Vejledning i manuelle trafiktællinger

Vejdirektoratet Vejledning i manuelle trafiktællinger 3. udgave Trafikstatistikafdelingen Rapport nr. 24 1995

Titel: Vejledning i manuelle tællinger 3. udgave Udgivet: Oktober 1995 Oplag: 1500 Tryk: Udgiver: Illemann Tryk, Herlev Vejdirektoratet Trafikstatistikafdelingen Niels Juels Gade 13 Postbox 1569 1020 København K Rapport nr.: 24 Tlf: 33 93 33 38 ISBN: 87 7491 651 3 ISSN: 0909-4288

Indholdsfortegnelse Forord 1. Indledning... 6 2. Tilrettelæggelse af manuelle tællinger... 7 2.1. Manuelle tællinger generelt... 7 2.2. En tællings forløb... 8 3. Valg af tælletidspunkt... 11 3.1. Usikkerhed ved trafiktællinger... 12 3.2. Valg af tællemåneder... 12 3.3. Valg af tælledage... 12 3.4. Valg af tælleperioder... 13 3.5. Valg af tælleintervaller... 14 4. Bemanding af tælleposter... 15 4.1. Antallet af tællere... 15 4.2. Pauser... 16 4.3. Tællernes motivation... 16 5. Behandling af tælleresultater... 17 5.1. Kontrol og sammentælling... 17 5.2. Opregning generelt... 17 5.3. Opregning til årsdøgntrafik (ÅDT)... 17 5.4. Omregning af årsdøgntrafiktal mellem forskellige år... 20 5.5. Beregning af 30. højeste time... 20 5.6. Beregning af Æ10-belastning... 20 5.7. Beregning af antal personbilenheder (PE)... 22 5.8. Lastbiltal til støjberegning, trafiksanering og trafikregulering... 23 5.9. Præsentation... 23 Bilag 1. Hjælpemidler ved manuelle trafiktællinger... 24 Bilag 2. Eksempel på arbejdsbeskrivelse... 26 Bilag 3. Instruktion i manuelle trafiktællinger... 27 Bilag 4. Eksempler på manuel efterbehandling af tælleresultater for snit- og krydstællinger... 40 Bilag 5. Opregnings- og omregningsfaktorer... 54 Bilag 6. Amts- og kommunenumre... 63

5 Forord I 1981 nedsatte Vejdirektoratet en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Vejdirektoratet, tre amtskommuner og en kommune, der skulle beskæftige sig med at koordinere og effektivisere manuelle vejtrafiktællinger. En af gruppens hovedaktiviteter var udarbejdelsen af en vejledning i at tilrettelægge og udføre manuelle trafiktællinger, samt i at efterbehandle og præsentere tælleresultaterne. Den første udgave af vejledningen udkom i 1983. I anden udgave fra 1990 var opdateringen af opregningsfaktorerne fra ÅDT i tælleåret til ÅDT i andre år den eneste ændring i forhold til vejledningen fra 1983. I denne tredje udgave er der derimod foretaget en lang række ændringer både hvad angår efterbehandling af tælleresultater, køretøj skategorier, tælleskemaer, tællingens formål og krav til resultater, anbefalede tælletidspunkter og intervaller. Desuden er billedmaterialet blevet revideret, således at der nu er vist eksempler på både de karakteristiske biltyper og på de typer af køretøjer, der er vanskelige at placere korrekt.

6 1. Indledning Denne vejledning er udarbejdet som en støtte til alle tekniske forvaltninger i amter og kommuner, som beskæftiger sig med manuelle trafiktællinger. I vejledningen bliver der både set på det indledende arbejde med tilrettelæggelse og udførelse af manuelle trafiktællinger og på det efterfølgende arbejde med resultatbehandling. Det er ønsket, at vejledningen både kan anvendes af forvaltninger, der er fortrolige med manuelle tællinger og af forvaltninger, der ingen erfaringer har på dette område. Manuelle trafiktællinger er specielt velegnet i de tilfælde, hvor man er interesseret i at kende trafikkens sammensætning på køretøjsarter og/eller trafikstrømmene i kryds. Selv om der efterhånden findes apparatur, der kan klassificere køretøjer i forskellige grupper, er den mest nøjagtige metode stadig en manuel tælling. Derfor vil manuelle trafiktællinger stadig finde anvendelse f.eks. i forbindelse med: beregning af vejslid (Æ10-belastning) trafikøkonomiske beregninger beregninger af trafikkens miljøkonsekvenser (støjberegning og luftforurening) kapacitetsberegninger I vejledningen gennemgås alle centrale problemstillinger i en tælleopgave trin for trin. Opstillingen af større, løbende tælleprogrammer og gennemførelse af trafikanalyser i øvrigt behandles derimod ikke. Har man brug for bistand med sådanne opgaver, er man altid velkommen til at kontakte Vejdirektoratets Trafikstatistikafdeling. Maskinelle tællinger gennemgås heller ikke i vejledningen, men man skal dog være opmærksom på, at det i visse tilfælde er mest hensigtsmæssigt at udføre både maskinelle og manuelle tællinger. De relativt omkostningslette maskinelle tællinger benyttes som oftest til at finde den totale trafikmængde over længere perioder, mens de mere omkostningstunge manuelle tællinger, som kun bruges i begrænsede perioder, især benyttes til at fastlægge køretøjssammensætning og/eller trafikstrømme i et kryds. Hvad angår efterbehandling af tælleresultaterne bliver der i vejledningen primært set på manuel efterbehandling, men også på de tilsvarende edb-redskaber. Eksempelvis har Vejdirektoratets Trafikinformatikafdeling (TIA) udviklet to edb-programmer kaldet MASTRA og MANTRA, der kan efterbehandle og præsentere resultatet af henholdsvis manuelle snit- og krydstællinger. MANTRA, der er det ældste af de to programmer tages dog ud af drift sidst i 1995, hvor det forventes, at MA- STRA både kan håndtere manuelle snit- og krydstællinger. Vejledningen består af i alt fem kapitler. I kapitel 2 gennemgås arbejdet med at tilrettelægge og udføre en manuel tælling. I de efterfølgende to kapitler er tilrettelæggelsen af tællinger uddybet, og der er opstillet konkrete anbefalinger med hensyn til valg af tælletidspunkt og bemanding af tælleposter. Kapitel 5 omhandler efterbehandling og præsentation af tælleresultaterne, hvor der er lagt særlig vægt på opregningsprocesserne, herunder specielt opregningen af den talte trafik til årsdøgntrafik. I vejledningens bilag 1 gennemgås diverse hjælpemidler ved manuelle trafiktællinger. Dernæst følger et eksempel på en arbejdsbeskrivelse i bilag 2. Vejledningens bilag 3 er en instruktion i selve arbejdet med manuelle trafiktællinger, herunder opdeling af køretøjer i arter og udfyldelse af tælleblokomslag og tælleskemaer. I bilag 4 er arbejdet med manuel efterbehandling af tælleresultater for snit- og krydstællinger gennemgået i detaljer. Bilag 5 indeholder de opregningsfaktorer, der er nødvendige for at opregne talt trafik til årsdøgntrafik. I bilag 6, vejledningens sidste, findes en komplet liste med navne og numre på samtlige kommuner og amter i Danmark.

