Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan foregår kognitiv terapi? 09 Hvad er psykoanalytisk terapi? 10 Hvem kan få psykoanalytisk terapi? 11 Individuel terapi eller gruppeterapi? 12 Hvordan foregår psykoanalytisk terapi? Denne pjece handler om psykoterapi. Den henvender sig til dig, der er i behandling i psykiatrien i Region Midtjylland, og til dine pårørende. Pjecen beskriver, hvad psykoterapi er, og hvordan man kan behandle forskellige psykiske sygdomme med psykoterapi. Vi håber, at pjecen kan være en hjælp til, at du kan blive klogere på psykoterapi. Med venlig hilsen Region Midtjyllands psykiatri Tingvej 15, 8800 Viborg Tlf. 78 41 00 00
HVAD ER PSYKOTERAPI? Psykoterapi også kaldet samtaleterapi - bruges til behandling af en lang række psykiske sygdomme. I nogle tilfælde kan psykoterapi være den eneste form for behandling, man har brug for. I andre tilfælde kan psykoterapi indgå som en del af behandlingen på lige fod med fx medicin. To hovedretninger Der findes mange forskellige former for psykoterapi. Inden for behandling af voksne er der to hovedretninger: kognitiv adfærdsterapi og psykoanalytisk psykoterapi (i det følgende: kognitiv terapi og psykoanalytisk terapi). Begge former HVAD ER KOGNITIV TERAPI? I kognitiv terapi arbejder du sammen med din terapeut på at forstå og ændre uhensigtsmæssige tanker og handlinger, som kan være med til at udvikle, forværre eller vedligeholde din sygdom. Kognitiv terapi er et fælles, undersøgende arbejde mellem dig og din terapeut. Den kognitive terapi tager udgangspunkt i dine aktuelle problemer. Din terapeut VIDSTE DU At psykoterapi næsten altid bør indgå i behandlingen af en psykisk sygdom? for terapi kan tilbydes som individuel terapi eller gruppeterapi. Et behandlingsforløb med kognitiv terapi varer som regel kortere tid end et behandlingsforløb med psykoanalytisk terapi. Typisk får man 10-20 sessioner med kognitiv terapi, mens et forløb med psykoanalytisk terapi kan vare fra få måneder til flere år. kan dog godt spørge ind til hændelser fra tidligere i dit liv, som måske kan have betydning for, hvordan du har det i dag. Det er forskelligt, hvor meget man taler om oplevelser fra fortiden. Hos nogle fylder denne del af behandlingen ikke så meget. 3Psykoterapi
HVEM KAN FÅ KOGNITIV TERAPI? Du vil typisk få tilbudt kognitiv terapi, hvis du har angst eller OCD. Kognitiv terapi kan dog også bruges til behandling af andre psykiske sygdomme, fx depression, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelser, psykotiske sygdomme eller misbrug. DEN KOGNITIVE DIAMANT TANKER KROP FØLELSER ADFÆRD 4
Den kognitive diamant er en model, man bruger i kognitiv terapi. Modellen viser, hvordan tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd påvirker hinanden i alle situationer. Det er som regel hensigtsmæssigt, men det kan også medføre problemer - som i eksemplet herunder: Eksempel: En mand med panikangst er bange for at få et hjerteanfald. Angsten opstår især i situationer, hvor han ikke lige kan komme væk. En morgen i bussen tænker han: Tænk, hvis jeg får et hjerteanfald. Denne tanke giver ham en følelse af angst samt kropslige symptomer som sveden, hjertebanken og trykken for brystet. Manden opfatter dette som et tegn på et hjerteanfald, hvilket gør både angsten og de fysiske symptomer værre, og det forstærker så igen tankerne om, at det kan være et hjerteanfald. Det ender med, at manden styrter ud af bussen flere stoppesteder før planlagt (adfærd). Efterfølgende tør han ikke køre i bus. Der er mange andre ting, han heller ikke tør, fordi de giver de samme symptomer. At arbejde med den kognitive diamant Med udgangspunkt i den kognitive diamant arbejder du sammen med din terapeut på at analysere aktuelle problemsituationer i dit