tidsrum, hvor støjniveauet bliver uventet højt. Ved analysen af de indsamlede data skal det kontrolleres, at alle hændelser, der giver uventet høje støjniveauer, faktisk har at gøre med vejtrafikken og ikke med uvedkommende støjkilder. Til brug for denne kontrol er det normalt tilstrækkeligt at registrere 5 10 sekunder af støjen fra hver hændelse. Der kan anvendes begrænset frekvensområde og dynamikområde ved registreringerne (båndbredde 50 Hz 4 khz og 40 db dynamikområde er tilstrækkeligt). Det anvendte måleudstyr skal angives i målerapporten. Specielt udstyr skal beskrives. 6.2 Kalibrering Før og efter en måling skal udstyret kontrolleres med en akustisk kalibrator, som overholder klasse 1-kravene i DS/EN 60942 Sound Calibrators [18]. Det anbefales at kalibrere udstyret med jævne mellemrum under langvarige målinger. Den akustiske kalibrator skal kalibreres hvert år. Angiv i målerapporten tidspunktet for den seneste kontrol og kalibrering af alt måleudstyr. 6.3 Måling af ækvivalentniveau og dosisniveau Måleudstyret skal overholde specifikationerne for klasse 1-instrumenter i DS/EN 60 804 Integrating-averaging Sound Level Meters [17]. 6.4 Måling af maksimalniveau Måleudstyret skal opfylde specifikationerne for klasse 1 instrumenter i DS/EN 60 651 Sound Level Meters [12]. Der 5) En liste over akkrediterede laboratorier kan findes på hjemmesiden hos DANAK (for tiden http:// www.efs.dk/danak). 16

skal anvendes tidsvægtning F, og måleresultatet skal opdateres mindst for hver 50 ms. Note: Tidsvægtning F er eksponentiel midling med tidskonstant t = 0,125 s. Hvis instrumentet ikke kan dette, skal der anvendes lineær midling med 250 ms midlingstid. 6.5 Måling af frekvensspektre Et termometer til måling af luftens temperatur bør være strålingsskærmet og ventileret.termometre til måling af temperaturforskelle med henblik på at fastlægge lydbanernes krumning skal kunne måle temperaturforskelle med en ubestemthed på højst 0,1 C. 6.8 Fartmåler Udstyret til måling af bilernes fart skal kunne fastlægge farten af en bil, der kører med konstant fart, med en usikkerhed på højst 3%. Måleudstyret skal overholde DS/EN 61260 Octave-Band and Fractional- Octave-Band Filters [14]. 6.6 Vindmåler Middelvindretningen og middelvindhastigheden skal registreres over 10 minutter lange perioder af måletidsrummet, helst 10 m over terrænnet. Vindmåleren skal fastlægge middelvindhastigheden med en ubestemthed på højst 1 m/s og middelvindretningen med en ubestemthed på højst 10 i vindhastighedsområdet 2 m/s -10 m/s. Hvis vindmåleren direkte måler vindhastighedens komposant fra vej til måleposition, skal vindhastighedens komposant måles med en ubestemthed på højst 1 m/s. 6.7 Termometer Termometre til måling af luftens eller vejbelægningens temperatur skal kunne fastlægge temperaturen med en ubestemthed på højst 1 C. Note: Et termometer baseret på infrarød stråling er velegnet til måling af vejtemperatur, men ikke til måling af lufttemperatur 17

7. Målepositioner 7.1 Målinger udendørs Der skelnes her mellem tre kategorier af udendørs målepositioner: 1) frit felt, 2) +6 db og 3) +3 db. Kravene i 7.1.2-7.1.4 skal sikre nøjagtig bestemmelse af niveauet af den indfaldende lyd ved bygninger, og de er i reglen tilstrækkelige ved måling af totale A-vægtede støjniveauer. Der henvises til Appendiks A for kravene ved oktavbåndsmålinger og for tilfælde, hvor kravene i 7.1.2-7.1.4 ikke er opfyldt. Til beskrivelse af trafikstøjen på udendørs opholdsarealer anbefales det at måle og rapportere det faktiske støjniveau, inklusive virkningen af alle refleksioner. Rapporten skal også indeholde en vurdering af niveauet i frit felt. 7.1.1 Højde af målepositioner Når der ikke er krævet en bestemt mikrofonhøjde, anbefales det at anvende en eller flere af højderne 1,5 m, 2 m og 5 m over terrænet (se også Afsnit 8.3). Støjniveauet på udendørs opholdsarealer bør måles 1,5-2 m over terræn, mens støjbelastningen af boliger bør måles i en højde, der svarer til det øverste tredjedelspunkt af vinduerne. Ved 1-etages boliger bygget efter 1960 er det ofte ca. 2 m over terræn. Note: Forskellen mellem støjniveauet i 1,5 m og 2 m højde er af størrelsesordenen 0,5 db. Afhængigt af det lokale terræn mv. kan støjniveauet i 2 m højde være enten højere eller lavere end støjniveauet 1,5 m over terræn. 