Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 ØSTSKOLEN Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Dette dokument indeholder analyser og refleksioner over skolens resultater samt skolens handleplan for opfølgende indsatser. Kvalitetsrapportens analyser og refleksioner bygger endvidere på de supplerende data, der fremgår af dokumentet supplerende bilag, grafer og tabeller.
INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. INDLEDNING... 3 1.1. Præsentation af skolen... 3 2. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 2.1. Sammenfattende helhedsvurdering for skolen... 5 2.2. Opsamling på handlingsplan vedr. Faxe Kommunes sundhedspolitik herunder skoletrafikpolitik... 6 3. MÅL OG RESULTATMÅL... 8 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 8 4. FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN... 9 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test... 9 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år... 10 5. FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER... 11 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.... 11 6. TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS... 12 6.1. Elevernes trivsel skal øges... 12 6.2 Differentierede indikatorer... 12 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN... 15 7.1 Karaktergennemsnit, 9. klasse... 15 7.2 Treårige karaktergennemsnit, 9. kl.... 16 7.3 Socioøkonomisk reference... 16 7.4 Andel elever, der har aflagt alle prøver, 9. klasse... 18 8. ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAKTEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK19 9. FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN... 20 9.1 Overgang til ungdomsuddannelse... 20 9.2 Fastholdelse i ungdomsuddannelse... 20 10. NATIONALE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER... 21 10.1. Kompetencedækning... 21 11. REDEGØRELSE FOR KOMMUNALE FOKUSPUNKTER OG INDSATSER... 23 BILAG 1: SKOLEBESTYRELSERNES UDTALELSER... 26 Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 2 af 26
1. INDLEDNING Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen, samt vurderingen af niveauet. Kvalitetsrapporten indeholder de indikatorer, der iflg. den seneste bekendtgørelse er obligatoriske. Desuden findes i kapitel 7, en opgørelse over det antal af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse samt i kapitel 9, hvor der er medtaget opgørelser over elevernes valg af ungdomsuddannelse. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten, henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter, samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner, samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 1.1. Præsentation af skolen Østskolen har i dette skoleår haft et altoverskyggende fokus i det samlede arbejde nemlig den fortsatte implementering af både folkeskolereformen og nye arbejdstidsbestemmelser for medarbejderne. Det foregik i et tæt samspil med Faxe Kommunes skolevæsen i øvrigt, og parallelt med den fortsatte udvikling af linje- og profilskole, samt udarbejdelsen af Østskolens værdier. Elever, skolebestyrelse og medarbejdere drøftede og kom med input til værdierne og der blev udformet oplæg til, hvordan værdigrundlaget skulle se ud. Det blev vedtaget i foråret og efterfølgende præsenteret på Lærerens dag i oktober 2015. Østskolen har herudover haft et fortsat arbejde med fusionering af afdelingerne (afd. Karise, afd. Rollo og afd. Hylleholt, modtageklasser, centerklasser og vores 3 SFO er). Dette arbejde er en fortsat proces, idet vi ser det som en forudsætning for fusionens succes, at alle parter er med og kan se mening i konstruktionen, strukturen og organisationen. Vi glæder os til at arbejde med det også i de kommende år. Vi er fortsat udfordret i arbejdet med at klasseoptimere og ønsker fremadrettet, at finde de bedste løsninger på det, idet eventuelle elevflytninger og klasser med op til 28 elever fylder meget for eleverne, deres familier og for skolens medarbejdere i arbejdet med at lave god skole. Det skal dog igen fremhæves, at det i forbindelse med klassedannelse for 7.kl.trin i foråret 2015 lykkedes, at cirka 25 % flyttede afdeling på baggrund af et førsteprioritetsønske af en linje placeret på en anden afdeling end hjemafdelingen. Det ønsker vi, at bruge til fortsat godt og konstruktivt arbejde med klassedannelsen. Østskolen har udover de tre afdelinger med SFO er, også en Centerklasserække beliggende på afd. Karise, der har elever fra hele kommunen og på afd. Hylleholt og afd. Rollo kommunens modtageklasser. Sidstnævnte har været i voldsom ekspansion elevtalsmæssigt i løbet af året, hvilket har krævet mange ressourcer og har givet en del forandringer i løbet af året. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 3 af 26
Skolen har til stadighed en målsætning om, at harmonisere vilkår for arbejdet og samarbejdet, mødevirksomhed, skole-hjemsamarbejde og i det hele taget alle elementer, der er forudsætninger for skolens bæredygtighed og udvikling - pædagogisk og personalemæssigt. Vi har arbejdet med at udvikle skolen i tråd med de generelle behov. Der er fra budgetår 2015 s start afsat midler til fælles faglige netværk, ligesom der fra skoleåret 2015-16 s start er afsat personalemæssige ressourcer til arbejdet i disse netværk. Ønsket er således også, at lade netværkene være platformen for det videre arbejde med at udvikle læringsmålstyret undervisning i dette arbejde er der i indeværende skoleår koblet eksterne konsulenter på som facilitatorer for implementering af dette. Vi arbejder løbende med kompetenceudvikling af vores medarbejdere. Vi har LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) på afd. Hylleholt og på afd. Rollo. På afd. Karise arbejdes der med PALS (Positiv Adfærd i Lærende Samspil). Vores evalueringer viser gode resultater efter indførelsen af de pædagogiske profiler. Begge profiler udspringer af den samme teoretiske grundforståelse, og vi vil udnytte de muligheder, der er for, at de to profiler supplerer hinanden i vores arbejde med den pædagogiske udvikling og kompetenceudviklingen på tværs af afdelingerne. Vi har inklusionspædagoger på alle tre afdelinger. Dette tiltag er udviklet i et tæt samarbejde med vores tre SFO er. Vi har gode erfaringer med at inddrage pædagogernes kompetencer i løsningen af inklusionsopgaverne, og at pædagogerne er med i undervisningen i det hele taget giver muligheder for, at udbygge samarbejdet om kerneopgaven fagligt og socialt. Med til præsentationen af skolen hører fortællingen om en ledelse, der i løbet af året fortsat var udfordret og ramt af fravær af flere forskellige årsager. Det er lykkedes i løbet af året, at vende det til en rigtig positiv og stabil udvikling, hvor vores ledelsesteam udvikler sig og bliver til et mere og mere velfungerende team med klar opgave- og rollefordeling også kendt for medarbejderne og eksterne parter. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 4 af 26
2. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 2.1. Sammenfattende helhedsvurdering for skolen Østskolens resultater viser overordnet en skole i god udvikling. Der er både meget positive resultater, resultater på middelniveau og resultater, som tydeligt viser behov for opmærksomhed og ændring i mindset og praksis. Med andre ord er der behov for at lægge mærke til, hvad vi allerede gør godt, for at lade det være brændstoffet for en videre god proces og udvikling ligesom vi ikke skal være blinde i forhold til områder, hvor vi underpræsterer. Østskolen gør det fortsat godt i vores arbejde med linje-profilskole vi ønsker at arbejde videre med de muligheder, der er for at udvikle et fagligt undervisnings- lærings- og ungdomsmiljø, der giver udskolingseleverne tilpas udfordringer (sætte overliggeren tilpas højt i forhold til krav både til det faglige niveau, til de sociale kompetencer og til den personlige udvikling). Vores analyser og refleksioner fortæller os, at det virker at sætte krav, at have positive forventninger og være tydelige i forhold til, hvilke resultater, der skal opnås. Vi vil skærpe denne kravsætning og tydelighed i forhold til medarbejdere, elever og forældre, sådan at alle parter arbejder og samarbejder konstruktivt og positivt. Samarbejdet med det omgivende samfund herunder bl.a. klubber, ungdomsuddannelser, foreningsliv, erhvervsliv og det globale perspektiv vil fremadrettet være elementer i denne fortsatte positive udvikling. Ledelsen ønsker at fremme et læringsmiljø, der på denne måde er præget af, at der er plads til alle hvor inklusionen rækker ud efter alle og hvor det faglige niveau på samme tid kan højnes i alle elevers præstationer og resultater. Samtidig er vi sikre på, at en satsning på at understøtte og prioritere arbejdet med det sociale liv og de gode relationer, vil have ønsket positiv effekt også i forhold til de faglige resultater. Østskolen har allerede flere undervisnings- og læringsmiljøer, der tilgodeser muligheder for, at den gode læring kan finde sted. Vi har foretaget flere investeringer, der vil fremme det yderligere. Skolen har således deltaget i samarbejdet med Blue Ocean Robotics om inddragelse af læringsrobotteknologier i undervisningen, jævnfør rammeaftale indgået mellem Faxe Kommune og Blue Ocean Robotics. Se mere på http://oestskolen.skoleporten.dk/sp/p453395/text/robotter%20i%20skolen Ligeledes har vi investeret i flere bærbare computere og tablets til brug i undervisningen og i fysiske læringsmiljøer på alle 3 afdelinger, der vil give yderligere muligheder for at anvende områderne/rummene/lokaliteterne som læringsmiljøer, hvor varierede læringsformer og inddragelse af bevægelse i undervisningen kan finde sted. I forhold til de faglige resultater, hvor skolen i nogle henseender underpræsterer, ønsker vi at sikre, at forudsætningerne for, at eleverne kan præstere tilfredsstillende, er til stede. Det handler bl.a. om klasserumsledelse, skarpe kompetencer hos medarbejdere i forhold til læseindlæring og matematik og i det hele taget et fokus - også ledelsesmæssigt - i forhold til at sætte barren tilpas højt. Der skal være spot on på læringsledelse. Det handler om fortsat at videreudvikle en feedback-kultur, hvor rådgivning, sparring og ændret praksis, med baggrund i evidens, bliver en integreret og naturlig del af skolens virke. Vi ønsker, at anvende midler til inklusion til en styrkelse af læringen i indskolingen, ligesom vi vil kræve, at medarbejderne benytter vores forskellige vejledere til rådgivning og sparring om praksis. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 5 af 26
Yderligere opkvalificering af medarbejdernes kompetencer i forhold til at anvende forskellige læringsstile inklusiv bevægelse i undervisningen, undervisningsformer og it-kompenserende hjælpemidler vil give konstruktive muligheder for, at hæve niveauet i elevernes præstationer. Skolen forventer en fortsat stor opkvalificering indenfor det naturvidenskabelige felt gennem vores deltagelse i projektet Naturlig-vis, hvor vi har medarbejdere, der bliver uddannet som naturfagsvejledere, tager linjefagsuddannelse i naturfagene og i samarbejde med andre aktivt kompetenceudvikler sig selv og kollegaer gennem lektionsstudiegrupper. Se mere på http://naturligvisfag.skoleblogs.dk/ Der er i kvalitetsrapportens talmateriale forskelle mellem vores 3 afdelinger. Eksempelvis er det glædeligt at konstatere, at afd. Hylleholt har 100 % andel af elever, der har fået mindst 2 ved prøven i både dansk og matematik. Ligeledes er der i forbindelse med kompetencedækningen fag, der er dækket 100 % eller tæt på 100 % på de enkelte afdelinger. Vi ønsker, at lade succeserne på de enkelte afdelinger brede sig til de andre afdelinger dette ved opnåelse af synergieffekter ved bevidsthed om, hvad der virker altså at styrke arbejdet med fokuseret og målrettet evidensbaserede tiltag og udvikling. Der har i årets løb været drøftelser i forhold til udarbejdelse af skolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag blev, efter en grundig proces, der involverede alle parter forældre, elever og medarbejdere, besluttet inden sommerferien og værdigrundlaget blev så i efteråret 2015 på lærerens dag 5. oktober præsenteret ved et event på samme tid på alle 3 afdelinger. Se mere på http://oestskolen.skoleporten.dk/sp/p414867/text/værdigrundlag Da det er andet år med denne slags kvalitetsrapport og med de valgte parametre/resultater, er det endnu ikke muligt at lave store sammenligninger over tid, men vi ser frem til at kunne følge udviklingen og forholde os til den, i kommentarer og refleksioner i de kommende kvalitetsrapporter. 