Elev på fængselsbetjentuddannelsen For elever ansat efter 01.01.2010
Forord Denne pjece skal give dig overblik over din uddannelse og de krav, den vil stille til dig. Som fængselsbetjent er du ansat i Kriminalforsorgen og dermed en del af det strafferetslige system i Danmark. Hovedformålet for det er at begrænse kriminaliteten i samfundet, så borgerne kan følge sig trygge. Kriminalforsorgens rolle er at drive fængsler, arresthuse mv. på en sikker og konstruktiv måde, så de indsatte ikke undviger, og så de på længere sigt bliver i stand til at leve et liv uden kriminalitet. Uddannelsen til fængselsbetjent vil gøre dig i stand til at indgå i dette arbejde på kompetent og kvalificeret vis. Forløbet veksler mellem teori og praksis, hvor skolemodulerne giver dig et teoretisk fundament for det praktiske arbejde i fængslerne. Du vil ikke blot møde og lære teorien, men også arbejde selvstændigt med den og forstå, hvordan den kan bruges i praksis. Uddannelsen er opbygget efter konkrete mål, og undervejs vil lærere og praktikvejledere følge dig og støtte dig i at nå disse mål. Det vil ske ved opgaver og prøver, men ikke mindst ved åbne samtaler om dit niveau og dine fremskridt. Derigennem vil du hele tiden vide, hvor langt du er kommet i forhold til målene, og hvilke områder du skal arbejde yderligere med. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter 2
Indhold 1. Arbejdet som fængselsbetjent... 4 2. Generelt om uddannelsen... 5 3. Uddannelsesbogen... 9 4. Undervisnings- og arbejdsmetoder... 10 5. Stigende krav i emner og opgaver... 12 6. Læringsmål for uddannelsen... 13 7. Evaluering, prøver og eksamen... 20 8. Skriftlighed på fængselsbetjentuddannelsen... 23 3
1. Arbejdet som fængselsbetjent Arbejdet som fængselsbetjent kræver høj faglig dygtighed. Det indebærer at have respekt og forståelse for andre mennesker og at levere arbejde af høj kvalitet, både med hensyn til sikkerhed og med hensyn til støtte til de indsatte. Arbejdet som fængselsbetjent er komplekst og stiller hele tiden nye krav i forhold til at arbejde med indsatte med forskellig social og kulturel baggrund. Som fængselsbetjent skal du udføre de nødvendige kontrol- og sikkerhedsopgaver, som forhindrer de dømte i at undvige eller begå ny kriminalitet. Men lige så vigtigt er det, at du kan støtte de indsatte og være med til at give dem en så god chance som muligt for at leve uden kriminalitet efter strafafsoningen. Samtidig skal du samarbejde med andre faggrupper i og uden for fængslet og du skal kunne arbejde med ny teknologi i forhold til både administration og sikkerhed. Uddannelsen afspejler de stigende krav til faget og skal sikre, at du bliver i stand til at håndtere de udfordringer, hverdagen giver nu og i fremtiden som fængselsbetjent og medarbejder i Kriminalforsorgen. At have tid fremmer læring 4
2. Generelt om uddannelsen Overordnede mål Uddannelsen til fængselsbetjent skal give dig mulighed for at opnå høj faglighed. Uddannelsen skal give dig teoretisk viden og praktiske færdigheder, så du kan udføre dit fremtidige arbejde professionelt og i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt Kriminalforsorgens principprogram. Styrende for uddannelsen er læringsmål. Der er specifikke og formulerede mål for hver del af uddannelsesforløbet. Både skolemoduler, praktikperioder og undervisningen i praktiktiden har præcise og beskrevne mål, som du skal nå gennem undervisning, din egen indsats og dialog med uddannelseskonsulenter og praktiksted. Disse mål er fastlagt for at gøre uddannelsesforløbet og målet med de enkelte dele gennemskueligt. Det skal være enkelt at holde overblik over, hvilke krav man skal opfylde, og hvor langt man er nået. Dermed kan man tage medansvar for sin egen uddannelse og forholde sig bevidst til, hvilke færdigheder eller kompetencer man mangler eller skal arbejde særligt med. Læringsmålene vil også være det konkrete udgangspunkt for dine samtaler med uddannelseskonsulenter og praktikvejleder. Samtidig sikrer de specifikke mål, at uddannelsen til fængselsbetjent giver samme kvalifikationer og kompetencer, uanset i hvilket fængsel du gennemfører din praktiktid. Du kan finde en oversigt over alle læringsmål i kapitel 6. 5