7.1.2 Frit felt Afstanden fra mikrofonen til reflekterende flader, bortset fra terrænoverfladen, skal være mindst det dobbelte af afstanden fra mikrofonen til den dominerende del af støjkilden. Der kan gøres undtagelser ved små reflekterende flader, og i øvrigt når det kan påvises, at refleksionen kun har ubetydelig virkning (<0,5 db). Note: Som støtte for vurderingen kan bidraget fra reflekteret lyd beregnes ved hjælp af beregningsmetoden [2]. 7.1.3 +6 db Når mikrofonen placeres direkte på en plan og hård facade (af beton, tegl, glas, træ el.lign.) måles et støjniveau, der er lig med niveauet af den indfaldende lyd plus 6 db. Facaden skal være plan inden for ±0,05 m inden for en afstand af 1 m fra mikrofonen, og afstanden fra mikrofonen til nærmeste hushjørne eller tagkant skal være mindst 1 m. 7.1.4 +3 db Mikrofonen skal placeres i afstanden m angivet i Tabel 1 fra bygningens facade, og afstanden a fra mikrofonen til vejen skal være som angivet i tabellen 6). Den vandrette afstand b til nærmeste hushjørne og afstanden c til tagkanten 7) skal være som angivet i Tabel 1. Ækvivalentniveauet og maksimalniveauet i målepo- 6) Afstandene m, a, b og c er illustreret i Figur A.2 i Apendiks A 7) Der ses i denne forbindelse bort fra eventuelle refleksioner fra tagudhæng. Der bør ikke måles i positioner, hvor tagudhæng skærmer for støjen. 18

0nOLQJDI/ Aeq IUDYHMVHWXQGHUHQ YLQNHOSnPHUHHQGq 0nOLQJDI/ AFmax HOOHUDI/ Aeq IUDYHMVHW XQGHUHQYLQNHOSnqHOOHUPLQGUH P [m] 0,5 1,0 D[m] 5 20 E[m] 2 4 F[m] 1 2 Tabel 1 Krav til afstanden a fra mikrofon til vej, afstanden m fra mikrofon til facade samt til afstanden b til nærmeste hushjørne og c til tagkanten ved +3 db måling sitionen afviger da mindre end 0,5 db fra niveauet af den indfaldende lyd plus 3dB. Facaden skal være plan inden for ±0,3 m, og mikrofonen må ikke placeres, hvor lydfeltet er påvirket af gentagne refleksioner mellem murfremspring eller lignende. Vinduerne betragtes som en del af facaden. De skal være lukkede, men der må gerne være en lille åbning til mikrofonstativ og -ledning. 7.2 Målinger indendørs Målepositionerne skal være mindst 0,5 m fra vægge, loft og gulv og mindst 1 m fra dominerende lydtransmissionselementer (normalt vinduer eller ventilationsåbninger). Positionerne skal være mindst 0,7 m fra hinanden og fordeles jævnt over det tilladte område af rummet. Der skal måles i mindst 3 punkter ved måling af totale A-vægtede niveauer og i mindst 5 punkter ved måling i oktav- eller tredjedelsoktavbånd. Ækvivalentniveauet L Aeq for rummet beregnes ved hjælp af udtrykket (8) / (8) $HT / / $HT1 $HT2 1 = 10 10 10 10 log 10 + 10 +... + 10 Q / $HTQ hvor n = antallet af mikrofonpositioner [-] L Aeq1, L Aeq2,, L Aeqn = ækvivalentniveau i positionerne 1, 2,, n [db] Note: Hvis målingerne gennemføres i måletidsrum med forskellig trafik, skal hvert af ækvivalentniveauerne L Aeq1, L Aeq2,, L Aeqn omregnes til den forudsatte trafik før L Aeq beregnes, se Appendiks B. Alternativt kan man bruge en roterende mikrofon. Radius af mikrofonens bane skal være mindst 0,7 m, og varigheden af en omdrejning skal være mindst 15 s. Mikrofonbanens plan skal være drejet mindst 10 i forhold til retningen af hver af rummets begrænsningsflader. Der skal måles i lige store dele af måletidsrummet med mindst to forskellige mikrofonbaner. Minimumsafstanden fra hvert punkt af mikrofonbanen til vægge, loft, gulv og vinduer mv. er den samme som angivet ovenfor for stationære mikrofoner. Maksimalniveauer indendørs kan fastlægges på grundlag af middelværdi og spredning målt i en referenceposition udendørs som angivet i Afsnit 5.2. Fra maksimalniveauet fastlagt udendørs trækkes den gennemsnitlige forskel mellem støjniveauerne målt ved samtidige målinger udendørs og indendørs som beskrevet i Afsnit 5.3. 19