liv. Formålet med analysen er, at du bliver bedre til at identificere uhensigtsmæssige (negative) tanker og handlinger i bestemte situationer. dine tanker bliver mere realistiske og hjælpsomme (alternative tanker), og at dine handlinger bliver mere hensigtsmæssige. Når dine tanker og handlinger bliver mere hensigtsmæssige, vil dit psykiske og fysiske ubehag (symptomer) blive mindre. Dette sker automatisk, fordi tanker, handlinger, følelser og kropslige fornemmelser altid er tæt forbundet som det ses på modellen for den kognitive diamant. Ud fra dette kan du så arbejde hen imod, at 5
HVORDAN FOREGÅR KOGNITIV TERAPI? Kognitiv terapi kan foregå individuelt eller i gruppe. Når du starter i terapi, får du en fast terapeut, som vil følge dig gennem hele forløbet. Han eller hun vil typisk benytte sig af nogle af de metoder, der er beskrevet herunder. Psykoedukation Psykoedukation er som regel første del af din behandling. I psykoedukation lærer du om din sygdom. Du bliver klogere på sygdommens årsager, dine symptomer, dit sygdomsforløb og dine behandlingsmuligheder. Problem og målliste Efter psykoedukation vil du typisk lave en problem- og målliste i samarbejde med din terapeut. Listen skal indeholde dine mest generende problemer og symptomer. Ud fra listen fastsætter I nogle konkrete mål for terapien. Målene VIDSTE DU At mange oplever en form for lettelse, når de finder ud af, at deres symptomer skyldes en velbeskrevet sygdom, og at der findes andre med samme sygdom? Det nedsætter ofte den følelse af skam, som mange har. skal være realistiske i forhold til den tid, I har til rådighed. Og de skal medføre, at dine problemer bliver væsentligt mindre. Hovedformålet med problem- og mållisten er, at du og din terapeut har en fælles forståelse af, hvad I arbejder hen imod. Når du har nogle konkrete mål, er det også nemmere at se de forbedringer, som sker undervejs. Eksempel: En mand, der på grund af panikangst undgår at køre med bus, kan have som mål, at han igen skal begynde at tage bussen om morgenen. 6
Registrering I starten af terapien arbejder du og din SKEMAER terapeut på at få et overblik over omfanget af de problemer, I vil arbejde med. I terapien arbejder du og din terapeut typisk med skemaer, lister eller tabeller. Det giver et godt overblik I kan for eksempel registrere, i hvilke over hvilke problemer, I arbejder situationer dine problemer opstår, og med, og de metoder, I bruger. Når terapien er afsluttet, kan du bruge det hvordan du reagerer i de situationer. Det giver et godt udgangspunkt for at skriftlige materiale til selv at arbejde planlægge det videre forløb. videre med metoderne. Analyse og omstrukturering Analyse og omstrukturering er en af de grundlæggende metoder i kognitiv terapi. Formålet er, at du i bestemte situationer re dine negative tanker til mere realistiske og hjælpsomme (alternative) tanker. skal lære at identificere og skelne mellem dine tanker, din adfærd, dine kropslige fornemmelser og dine følelser. Hvis du ændrer dine tanker, vil du som vist på den kognitive diamant også Ofte viser det sig, at dine tanker er overdrevent negative og pessimistiske. Du får du også færre ubehagelige følelser kunne ændre din adfærd. På den måde kan derfor arbejde med at omstrukture- og kropslige fornemmelser (symptomer). Eksempel: En ung kvinde med depression er overbevist om, at hendes venner ikke kan lide hende mere. Når hun er sammen med dem, fokuserer hun kun på tegn på, at de er trætte af hende. Dette fokus gør, at hun slet ikke ser vennernes støtte og omsorg for hende. Hun bliver endnu mere trist og begynder at isolere sig. Ved at omstrukturere sine tanker og begynde at fokusere på, at hendes venner gerne vil hjælpe hende, kan kvinden bedre se tegnene på dette. Hun kan bedre tage imod hjælp fra vennerne og undgå at isolere sig. På den måde kan ændringen af tankerne gøre, at kvinden bliver mindre trist. 7Psykoterapi