2.2. Opsamling på handlingsplan vedr. Faxe Kommunes sundhedspolitik herunder skoletrafikpolitik Faxe Kommunes planstrategi fra 2012 2015 nævner tre indsatsområder, der skal gøres en særlig indsats for. Det drejser sig om områderne sundhed, uddannelse og erhverv. I forbindelse med indsatsen vedr. sundhed vedtog byrådet i 2012 en sundhedspolitik med mål og delmål for arbejdet med sundhed. Se bilag 2 for de mål, delmål og indsatser, der vedrører skolerne. Sundhedsstyrelsen har udgivet en række forebyggelsespakker med det formål, at styrke folkesundheden gennem en kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Forebyggelsespakkerne indeholder en række faglige anbefalinger til det kommunale sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. I Faxe Kommune blev der på tværs af pakkerne sat fokus på fysisk aktivitet. 1. Udarbejdelse af trafikpolitik på folkeskoler. Målet med projektet er flg.: Skolerne påbegynder arbejdet med udarbejdelse og implementering af en trafikpolitik og tilhørende handleplan i indeværende skoleår 2013/14. Implementering af trafikpolitik og handleplan iværksættes senest i skoleåret 2014/15. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 6 af 26
2. Øget fysisk aktivitet i skolen Sideløbende med forebyggelsespakken er en ny folkeskolereform vedtaget med kravet om, at motion og bevægelse på alle folkeskolens klassetrin skal indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt. Målet med projektet er flg.: At motion og bevægelse på alle folkeskolens klassetrin indgår i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af en længere og varierede skoledag At skolernes idrætsundervisning og andre fysiske aktiviteter medvirker til, at reducere polariseringen mht. sundhed Ad 1: Udarbejdelse af trafikpolitik. Østskolen har vedtaget en trafikpolitik for hver af de tre afdelinger. Implementeringen er i gang. Se mere her: Afd. Hylleholt: http://oestskolen.skoleporten.dk/sp/file/49a0dd01-827c-4c13-a961- c2b70b6eca34/%c3%98stskolen%20afd%20hylleholts%20trafikpolitik%20april%202012%20redaktionell e%20%c3%a6ndringer%20januar%202016.pdf Afd. Karise: http://oestskolen.skoleporten.dk/sp/file/3cf6008a-56e3-4fed-8194- c518b5f3387b/%c3%98stskolen%20afd%20karise%20trafikpolitik%20dec%202012%20redaktionelle%2 0%C3%A6ndringer%20januar%202016.pdf Afd. Rollo: http://oestskolen.skoleporten.dk/sp/file/498534e3-c094-4627-9768-916d4dfc2333/%c3%98stskolen%20afd.%20rollo%20trafikpolitik%20januar%202015.pdf Ad 2: Øget fysisk aktivitet I skolen Østskolen arbejder med motion og bevægelse på flere forskellige måder, jf. folkeskoleloven. Bevægelse og motion indgår foruden i skolens idrætsundervisning, både i den fagdelte undervisning og i den understøttende undervisning. Herudover indgår bevægelse i aktiviteter på emnedage og andre alternative dage. Der er i løbet af skoleåret 2014-15 indkøbt yderligere materialer til anvendelse af bevægelse som element i undervisningen. Disse materialer supplerer afdelingernes muligheder for, at medarbejderne kan anvende bevægelse i undervisningen, ligesom der også har været målrettede workshops for de enkelte personalegrupper og afdelinger, hvor målet var at sikre medarbejdernes kompetencer på området. På personale-intra er der forskellige links til idebanker for inddragelse af bevægelse i arbejdet, ligesom der både samlet på personalemøder, på teammøder og i samtaler med de enkelte medarbejdere sættes fokus på, hvordan det anvendes og hvordan vi fortsat kan videreudvikle det. Eksempler på anvendte links med inspiration: http://sproggren.online/ http://bupl.dk/paedagogik/skole/understoettende_undervisning?opendocument http://www.cancer.dk/legpaastreg Se i øvrigt status på handleplan vedr. sundhedspolitik bilag 1. Endvidere bemærkes, at Østskolen fra starten af indeværende skoleår 2015-16 ikke mere har skoleboder på afdelingerne, men i stedet har indledt et samarbejde med en ekstern leverandør af skolemad. Det har her været afgørende for skolens valg af samarbejdspartner, at denne fuldt ud lever op til kravene i forbindelse med sund skolemad. Se mere på http://www.skolemad.nu/ Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 7 af 26
3. MÅL OG RESULTATMÅL 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen af elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde med, at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik, samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 8 af 26
4. FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN Flg. er gældende for kap. 4.1, 4.2 og 5.1: Testresultater fra de nationale test er til internt brug på skolen, og er derfor underlagt bestemmelser om fortrolighed. Det betyder, at der er begrænsninger på, hvordan de nationale måltal for elevernes faglighed må omtales i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten og i den sammenfattende vurdering. Bestemmelsen om fortrolighed giver nogle udfordringer, i forhold til en meningsfuld sammenfatning af resultater i den officielle del af kvalitetsrapporten. I denne offentlige rapport kan flg. to typer oplysninger om testresultaterne offentliggøres i kvalitetsrapporten: 1. Kommunen kan offentliggøre oplysninger om skolers og kommuners udvikling set i forhold til samme skoles eller kommunes resultater i de tidligere år. 2. Kommunen kan offentliggøre, hvorvidt resultatmålingerne for kommunen eller skolen er indfriet eller ej. Dog ikke, hvor langt man er fra målet. Det centrale er i den forbindelse, at det ikke må være muligt at rangordne skoler eller kommuner på baggrund af testresultater. 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 4.1.1 Markering af om målet er nået. Dansk, læsning Matematik Skole, afdeling 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. Østskolen, Hylleholt afdeling Nej Nej Nej Ja Nej Nej Østskolen, Karise afdeling Nej Nej Nej Ja Nej Nej Østskolen, Rollo afdeling Nej Nej Nej Nej Nej Nej Østskolen, Centerklassen - - - - - - Kommunegennemsnit Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommentar, analyse og refleksioner: Det er tilfredsstillende at konstatere, at 2 af skolens afdelinger har nået målet i dansk læsning på 8.klassetrin. I denne sammenhæng ligger skolen således over både kommune- og landsgennemsnit. Der er dog fortsat et stykke vej, før målet fuldt ud er opnået. Derfor ønsker skolen i sit videre arbejde at sikre, at forudsætningerne for, at eleverne kan præstere tilfredsstillende, er til stede. Det handler bl.a. om klasserumsledelse, skarpe kompetencer hos medarbejdere i forhold til læseindlæring og matematik og i det hele taget et fokus - også ledelsesmæssigt - i forhold til at sætte barren tilpas højt. Der skal være fokus på læringsledelse. Det handler om fortsat at videreudvikle en feedback-kultur, hvor rådgivning, sparring og ændret praksis, med baggrund i evidens, bliver en integreret og naturlig del af skolens virke. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 9 af 26