7 2. Tilrettelæggelse af manuelle tællinger 2.1. Manuelle tællinger generelt En manuel tælling kan defineres som en tælling, hvor det er en person - tælleren - der registrerer trafikken. I det følgende bliver der skelnet mellem snittællinger, hvor trafiktællingen foregår i et snit på en vejstrækning, og krydstællinger hvor tællingen af trafikstrømme foregår i et kryds. Snittælling Krydstælling Figur 2.1. Eksempler på snit- og krydstællinger. Formålet med en manuel snittælling er oftest at få kendskab til trafikkens køretøjssammensætning. Manuelle krydstællinger gennemføres derimod for samtidigt at klarlægge køretøjssammensætning og trafikstrømme. Køretøjssammensætningen registreres ved at opdele køretøjerne i følgende 10 arter: 1 Personbiler og varebiler med mindre end 2 tons totalvægt 2 Vare- og lastbiler med 2-3½ tons totalvægt 3 Sololastbiler med mere end 3½ tons totalvægt 4 Lastbiler med påhæng 5 Lastbiler med sættevogn 6 Busser 7 Motorcykler/scootere 8 Knallerter 9 Cykler 10 øvrige køretøjer Hvis man sammenligner denne vejledning med en af de tidligere udgaver vil man erfare, at grænsen mellem anden og tredje køretøjsart tidligere har ligget ved 6,0 tons totalvægt. Ændringen af grænsen fra 6 tons til 3½ tons totalvægt er gennemført for at gøre trafiktællingerne direkte sammenlignelige med andre opgørelser, som eksempelvis kørekortsklasserne og "Nordisk beregningsmodel for vej trafikstøj". I praksis betyder ændringen ikke meget, da antallet af lastbiler i intervallet mellem 3½ og 6 tons totalvægt (pr. 1/1-1995) udgør under 5.000 køretøjer, svarende til ca. 1½ % af den samlede vare- og lastbilpark.

8 Ud over ovenstående generelle opdeling af køretøjerne kan følgende modifikationer anbefales: Hvis der ikke er specielt behov for gruppen "Øvrige køretøjer", kan den udelades. Det er især i forbindelse med specialkørsler, f.eks. roekørsel, at gruppen er interessant. Hvis der ikke er specielt behov for opdeling i "Knallerter" og "Cykler", kan disse to grupper slås sammen. Det er især i byområder, at det er interessant at bevare opdelingen. Gruppen "Motorcykler/scootere" kan undværes i de fleste sammenhænge. Hvis motorcyklerne/- scooterne ikke tælles som en selvstændig gruppe, anbefales det, at de tælles med i gruppen "Person- og varebiler med mindre end 2 tons totalvægt". Hvis alle modifikationer tages i anvendelse kan de oprindelige 10 køretøjsarter således reduceres til 7 arter. Gennemførelsen af en manuel trafiktælling bør altid omfatte samtlige, af de 7-10 valgte, køretøjsarter. Eventuelle undladelser giver kun en mindre lettelse i tællernes arbejde, og de manglende køretøjsarter kan vise sig at blive interessante på et senere tidspunkt. 2.2. En tællings forløb En manuel tælleopgave har normalt følgende forløb: Tællingens formål og ønskelige resultater fastlægges. Tællestedet undersøges og placeringen af tælleposter besluttes. Tælleperioder og bemanding af tælleposter fastlægges - jfr. kapitel 3 og 4. Tællemateriale klargøres, tællere instrueres og der føres tilsyn. Tælleresultaterne efterbehandles - jfr. kapitel 5. I tabel 2.1. gennemgås formålet med en række af de hyppigst forekommende manuelle tællinger, samt eksempler på resultater, man kan være interesseret i. I kapitel 3 er der for hver af de nævnte tælleformål givet forslag til anvendelige tælleperioder. Tællingens formål Generel viden omtrafikmængder og køretøjssammensætning på strækninger Et sammenfattende tal, der beskriver trafikkens størrelse Beregning af vejslid Trafikøkonomiske vurderinger af vejprojektforslag, herunder beregning af trafikuheldskonsekvenser Støjberegninger Luftforurening Trafiksanering- og regulering Vurdering af behovet for cykelstier Beregning af kapacitet i kryds Eksempel på tælleresultat Årsdøgntrafik opdelt på køretøjsarter Årsdøgntrafik opgjort i personbilenheder Årsdøgntrafik opdelt på busser samt sololastbiler over 3½ tons totalvægt, lastbiler med påhæng og med sættevogn, samt Æ10 belastning Årsdøgntrafik opdelt i person- og varebiler under 2 tons og vare- og lastbiler over 2 tons Årsdøgntrafik opdelt i person- og varebiler under 3½ tons og vare- og lastbiler over 3½ tons Årsdøgntrafik og spidstimetrafik opdelt i benzindrevne personbiler, dieseldrevne personbiler, vare- og lastbiler under 10 tons, mellem 10 og 20 tons og over 20 tons Årsdøgntrafik opdelt i person- og varebiler under 3½ tons, vare og lastbiler over 3½ tons, knallerter og cykler Årsdøgntrafik opdelt i person-, vare- og lastbiler, samt motorcykler, knallerter og cykler Spidstime-, spidskvarters eller spidsfemminutterstrafik opgjort i køretøjsarter og trafikstrømme Tabel 2.1. Tælleformål og resultat.

9 For enhver tælling er det vigtigt først at fastlægge tællingens formål og hvilke resultater der ønskes, samt om resultaterne skal kunne edb-behandles. Disse tre forhold er nemlig afgørende for hvilket omfang tællingen skal have og hvilke tælleskemaer og hjælpemidler, der bør benyttes. Kender man ikke tællestedet indgående, bør det inspiceres før tællingen. Har man ikke et detaljeret kort over tællestedet, kan man lave en skitse på stedet. Tællernes placering fastlægges, idet der tages hensyn til: Trafiksikkerheden. Her tænkes specielt på, at biler hvorfra der skal tælles, bør kunne parkeres på en sådan måde, så de ikke er til gene for trafikken. Udsynsforholdene. Har tælleren frit udsyn til de strømme, der skal tælles, hvis vedkommende sidder ned, hvis der er mange fodgængere, parkerede biler, udstillingsmontre, træer og lignende. Herunder bør det undersøges om forholdene forventes at blive anderledes på det tidspunkt, hvor der skal tælles. Antallet af køretøjer og deres hastighed. Hvis man ikke kender trafikmængden på stedet, kan det være hensigtsmæssigt at foretage en 10 minutters tælling i myldretiden for at få et skøn over trafikmængden og dermed det antal tællere, der er nødvendigt. Tælleperiodens længde og placering på dagen og året fastlægges med udgangspunkt i det resultat, der søges og i den usikkerhed, der kan tolereres. jfr. eksemplerne i kapitel 3. Når tælleposter og tælleperioder ligger fast, bestemmes bemandingen af tælleposterne ud fra den skønnede trafikmængde ved hver post, jfr. eksemplerne i kapitel 4. Der tages samtidig stilling til, om det ville være hensigtsmæssigt at anvende tælleapparater til opgaven, jfr. bilag 1, hvor nogle af de mest anvendte hjælpemidler er omtalt. Der bør fremstilles følgende skriftlige materiale til hver tæller: Arbejdsbeskrivelse indeholdende tælledato, mødetid og -sted, kort med stedets placering, angivelse af trafikstrømme og køretøjsarter, der skal tælles, oplysninger om pauser og udskiftning, sluttid og materialets aflevering samt andre særlige forhold. I bilag 2 er vist et eksempel på en arbejdsbeskrivelse. Tælleskemaer, hvor skemahovedet bør være udfyldt på forhånd. Generel tælleinstruktion. I bilag 3 er der først en kort gennemgang af praktiske forhold og køretøjsarter. Dernæst følger en instruktion i udfyldelse af de tælleblokke/ -skemaer der anvendes til henholdsvis snit- og krydstællinger. Blokke med tælleskemaer kan bestilles hos Vejdirektoratets Trafikstatistikafdeling. Sidst i bilag 3 er der vist eksempler på udfyldte tælleblokomslag og tælleskemaer til henholdsvis snit- og krydstællinger. I det krydstællingsskema, som er vist i bilag 3.5 er det muligt at tælle op til seks trafikstrømme. Kun ved små trafikmængder bør der tælles mere end tre trafikstrømme af samme tæller. I kryds nummereres de enkelte ben i krydset (se tælleblokkens omslag og bilag 3.3). Trafikstrømmene nummereres som et to-cifret tal, hvor første ciffer angiver "Fra ben nummer" og andet ciffer "Til ben nummer". I kryds på hovedlandeveje og landeveje bør benene nummereres i overensstemmelse med Vejdatabankens anvisning. I kryds på kommuneveje kan bennummereringen vælges frit.