Uddannelsens opbygning 6
Den teoretiske del af uddannelsen består af tre skoleophold på 10 uger hver samt i alt otte ugers undervisning i løbet af praktikperioderne, den såkaldte virksomhedsforlagte undervisning. Skolemodulerne tager udgangspunkt i konkrete problemer og situationer, du kan møde som fængselsbetjent. Du vil skulle arbejde med og reflektere over opgaverne, inddrage relevant teori og komme med løsningsforslag. Man arbejder individuelt eller i grupper og med uddannelseskonsulenten som rådgiver og vejleder. I praktikmodulerne skal du bruge den teoretiske viden og færdighederne fra skolemodulerne i praksis. Du opbygger dine faglige kompetencer ved at afprøve din viden og kunnen, samarbejde med andre og diskutere dine erfaringer med din praktikvejleder. Virksomhedsforlagt undervisning er perioder i praktikken, hvor du er fritaget for tjeneste for at få undervisning. I den virksomhedsforlagte undervisning kan erfaringer samles op, og du kan f.eks. få opgaver, som skal løses, når du er i praktik. At have accept af at der begås fejl når der handles, fremmer læring 7
Uddannelsesorganisationen hvem er hvem Kriminalforsorgens Uddannelsescenter (KUC) har ansvaret for den samlede uddannelse, og arbejder tæt sammen med dit praktiksted, for at du skal få den bedst mulige uddannelse. KUC står for afviklingen af skolemodulerne, og det kan også være uddannelseskonsulenter fra KUC, der står for en del af undervisningen på den virksomhedsforlagte undervisning. Den virksomhedsforlagte undervisning planlægges af uddannelsesfængslerne. Praktikken planlægges i et nært samarbejde mellem KUC og uddannelsesfængslerne. I hvert fængsel er der en uddannelseskoordinator, som er overordnet ansvarlig for fængslets elever og for kontakten til KUC. Desuden har du en praktikvejleder, som planlægger din praktiktid og vejleder dig i dit daglige arbejde som fængselsbetjent. Det kan være du skal tilbringe noget af din praktiktid i et andet fængsel, hvis du og din praktikvejleder vurderer, at der er behov herfor, for at du kan nå de fastsatte læringsmål. At tænke sig om fremmer læring 8
3. Uddannelsesbogen Uddannelsesbogen bliver din faste følgesvend fra første til sidste dag på uddannelsen. Bogen indeholder alle dokumenter, beviser og karakterer, som du får gennem uddannelsen, samt referater fra de evaluerings- og vejledningssamtaler, som du løbende skal have med uddannelseskonsulenter og praktikvejledere. Bogen er et redskab, som bruges til at sikre dine faglige og personlige udvikling. Med den kan du følge dine fremskridt i forhold til læringsmålene og uddannelsens generelle krav. Bogen er med til at sikre sammenhæng mellem din læring i skoleundervisningen og praktikken. Uddannelsesbogen gør det muligt for både dig, uddannelseskonsulenter på KUC og praktikvejledere i fængslet at holde rede på, hvor langt du er kommet i forhold til at nå læringsmålene. Uddannelsesbogen er også grundlaget for den evaluering af din udvikling, som gennemføres hvert kvartal af KUC og fængslets uddannelseskoordinator. Denne evaluering indgår som grundlag i dine tjenestemandsbedømmelser. At eksperimentere med andre måder at gøre tingene på fremmer læring 9