Vi ved, at vores elever i udskolingen bliver mødt med et accentueret niveau, i forhold til krav om at præstere med tanke på de forestående afsluttende prøver. Det fortæller os, at vi kan få succes ved at tydeliggøre mål både i udskolingen, men så sandelig også i indskolingen og mellemtrinnet. 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 4.2.1 Udvikling i procent-point fra 2013/2014 til 2014/2015 Dansk, læsning Matematik Skole, afdeling 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. Østskolen, Hylleholt afdeling 0-6 +1 +10 +3 0 Østskolen, Karise afdeling 0-3 -2 +1 0 +4 Østskolen, Rollo afdeling +6-10 -7 +6 +6-11 Østskolen, Centerklassen - - - - - - Kommunegennemsnit -3-5 -10-1 +6-1 Kommentar, analyse og refleksioner: Skolen har et fortsat udviklingspotentiale, derfor har vi en opgave i, at øge fokus på praksis i forhold til undervisningsdifferentiering, holddannelser, brug af forskellige og varierede læringsstile og undervisningsformer. I vores læringsledelse vil vi sikre, at medarbejderne har blik for det særlige aspekt, der kan kaldes talentudvikling og talentpleje. Det handler om, at spotte og videreudvikle de dygtigste elevers kompetencer, også i de tilfælde, hvor talentet ikke umiddelbart er sådan at sætte på formel. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 10 af 26
5. FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FORHOLD TIL FAGLIGE RESULTATER 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Opgørelse over hvordan eleverne klarer sig i relation til deres sociale baggrund eksisterer udelukkende på kommune-niveau. Statistik vedr. dette findes derfor kun i kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen (og er som følge heraf fortroligt). 5.1.1 Udvikling i procent-point fra 2013/2014 til 2014/2015 Dansk, læsning Matematik Skole, afdeling 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 3. kl. 6. kl. Østskolen, Hylleholt afdeling +4-7 +9-19 -18-2 Østskolen, Karise afdeling +35 +19-14 +1 +2 +10 Østskolen, Rollo afdeling +20-9 +20 +4-17 +10 Østskolen, Centerklassen - - - - - - Kommunegennemsnit +9 +2 +8 +1-7 +2 Kommentar, analyse og refleksioner: Andelen af elever med dårlige læseresultater og dårlige resultater i matematik ligger fortsat for højt. Det gælder for alle de ovennævnte klassetrin, hvor der desværre endnu ikke ses de forventede resultater på skolens arbejde med at forbedre dette. Skolen ønsker i sit videre arbejde at sikre, at forudsætningerne for at eleverne kan præstere tilfredsstillende er til stede. Det handler bl.a. om klasserumsledelse, skarpe kompetencer hos medarbejdere i forhold til læseindlæring og matematik og i det hele taget et fokus - også ledelsesmæssigt - i forhold til at sætte barren højere. Der skal være fokus på læringsledelse. Det handler om fortsat at videreudvikle en feedback-kultur, hvor rådgivning, sparring og ændret praksis, med baggrund i evidens, bliver en integreret og naturlig del af skolens virke. Vi ved, at vores elever i udskolingen bliver mødt med et accentueret niveau i forhold til krav om at præstere med tanke på de forestående afsluttende prøver. Det fortæller os, at vi kan få succes ved at tydeliggøre mål både i udskolingen, men så sandelig også i indskolingen og mellemtrinnet. Vi ønsker, at anvende midler til inklusion til en styrkelse af læringen i indskolingen, ligesom vi vil kræve, at medarbejderne benytter vores forskellige vejledere til rådgivning og sparring om praksis. Yderligere opkvalificering af medarbejdernes kompetencer, i forhold til at anvende forskellige læringsstile inklusiv bevægelse i undervisningen, undervisningsformer og it-kompenserende hjælpemidler, vil give konstruktive muligheder for at hæve bundniveauet i elevernes præstationer. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 11 af 26
6. TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS 6.1. Elevernes trivsel skal øges Som et led i folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal styrkes, skal elevernes trivsel fremover måles årligt på alle landets folkeskoler. De 40 spørgsmål til 4. 9. kl. er delt op i 5 kategorier: 1. Social trivsel 2. Faglig trivsel 3. Støtte og inspiration i undervisningen 4. Ro og orden 5. Øvrige spørgsmål For 4. 9. kl. er der i Ledelsesinformationssystemet (LIS) udregnet en såkaldt indikator for kategorierne 1 4. Det er kun disse indikatorer, der er obligatoriske. I LIS findes ingen differentierede indikatorer for 0. 3. klassetrin, hvilket er årsagen til, at der i denne kvalitetsrapport udelukkende er medtaget data vedr. 4. 9. klasse. Den nationale trivselsmåling for 2015 blev gennemført fra den 26. januar til den 20. marts 2015. 6.2 Differentierede indikatorer 6.2.1 Trivsel, differentierede indikatorer 4. 9. kl., 2014/2015 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Samlet indikator Østskolen, Hylleholt afdeling Social trivsel 4,2 4,2 4,2 4,1 3,8? 4,1 Faglig trivsel 3,8 3,8 3,4 3,8 3,5? 3,7 Støtte og inspiration i undervisningen 3,8 3,3 3,0 3,3 3,1? 3,3 Ro og orden 3,8 3,7 3,8 3,7 3,8? 3,7 Østskolen, Karie afdeling Social trivsel 3,6 4,2 3,6 4,1 3,9 3,9 3,9 Faglig trivsel 3,4 4,0 3,4 3,8 3,4 3,7 3,6 Støtte og inspiration i undervisningen 3,2 3,7 3,0 3,1 3,0 3,1 3,2 Ro og orden 3,1 4,0 3,4 3,4 3,4 3,6 3,5 Østskolen, Rollo afdeling Social trivsel 4,0 4,1 4,1 3,5 4,0 3,5 3,9 Faglig trivsel 3,7 3,7 3,7 3,1 3,5 3,5 3,6 Støtte og inspiration i undervisningen 3,5 2,7 3,5 2,5 3,0 2,8 3,1 Ro og orden 3,7 3,2 3,7 3,1 3,7 3,3 3,5 Østskolen, Centerklassen Social trivsel - - - - - - 4,1 Faglig trivsel - - - - - 3,8 Støtte og inspiration i undervisningen - - - - - - 3,8 Ro og orden - - - - - 3,8 Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 12 af 26