8. Målebetingelser 8.1 Trafik Antallet af køretøjer, der passerer i måletidsrummet, skal tælles, se Kapitel 5, og der skal passere tilstrækkeligt mange, se Kapitel 9. Målingen bør afbrydes, mens der kører helt specielle køretøjer forbi (f.eks. landbrugsmaskiner). Note: Antallet af motorcykler og knallerter er normalt så lille, at deres bidrag til ækvivalentniveauet er uden betydning. Hvis motorcykler og knallerter undtagelsesvist bidrager væsentligt, vil omregningen til middeldøgntrafik være usikker, jf. 5.1. Fartgrænsen skal noteres, og det anbefales, at den gennemsnitlige fart måles, f.eks. ved hjælp af radar eller ved med et stopur at måle den tid, det tager tilfældigt udvalgte køretøjer at passere en kendt strækning. 8.2 Vej og terræn Vejen skal være tør, vejen og det omgivende terræn skal være fri for sne og is, og jorden må ikke være frossen eller gennemvåd, medmindre det specielt er sådanne forhold, man ønsker at undersøge. Vejbelægningens type og alder skal registreres og dens overfladetemperatur måles på et sted, der er repræsentativt for temperaturen i køresporene. Note 1: Overfladetemperaturen kan måles ved hjælp af et termometer baseret på infrarød lysmåling. Anvendes i stedet en kontaktsensor, skal den være strålingsskærmet, og der skal på ru vejbelægninger anvendes varmeledende pasta som klæbemiddel mellem overflade og sensor for at sikre termisk kontakt. Hvis det ikke er muligt at registrere vejtemperaturen kontinuert, skal temperaturen måles regelmæssigt, helst mindst hvert 15. minut. Ved langvarige målinger (f.eks. 24 timer) skal vejtemperaturen måles hyppigt nok til at registrere større temperaturvariationer. Note 2: Målinger bør normalt ikke gennemføres ved overfladetemperaturer under 5 C eller over 35 C. Vejbelægningens overfladestruktur er afgørende for støjen fra kontakten mellem dæk og vejbane. En ru og ujævn overflade giver højere støjniveau end en glat og jævn overflade. Ved ældre og slidte vejbelægninger er der højere støjniveauer end ved belægninger, der endnu ikke er slidt. Efter udlægning af en vejbelægning øges støjniveauet gradvist med 1-2 db i løbet af de første år som følge af efterkomprimering og hærdning af belægningen samt afslidning af fint materiale, hvorved belægningen bliver mere ru. Note 3: I den nordiske beregningsmetode for vejtrafikstøj [2] er der en oversigt over de relative støjniveauer ved forskellige vejbelægninger. Oversigten kan anvendes ved vurdering og sammenligning af måleresultater. 8.3 Vejr 8.3.1 Temperatur og luftfugtighed Lufttemperaturen påvirker både støjen fra bilernes fremdrivningssystem og støjen fra kontakten mellem dæk og vejbelægning. Lufttemperaturen skal derfor registreres. Termometret bør placeres 1,5 m over terræn, så tæt ved vejen som muligt og sikkert. Det bør tilstræbes at måle 20