4. Undervisnings- og arbejdsmetoder Problembaseret læring På skolemodulerne er arbejdet planlagt efter den metode, der hedder problembaseret læring (PBL). Det indebærer, at du skal arbejde med problemstillinger som kan opstå i praksis og anvende relevant teori til at opstille evt. løsningsmuligheder. Denne arbejdsform giver øvelse i at arbejde konstruktivt med de problemstillinger og udfordringer du kan møde i dit daglige arbejde i fængslet. At arbejde sammen med erfarne kolleger fremmer læring Varierede undervisningsformer Du vil møde talrige typer af undervisningsaktiviteter gennem skolemodulerne. Der vil være skiftende metoder og nye arbejdsformer kommer til, efterhånden som du og dine med-elever bliver i stand til at klare stadigt sværere opgaver. Bl.a. vil du møde - Fællestimer med eksterne forelæsere - Kurser og oplæg ved elever og/eller undervisere - Forelæsninger og workshops - Forsøgs- og udviklingsarbejde - Selvstudier, gruppearbejde og fordybelse - Studiebesøg og ekskursioner - Eksperimenter og situationsspil - Faglig vejledning i forbindelse med opgaveløsning og prøver - Interaktiv og dialogbaseret undervisning - Projektarbejde og emnearbejde 10
- Fysisk træning og grebstræning Samtaler som vejledning og evaluering I løbet af din uddannelse har du to forskellige typer samtaler som knytter sig til din uddannelsesbog. Vejledningssamtaler Du har jævnlige samtaler med din underviser eller vejleder gennem uddannelsen. Samtalerne kan have udgangspunkt i din generelle udvikling i uddannelsen eller i arbejdet med et konkret læringsmål, og de kan f.eks. indeholde en evaluering af dit arbejde på et bestemt område og en plan for, hvordan du skal arbejde videre med det. Uddannelses- og evalueringssamtaler. I løbet af alle moduler skal du desuden til en uddannelses- og evalueringssamtale. Disse samtaler omfatter udover elementerne fra vejledningssamtalerne også en mere overordnet vurdering af din indsats på uddannelsen. De overordnede vurderinger herfra vil blive anvendt i dine tjenestemandsbedømmelser. Samtalerne foregår efter en guide, og der laves efterfølgende et fælles notat til uddannelsesbogen. I din uddannelsesbog kan du også se en oversigt over hvilke samtaler, der finder sted hvornår. Medansvar for egen læring 11
Teori, opgaver og praktisk erfaring skal give dig nye kompetencer, og du har et medansvar for, at det kan lade sig gøre. Ved at deltage aktivt i undervisningsaktiviteterne og planlægningen heraf (gennem uddannelsesbogen) bidrager du hertil. At uddanne sig til fængselsbetjent omfatter ikke kun, at man tilegner sig ny viden, indsigt og kompetencer, men også at man arbejder bevidst med sine holdninger, sin dannelse og sin etik. At have plads fremmer læring 5. Stigende krav i emner og opgaver Hvert år på uddannelsen har sit overordnede tema, der afspejler, at fagenes indhold bliver mere komplekst og kravene til dig som elev er stigende gennem uddannelsen: - Første år: Individ - Undervisningen handler især om relationsarbejdet, dvs. om forholdet mellem indsat og fængselsbetjent - Andet år: Institution/organisation - Undervisningen handler især om miljøarbejdet, dvs. fængselskultur, socialisering i institutioner og Kriminalforsorgen som organisation - Tredje år: Samfund - Undervisningen handler især om det sociale arbejde, dvs. forståelse af sammenhængen mellem den indsattes situation og samfundets sociale institutioner og love. Gennem arbejdet med temaerne kommer der flere og flere aspekter ind i de problemer og opgaver, du skal løse, så du får en mere nuanceret forståelse af arbejdets 12
udfordringer. På skolemodulerne, vil der også være stigende krav til begrundelser og forklaringer samt til de teorier, du eller I vælger at arbejde med. Arbejdet med temaerne begynder på skolemodulerne og fortsætter i den følgende praktikperiode samt i den virksomhedsforlagte undervisning. Det kan f.eks. ske ved, at uddannelseskonsulenten giver opgaver på skolemodulet, som skal løses i løbet af praktikperioden. At deltage i et fællesskab fremmer læring 6. Læringsmål for uddannelsen I løbet af hvert modul i uddannelsen skal du nå specifikke læringsmål. På skolemodulerne sker arbejdet i samspil med uddannelseskonsulenterne, som sammen med uddannelsens leder vurderer, om målene er nået. I praktiktiden er praktikvejlederen din daglige vejleder, og han/hun vurderer sammen med uddannelseskoordinatoren, om målene er nået. Læringsmålene er ifølge uddannelsesordningen: Læringsmål for 1. år Skolemodul 1 (individ) Efter modulet skal du: - have viden om relationen mellem indsat og fængselsbetjent og færdigheder i at arbejde konstruktivt hermed i henhold til gældende regler og lovgivning, herunder udvikle personlige kompetencer som fundament for relationsarbejdet - have viden om og kunne løse ordens- og sikkerhedsopgaver på individniveau i henhold til gældende regler og lovgivning herunder magtanvendelse og kunne udføre grundlæggende frigørelse- og pacificeringsgreb 13
