Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0



Relaterede dokumenter
Varer fra en ægløsning til den næste ægløsning, dvs. 21 dage for kvæg

Brugervejledning - ReproDagsliste

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Beskrivelse af produkter i ReproTjek

Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet?

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau

Sæt mål for indsatsområder

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Redskaber til optimal reproduktionsstyring

Vejledning til. KvikKoen

Faglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering

Fundament for værktøj til fejlfinding

Repro-fokus køer, brugervejledning

Repro-fokus kvier, brugervejledning

ReproManagement sund fornuft

TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD. Kvæg kongres 2011

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Pasningsaftale: Opdræt af kvier

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

TILBAGEHOLDT EFTERBYRD

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

Heatime v Februar 2016

1. hovedforløb Kvier

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte

Heatime HR Version

Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden

Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kombi-Kryds - styring og muligheder

Sådan avler jeg min favoritko

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning

Øvelser vedrørende nøgletal

1. Klove Flytning af dyr

Antal 1. insemineringer

UDSKRIFTER / NØGLETAL I DMS FORSLAG Udfyldes før besætningsbesøg

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

Case example: Simulation of dairy herds

Dyb inseminering og. langtidsholdbare sæddoser. Flemming Thorup, Anlæg og miljø. Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018

Case example: Simulation of dairy herds

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo

SimHerd Crossbred Standardscenarier

SimHerd Crossbred Standardscenarier

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Fokus på sundhed og reproduktion på den store bedrift

Raceovervejelser i mit krydsningsprogram

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Saneringer og smittebeskyttelse

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2019

Udvikling af bedriften:

AfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling

Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret

Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018

Pust liv og værdi i dine tyrekalve

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Avlsarbejdet med kødkvægsracerne

TEMA: Avl KvægKongres 2015

DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Udpeg punkter til handlingsplan

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge

Kalvedødelighed i økologiske besætninger

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

Embryotransplantation Dyrlæge Frede Nielsen Blommevej 7, 6870 Ølgod Danmark Tlf.: , cowembryosmail.com

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

STRANGKO. Herd Managementprogrammer 22

Børbetændelse hos køer

Kom godt i gang med KvikKoen version 2.0

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES

Hvordan arbejder jeg med Gårdråd?

GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER

Krydsning et stærkt alternativ

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

Systematik giver resultater. Dansk Kvægs kongres 2010

Notat vedr. datakvalitet af kælvningsoplysninger Opgørelse for perioden

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion.

Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening

Flest føl færrest penge. Dyrlæge Johnny N. Sørensen Faxe Dyrehospital

Rådgivningskoncept. ReproManagement

Frugtbarhed i avlsarbejdet

Transkript:

Kvægets Reproduktion 1.0

Koens anatomi 1.2

Regulering af brunstcyklus 1.8

Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3

Forbrunst (1-2 dage) Der flyder slim fra skede Koen er urolig, brøler, slikker inventar og køer andre Koen er mere opmærksom på sine omgivelser Koen forsøger at ride på andre køer Kønslæberne bliver røde og opsvulmede 1.4

Brunst (2-28 timer) Koen står for opspring Der flyder klar og trådtrækkende slim fra skeden Nogle køer holder på mælken Nedsat ædelyst Berøring af dyret fremkalder rytmiske bevægelser 1.5

Efterbrunst (1-2 dage) Der afgår blod fra skede Dette sker hos ca. 85% af kvierne - og hos ca. 50% af køerne 1.6

Hvileperiode (16-19 dage) Koen er tilbage i sin normale tilstand 1.7

Vigtigt at opdage de første tegn på brunst Kvier kommer i første brunst ved en vægt på ca. 300 kg./store racer og ca. 200 kg./jersey Kvier af stor race kan insemineres første gang ved ca. 15 mdr. alderen Jersey-kvier kan insemineres første gang ved ca. 13 mdr. alderen 1.13

Brunstobservation Danske undersøgelser viser, at 70-80% af køerne har aktive æggestokke 40 dage efter kælvning På dette tidspunkt er køerne klar til inseminering 1.14

Brunstobservation Afsæt tid til brunstkontrol Find de rigtige tider til brunstkontrol Viden og motivation 1.15

Staldtips - Brunstobservation Aftentur uden for normal fodringstid Gå ubemærket Saml dyr, der skal brunstobserveres Notater, notater, notater... Se ikke kun efter kendte brunsttegn, men også andre adfærdsændringer 70% af opspringene sker mellem kl.18.00 og kl. 06.00 1.16

Staldtips - Brunstobservation Lys i stalden minimum 16 timer/døgn Se efter slim, specielt efter malkning Kvier, der skal insemineres, bør gå sammen (stimulerer brunsttegn) Mandskabshuller ved spalteboks, så det er let at komme ind bag dyrene - se efter brunsttegn! 1.17

Staldtips - Brunstobservation Resultatet afhænger af: Brunstsymptomernes intensitet Brunstovervågningens effektivitet 1.18

Årsager til manglende brunsttegn - Dyrene - Forskelle i brunsttegnenes intensitet Ikke-cykliske perioder Cyster Sygdom 1.19

Årsager til manglende brunsttegn - Miljøet - Lys Bindestald contra løsdriftsstald Gulvbelægning Fodring Ukendte 1.20

Hjælpemidler til brunstkontrol Egne notater So - ko tavle 3-ugers kalender eller alm. Kalender Udskrifter af egne styringslister 1.21