ved 15 C lufttemperatur, og målinger bør normalt ikke gennemføres ved mindre end 5 C eller ved mere end 30 C. Note 1: Det vil muligvis efter en kommende ISO-standard blive muligt at korrigere måleresultater til en standardtemperatur på 15 C, og i så fald bør måleresultatet korrigeres til 15 C. Luftens temperatur og fugtighed påvirker støjens udbredelse, og temperaturen skal måles i en position der er repræsentativ for støjens udbredelse fra vej til måleposition. Note 2: Ofte er det ved kortvarige målinger nok at måle lufttemperaturen ved vejen umiddelbart før og efter målingen af støjen og under selve målingen registrere temperaturen i et punkt repræsentativt for udbredelsen. Variationer i luftfugtigheden har kun i helt særlige tilfælde betydning, men hvis niveauerne i frekvensbånd over 2 khz er vigtige, skal luftfugtigheden måles og rapporteres. 8.3.2 Lydudbredelse Vejrets indflydelse på støjens udbredelse karakteriseres ved krumningen k af lydbanerne under påvirkning af vindhastigheds- og temperaturgradienter i luften i den nederste del af atmosfæren. Krumningen beregnes ved hjælp af (9): (9) 0,6 7 + X N = 3,2 T = forskellen mellem lufttemperaturen 10 m over terræn og 0,5 m over terræn [ C] u = forskellen mellem vindhastighedens komposant i udbredelsesretningen hhv. 10 m over terræn og 0,5 m over terræn [m/s] Positive værdier af krumningen k svarer til nedadbøjning af lydbølgerne (f.eks. i medvind). k = 0 svarer til, at lydbanerne er rette linier. Negative værdier af k svarer til, at lydbanerne afbøjes opad (f.eks. i modvind eller på en solskinsdag om sommeren med stille vejr). Kravene til vejret under målingerne afhænger af højden h S af støjkilden, af højden h R af målepositionen samt af afstanden d mellem støjkilde og mikrofonposition. Kilden kan i denne forbindelse forudsættes at være på vejbanen. Når kravet i udtrykket (10) er opfyldt, kan man måle trafikstøj uanset hvordan vejret er 8). (10) h S + h R 0,1 d Højderne h S og h R fastlægges som de lokale højder af vejbanen og målepositionen, dvs. højden over det punkt af terrænet der ligger nærmest ved vejen, henholdsvis målepositionen. Hvis det mellemliggende terræn - herunder eventuelle skærme - er højere end en linie gennem de to terrænpunkter nærmest vej og måleposition, fastlægges h S og h R som de lokale højder minus terrænprofilets største højde over den nævnte forbindelseslinie. For afstande på 50 100 m kræver udtrykket (10) med h S = 0 m målepositioner 5 10 m over terrænet. Figur 1 angiver kravene til krumningen k af lydbanerne ved mere almindeligt anvendte højder af 8) Der må ikke være for kraftig vindstøj, og kravene til vejoverfladens temperatur mv. skal være opfyldt. 21

målepositionen. Der skelnes i Figur 1 mellem høje og lave situationer defineret således: Høj Lav Vejbanen 1,5 m eller mere og mikrofonen 1,5 m eller mere over terrænet. Er vejbanen mindre end 1,5 m over terræn, skal mikrofonen være 4 m eller mere over terrænet, for at situationen er høj. Vejbanens højde under 1,5 m og mikrofonhøjden 1,5 2 m, eller skærmet. Måler man i lave situationer er kravene til vejret skrappere og/eller ubestemtheden på måleresultatet større, end når man måler i høje situationer. Figur 1 viser kravene til krumningen k og den værdi af den meteorologisk betingede standardafvigelse σ m, der skal regnes med ved fastlæggelse af ubestemtheden på måleresultatet. Figur 1 gælder for uskærmet terræn. Der foreligger ikke viden om ubestemtheden i skærmede målepositioner. Indtil sådanne oplysninger foreligger, anbefales det at bruge tallene i Figur 1 for lave situationer. Når hele terrænoverfladen mellem vej og måleposition er hård, kan man i nærheden af vejen se bort fra ubestemthed som følge af vejrets indflydelse, dvs. σ m = 0 i op til 25 m afstand i lave og op til 50 m afstand i høje situationer. Lydbanernes krumning skal fastlægges i en lodret plan gennem målepositionen vinkelret på vejen (dvs. komposanten vinkelret på vejen). Afstand d [m] Figur 1 Kravene til krumningen k ved forskellige højder og afstande, jf. teksten. For hvert område er den meteorologisk betingede standardafvigelse σ m angivet. Standardafvigelsen benyttes ved fastlæggelse af ubestemtheden på måleresultatet, jf. Kapitel 9. I større afstande d [m] sættes σ m = 1 + d/400 [db]. Figur 2 viser, hvordan d fastlægges. 22