Kommunegennemsnit Social trivsel 3,9 4,1 4,0 4,1 3,9 3,9 4,0 Faglig trivsel 3,6 3,8 3,6 3,6 3,5 3,6 3,6 Støtte og inspiration i undervisningen 3,4 3,3 3,2 3,1 3,0 2,9 3,2 Ro og orden 3,5 3,7 3,7 3,6 3,6 3,5 3,6 6.2.2 Trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr indikator, 2014/2015 Se dokumentet Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Analyse og refleksioner: I forhold til social trivsel ligger Østskolens gennemsnit på kommunegennemsnittet og 0,1 under landsgennemsnittet. I forhold til faglig trivsel ligger Østskolens gennemsnit 0,1 over kommunegennemsnittet og på landsgennemsnittet. I forhold til støtte og inspiration i undervisningen ligger Østskolens gennemsnit 0,2 over kommunegennemsnittet og 0,1 over landsgennemsnittet. I forhold til ro og orden ligger Østskolens gennemsnit på kommunegennemsnittet og 0,1 under landsgennemsnittet. Denne trivselsmåling er et nyt tiltag, hvilket gør det vigtigt at tage højde for en indkøringsfase. Resultaterne er blevet præsenteret og behandlet fra starten af det indeværende skoleår. Resultaterne er drøftet på et skolebestyrelsesmøde i efteråret 2015, og der er med udgangspunkt i et fælles møde for læringsmedarbejderne den 1.9.2015 blevet lagt op til, at de enkelte afdelinger herefter tog fat på det konkrete arbejde. Skolen har flere indsatser, som medvirker til at fremme elevernes trivsel: - LP og PALS-arbejdet har begge fokus på en anerkendende tilgang, som er retningssættende for adfærd og samspil eleverne imellem, sådan at positive og fællesskabsfremmende relationer styrkes. I PALS-arbejdet indgår elevevalueringer 3 gange årligt. - Medvirken i den årlige Trivselsdag (DCUM) 1.fredag i marts. - Legepatruljer. - Venskabsklasser. - Sociale arrangementer og aktiviteter. - Fællesskabsfremmende traditioner (bl.a. motionsdag, juleafslutning, bag for en sag, Luciaoptog, årligt korarrangement, elevrådsarbejde, julefodboldturneringer). - Forventninger til, at der er fokus på relations arbejdet i de enkelte klasser og årgange herunder, at der er løbende opfølgninger på den enkelte elevs trivsel og at aftalte forventninger til det sociale liv løbende holdes varme og eventuelt tilpasses. - Ny vedtaget Trivselspolitik for Østskolen (vedtaget 12.1.2015). Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 13 af 26
- Krav om, at undervisningen tilrettelægges, så hver enkelt elev får tilpas udfordringer (fagligt, personligt og socialt) og at der er variation i undervisningsformer og inddragelse af bevægelse i aktiviteterne. - Tæt samarbejde mellem undervisningsdel og SFO herunder at medarbejderne samarbejder på tværs af fagprofessioner med de synergier, der derved opstår. - Uddannelse af medarbejdere i social inklusion (10 i alt, i løbet af skoleåret 2013-14). - Deltagelse i diverse netværk, hvor medarbejdere får mulighed for at vidensdele med andre (PALS, LP, AKT, vejledere mfl.). - Uddannelse af vejledere har været prioriteret højt (Læsevejledere, matematikvejledere, AKTvejledere, inklusionsvejledere, IT-vejledere, naturfagsvejledere), med henblik på at vi derved styrker den samlede medarbejderstabs kompetenceniveau. - Fremadrettet fokus på at indrette skolens fysiske læringsmiljøer, så de understøtter trivslen. Herudover er der taget initiativ til, på afd. Karise, at gøre noget ved toiletforholdene ved at opsætte klistermærker med PALS-logoet Svend i toiletkummerne for at forebygge, at der bliver tisset ved siden af. Hver afdeling har udarbejdet handleplaner, for det videre arbejde med fortsat at sikre og øge resultaterne med elevernes faglige og sociale trivsel. Dette arbejde er en fortsat proces. Vi ønsker at lade de gode indsatser fra hver afdeling forplante sig til de andre afdelinger. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 14 af 26
7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLA- DER FOLKESKOLEN 7.1 Karaktergennemsnit, 9. klasse 7.1.1 Karaktergennemsnit for 9. klasseprøver i dansk, matematik og bundne prøver Skole, afdeling Fag 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Østskolen, Hylleholt afdeling Dansk 5,9 6,4 7,7 7,0 Matematik 5,7 5,5 5,1 7,3 Bundne prøvefag 6,0 6,2 7,1 7,0 Østskolen, Karise afdeling Dansk 6,8 7,1 7,3 7,6 Matematik 5,3 6,6 6,5 6,8 Bundne prøvefag 6,4 7,2 7,3 7,5 Østskolen, Rollo afdeling Dansk 5,2 6,5 5,9 5,9 Matematik 6,0 6,8 5,8 7,3 Bundne prøvefag 5,2 6,1 6,2 6,5 Kommunegennemsnit Dansk 6,0 6,4 6,2 6,5 Matematik 5,6 6,2 5,3 6,5 Bundne prøvefag 5,9 6,3 6,0 6,6 Se flere data, grafer og tabeller i dokument Kvalitetsrapport Østskolen bilag, grafer og tabeller. Kommentar, analyse og refleksioner: Østskolen ligger med 6,8 flot over kommunegennemsnittet og på landsgennemsnittet i dansk i 2014-15. Østskolen ligger med 7,1 meget flot over både kommune- og landsgennemsnittet i matematik i 2014-15. Det er steget signifikant fra skoleåret 2013-14. Østskolen ligger med 6,9 langt over kommunegennemsnittet og en smule over landsgennemsnittet i de bundne prøvefag i 2014-15. Vi kan generelt se en stigning i karaktergennemsnittet over de 3 år, hvilket fortæller, at vi bestemt er på rette vej. Vi ønsker at øge fokus på praksis i forhold til undervisningsdifferentiering, holddannelser, brug af forskellige og varierede læringsstile og undervisningsformer. I vores læringsledelse vil vi sikre, at medarbejderne har blik for det særlige aspekt, der kan kaldes talentudvikling og talentpleje. Det handler om, at spotte og videreudvikle de dygtigste elevers kompetencer, også i de tilfælde, hvor talentet ikke umiddelbart er sådan at sætte på formel. Endvidere ønsker vi at sikre, at forudsætningerne for at eleverne kan præstere tilfredsstillende er til stede. Det handler bl.a. om klasserumsledelse, skarpe kompetencer hos medarbejdere i forhold til læseindlæring og matematik og i det hele taget et fokus - også ledelsesmæssigt - i forhold til at sætte barren tilpas højt. Der skal være fokus på læringsledelse. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 15 af 26