- have viden om og forståelse for Kriminalforsorgens principprogram og rollen som myndighedsperson samt gældende regler og lovgivning herom - grundlæggende kunne anvende Kriminalforsorgens IT-systemer - have viden om kriser og symptomer samt kunne agere herpå i typiske krisesituationer - kunne indhente/søge oplysninger generelt og konkret om indsattes livssituation i henhold til gældende regler og lovgivning - have viden om forandrings- og læreprocesser på individniveau samt kunne arbejde støttende og mål/udviklings- og ressourceorienteret med disse (i forhold til sig selv og indsat) i henhold til gældende regler og lovgivning - have viden om sammenhængen mellem fysisk og mentalt velvære og have færdigheder i at arbejde med indsattes oplevelser, færdigheder og kundskaber i forbindelse med kropslig og bevægelsesmæssig aktivitet. - Skal have viden om kommunikation generelt og kunne anvende kommunikation som arbejdsredskab - Skal have viden om indsatte At være med til at planlægge sit eget læringsforløb fremmer læring Praktikmodul 1 (individ/relation) Efter praktikmodul 1 skal du: - have udviklet kompetencer, der gør dig i stand til at modtage indsatte og udføre grundlæggende afdelingstjeneste. Herunder kunne afvikle gang-/ beboermøder samt vejlede indsatte om talsmandsordningen og indsattes rettigheder i forbindelse med religionsdyrkelse 14
- kunne varetage de af kontaktpersonens opgaver, der er mulige under hensyn til kompleksiteten i opgaven og progressionen i uddannelsen. Herunder kunne tage kontakt til og opbygge relation til indsatte - have kendskab til Kriminalforsorgens program- og behandlingstilbud samt have kompetencer, der gør dig i stand til at vejlede indsatte om samme - have opøvet færdigheder i konkret anvendelse af grundlæggende magt- og sikringsmidler - kunne gennemføre og afvikle besøg på en for den indsatte og dennes pårørende hensigtsmæssig og respektfuld måde - kunne administrere beskæftigelsen af indsatte på afdelingen samt vejlede indsatte om deres beskæftigelses- og undervisningsmuligheder - have kendskab til lokale procedurer i forbindelse med beredskabsplaner - have færdigheder i at udføre basale opgaver i forbindelse med statisk og dynamisk sikkerhed samt have grundlæggende viden om forskellen mellem og formålet med statisk og dynamisk sikkerhed - have kendskab til rusmidler og deres virkning, regler for udlevering af medicin samt kunne tage kontakt til og samarbejde med relevante sundhedsmæssige faggrupper Den virksomhedsforlagte undervisning (fire uger) Efter modulet skal du: - have viden om og kunne løse ordens- og sikkerhedsopgaver på individniveau herunder have viden om regler for magtanvendelse - grundlæggende kunne anvende fængslets/kriminalforsorgens IT-systemer - have viden om kontaktbetjentordningen og kunne udføre opgaver, der knytter sig hertil 15