Brunstdetektorer Farvepatron Aktivitetsmålere Progesteronmålinger Kridt 1.22

Inseminering samme dag! Det optimale tidspunkt for inseminering er, når koen er i sen brunst eller tidlig efterbrunst Ægløsning sker umiddelbart efter, at den stående brunst er afsluttet Dette sker 5-20 timer efter brunstens start 1.9

Inseminering samme dag! Inseminøren indfører kateteret inden for børhalsen Sæden placeres direkte i børen 1.10

Inseminering samme dag! 1.11

Staldtips - Inseminering Opbindingsfaciliteter, gerne flere dyr Undgår stress, urolige dyr Fanggitre Mandehuller Insemineringsboks til kødkvæg Håndtering: grime, fiksering m.m. Tjek insemineringstavlen!! Omløbning/normal brunst/behandlet for cyster/ drægtighedsundersøgt 1.12

Inseminering kontra foldtyr Fordele Indtægter fra avlsfremgang Kendte høje avlsværdier Ulemper Brunstkontrol er nødvendig Fiksering af hundyr Kendte fødselsindekser Befrugtningsdygtig Minimal smittespredning 1.36

Foldtyr kontra inseminering Fordele Tyren finder selv hundyr i brunst Ulemper Tyren er farlig Udgifter til indkøb og foder Optager staldplads Ukendt frugtbarhedsstatus Arbejdsforbrug Lav sikkerhed på indekser Begrænset varedeklaration 1.37

Nybyggeri / Renovering HUSK Opbindingsfaciliteter Separationsafdeling Fanggitter Mandehuller Gør stalden til en sikker arbejdsplads!! 1.39

Fosterdød Efter inseminering og ved normal god brunstkontrol: 10-12% bliver ikke befrugtet 20-30% fosterdød inden dag 42 Fejl i celledeling Miljøet i børen For sen eller for tidlig inseminering 5-7% aborteres fra dag 42 og frem til kælvning Ca. 55% af insemineringerne resulterer i en kælvning 3.1

Drægtighed og kælvning Gennemsnitlig drægtighedslængde ca. 281 dage Drægtighedslængde (dage) Kvier Køer SDM-DH 279 281 RDM 281 281 Dansk Jersey 281 283 DRH 280 281 Opdateret marts, 2007 1.24

Koen efter kælvning Normalt lokkialflåd (udflåd efterkælvning): dag 1: vandigt dag 1 til 2: mere slimet konsistens, rødbrunt dag 4: gråhvidt til glasagtig farve Puerperal infektion: Unormal lugt, konsistensen forbliver vandig, mængden af flådet er forøget. 2.1

Koen efter kælvning Børen trækker sig sammen til halv størrelse straks efter kælvning Ca. 30 dage efter kælvning har børen normalstørrelse 2.2

Koen efter kælvning Koens immunforsvar bekæmper normalt de bakterier, der uundgåeligt trænger ind i børen Ca. 3-4 uger efter kælvning er børen steril igen Ca. 40 dage efter kælvning har 90% genoptaget cyklus 2.3

Koen efter kælvning Forsinket normal cyklus, risikofaktorer: Dårlig kælvningshygiejne Kælvningsvanskeligheder Børinfektioner Sygdomme iøvrigt Fodring Miljø Stress 2.5

Bestilling af udskrifter Hvor? RYK Egen pc / Dyreregistrering 1.27

Udskrifter af styringslister Nøgletal Reproduktionsopgørelse Ikke påbegyndte / påbegyndte køer og kvier Forventede kælvninger Arbejdsplan køer Egen udskrift 1.23

Vigtige nøgletal Procent påbegyndte af kælvede Procent drægtige af påbegyndte Start inseminering Insemineringsprocent Drægtighedsprocent 1.26

Start inseminering Starttidspunkt: Målt i antal dage efter kælvning, hvor inseminering ønskes påbegyndt Det anbefales at påbegynde inseminering 40 dage efter kælvning 1.30

Slut inseminering Sluttidspunkt, målt i antal dage efter kælvning, hvor inseminering stoppes Generelt bør inseminering fortsættes, indtil det ønskede antal drægtigheder er opnået Bedst at fortsætte inseminering af køer med flade laktationskurver 1.32

Insemineringsprocent Antal insemineringer i forhold til det forventede antal brunster hos køer som ønskes ikælvet Tallet er et udtryk for, hvor god driftslederen er til at observere de køer, der er i brunst Insemineringsprocent bør som minimum være 50% 1.31

Økonomi i god reproduktion At der fødes det antal kalve, der er behov for i den enkelte besætning Mælkeproduktionen opretholdes Fleksibilitet i udsætningsstrategi Lavere sygdomspres Sælge kvier til eksport 1.33

Effekt af reproduktionsstrategi Forudsætninger Nuværende drift Ny strategi Antal årskøer 80 80 Start inse., dage e. kælv. 40 40 Ins.%, køer 40 40 Drægtigheds%, køer 40 40 Kælvninger, i alt 96 96 Beslutninger % påbegyndte 70 90 Slut ins., dage e. kælvn. 229 229 Resultater % drægtige af påbegyndte køer 80 80 Antal drægtige køer 53 69 Antal drægtige kvier 43 43 Drægtige i alt 96 112 Antal ins. ialt 133 168 1.34

God reproduktion i besætningen Kendetegnet ved Effektiv brunstkontrol Opnået et ønsket antal drægtigheder Antal fødte kalve Der mangler aldrig kælvekvier, når en malkeko skal sættes ud 1.1