Det handler om fortsat, at videreudvikle en feedback-kultur, hvor rådgivning, sparring og ændret praksis med baggrund i evidens bliver en integreret og naturlig del af skolens virke. Vi ved, at vores elever i udskolingen bliver mødt med et accentueret niveau, i forhold til krav om at præstere med tanke på de forestående afsluttende prøver. Det fortæller os, at vejen til fortsat at fremme elevernes præstationer er, at tydeliggøre mål både i udskolingen, men så sandelig også i indskolingen og mellemtrinnet. 7.2 Treårige karaktergennemsnit, 9. kl. Se dokumentet Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller 7.3 Socioøkonomisk reference Socioøkonomisk reference Indikatoren den socioøkonomiske reference er behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Derfor er differencen mellem årsresultatet og den socioøkonomiske reference ligeledes behæftet med en vis statistisk usikkerhed. I de tilfælde, hvor skolens årsresultat ligger uden for usikkerhedsintervallet, er årsresultatet signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference, og forskellen er markeret med en * i tabellen. Tabellerne læses således: En positiv forskel mellem karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference betyder, at skolen har klaret sig bedre end forventet, ud fra den socioøkonomiske beregningsmodel. En negativ forskel mellem karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference betyder, at skolen har klaret sig dårligere end forventet, ud fra den socioøkonomiske beregningsmodel. Eksempel: I bundne prøvefag i alt er forskellen for skoleåret 2014/2015 udregnet til +0,4. Det betyder, at skolens karaktergennemsnit er 0,4 karakterpoint højere end forventet ud fra den socioøkonomiske model. 7.3.1. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Østskolen Fag Fagdisciplin Karaktergennemsnit 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Socioøko reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøko reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøko reference Forskel Bundne prøvefag i alt 6,5 6,4 0,1 6,8 6,7 0,1 7,0 6,6 +0,4 Dansk Læsning 6,5 6,2 0,3 6,7 6,4 0,3 6,3 6,0 +0,3 Mundtlig 8,0 7,3 0,7* 7,9 7,8 0,1 6,9 7,2-0,3 Retskrivning 6,1 6,2-0,1 6,5 6,2 0,3 7,1 6,7 +0,4 Skriftlig 6,3 6,1 0,2 6,7 6,6 0,1 7,1 6,2 +0,9* Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 16 af 26
Engelsk Mundtlig 6,5 7,1-0,6* 8,2 7,7 0,5 7,8 7,3 +0,5 Fysik/kemi Matematik Praktisk/ mundtlig 6,2 6,1 0,1 7,3 6,7 0,6 6,7 6,5 +0,2 6,1 5,9 0,2 5,7 6,1-0,4 6,7 6,5 +0,2 6,8 6,8 0,0 6,0 6,6-0,6* 7,5 6,8 +0,7* Problemløsning Færdigheder 7.3.2 Opnået karaktergennemsnit i prøvefag til udtræk og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Østskolen Fagdisciplin Fag 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Karaktergennemsnit Socioøko reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøko reference Forskel Socioøko reference Forskel Biologi Skriftlig 6,4 6,7-0,3 6,8 6,8 0,0 6,2 6,3-0,1 Engelsk Skriftlig 4,8 5,6-0,8 6,7 6,9-0,2 6,0 6,2-0,2 Geografi Skriftlig 6,6 6,9-0,3 7,0 6,6 0,4 7,6 7,3 +0,3 Historie Mundtlig 7,1 7,0 0,1 6,1 6,5-0,4 Idræt Karaktergennemsnit Kristendomskundskab Praktisk/ mundtlig 9,9 8,2 +1,7* Mundtlig 8,2 7,6 0,6 8,1 7,6 0,5 9,3 8,5 +0,8 Matematik Mundtlig 7,5 6,8 0,7 5,8 6,6-0,8 Samfundsfag Mundtlig 6,2 6,4-0,2 8,3 7,7 0,6 5,3 6,0-0,7 Tysk Skriftlig 7,8 7,0 0,8 4,9 5,8-0,9 Se flere data, grafer og tabeller i dokument Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller. Kommentar, analyse og refleksioner: I de bundne prøvefag ses generelt en meget positiv udvikling, når vi tager den socioøkonomiske reference med i betragtning, både over den treårige periode og sammenstillet over de seneste 2 skoleår. I udtræksfag ses samme positive tendens generelt. Vi ønsker at øge fokus på praksis i forhold til undervisningsdifferentiering, holddannelser, brug af forskellige og varierede læringsstile og undervisningsformer. I vores læringsledelse vil vi sikre, at medarbejderne har blik for det særlige aspekt, der kan kaldes talentudvikling og talentpleje. Det handler om at spotte og videreudvikle de dygtigste elevers kompetencer, også i de tilfælde, hvor talentet ikke umiddelbart er sådan at sætte på formel. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 17 af 26
Endvidere ønsker vi at sikre, at forudsætningerne for at eleverne kan præstere tilfredsstillende er til stede. Det handler bl.a. om klasserumsledelse, skarpe kompetencer hos medarbejdere i forhold til læseindlæring og matematik og i det hele taget et fokus - også ledelsesmæssigt - i forhold til at sætte barren tilpas højt. Der skal være fokus på læringsledelse. Det handler om fortsat at videreudvikle en feedback-kultur, hvor rådgivning, sparring og ændret praksis med baggrund i evidens bliver en integreret og naturlig del af skolens virke. Vi ved, at vores elever i udskolingen bliver mødt med et accentueret niveau i forhold til krav om at præstere med tanke på de forestående afsluttende prøver. Det fortæller os, at vejen til fortsat at fremme elevernes præstationer er at tydeliggøre mål både i udskolingen, men så sandelig også i indskolingen og mellemtrinnet. 7.4 Andel elever, der har aflagt alle prøver, 9. klasse 7.4.1 Andel elever, der har aflagt alle bundne prøver og udtræksprøver. Skole, afdeling 2013/2014 2014/2015 Østskolen, Hylleholt afdeling 86,5 % 85,2 % Østskolen, Karise afdeling 93,3 % 91,7 % Østskolen, Rollo afdeling 88,4 % 89,1 % Kommunegennemsnit 85,5 % 85,6 % Kommentar, analyse og refleksioner: Østskolen ligger i 2014/2015 med 88,7 % over kommunegennemsnittet og landsgennemsnittet. Der kan konstateres et minimalt fald i forhold til forrige år, hvilket ligeledes kan konstateres på landsplan. Vi ønsker fortsat, at øge denne andel fremadrettet, så vi kan leve op til målsætningerne. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 18 af 26
8. ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED MINDST KARAK- TEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK 8.1 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Skole, afdeling 2013/2014 2014/2015 Østskolen, Hylleholt afdeling 85,2 % 100,0 % Østskolen, Karise afdeling 84,4 % 89,6 % Østskolen, Rollo afdeling 83,7 % 89,1 % Kommunegennemsnit 83,2 % 88,1 % Kommentar, analyse og refleksioner: Østskolen ligger med 92,9 % som gennemsnit for de tre afdelinger markant og signifikant over kommunegennemsnittet, og landsgennemsnittet for skoleåret 2014-15. Samtidig kan konstateres et særdeles markant bedre resultat for skolen end forrige år, hvor tallet som gennemsnit for skolen lå på 84,4 %. Særligt positivt markerer afd. Hylleholt med hele 100 %, men også for de 2 andre afdelingers vedkommende ses en positiv stigende tendens. Vi ønsker fortsat, at øge denne andel fremadrettet, så vi kan leve op til målsætningerne. Det vil vi gøre ved at sikre, at forudsætningerne for at eleverne kan præstere tilfredsstillende er til stede. Det handler bl.a. om klasserumsledelse, skarpe kompetencer hos medarbejdere i forhold til læseindlæring og matematik og i det hele taget et fokus - også ledelsesmæssigt - i forhold til at sætte barren tilpas højt. Der skal være fokus på læringsledelse. Det handler om fortsat, at videreudvikle en feedback-kultur, hvor rådgivning, sparring og ændret praksis, med baggrund i evidens, bliver en integreret og naturlig del af skolens virke. Vi ved, at vores elever i udskolingen bliver mødt med et accentueret niveau, i forhold til krav om at præstere med tanke på de forestående afsluttende prøver. Det fortæller os, at vi kan få succes ved at tydeliggøre mål både i udskolingen, men så sandelig også i indskolingen og mellemtrinnet. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 19 af 26
9. FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.- MÅLSÆTNINGEN Det er regeringens mål, at 95 procent af alle unge gennemfører mindst en ungdomsuddannelse i 2015. Antallet af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse er udelukkende opgjort på kommune-niveau. Statistik vedr. dette findes derfor kun i kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen. Det samme er gældende for indikatorer uddannelsesstatus efter 9 måneder. 9.1 Overgang til ungdomsuddannelse Se dokumentet Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller 9.2 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9.2.1 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse Skole, afdeling 2012 2013 2014 Østskolen, Hylleholt afdeling 44,7 % 55,3 % Østskolen, Karise afdeling 56,4 % 41,3 % Østskolen, Rollo afdeling 34,0 % 44,2 % Kommunegennemsnit 43,9 % 45,5 % 44,1 % 9.2.2 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Skole, afdeling 2011 2012 2013 Østskolen, Hylleholt afdeling 88,9 % 78,9 % Østskolen, Karise afdeling 88,3 % 94,5 % Østskolen, Rollo afdeling 93,9 % 86,0 % Kommunegennemsnit 86,2 % 84,9 % 85,1 % Kommentar, analyse og refleksioner: I forhold til andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9.klasse ligger Østskolen med 47,0 % over kommunegennemsnittet og over landsgennemsnittet. Det er en stigning fra forrige år. I forhold til andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9.klasse ligger Østskolen med 86,5 % over både kommune- og landsgennemsnittet. Selvom det er under 95 % målsætningen fortæller det os, at vi er godt på vej. Vi vil fortsat have fokus på målsætningen og styrke vores samarbejde med UU. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 20 af 26
10. NATIONALE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER Dette afsnit behandler to fokuspunkter fastsat af undervisningsministeren. Det drejer sig om kompetencedækning og inklusion, som er nationale fokuspunkter. Fokuspunktet inklusion beskriver andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning. Oplysningerne skal fremgå af kvalitetsrapporten frem til rapporten for skoleåret 2019/2020. Fokuspunktet er ikke beskrevet i de enkelte skolers kvalitetsrapport, men findes i kvalitetsrapporten for det samlede Faxe Kommunale Skolevæsen. 10.1. Kompetencedækning Fokuspunktet kompetencedækning beskriver i hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence. Oplysningerne skal fremgå af kvalitetsrapporten frem til rapporten for skoleåret 2021/2022. 10.1.1 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. afdeling Skole, afdeling 2012/13 2013/14 2014/15 Østskolen, Hylleholt afdeling 84,3 % 86,9 % 87,4 % Østskolen, Karise afdeling 57,3 % 62,2 % 90,2 % Østskolen, Rollo afdeling 65,1 % 68,0 % 78,1 % Kommunegennemsnit 76,2 % 77,9 % 84,4 % Se flere data, grafer og tabeler i dokument Kvalitetsrapport Østskolen bilag, grafer og tabeller. Kommentar, analyse og refleksioner: Østskolen ligger med samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin på 93,9 % markant over både kommune- og landsgennemsnittet. Vi kan dog se, at der er udfordringer i særligt følgende fag: kristendomskundskab, historie (Karise og Rollo), samfundsfag (Karise), musik (Karise, Rollo), billedkunst (Hylleholt, Rollo), madkundskab (Rollo) og geografi (Rollo). I forhold til naturfagene er vi i gang med en opkvalificering af medarbejdernes kompetencer gennem den massive deltagelse i Naturligvis-projektet, hvor vi efteruddanner allerede linjefagsuddannede og giver en række medarbejdere undervisningsfag i naturfagene. I forhold til planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin ligger vi over både lands- og kommunegennemsnittet på de fleste klassetrin nogle endda meget markant over. Undtagelserne er 3 klassetrin, hvor vi ligger under både lands- og kommunegennemsnittet og 6., 8. og 9.klassetrin, hvor vi ligger over landsgennemsnittet, men meget lidt under kommunegennemsnittet. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 21 af 26
Endvidere vil vi fremadrettet sikre en bredere undervisningsfagskompetence bl.a. ved i højere grad end hidtil, at se Østskolen som en helhed hvilket i denne sammenhæng vil åbne op for nødvendigheden af, at medarbejdere skal flytte primærafdeling. Som en del af MUS og individuelle kompetenceudviklingsplaner vil vi have fokus på både den enkelte medarbejders efter-videreuddannelsesbehov som skolens behov. Det kræver endvidere deltagelse i eventuelle centralt tilrettelagte tiltag i forhold til undervisningsfag, sådan at vi kan opfylde målsætningen om fuld undervisningsfagskompetence i 2020. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 22 af 26