Læringsmål for 2. år Skolemodul 2 (organisation/institution) Efter modulet skal du: - have viden om Kriminalforsorgen som organisation og forstå Kriminalforsorgens opgaver - have viden om socialisering i institutioner og kunne anvende denne viden til at forstå og arbejde med indsattes situation i fængslet - kunne medvirke til organisationens udvikling samt faglig udvikling - have viden om resocialisering og kunne anvende denne viden til at (sam-)arbejde med indsatte i fængslet - have viden om og kunne samarbejde med grupper af indsatte og andre ansatte - Have viden om og kunne løse ordens- og sikkerhedsopgaver på afdelingsniveau i henhold til gældende regler og lovgivning og kunne udføre grundlæggende frigørelse- og pacificeringsgreb - kunne anvende Kriminalforsorgens IT-systemer - have viden om idræt som pædagogisk redskab og have færdigheder i at arbejde med indsattes oplevelser, færdigheder og kundskaber i forbindelse med kropslig, bevægelsesmæssig og social aktivitet. At tage udgangspunkt dér, hvor man er lige nu, fremmer læring 16
Praktikmodul 2 (institution/organisation) Efter praktikmodul 2 skal du: - kunne varetage alle kontaktpersonens opgaver på en nuanceret og kompleks måde samt udarbejde handleplaner, der tager udgangspunkt i og hensyn til den indsattes aktuelle situation - have færdigheder i anvendelse af magt- og sikringsmidler, således at du formår at løse mere komplekse problemstillinger i relation til læringsmålet - kunne vejlede og rådgive pårørende og indsatte om besøg - have færdigheder i at udføre komplekse opgaver i forbindelse med statisk og dynamisk sikkerhed samt have nuanceret viden om statiske og dynamiske sikkerhedsmæssige opgaver - kunne motivere indsatte til at deltage i fritidsaktiviteter samt planlægge, gennemføre og evaluere fritidsaktiviteter - kunne agere hensigtsmæssigt i forhold til indsattes eventuelle deltagelse i program- og/eller behandlingstilbud - kunne agere hensigtsmæssigt i forhold til indsattes forskellige kulturelle baggrunde samt have forståelse for, hvorledes dette har indflydelse på såvel relationer som afdelingsmiljø Den virksomhedsforlagte undervisning (to uger) Efter modulet skal du: - have viden om og kunne løse ordens- og sikkerhedsopgaver på institutionsniveau - have viden om alle kontaktpersonens opgaver; herunder regler og relevant lovgivning - kunne anvende fængslets/kriminalforsorgens IT-systemer 17
Læringsmål for 3. år Skolemodul 3 (samfund) Efter modulet skal du: - have viden om sociale problemer, deres fremtræden og årsager og selvstændigt og i samarbejde med andre herunder indsatte - kunne tage initiativ til at imødegå indsattes sociale problemer - have viden om socialisering i det moderne samfund og kunne anvende denne viden til at forstå indsattes livssituation og arbejde professionelt med mennesker med forskellig baggrund - have viden om relevante dele af den sociale lovgivnings hjælpe- og støttemuligheder og kunne anvende de særlige regler heri, der gælder for frihedsberøvede - have viden om behandlingstilbud uden for Kriminalforsorgen samt kunne anvende regler om indsattes adgang til disse - have viden om kriminalitetens udbredelse, årsager og virkninger og skal med denne viden forstå egen rolle - have viden om samfundsmæssige sammenhænge og beslutningsprocesser af betydning for Kriminalforsorgen, samt forståelse af Kriminalforsorgens virksomhed i et samfundsmæssigt perspektiv - have viden om en straffesags gang At begrunde sine handlinger fremmer læring 18
Praktikmodul 3 (samfund) Efter praktikmodul 3 skal du: - Kunne forberede og ledsage ved udgang, således at der tages hensyn til den indsattes aktuelle situation og relationer. Endvidere skal du kunne udarbejde udgangsrapport samt evaluere udgangsforløbet - kunne behandle udgangssager, herunder foretage misbrugsvurderinger og håndtere vilkår - kunne behandle løsladelsessager, herunder lave indstillinger, håndtere vilkår samt foretage utilrådelighedsvurderinger - kunne arbejde konstruktivt med indsattes fremtidsmuligheder med udgangspunkt i deres sociale og kulturelle baggrund - kunne samarbejde om indsattes fremtidige muligheder med eksterne instanser, herunder anvende lovgivning på det sociale område specifikt i forhold til frihedsberøvede Den virksomhedsforlagte undervisning (to uger) Efter modulet skal du: - have viden om tilbud uden for Kriminalforsorgen 19