10 Hvis der benyttes uøvede tællere, bør der holdes et instruktionsmøde med eksempelvis følgende indhold: Afklaring af praktiske forhold som f.eks. hvordan aflønningen foregår (herunder indsamling af skattekort), hvem skal man ringe til i tilfælde af sygdom eller tvivlsspørgsmål og hvordan man bliver kontaktet hvis tællingen må aflyses eller flyttes (herunder udarbejdelse af telefonkæde med samtlige tælleres navne og telefonnumre). Tællingens formål og forløb gennemgås i korte træk. Gennemgang af den generelle tælleinstruktion. Hver tæller gennemlæser sin individuelle arbejdsbeskrivelse på stedet, således at så mange spørgsmål som muligt kan afklares på mødet. En eller flere gange under tællingen føres der tilsyn med hver enkelt tællepost, hvor det kontrolleres, at tællerne står rigtigt placeret. Ved krydstællinger bør tællerne så vidt muligt stå i hvert sit hjørne af krydset. Det kontrolleres endvidere, at den enkelte tæller registrerer de rigtige trafikstrømme og i øvrigt udfører tællingen korrekt. Især for uøvede tællere er det vigtigt, at et sådant tilsyn føres straks fra tællingens start.

11 3. Valg af tælletidspunkt Tælletidspunktet er meget afgørende for hvilke resultater, der kan opnås. Det er derfor vigtigt at klarlægge tællingens formål og ønskede resultater, inden tælletidspunktet fastlægges. For en tælling skal følgende fastlægges: Antallet af tælliger (pr. år ved løbende tællinger). "Tælledatoerne" (angivet som eksempelvis en onsdag i maj osv). Tælleperiodens længde for den enkelte tælling. Tælleperiodens placering inden for dagen. Den nøjagtighed, der kræves af tælleresultaterne, er afgørende for tælleomfanget. I tabel 3.1. gennemgås en række forskellige tællingstyper og for hver af disse hvilken tælleusikkerhed, der almindeligvis kan accepteres for hver type, samt hvilket tælleomfang der tilgodeser dette krav. De typer tællinger, der er gennemgået i tabel 3.1., er de samme, som blev nævnt i kapitel 2. Tallene bygger på erfaringer fra tællinger i kommuner, amter og Vejdirektoratet. Vejdirektoratet har på grundlag af et stort datamateriale gennemført analyser af usikkerheden ved trafiktællinger. På baggrund af disse analyser er det dels forsøgt at komme med nogle overordnede betragtninger omkring usikkerhed ved tællingerne (afsnit 3.1.) og dels forsøgt at formulere nogle "gode råd", som sigter mod at minimere usikkerheden på det endelige tælleresultat (afsnit 3.2.-3.5.). Tællingens formål Antal tællinger pr. år Anbefalede tællinger Tælleperiodens Tælleperiodens længde (timer) l placering (kl. - kl.) Bemærkninger Generel viden om trafikmængder og køretøjssammensætning på strækninger Et sammenfattende tal, der beskriver trafikkens størrelse Beregning af vejslid Trafikøkonomiske vurderinger af vejprojektforslag, herunder beregning af trafikuheldskonsekvenser 1 12 6-18 2 6 11-17 Usikkerheden på den totale biltrafik vil være 10-15% og på cykel/knallerttrafikken 30-35% 1 6 11-17 Usikkerheden på den totale trafik udtrykt i personbilenheder vil være 10-15% 1 12 6-18 2 6 11-17 1 12 6-18 2 6 11-17 Usikkerheden på den beregnede Æ10-belastning vil være 15-20% Usikkerheden på den totale biltrafik vil være 10-15% Støjberegninger 1 3 14-17 Usikkerheden på det beregnede støjniveau vil være ca. 1 db Luftforurening 1 12 6-18 2 6 11-17 Usikkerheden på den beregnede luftforurening vil være 40-50 % Trafiksanering og -regulering 2 6 11-17 Usikkerheden på den totale biltrafik vil være 10-15% og på cykel/knallerttrafikken 30-35% Vurdering af behovet for cykelstier 2 6 11-17 Usikkerheden på den totale biltrafik vil være 10-15% og på cykel/knallerttrafikken 30-35% Beregning af kapacitet i kryds 1 6 6-9 15-18 Tabel 3.1.Tælleperioder. Der tælles eventuelt i 5 minutter eller 15 minutters intervaller

12 3.1. Usikkerhed ved trafiktællinger Hvis et tælleresultat, T, er bestemt med en usikkerhed på U%, vil det sande tælleresultat i ca. 2/3 af tilfældene ligge i intervallet T ±U%, mens det i den resterende 1/3 af tilfældene vil ligge uden for dette interval. I 19/20 af tilfældene vil det sande trafiktal ligge i intervallet T±2U%. Usikkerheden på et tælleresultat består dels af den tilfældige usikkerhed (dvs. usikkerheden som følge af tællefejl og trafikkens tilfældige variation), dels af opregningsusikkerheden (dvs. den usikkerhed, der er forbundet med at opregne f.eks. en 12-timers tælling til årsdøgntrafik). Disse to usikkerheder er ofte af samme størrelsesorden. Den tilfældige usikkerhed kan mindskes ved at øge antallet af tællinger. Hvis den tilfældige usikkerhed er U%, når der gennemføres en tælling, vil den være U%/n, hvis der gennemføres n tællinger. Opregningsusikkerheden kan ikke mindskes ved at øge antallet af tællinger. Man skal være opmærksom på, at usikkerheden på "små" trafiktal (f.eks. højresvingende lastbiler med sættevogn) er meget stor. Analysen tyder på, at de meget store usikkerheder (over 50 %) optræder, når antallet af køretøjer er under 10-20. 3.2. Valg af tællemåneder Generelt må det anbefales at tælle i månederne april, maj, september og oktober. Tællingerne i juli samt i den øvrige del af skoleferierne bør normalt undgås. Denne undtagelse gælder naturligvis ikke tællinger, som vedrører ferietrafikken. For lastbiltællinger gælder, at industriferien bør undgås. På strækninger, hvor trafikkens årsvariation er stor, bør tælledagene placeres i overensstemmelse med ens viden om trafikkens variation. Endvidere skal tælleomfanget øges, jfr. afsnit 3.1., for at opnå samme sikkerhed på tælleresultatet som for øvrige tælleposter. 3.3. Valg af tælledage Tællinger bør normalt placeres på hverdage inden for tidsrummet kl. 6-18. De mest velegnede hverdage er tirsdage, onsdage og torsdage i uger uden helligdage, byfester og lignende. En lang tælling kan normalt med fordel erstattes af to tællinger af den halve varighed på to forskellige dage. Især for cykel-/knallerttrafik, der varierer meget som følge af vejrlig og årstid (se figur 3.2.- 3.3.), er der stor fordel ved at dele tællingen op i flere korte tællinger på forskellige dage. Figur 3.2.-3.3. Vejrets betydning for tælleresultatet.