Mange af vores tanke- og adfærdsmæssige mønstre har været til stede siden barndommen og er derfor meget indgroede. Den slags mønstre kan man ikke ændre fra den ene dag til den anden. Det kræver ofte, at man arbejder intensivt med dem i en længere periode. Hjemmearbejde Når du går i kognitiv adfærdsterapi, vil du opleve at få hjemmearbejde i mellem terapisessionerne. Hjemmearbejdet udspringer som regel af de ting, du har arbejdet med i terapien. Hjemmearbejdet giver dig ny viden, som du kan bruge i din næste terapisession. Eksponering og responshindring Eksponering og responshindring er en metode som især bruges ved angstlidelser og OCD. Når man udsætter sig for de ufarlige situationer, som giver angst, reagerer kroppen helt automatisk sådan, at angsten aftager, hvis man bliver i situationen. Samtidig med dette får man afkræftet tankerne om, at der er tale om en farlig situation. Eksempel: En mand med panikangst, der undgår at køre i bus, kan få som hjemmearbejde, at han skal prøve at køre med bus et enkelt stoppested inden næste terapisession. 8
Eksempel: En kvinde med OCD er bange for at blive smittet med bakterier. Når hun har været ude, skifter hun alt sit tøj og tager et langt bad, så snart hun kommer hjem. Hun får den hjemmeopgave, at hun skal forlade sit hjem mindst en gang hver dag (eksponering). Når hun kommer hjem, skal hun efterhånden lære at undlade tøjskift og bad (responshindring). Dette kan gøres gradvist, sådan at hun efterhånden gør badet kortere og lader være med at skifte tøj. Efterhånden vil hun opleve, at hendes angst og ubehag ved at undlade badet bliver mindre og mindre. Det vil også medføre, at hun bliver i stand til at færdes mere frit udenfor hjemmet. Videre forløb På baggrund af dette kan I lave en plan Ved terapiens afslutning arbejder du og for, hvad du skal arbejde videre med på din terapeut med forebyggelse af tilbagefald af symptomer. I laver et resume undgå tilbagefald af symptomer. egen hånd, og hvad du kan gøre, for at af, hvad I har arbejdet med, og hvilke ændringer og mål, du har opnået. 9Psykoterapi
HVAD ER PSYKOANALYTISK TERAPI? Psykoanalytisk terapi er samtaleterapi, hvor en fri og åben dialog mellem dig og din terapeut danner grundlag for mere viden om dig. Formålet med terapien er at opnå en dybere indsigt i de mønstre, tanker, følelser og handlinger, som ligger bag de vanskeligheder (symptomer), som du har. Herved får du gradvis større forståelse for årsagerne til dine følelser og handlinger. Når du først forstår, hvorfor du tænker og handler, som du gør, kan du bedre arbejde på at forandre de tanker, følelser og handlinger, som ikke er hensigtsmæssige for dig. 10
HVEM KAN FÅ PSYKOANALYTISK TERAPI? Psykoterapi Du kan få tilbudt psykoanalytisk terapi, hvis du har en personlighedsforstyrrelse, fx en personlighedsforstyrrelse præget af ængstelighed eller emotionel ustabilitet (borderline). Psykoanalytisk terapi kan også bruges til behandling af angst, depression, bipolar sygdom og forskellige former for psykoser. Formål med psykoterapi Der er mange forskellige grunde til at gå i psykoterapi, og formålet med terapien kan også ændre sig undervejs i forløbet. Andre mål kan være at blive bedre til at rumme og håndtere følelser, eller at få mere glæde og færre konflikter i sit liv. Det vil aldrig være sådan, at alle mål kan blive indfriet gennem terapien. Ingen kommer fx til at leve helt uden sorgfølelser eller helt uden komplicerede relationer til andre. Terapien kan til gengæld give større selvindsigt og på den måde føre til mere mod på tilværelsens udfordringer. Et mål kan være at reducere eller slippe af med symptomer som fx depression eller angst. Det kan også være at lære at forstå sig selv og sine konflikter bedre, eller at lære at komme bedre ud af det med andre mennesker. VIDSTE DU At det er en speciallæge i psykiatri eller en psykolog, der vurderer, hvilken behandling der passer til dig? 11