7. Evaluering, prøver og eksamen Gennem hele uddannelsesforløbet får du tilbagemelding på din udvikling i forhold til læringsmålene. Det sker gennem samtaler, prøver og ved en afsluttende eksamen. Vejlednings- samt Uddannelses- og evalueringssamtaler Her bruges uddannelsesbogen som grundlag for refleksion over undervisningen og hvad du har lært. Prøvebestemmelser Udgangspunktet for tilrettelæggelsen af prøvernes form er Kriminalforsorgens vejledning i udarbejdelse af handleplaner for indsatte. Se fx: Fuldbyrdelse af straf m.v. og ophold i varetægt 2005 s.149-157. Heraf fremgår det bl.a.: Handleplaner er ikke et middel til løsning af problemer, men en metode, der rigtigt anvendt er med til at sikre en bedre afdækning af problemer, en identificering af opgaver og en planlægning af en given indsats. (s.150) Handleplanen er tillige et redskab, der kan styrke en systematisk sagsbehandling, som tager hensyn til alle den indsattes/klientens forhold, så der kan ske en sammenhængende planlægning (helhedssyn). (s.150) Handleplanskemaet er delt op i følgende seks rubrikker: Stamoplysninger Beskrivelse Vurdering Handleplan 20
Aftale om vurdering Oversigt over samarbejdspartnere (s.153) Handleplanen anvendes i uddannelsen til fængselsbetjent som en ramme der sikrer at fokus i elevens læring er den indsatte og dennes situation. Handleplanen angiver anvendelsesaspektet af uddannelsens læreprocesser. I uddannelsen anvendes handleplanens ramme og struktur som basis og suppleres med begrundelser, teoribaggrund og perspektivering samt refleksion. Det er således ikke et mål at fremstille en korrekt eller virkelighedsnær handleplan, målet er at fremstille den problemidentificerende og analyserende proces, der fører til handleplanens formulering. Prøveforløb I slutningen af hvert skolemodul udarbejder eleverne i grupper af 3 5 elever et skriftligt oplæg på 3 5 normalsider (NS = x antal anslag). Casen og opgaven udleveres mandag morgen i modulets sidste uge og oplægget afleveres tirsdag middag. Lærer læser og vurderer opgaven onsdag, hvorefter den mundtlige prøve afholdes torsdag og fredag. Oplægget tager udgangspunkt i en udleveret case, der i prosaform beskriver en indsat og vedkommendes aktuelle situation. Der udleveres fire spørgsmål til casen der vedrører: 1. fremstil en kortfattet beskrivelse af den indsatte og dennes situation 2. analysér udvalgte og begrundede problemstillinger i den indsattes situation 3. formuler begrundede forslag til udviklingsmål for den indsatte 4. formuler begrundede forslag til metoder til evaluering af udviklingsmålene 21
Oplægget danner efterfølgende udgangspunkt for en mundtlig fremstilling. Oplæggets valg af problemstillinger skal ligge inden for det enkelte skolemoduls tema og det fængselsbetjentfaglige område. Herudover indgår følgende to perspektiver i behandlingen af casen: Kontrol og sikkerhed samt støtte og motivation. Kravene til oplæggets indhold stiger i takt med modulernes overordnede progression. Prøvens mundtlige del bedømmes individuelt efter 7- trin skalaen. Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. De tre temaers perspektiver Modul1: den indsattes egen situation Modul 2: den indsatte og institutionsmiljøet Modul 3: den indsatte og det omgivende samfund Afsluttende eksamen Hensigten med den afsluttende eksamen er at eleven demonstrerer dels sin tilegnelse og forståelse af de fængselsbetjentfaglige kvalifikationer og dels demonstrerer sin evne til at reflektere over og arbejde udviklingsorienteret med disse. Eleverne udarbejder i grupper af 3-5 elever et skriftligt oplæg på 7 10 ns, som danner udgangspunkt for en individuel mundtlig eksamination på 30 minutters varighed (inkl. votering). Den mundtlige eksamination omfatter et selvstændigt oplæg af 5-10 minutters varighed. Prøvens mundtlige del bedømmes individuelt efter 7- trin skalaen. Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. Udgangspunktet for det skriftlige oplæg er en case og det skriftlige oplæg følger samme retningslinjer som til modulprøverne. 22