13 3.4. Valg af tælleperioder For 6- og 3-timers cykel-/knallerttællinger opnås de bedste resultater ofte ved at tælle i perioderne kl. 11-18, henholdsvis kl. 14-17. Man skal dog være opmærksom på nærtliggende skoler og lignende, som kan have afgørende indflydelse på cykel-/knallerttrafikkens fordeling på dagen. For at opnå størst mulig sikkerhed på tælleresultatet, bør 6- og 3-timers tællinger af person-/varebiltrafikken normalt foretages inden for perioderne kl. 11-18, henholdsvis kl. 13-17. Hvad angår 6- og 3-timers lastbiltællinger kan de sædvanligvis placeres frit inden for perioderne kl. 9-18, henholdsvis kl. 12-17. Ved krydstællinger er man normalt interesseret i at kende trafikken i de største timer. Derfor bør krydstællinger omfatte både morgen- og eftermiddagsmyldretiden. Bolig/arbejdsstedstrafik Udpræget ferietrafik Figur 3.3. Trafikkens variation over året. Figur 3.4. Trafikkens variation over året. Figur 3.5. Trafikkens variation over ugen. Figur 3.6. Trafikkens variation over ugen. Figur 3.7. Trafikkens variation over døgnet. Figur 3.8. Trafikkens variation over døgnet.

14 3.5. Valg af tælleintervaller Tidsintervallerne ved almindelige snittællinger bør normalt være på 60 minutter. For krydstællinger, hvor tælleresultaterne skal bruges i dimensioneringen af signalanlæg, bør tidsintervallerne derimod højst være på 5-15 minutter.

15 4. Bemanding af tælleposter Erfaringer har vist, at kvaliteten af tælleresultater er stærkt afhængig af tællemandskabet. Hvor det er muligt, må det anbefales, at der benyttes en fast stab af tællere hver gang, der tælles, eller i hvert fald en stab, der kun udskiftes langsomt. I øvrigt bør følgende forhold overvejes i forbindelse med planlægningen af en manuel tælling: - Det nødvendige antal tællere for hver post. - Pauser - Tællernes motivation. 4.1. Antallet af tællere I dette afsnit angives retningslinier for det antal tællere, der er nødvendigt, når der ikke tages hensyn til pauser. I næste afsnit beskrives pauser m.m. Af økonomiske grunde bør antallet af tællere ikke sættes for højt, men til gengæld kan en underbemanding resultere i uanvendelige tælleresultater. Både antallet af tælletimer og disses placering på døgnet er af betydning for tælleøkonomien. 12-timers tællinger medfører således, at der eventuelt skal betales overarbejdspenge for nogle af timerne. Til gengæld vil flere korte tællinger give ekstra transporttid til tællerne og dermed øgede udgifter. I nedenstående tabel 4.1. er det angivet hvor mange uøvede/mindre erfarne tællere, der skal anvendes ved forskellige manuelle tælleopgaver. Det forudsættes, at trafikken i begge retninger henholdsvis alle trafikstrømme skal registreres og at alle trafikstrømme er delt op i 10 køretøjsgrupper. Retningslinierne bygger på de erfaringer, der er gjort i kommuner, amter og Vejdirektoratet. Det nødvendige antal tællere kan afvige herfra på grund af specielle forhold, og egne erfaringer kan ligeledes betinge, at nedenstående vejledning fraviges. Tællingstype Totalt antal køretøjer pr. time Antal tællere Antal trafikstrømme pr. tæller Snittælling 0-500 500-1500 1 2 2 1 Krydstælling, 3-benet kryds 0-200 200-800 800-1500 l 2 3 6 2-4 2 Krydstælling, 4-benet kryds 0-400 400-1200 2 4 6 3 Tabel 4.1. Bemanding af manuelle tælleposter. Til ovenstående retningslinier kan følgende tilføjes: - Øvede tællere kan normalt tælle 50-100% flere køretøjer end angivet i tabellen. - Ved anvendelse af diverse hjælpemidler, som eksempelvis mekaniske eller elektroniske håndtællere, kan øvede tællere tælle væsentligt flere køretøjer.

16 4.2. Pauser Det er svært at angive retningslinier for antal og længde af pauser, da det afhænger meget af tællemandskabet. Hvis man imidlertid ingen erfaringer har med sit tællemandskab, kan følgende rettesnor anvendes: - Ved tællinger under 3 timers varighed gives normalt ingen pauser. Det kan dog anbefales, at have en ekstra tæller, som kan afløse i forbindelse med toiletbesøg o. lign. - Ved tællinger af 3 til 6 timers varighed kan det skønnes om pauser er nødvendige. Det afhænger bl.a. af trafikkens størrelse og af årstiden. Sidstnævnte gælder især, hvis tællerne ikke sidder i læ. - Ved tællinger over 6 timers varighed gives mindst ½ times pause hver tredje time. En 12-timers tælling kan f.eks. gennemføres således, at et hold tæller i perioderne kl. 6-9 og 12-15 og et andet hold i perioderne kl. 9-12 og 15-18. Der bør udarbejdes en tælleplan, med mindre det drejer sig om en lille og let overskuelig tælling. Tælleplanen skal indeholde oplysninger om hvor, hvornår og eventuelt hvad hver enkelt tæller skal tælle. Nedenfor er vist et eksempel på en simpel tælleplan. igur 4.1. Tælleplan. F 4.3. Tællernes motivation Der udføres et bedre tællearbejde, jo mere motiverende og interesserede tællerne er. Det kan være svært at sikre en høj motivation, men ofte kan en vis effekt opnås ved at: - fortælle tællerne om formålet med tællingen og vigtigheden af præcision - benytte tællere, der formodes at være interesseret i tællearbejdet og eventuelt i at deltage en anden gang - benytte tællere, der enten er ansat i forvaltningen, eller på anden måde har erfaring med registreringsarbejde - sørge for god forplejning under og eventuelt også efter tællingen