INDIVIDUEL TERAPI ELLER GRUPPETERAPI? Psykoanalytisk terapi tilbydes både som individuel terapi og som gruppeterapi. Behandlingen kan vare fra få måneder til flere år. Individuel terapi Når du går i individuel terapi, går du og din terapeut i dybden med dine vanskeligheder. I taler om tidlige erfaringer og ser på, hvilken betydning de har for dine nuværende vanskeligheder. I individuel terapi vil man typisk arbejde med problemer, der hænger sammen med forholdet til to eller tre andre personer. Det kan fx være problemer med tilknytning eller adskillelse, eller tab og kriser i forskellige faser af livet. Gruppeterapi Når du går i gruppeterapi, er der i mindre grad fokus på, hvad der er sket i din fortid. Fokus er i stedet på, hvad der sker her og nu i gruppen og på, hvad de følelser og tanker, som dukker op undervejs, kan fortælle om den enkelte deltager i gruppen. Gruppeterapi er velegnet, hvis du har behov for at arbejde med dine relationer til andre. Formålet med både gruppeterapi og individuel terapi er, at du får mulighed for at blive klogere på dig selv og dit forhold til andre. 12
HVORDAN FOREGÅR PSYKOANALYTISK TERAPI? Psykoterapi Inden behandlingsstart Inden du starter på et psykoterapeutisk forløb, skal du tage en snak med din terapeut om, hvorvidt psykoterapi er det rigtige for dig. For at få en god effekt af psykoanalytisk terapi, er det vigtigt, at du er motiveret for at arbejde med dig selv. Hvis I finder frem til, at du skal starte et forløb med psykoterapi, vil I som regel også aftale, hvor mange terapisessioner du skal have. Videre forløb Igennem terapiforløbet er du selv med til at udforske dine problemer og undersøge, hvordan du kan arbejde på at løse dem. Terapeutens rolle er at støtte dig gennem processen. I starten af terapien vil du typisk føle lettelse over at blive lyttet til og forstået. Men efterhånden som forløbet skrider frem, kan det være, at det bliver svært eller måske endda skræmmende for dig, at du skal arbejde så meget med dig selv. Første terapisession Det er naturligt, hvis du er lidt nervøs forud for din første terapisession, men prøv at møde op med positive forventninger. I terapien vil din terapeut byde dig velkommen, og I vil indlede snakken om dig og dine udfordringer. I løbet af de første samtaler vil I lave en aftale om terapiens formål og forløb. Det sker for at sikre, at I er enige om, hvad I arbejder hen imod. Sammen med din terapeut vil du måske få øje på mønstre i dig selv, som det kan tage tid at acceptere, forstå og bearbejde. Det er hårdt arbejde. Men hvis du overvinder vanskelighederne, kan det til gengæld være en stor befrielse for dig. Du vil sikkert opleve, at energi og kræfter, som tidligere har været bundet til problemer i dit liv, nu endelig kan sættes fri. 13
14
Tak til forfatter Overlæge Birgit Bennedsen Afd. Q, Afdeling for Depression og Angst Aarhus Universitetshospital, Risskov Psykoterapi Overlæge Benedikte Brorholt-Petersen Afd. Q, Afdeling for Depression og Angst Aarhus Universitetshospital, Risskov Tak til faglig ansvarlig Overlæge, klinisk lektor, speciallæge i psykiatri, ph.d. Erik Roj Larsen, Afd. Q, Afdeling for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital, Risskov Hvor kan du søge MERE INFORMATION Psykinfomidt.dk Her kan du også finde pjecer om de psykiatriske diagnoser på forskellige sprog Scan QR-koden og få adgang til mere viden om psykoterapi, nyttige links, videoer, bøger m.m. 15
Udgave 1.01 2016 Psykiatri og Social psykinfomidt.dk