Middelvindretningen skal være fra vejen mod målepositionen, inden for ±60 omkring normalen fra målepositionen til vejens midtlinie, se Figur 2. Standardafvigelsen σ m fastlægges for en afstand d svarende til afstanden fra målepositionen til vejens midtlinie målt langs halveringslinien til vinklen mellem middelvindretningen og normalen fra målepositionen til vejens midtlinie, se Figur 2. Note 1: Afstanden d fastlægges altså ikke nødvendigvis vinkelret på vejen. Krumningen k kan fastlægges ved måling af forskellen mellem hhv. vindhastighed og lufttemperatur 10 m og 0,5 m over terræn. Måling af forskellen i lufttemperatur er vanskelig, og det anbefales i stedet alene at måle vindhastigheden 10 m over terræn og derpå fastlægge krumningen ved beregning som beskrevet i [19]. Der er ingen anden øvre grænse for vindhastigheden, end at vinden ikke må give anledning til for kraftig baggrundsstøj. Note 2: Hvis vindmåleren undtagelsesvist placeres i en anden højde skal den målte vindhastighed omregnes til højden 10 m over terræn, se Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 [20]. Note 3: I Appendiks C er som vejledning givet eksempler på, hvor stor medvindskomposanten skal være under forskellige forhold for at sikre, at krumningen opfylder kravene i Figur 1. G B Figur 2 Illustration af det tilladte område på ±60 for middelvindretningen samt den afstand d langs vinkelhalveringslinien, som skal benyttes i Figur 1 ved fastlæggelse af σ m. 23

9. Nøjagtighed 9.1 Generelt Hvis man måler støjen mange gange det samme sted i en måleposition efter retningslinierne i denne vejledning, vil man få resultater, som fordeler sig normalt 9) omkring middelværdien. Middelværdien er den sande værdi af støjniveauet, og fordelingens standardafvigelse (spredningen) er udtryk for den statistisk betingede variation i måleresultatet. Efter én enkelt måling af støjen kan man fastlægge et interval omkring måleresultatet, inden for hvilket den sande værdi med en given sandsynlighed (konfidens) befinder sig. Det er praksis at vurdere forholdet mellem det målte støjniveau og grænseværdien for støj på grundlag af 90% konfidensintervallet symmetrisk omkring måleresultatet 10). Ved ubestemtheden δ på måleresultatet forstås her den halve bredde af dette konfidensinterval. Miljøstyrelsen anser en støjgrænse for at være dokumenteret overskredet, når måleresultatet minus ubestemtheden er større end støjgrænsen [21]. Ved analyser og bearbejdning af data må der ikke foretages afrunding af tal. Mellemresultater og korrektioner skal angives med én decimal i rapporten. I rapportens konklusioner og resumé skal både resultat og ubestemthed afrundes til heltal. Ved afgørelse af, om en støjgrænse er overskredet eller ikke, anvendes måleresultatet og den tilhørende ubestemthed uden afrunding [21]. Note 1:Normalt accepterer miljømyndighederne ikke en ubestemthed på mere end 3 db. Note 2:Ubestemtheden på måleresultatet kan nedbringes ved at gentage målingen og anvende middelværdien af de indsamlede resultater som endeligt måleresultat, jf. Afsnit 9.2 Note 3: I forbindelse med planlægning af nyanlæg er det praksis at dimensionere afstande og støjafskærmning, så det beregnede støjniveau er på eller under den vejledende grænseværdi. I denne forbindelse inddrages ubestemtheden på beregningsresultatet ikke. 9.2 Ubestemthed på ækvivalentniveau Efter én måling fastlægges ubestemtheden δ ved hjælp af (11), hvor σ er standardafvigelsen. Talangivelserne om σ i Afsnit 9.3 og 8.3 er erfaringstal for bidragene til den samlede standardafvigelse. (11) Hvis ubestemtheden er uacceptabelt stor, bør der gennemføres flere målinger, og middelværdien af måleresultaterne benyttes. Efter n uafhængige 11) målinger er ubestemtheden på middelværdien af resultaterne (12) δ = 1, 65 σ 1,65 δ = σ Q 9) Også kaldet Gaussisk fordeling. 10) Tosidet konfidensgrad. Ved ensidet test opnås 95% konfidens. 11) Målinger skal for at være uafhængige i reglen være gennemført med mindst et døgns mellemrum. 24