11. REDEGØRELSE FOR KOMMUNALE FOKUSPUNKTER OG INDSATSER Folkeskoleloven 40 a Stk. 2. Er niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen som en del af kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med opføgende initiativer med henblik på, at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen. Bekendtgørelsen 6. Skal der som en del af kvalitetsrapporten udarbejdes en handlingsplan, jf. folkeskolelovens 40 a, stk. 2, skal handlingsplanen indeholde en redegørelse for de forhold, der begrunder udarbejdelsen af handlingsplanen, de tiltag, som skal tages for at forbedre niveauet, hvem der er ansvarlig for tiltagene, og en tidsplan for tiltagene og den forventede effekt. Begrundelsen for at skolen er på handleplanen Østskolen klarer sig genelet rigtig godt ved afgangsprøverne i de bundne prøvefag både når der ses på skoleåret 2014/2015 og for en periode på tre år. Dette gør sig også gældende i forhold til den socioøkonomiske reference. Dog har resultatet i dansk på afdeling Rollo ligget under kommunegennemsnittet i dansk de sidste to år. Resultaterne af de nationale test er bekymrende i dansk og matematik på flere klassetrin på afdelingerne Karise og Rollo. Tiltag der iværksættes Afdeling Rollo: Ønsker i sit videre arbejde at sikre, at forudsætningerne for at eleverne kan præstere tilfredsstillende er til stede. Det handler bl.a. om klasserumsledelse, skarpe kompetencer hos medarbejdere i forhold til læseindlæring og matematik og i det hele taget et fokus - også ledelsesmæssigt - i forhold til at sætte barren højere. Der skal være fokus på læringsledelse. Det handler om fortsat at videreudvikle en feedback-kultur, hvor rådgivning, sparring og ændret praksis med baggrund i evidens bliver en integreret og naturlig del af skolens virke. Vi ved, at vores elever i udskolingen bliver mødt med et accentueret niveau i forhold til krav om at præstere med tanke på de forestående afsluttende prøver. Det fortæller os, at vi kan få succes ved at tydeliggøre mål både i udskolingen, men så sandelig også i indskolingen og mellemtrinnet. Vi ønsker at anvende midler til inklusion til en styrkelse af læringen i indskolingen, ligesom vi vil kræve, at medarbejderne benytter vores forskellige vejledere til rådgivning og sparring om praksis. Yderligere opkvalificering af medarbejdernes kompetencer i forhold til at anvende forskellige læringsstile inklusiv bevægelse i undervisningen, undervisningsformer og it-kompenserende hjælpemidler vil give konstruktive muligheder for at hæve bundniveauet i elevernes præstationer Afdeling Karise: Trivsel Der arbejdes i skoleåret med PALS for hele personalet. Der er 4 medarbejdermøder, hvor lærerteamet får oplæg om- og arbejder sammen om temaerne: klassens rutiner/klasserumsledelse, involverende pausetilsyn, gode beskeder og klassens trivsel. Den nationale trivselsundersøgelse er lavet for første gang. Den er gennemgået, og indsatser er Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 23 af 26
italesat. På afd. Karise gennemføres PALS trivselsundersøgelse hvert år (nu 5. gang). Resultatet af den er positivt, der er dog stadig udfordringer i klasseværelset. Alle klasser har opstillet indsatser efterår 2015, der evalueres april 2016. Læsning og matematik Ved analyse af læse- og matematikresultater kan vi erfare, at sammenhængen mellem stabilitet i lærerteamet og faglig udvikling er markant. Allerede ved Faxe kommunes test i starten af dette skoleår kan vi spore en fremgang, elevernes læringsmiljø er forbedret og læringen ligeså. På afd. Karise har været en del lærerskift. Det kan betyde, at kontinuiteten i læringsrutiner i faserne brydes, en italesættelse af allerede vedtagne planer i forhold til materialer, metoder og brug af U-team og ressourcecentermedarbejdere skal i skoleåret friskes op. På 6.-og 8. klassetrin skal læseproces og indsats holdes i gang. Indsatsen i skoleår 15-16 er foruden flydende læsning en læsevejlederindsats, således at de dårlige læsere niveau forventes hævet. Flydende læsning på mellemtrinnet gennemføres efterår 2016. Målet er at øge læsesikkerhed og læsehastighed, læsevejleder er vejleder på denne indsats. Erfaringen er, at 90 % løfter sig ved dette tiltag. Alle elever skal være fortrolige med CD-ord, før de forlader 6. klasse. Lærere har været på kursus, alle klasser (fra 3. kl.)har CD-ord med i årsplanen. På afd. Karise ønsker vi, at 100 % af eleverne forlader skolen med minimum 02. I forbindelse med UPV-arbejdet er Hulen oprettet. Et tilbud for udskolingselever med særlige behov og faglige huller. Hulen er åben 1 lektion dagligt, der er tilknyttet læse- og inklusionsvejleder. Målet er at få den unge motiveret til selv at yde en indsats for egen læring, og dermed få sine 2-taller. I Hulen vejledes og undervises de unge individuelt. Der skal undervises fagligt, hjælpes med opgaver fra klassens pensum og trænes i eksempelvis CD-ord. UUV Der er i skoleåret lavet aftaler mellem lærere og implicerede pædagoger om, hvorledes UUVL struktureres og der er forsøg i gang, der skal give mulighed for helhed i undervisning og fælles planlægning mellem pædagoger og lærere i indskolingen. I udskoling er arbejdet med at højne kvaliteten i UUV ved at parallellægge timer og dermed give mulighed for, at den mest kompetente underviser i de timeløse fag, samt indlæg udefra der retter sig mod flere årgange. Det er en klar indsats, at alle valghold skal opleve ud af huset - aktiviteter som en del af den åbne skole. Tisplan og ansvar Handlingsplanerne udarbejdes af skolen i samarbejde med Center for Børn og Undervisning. Skolen har ansvar for at gennemføre de nødvendige tiltag og indsatser og dermed løste de konkrete faglige resultater. Afd. Rollo: Ledelsen på afd. Rollo vil kontinuerligt følge op på resultaterne ved de kommunale og nationale test. Vi vil hvert år ved klassekonferencerne have særligt fokus på disse resultater og ud fra disse sørge for, at der blive udarbejdet handlingsplan for læring i de fag med bekymrende resultater. Dette gøres i et tæt samarbejde mellem skolens vejledere og klassens faglærer, hvor kontinuerlig sparring og rådgivning skal være med til at styrke fagligheden for ALLE elever. Derudover vil vi være særlige opmærksomme på lærerens kompetencer - og sikre kompetenceløft, hvor det opleves nødvendigt. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 24 af 26