17 5. Behandling af tælleresultater Når tælleskemaerne er indsamlet, kontrolleres materialet, og hvis den videre behandling foretages manuelt, sammenfattes trafiktallene på såkaldte samleskemaer. Derefter overføres trafiktallene til særlige opregningsskemaer, hvor det bl.a. er muligt at opregne trafiktallene til årsdøgntrafik - og endelig anskueliggøres hovedresultaterne ofte i specielle præsentationsskemaer. Hvis tællematerialet skal edb-behandles, foretages først kontrol og inddatering, hvorefter de ønskede resultater beregnes maskinelt. 5.1. Kontrol og sammentælling For de indkomne tælleskemaer kontrolleres det, - om skemaerne fra alle poster og alle tidsperioder er afleveret - om tællestregerne er talt sammen i sumkolonnen (ellers gøres det) - om tallene ser rimelige ud - om der på skemaerne er påført væsentlige bemærkninger. Derefter overføres sumtallene til samleskemaer, hvis opbygning afhænger af tællingens formål. Samleskemaerne skal indeholde de mest detaljerede resultater, man forventer at få brug for. I bilag 4 og 5 er der vist eksempler på udfyldte samleskemaer til henholdsvis snit- og krydstællinger. 5.2. Opregning generelt Da man sjældent tæller i hele den periode, man er interesseret i at kende trafikken for, er det ofte nødvendigt at foretage en opregning af trafiktallene. Opregningen vil i de fleste tilfælde med fordel kunne baseres på relevante lokale tælledata, hvis sådanne findes. I modsat fald kan man benytte de opregningsfaktorer, der er anført i bilag 5.1-5.3 eller anvende et edb-system, der indeholder godkendte opregningsfaktorer. I bilag 4 er der vist eksempler på udfyldte opregningsskemaer til henholdsvis snit- og krydstællinger, som passer til opregningsfaktorerne i bilag 5.1-5.3. Ved hjælp af disse skemaer kan trafiktallene opregnes til årsdøgntrafiktal, som igen kan omregnes til Æ10- belastning, 30. største time, personbilenheder og lignende. 5.3. Opregning til årsdøgntrafik (ÅDT) Ved anvendelse af årsdøgntrafiktal skal man være opmærksom på, at disse kan være beregnet ud fra enten maskinelle eller manuelle tællinger. Hvis der både er udført en maskinel og en manuel tælling på en post, bør man normalt anvende det maskinelle tælleresultat, hvis man kun er interesseret i årsdøgntrafikken for den samlede trafikmængde. Opregningen af talt trafik til årsdøgntrafik kræver normalt tre mellemregninger. I den første del af opregningsprocessen beregnes der et døgntrafiktal (DT) for hver tælling. I den næste del af opregningsprocessen skal der foretages en beregning af ugedøgntrafiktal (UDT) og der skal foretages en sammenvægtning, hvis der er talt flere gange i samme uge. I den sidste del af opregningsprocessen beregnes årsdøgntrafiktal for hvert af de netop beregnede ugedøgntrafiktal (UDT), hvorefter der foretages en sammenvægtning til det endelige årsdøgntrafiktal (ÅDT). Her bør det indskydes, at opregningsskemaerne i bilag 4 af overskuelighedsgrunde kun er beregnet til opregning fra en sammen-hængende tælleperiode. Ved alle tre mellemregninger i opregningsprocessen indgår der en række opregningsfaktorer. Disse opregningsfaktorer (eller størrelser ud fra hvilke de kan beregnes) findes i tre forskellige opregningsskemaer, se bilag 5.1-5.3, som alle har det til fælles, at de er opdelt i de samme syv køretøjsarter og for hver af dem tre til syv relevante trafiktyper.

18 I det følgende gennemgås den første af de tre mellemregninger (se formel 5.1.), hvor den talte trafik (T) opregnes til døgntrafik (DT): (5.1.) DT = T x F DT hvor T er talt trafik i en sammenhængende periode af en hverdag og F DT er opregningsfaktoren fra talt trafik (T) til døgntrafik (DT). I bilag 5.1 er der anført en lang række stør r elser, som skal anvendes til bestemmelse af denne opregningsfaktor. I første omgang skal man finde frem til den rette køretøjsgruppe. Dernæst skal man, ud fra kendskabet til tællestedet, vælge en af de anførte trafiktyper. Herved når man til et skema, hvor der for hver hele time (mellem 06-18) er anført en størrelse, som skal bruges i beregningen af opregningsfaktor F DT og som svarer- til trafikkens forventede døgnfordeling på hverdage. Sidstnævnte betyder, at summen af disse størrelser for alle døgnets 24 timer er lig med 1,000. Opregningsfaktoren F DT beregnes ved at dividere I med summen af de størrelser, som hører til de enkelte timer i en given tælleperiode. Herefter kan døgntrafikken (DT) bestemmes ved at gange den beregnede opregningsfaktor F DT med den i perioden talte trafik (T). Døgntrafikken (DT) og dermed også opregningsfaktoren F DT skal bestemmes for alle sammenhængende perioder, der starter og slutter på et helt klokkeslæt. Det betyder eksempelvis, at man med to 3-timers tællinger på en enkelt dag skal beregne to døgntrafiktal. I det følgende gennemgås den anden af de tre mellemregninger (se formel 5.2.), hvor den beregnede døgntrafik (DT) opregnes til ugedøgntrafik (UDT): hvor FUDT er opregningsfaktoren fra døgntrafik (DT) til ugedøgntrafik (UDT). Opregningsfaktorerne FUDT, som skal anvendes i denne opregningsproces, skal ikke beregnes, men kan direkte aflæses i bilag 5.2 for de relevante kombinationer af køretøjsgruppe og trafiktype. Ugedøgnstrafikken (UDT) beregnes ved at gange det sammenvægtede gennemsnit af alle DT'er i ugen med den, ud fra køretøjsgruppe og trafiktype, relevante opregningsfaktor F UDT. De enkelte DT'er vægtes med antal timer, der indgår i beregningen af DT. Det betyder således, at en tælling, hvor der er talt 6 timer, vægtes dobbelt så tungt som en tælling, hvor der kun er talt 3 timer. I det følgende gennemgås den sidste af de tre mellemregninger (se formel 5.3.), hvor den beregnede ugedøgntrafik (UDT) opregnes til årsdøgntrafik (ÅDT): hvor F ÅDT er opregningsfaktoren fra ugedøgntrafik (UDT) til årsdøgntrafik (ÅDT). I bilag 5.3 skal man igen tage udgangspunkt i køretøjsgruppe og trafiktype. Her er der for hver enkelt af kalenderårets uger anført en opregningsfaktor F ÅDT. Sidstnævnte betyder således, at der skal beregnes årsdøgntrafik for alle de uger, hvor der er blevet beregnet ugedøgntrafik (UDT), før det endelige årsdøgntrafiktal (ÅDT) kan bestemmes. Årsdøgnstrafikken (ÅDT) for de enkelte uger findes ved at gange den beregnede ugedøgntrafik (UDT) med den, ud fra trafiktype, køretøjsgruppe og ugenummer, relevante opregningsfaktor FA DT. Det endelige årsdøgntrafiktal (ÅDT) beregnes herefter som et vægtet gen-