Har man udført tre eller flere uafhængige målinger, kan man vælge at benytte måleresultaterne til at fastlægge ubestemtheden i stedet for at benytte erfaringstallene for bidragene til standardafvigelsen σ. Ubestemtheden fastlægges da ud fra stikprøvestandardafvigelsen s af de n måleresultater W (13) δ = Q 1 V Q Faktoren t n-1 (Student s t) for 95% konfidensgrad ved ensidet test er gengivet i Appendiks D. Hvis ubestemtheden fastlagt efter (13) bliver større end ubestemtheden fastlagt efter (12) anbefales det at angive den mindste af disse ubestemtheder i rapporten. Eksempel Ved 6 uafhængige målinger af ækvivalentniveauet er opnået følgende resultater: 57,0 54,0 54,1 55,8 51,6 og 55,3 db. Den totale standardafvigelse σ fastlagt efter retningslinierne i Afsnit 9.3 er 3,2 db. Havde man alene udført den første måling, ville resultatet være 57,0 db med en ubestemthed beregnet efter (11) på 1,65 3,2 = 5,3 db. Havde man alene udført de to første målinger, ville resultatet være blevet gennemsnittet på 55,5 db og ubestemtheden beregnet efter (12) 3,7 db med n = 2. Efter tre målinger ville gennemsnittet have været 55,0 db, ubestemtheden bestemt efter (13) 2,9 db og efter (12) 3,0 db. Resultaterne er vist i Figur 3. Efter 6. måling er gennemsnittet 54,6 db, ubestemtheden efter (13) 1,5 db og efter (12) 2,2 db. Figuren viser, at jo flere målinger gennemsnittet er baseret på, jo mindre ubestemthed er der som regel på middelværdien. LAeq,T [db] 65 60 55 +δ P - δ 50 1 2 3 4 5 6 Antal målinger [-] Figur 3 Måleresultatet m, samt resultatet m plus og minus ubestemtheden δ ved forskelligt antal gennemførte målinger. 9.3 Standardafvigelse Den totale standardafvigelse σ bestemmes ved ophobning ved hjælp af udtrykket (14) af bidragene σ i fra måleinstrumenter/tekniker, σ k fra forskelle i køretøjernes støjudsendelse, σ r fra refleksioner fra flader i nærheden af mikrofonen, og σ m fra variationer i støjens udbredelse som følge af forskelle i vejrforholdene. (14) 2 2 2 σ = σ + σ + σ + L N P 2 σ Ved forskriftsmæssig anvendelse af præcisionsudstyr bidrager måleudstyr/ tekniker med σ i < 1 db til spredningen. U 25

Det forudsætter blandt andet, at instrumenterne vedligeholdes, kalibreres og bruges omhyggeligt. Bidraget σ k til standardafvigelsen fra variationer i køretøjernes støjudsendelse afhænger af det antal køretøjer n, der passerer i løbet af måletidsrummet [22,23]. σ k kan beregnes ved hjælp af udtrykket (15) eller aflæses i Figur 4. (15) 10 σ [db] N Q 3 2. 5 1.4 1.2 σ k [db] 2 1. 5 1 0. 5 1 0.8 0.6 0.4 0.2 0 0 10 20 30 40 50 n [-] 0 100 200 300 400 n [-] Figur 4 Bidraget σ k [db] til standard afvigelsen kan aflæses på ordinatakserne. Abscissen er det totale antal n [-] af køretøjer, der passerede i løbet af måletidsrummet. Bidraget σ m fra vejrets indflydelse på lydudbredelsen er angivet i Afsnit 8.3. Med anvisningerne i Kapitel 7 om mikrofonplacering kan bidraget σ r fra virkningen af refleksioner sættes til 0,5-1 db, jf. Appendiks A, medmindre der er tale om måling i helt frit felt, hvor σ r = 0. Ved måling indendørs afhænger ubestemtheden som følge af det begrænsede antal målepositioner meget af rummets størrelse, form og efterklangstid. Bidraget σ r til standard ubestemtheden på det totale A-vægtede støjniveau er typisk 1-2 db. Ubestemthed på maksimalniveau Ubestemtheden på L AFmax,5% bestemt som angivet i Afsnit 5.2 for en kategori af køretøjer fastlægges ved hjælp af udtrykkene (16) (17). Den såkaldte statistiske tolerancegrænse L ø i (16) er ifølge ISO 3207 den øvre ende af 90% konfidensintervallet for L AFmax,5%. Hvis dette støjniveau er mindre end en støjgrænse, er der 95% sandsynlighed for, at L AFmax,5% er mindre end grænseværdien. (16) = P + N V / 26