19 nemsnit af de netop fundne ÅDT'er. Sammenvægtningen baseres på det antal timer, der er knyttet til beregningen af den enkelte UDT. I det følgende gennemgås et eksempel på opregning af talt trafik til ÅDT 1993. I perioden mellem den 13. og 21. april 1993 (dvs. i uge 15 og 16) blev der lavet fire tællinger, fordelt på tre dage, på en typisk bolig-arbejdsstedsvej. Resultatet af tællingen for person-og varebilstrafikken under 2 tons er vist i nedenstående tabel. Tælledato Tælleperiodens længde (timer) Tælleperiodens placering (kl.-kl.) Talte person- og varebiler under 2 tons Tirsdag d. 13. april 2 11-13 325 Tirsdag d. 13. april 4 14-18 1256 Torsdag d. 15. april 3 11-14 513 Onsdag d. 21. april 6 12-18 1755 Tabel 5.1. Tælleresultat. I første omgang skal der beregnes døgntrafik (DT) for hver af de fire tællinger. Alle størrelserne til bestemmelse af opregningsfaktoren F DT er fundet i bilag 5.1 under køretøjsgruppe Person- og varebiler under 2 tons, samt motorcykler og herunder trafiktypen: Bolig-arbejdssted. I nedenstående udregninger svarer størrelsen 0,039, for tællingen tirsdag d. 13. april, eksempelvis til tælleperioden mellem kl. 11-12. Dernæst skal der beregnes ugedøgntrafik (UDT) for hver af de to uger som tællingen strækker sig over. I beregningen af ugedøgntrafikken for de tre tællinger i uge 15 er det, som det fremgår af nedenstående udregninger, nødvendigt at lave et vægtet gennemsnit af de fundne DT'er. Opregningsfaktoren F UDT (på 0,90) er fundet i bilag 5.2 ligeledes under køretøjsgruppen: Person- og varebiler under 2 tons samt motorcykler og herunder trafiktypen: Bolig-arbejdssted. Endelig skal der beregnes et årsdøgntrafiktal for hele 1993. De to opregningsfaktorer F ÅDT (som er 0,95 både for uge 15 og 16), er fundet i bilag 5.3 ligeledes under køretøjsgruppen: Person- og varebiler under 2 tons, samt motorcykler og herunder trafiktypen: Bolig-arbejdssted.

20 5.4. Omregning af årsdøgntrafiktal mellem forskellige år Inden man foretager en sammenligning af årsdøgntrafiktallene (ÅDT) for to forskellige år skal ÅDT for det ene tælleår (X) korrigeres for den generelle trafikudvikling i den mellemliggende periode. Dette sker ved hjælp af formlerne: (5.4A.) (5.4B.) og hvor F ÅR X-Y er omregningsfaktoren (årskorrektionsfaktoren) fra ÅDT i år X til ÅDT i år Y. Formlen 5.4A bruges når X skal omregnes til et yngre år, mens formlen 5.4B bruges når X skal omregnes til et ældre år. Beregningen af F ÅR X-Y sker ved hjælp af bilag 5.4, hvor den generelle trafikudvikling er mellem to naboår er anført for de seneste ti år for hver af de syv sædvanlige køretøjsarter. Hvis X og Y er naboår kan F ÅR X-Y således aflæses direkte af bilag 5.4 ellers må man gange de størrelser, som svarer til trafikudviklingen år for år i perioden mellem X og Y. 5.5. Beregning af 30. højeste time Til dimensionering af veje anvendes ofte trafikbelastningen i årets 30. højeste time. Omregningen fra ÅDT til 30. højeste time sker ved hjælp af formlen: (5.5) hvor omregningsfaktoren F 30 for de syv almindelige trafiktyper er vist i tabel 5.2. I beregningen af de enkelte omregningsfaktorer indgår der tal fra samtlige permanente tællestationer i Danmark. Omregningsfaktorerne bør kun benyttes på årsdøgntrafiktallet for alle motorkøretøjerne under et og kun når der ikke foreligger bedre lokale oplysninger om sæsonvariation Trafiktype Omregningsfaktor, F 30, for alle biler under ét By- og lokaltrafik Bolig-/arbejdsstedstrafik 0,115 Regional trafik Fjerntrafik Moderat ferietrafik 0,140 Udpræget ferietrafik 0,200 Sommerlandstrafik 0,260 Tabel 5.2. Faktorer til beregning af 30. største time. 5.6. Beregning af Æ10-belastning Æ10-belastning er en kort betegnelse for "antal ækvivalente 10 tons akseltryk", der defineres som det antal 10 tons aksler, der giver samme påvirkning (udmattelse og nedbrydning) på en vejbefæstelse som alle de i en given periode faktisk forekommende akseltryk. Omregningen fra ÅDT til Æ10-belastning pr. døgn for en given køretøjsart sker ved hjælp af formlen: (5.6.) hvor omregningsfaktoren F Æ10 (Æ10-faktoren) for de aktuelle køretøjsarter er vist i tabel 5.3.

21 Da person-, vare- og lastbiler under 3 1 /2 tons totalvægt praktisk talt ikke bidrager til vejsliddet, medtages disse køretøjer ikke i Æ10-beregningen. Køretøjsart Omregningsfaktor, F Æ10 Veje med almindelig trafik Veje med særlig tung nattrafik Sololastbiler over 3½ tons 0,20 0,20 Lastbiler med påhængsvogn 1,10 1,70 Lastbiler med sættevogn 0,90 1,60 Busser 0,40 0,90 Tabel 5.3. Faktorer til beregning af Æ10-belastning. På en mindre del af landets veje (se nedenstående kort) er nattrafikken - specielt med lastbiler - særlig tung. Det drejer sig om rute E45 mellem Aalborg og Frøslev, rute 13 mellem Skørping og Vejle, rute E20 mellem Kolding og Køge, rute 21 mellem Randers og Holbæk, rute E47/E55 henholdsvis mellem Helsingør og Lyngby og mellem Køge og Rødby. Ved omregning af årsdøgntrafik til Æ10- belastning pr. døgn på disse veje bør man derfor benytte omregningsfaktorerne i den højre kolonne af tabel 5.3. Figur 5.1. Veje med særlig tung nattrafik. Det har vist sig at de såkaldte supersingleaksler har en langt højere skadeeffekt på vejbefæstelsen end tilsvarende belastede aksler, monteret med tvillinghjul. Forekomsten af supersingleaksler er vejafhængig. Sagt med andre ord er effektforøgelsen størst på motorveje, hvor andelen af supersinglemonterede køretøjer typisk er størst. Korrektionen af Æ10-belastningen for supersingleaksel effekten sker ved hjælp af formlen: (5.7.) hvor korrektionsfaktoren Fss for forskellige vejtyper er vist i tabel 5.4. Æ10 er summen af Æ10-belastningen pr. døgn for de enkelte køretøjsarter. Den høje korrektionsfaktor under vejtypen Kommuneveje bør anvendes på kommunale trafikveje, mens den lave korrektionsfaktor bør benyttes på øvrige veje.

22 Vejtype Korrektionsfaktor for supersingleaksel effekten F SS Motorveje 1,5 Hovedlandeveje og landeveje 1,3 Kommuneveje 1,0-1,2 Tabel 5.4. Faktorer til beregning af korrigeret Æ10-belastning. 5.7. Beregning af antal personbilenheder (PE) Antal af personbilenheder, PE, på en vejstrækning er et udtryk for hvor mange personbiler, der kapacitetsmæssigt giver en belastning svarende til den aktuelle belastning. Antal PE er således et sammenfattende tal for vejens trafikbelastning. Omregningen til PE sker ved hjælp af formlen: (5.8.) hvor personbilækvivalenten Æ PE for forskellige stigningskategorier er vist i tabel 5.5. Personbilækvivalenten er lig med 1 for person-, vare- og lastbiler under 3,5 tons, samt motorcykler og 0 for knallerter og cykler. Derfor vil der i det følgende kun blive set på personbilækvivalenter for de tunge køretøjsarter, som typisk mister fart ved bakkede veje og accelererer langsomt efter skarpe sving. For disse køretøjsarter er størrelsen af personbilækvivalenten for en given vejstrækning, især afhængig af stigningensforholdene (stigningens længde og gradient), som er samlet i nedenstående tre stigningskategorier: Vandret vej: Vejstrækning over 1000 meter, hvor stigningsgradienten - med få undtagelser -er mindre end 1,5 %. Bakket vej: Vejstrækning under 200 meter, hvor stigningsgradienten - med få undtagelser -er større end 3,5 %. Vejstrækning under 400 meter, hvor stigningsgradienten er større end 3,0 %. Vejstrækning under 700 meter, hvor stigningsgradienten er større end 2,5 %. Vejstrækning over 1000 meter, hvor stigningsgradienten er mindre end 2,0 %. Meget bakket vej: Vejstrækning over 200 meter, hvor stigningsgradienten er større end 4,0 % Vejstrækning over 500 meter, hvor stigningsgradienten er større end 3,0 %. Vejstrækning over 1000 meter, hvor stigningsgradienten er større end 2,5 %. Personbilækvivalenterne i tabel 5.5., er fastsat som et middeltal for alle køretøjer over 3½ tons totalvægt, svarende til de forskellige stigningskategorier og kun gældende for to-sporede veje, hvor der ikke er etableret ekstra kørespor eller krybespor. Om stigningsforholdene giver de tunge køretøjer en kapacitetsmæssig belastning, der svarer til personbilækvivalenterne i tabel 5.5., afhænger tillige af oversigtsforholdene (kurveforløb og vejbredde), som ikke umiddelbart kan kategoriseres og der-for ikke er inddraget i tabellen. På en vejstrækning med meget ringe oversigtsforhold, kan man eventuelt justere lidt i de anførte personbilækvivalenter. Stigningskategori Personbilækvivalent Æ PE Vandret Vej 2,0 Bakket vej 2,5 Meget bakket vej 3,0 Tabel 5.5. Faktorer til beregning af antal personbilenheder.

23 5.8. Lastbiltal til støjberegning, trafiksanering og trafikregulering Vejtrafikstøjberegninger foretages her i landet næsten udelukkende efter "Nordisk beregningsmodel for vejtrafikstøj". I denne model indgår begrebet lastbilprocent, hvor lastbiler defineres som køretøjer med mere end 4 hjul og/eller med totalvægt større end 3'/z tons. Når den manuelle tælling er opregnet til ÅDT for de enkelte køretøjsarter, kan lastbilprocenten nemt beregnes ved at dividere antallet af køretøjer i grupperne: sololastbiler over 3½ tons, busser og lastbiler med sættevogn/anhænger med det samlede antal motorkøretøjer. Tilsvarende har det i forbindelse med trafiksaneringer og -reguleringer vundet indpas at betragte alle biler, hvor totalvægten overstiger 3½ tons, soen lastbiler. 5.9. Præsentation I mange tilfælde skal der kun præsenteres et sammendrag af tælleresultaterne eller et par enkelte hovedresultater. De relevante resultater skal opstilles på en overskuelig måde, der er tilpasset den konkrete tælleopgaves formål. I bilag 4 og 5 er der vist eksempler på udfyldte præsentationsskemaer til henholdsvis snit- og krydstællinger.

24 Bilag Bilag 1. Hjælpemidler ved manuelle trafiktællinger Ved tælling af større trafikmængder kan det være problematisk at anvende papir- og blyantmetoden. Der findes forskellige hjælpemidler lige fra simple håndtællere til avancerede automatiske tælleapparater. De sidstnævnte må nærmest betegnes som maskinelle tælleapparater, men nævnes alligevel her, da flere af dem kan kobles til håndterminaler med trykknapper, så de kan anvendes til manuelle tællinger. De forvaltninger, der udfører mange manuelle tællinger hvert år, kan med fordel anskaffe sig en eller flere tællevogne. I afsnit 1.3 er der opstillet en liste over det vigtigste udstyr til en sådan tællevogn. Bilag 1.1 Håndtællere En håndtæller består af et simpelt tælleværk, der tæller 1 frem, hver gang der trykkes på en knap. Håndtælleren kan normalt nulstilles med en anden knap. Håndtællere anvendes i udstrakt grad til at tælle den køretøjsart, der forekommer oftest, f.eks. person- og varebiler, hvis totalvægt er mindre end 2 tons. De øvrige køretøjsarter optælles ved hjælp af streger på tælleskemaer. Nogle forvaltninger anvender håndtællere til at tælle flere køretøjsarter. I disse tilfælde vil det være praktisk at sætte tælleapparaterne fast, f.eks. på et brædt, og forsyne det med mærkater, der angiver hvilke køretøjsarter, der skal tælles med hvilke apparater. Bilag 1.2 Automatiske tælleapparater Automatiske tælleapparater benyttes normalt til maskinelle tællinger, hvor de tilsluttes detektorer, der enten kan være gummiledninger eller ledningssløjfer. Ledningssløjfer klæbes fast på kørebanen eller fræses ned i denne. Som nævnt i indledningen til dette bilag kan flere af de automatiske tælleapparater imidlertid også tilsluttes en håndterminal med trykknapper og derved anvendes til manuelle tællinger, så som snit-/krydstællinger, nummerskrivnings- og kølængdeanalyser. For at hjælpe tællere, som arbejder med flere af ovennævnte tælleopgaver, er der udviklet en række håndterminaler med udskiftelig frontplade. Det betyder eksempelvis, at man ved snittællinger på monterer en frontplade, hvor de relevante køretøjsgrupper er illustreret eller at man ved krydstællinger påmonterer en frontplade, hvor der er aftegning af tre kørebaner, hver med et vist antal køretøjsgrupper og tilsvarende for de øvrige tælleopgaver. En af fordelene ved de automatiske tælleapparater er, at de registrerede trafiktal automatisk bliver inddelt i tidsintervaller. Tidsintervallængden, der skal indstilles forud for tællingen, kan varieres frit i intervallet mellem 1 minut og 1 time og for visse apparater op til 24 timer. Til mange af de nyere tælleapparater hører der endvidere en programpakke, som skal installeres i den computer, hvortil de i tælleapparatet oplagrede trafikdata skal overføres og efterbehandles. De fleste af disse programpakker er i stand til at klare de mest almindelige opgaver vedrørende efterbehandling og præsentation af tælleresultatet, men de kan også levere trafikdata i ubehandlede filer, som kan overføres til regneark eller lignende. Bilag 1.3 Tællevogn Ved en "tællevogn" forstås en bil, der er specielt indrettet som arbejdsplads for et tællehold, der udfører manuelle trafiktællinger. Det er mest hensigtsmæssigt at anvende en varevogn, med forskelligt teknisk udstyr i varerummet. Vognen bør indrettes således, at den kan opfylde de sikkerheds- og miljømæssige krav, der må stilles til en arbejdsplads, hvor arbejdsdagen udgør 12-14 timer.

25 Nedenstående liste omfatter det væsentligste af det udstyr, der er nødvendigt i en tællevogn: Forhøjet tag Ruder hele vejen rundt i varerummet Skydedør i højre side af varerummet Trinbræt bagud Indvendig beklædning af loft og sider samt gummimåtter Skriveplads med skuffer Arbejdsstole Automatisk tælleudstyr (trykknapsystem) Elektronisk triptæller Varmeapparat og defroster Aflægningsbænk med materialemagasin Hylder og skabe Spiseklap Ur Computer

26 Bilag 2. Eksempel på arbejdsbeskrivelse Arbejdsbeskrivelse for manuel snittælling tirsdag, den 15. maj 1993 - tæller nr. 2. Mødetidspunkt: Tirsdag, den 15. maj kl. 5.50. Mødested: På tællestedet. Tælleperiode: Kl. 6.00-18.00. Pauser: Tællested: Kl. 9.00-9.30, kl. 12.30-13.30 og kl. 16.00-16.30. Der kommer en afløser i pauserne. Viborgvej, Vejnr. 617 km/meter 31/425, ca. 100 m NV for Balle Bygade. Der kan holdes i parkeringslomme i vejens nordlige side. Trafik: Der tælles trafik i retning mod Silkeborg, og trafikken deles op i de 10 køretøjsarter, der fremgår af tælleskemaerne. Aflevering: Afbud: De udfyldte tælleskemaer afleveres senest den 17. marts på rådhuset, kontor nr. 314. Hvis du af tvingende grunde bliver forhindret i at møde til tællingen, bedes du snarest muligt melde afbud på tlf. nr. xx xx xx xx.

27 Bilag 3. Instruktion i manuelle trafiktællinger Indhold Side nr. 3.1. Praktiske forhold...27 3.2. Opdeling af køretøjerne i arter...27 3.3. Udfyldelse af tælleblokomslag og tælleskemaer...32 3.4. Eksempler på udfyldte tælleblokomslag og tælleskemaer til snittællinger...35 3.5. Eksempler på udfyldte tælleblokomslag og tælleskemaer til krydstællinger...37 Bilag 3.1. Praktiske forhold Det er vigtigt af være på tællestedet i så god tid, at tællingen kan begynde præcis. Husk at medbringe: - de udleverede tælleskemaer - blyanter (husk ekstra) og viskelæder. Kuglepenne, spritpenne og lign. må ikke benyttes - arbejdsbeskrivelse, hvor tællested og -tid m.m. er anført - denne tælleinstruktion - et præcist ur, der er stillet korrekt - en klapstol eller eventuelt en bil, hvis den kan parkeres således, at der er frit udsyn til de færdselsetninger, der skal tælles og at den ikke er til gene for trafikken - tøj som kan klare alle typer vejrforhold - mad og drikkevarer Bilag 3.2. Opdeling af køretøjerne i arter Hvis ikke andet er nævnt, opdeles køretøjerne i de 10 arter, der fremgår af tælleskemaerne (se bilag 3.4. og 3.5.). Ordet totalvægt bruges flere gange. I denne forbindelse betyder totalvægt den største tilladte vægt af et køretøj, inklusiv brændstof, fører og last. Totalvægt (og lasteevne) fremgår af et lille skilt på siden af alle vogne med gule nummerplader. Person.- og varebiler med mindre end 2 tons totalvægt Denne gruppe omfatter personbiler (hvide nummerplader) med maksimalt 9 siddepladser inklusiv føreren, taxaer, ambulancer, rustvogne og varebiler med personbilspræg (gule nummerplader), samt person- eller varebiler med campingvogn eller trailer.

28 Vare- og lastbiler med 2-3½ tons totalvægt Bilerne i denne gruppe har intet personbilpræg, og de består af kassevogne, pickups, mindre ladvogne, samt vare- eller lastbiler med campingvogn eller trailer. I denne gruppe har bilerne typisk enkelt-hjul på bagakslen. Sololastbiler med mere end 3½ tons totalvægt I denne gruppe er det almindeligt at lastbilerne har stor hjuldiameter, tvillinghjul og/eller mere end to aksler. I denne gruppe indgår endvidere forvogne til sættevogne, når de kører uden sættevognen.

Lastbiler med påhæng I denne gruppe medregnes kranvogne som slæber/trækker et andet køretøj. 29

30 Lastbiler med sættevogn. Forskellen mellem en sættevogn og en påhængsvogn er, at en sættevogn ingen foraksel har. Under kørsel hviler sættevognen på en forvogn. Busser Denne gruppe omfatter rutebiler, bybusser, turistbusser, skolebusser, ledbusser og øvrige busser med plads til mere end 9 personer og tvillinghjul på bagakslen. Alle busser er udstyret med et lille skilt på siden, hvor det højest tilladte antal passagerer er angivet.

31 Motorcykler/scootere Denne gruppe omfatter almindelige motorcykler og scootere, ellerter, trehjulede biler og de store knallerter, der er udstyret med nummerplader. Knallerter Denne gruppe omfatter kun knallerter uden nummerplade. Knallerter med nummerplade tælles som motorcykler, da de ikke må køre på cykelstier. Øvrige køretøjer Denne gruppe omfatter landbrugsmaskiner og specialkøretøjer, f.eks. traktorer, mejetærskere, kampvogne og mobilkraner.

32 Vogne, der tilhører forsvaret, herunder beredskabskorpset, tælles med i de grupper, hvortil de naturligt hører. Hvis der er tale om kolonnekørsel med mere end 5 køretøjer ad gangen, bør det bemærkes på tælleskemaet. Ved snittællinger hvor fodgængerne tælles, skal de noteres i den nederste rubrik på tælleskemaet. Bilag 3.3. Udfyldelse af tælleblokomslag og tælleskemaer Denne forklaring tager udgangspunkt i Vejdirektoratets tælleblokke til manuelle tællinger. Disse tælleblokke er opbygget således, at efterbehandlingen af tælleresultaterne både kan foretages manuelt og ved hjælp af edb. Ønsker man selv at foretage efterbehandlingen af tælleresultaterne manuelt, er der i det følgende vist eksempler på udfyldte samle-, opregnings- og præsentationsskemaer til henholdsvis snit- og krydstællinger. Før trafiktællingen påbegyndes, er der en række felter på tælleblokomslaget og tælleskemaerne, som skal udfyldes med nødvendige oplysninger vedrørende tællemyndighed og tællested m.v. Det drejer sig Tællemyndighed nr. og navn, Kommune nr. og navn, Vejnavn, Vejnr., Vejdel, Vejbestyrer, Km/Meter, Retning, Trafiktype (for snittællinger), Reference ved opregning (for krydstællinger), Fra kl., Til kl., Mod (for snittællinger) og Bennr. (for krydstællinger). Tællemyndighed nr. og navn Angiver den myndighed, der udfører tællingen. Hvis Vejdirektoratet tæller angives et 0, ellers det amts- eller kommunenr., der fremgår af bilag 6. Kommune nr. og navn Skal udfyldes med nummer og navn på den kommune, hvori tællingen foregår (se bilag 6). Vejnavn Udfyldes med navnet eller betegnelsen for vejen. Vejnr. Udfyldes med vejens administrative nummer. Vejdel Udfyldes med et 0 ved normalt vejforløb. Ved specielle vejforløb, som eksempelvis delt trace (afstanden mellem vejsiderne er større end 50 m.), særlige vejudformninger (niveauforskelle, uens længde af højre og venstre vejside), forbindelses- og tilslutningsanlæg anvendes begrebet vejdele. Alle ovennævnte vejelementer kilometreres. Kilometreringen er en entydig længdestedfæstelse, der måles langs en referencelinie (undertiden benævnt trace) placeret midt mellem vejsiderne. Vejdelene angives med numrene fra 0 til 8 og altid med følgende betydning: 0: normalt vejforløb (samlet) 1: dele af normalt vejforløb (ved delt trace: højre side) 2: dele af normalt vejforløb (ved delt trace: venstre side) 3: frakørselsrampe i højre side 4: frakørselsrampe i venstre side