Tre ugers projektforløb der fører til afsluttende eksamen 1. En uges opsamlende undervisning (opsamling på de tre modulers samt den virksomhedsforlagte undervisnings indhold) 2. En uges selvstændig udarbejdelse af skriftligt oplæg i gruppe. Casen og opgaven udleveres mandag morgen og oplægget afleveres fredag middag, i uge to. 3. En uge med mundtlige prøver. Skriftlige oplæg læses og vurderes af lærer og censor mandag og tirsdag i uge tre, hvorefter prøverne afholdes. 8. Skriftlighed på fængselsbetjentuddannelsen Skriftligheden på uddannelsen for fængselsbetjente afspejler den skriftlighed, der forventes af jer i jeres arbejde som fængselsbetjente. Det vil sige, at de opgaver I skal skrive under jeres uddannelse, lægger sig op ad de skriftlige opgaver I vil have i arbejdet i fængslet, som eksempelvis at udfylde handleplaner osv. I dette papir vil I blive præsenteret for, hvordan man skriver en god opgave og hvad der forventes af jeres skriftlige opgaver. At skrive en god opgave Under uddannelsen vil I blive præsenteret for forskellige former for skriftlige opgaver. Grundlæggende for opgaverne er, at de afspejler den form for skriftlighed, som I møder i jeres praksis, som fængselsbetjent. 23
Det væsentligste i en god opgave er, at man kan: fremstille et emne klart og præcist skabe sammenhæng og struktur i en tekst vælge de vigtigste oplysninger ud og sortere de mindre vigtige fra dokumentere sine synspunkter og argumentere fagligt for dem disponere sit stof, så fx refererende afsnit ikke dominerer i forhold til de analyserende afsnit At arbejde med problemstillinger Når man skal skrive en opgave har man først og fremmest behov for at identificere, hvilke problemstillinger, der ligger i opgaven, og herefter hvilke man gerne vil arbejde med. Valget af problemstillinger skal begrundes, så læseren kan forstå hvorfor I har valgt at arbejde med de udvalgte problemstillinger og hvorfor de er relevante at arbejde med for en fængselsbetjent. I valget af problemstillinger, skal I overveje, hvor meget det vil kræve at arbejde med problemstillingen altså hvad der er plads og tid til at arbejde med. Pas på ikke at gabe over for meget, for så kan det blive svært at få gennemarbejdet problemstillingerne i opgaven. Når I udvælger problemstillinger, så overvej følgende: Hvad interesserer I jer for? Hvad ved I om problemstillingerne i forvejen? Hvad har I allerede lært, som I kan bruge? Diskuter problemstillingerne i gruppen, med vejlederen, jeres kolleger eller andre. Gå evt. på biblioteket eller søg på nettet; hvad findes der af relevant materiale? Skriv alle ideer ned. Dette kan hjælpe jer med at finde frem til det, I vil fokusere på i arbejdet med opgaven. Lav evt. en brainstorm og skriv det ned i en mindmap. 24
Nedenfor er der en mindmap, som I kan bruge til inspiration, når I skal i gang med en opgave. Hvad er formålet med opgaven? Hvorfor er vores valg af problemstillinger relevant? Hvordan vil vi gribe opgaven an? Opgavens problemstilling(er) Hvem gør hvad? Hvad ved vi? Hvad interesserer os inden for opgavens område/tema? Hvor kan vi finde mere viden? I opstartsfasen er det meget normalt at føle sig forvirret og usikker, fordi man endnu ikke er helt klar over, hvordan man vil gribe opgaven an. Tag jer derfor god tid til at overveje, hvilke problemstilling(er) I vil arbejde med og hvordan I vil gribe det an. Det betaler sig i den lange ende, for så er I mere klar på, hvilken vej i vil gå, og hvad den røde tråd er i opgaven. 25
Videns og informationsindsamling Når I har besluttet jer for problemstilling(er), skal I finde relevant viden og information, der kan belyse jeres problemstilling(er) og hjælpe med at kvalificere jeres måde at håndtere problemstillingen på. Her er nogle ideer til hvor og hvordan I kan finde information og ny viden: Få overblik - skriv de gode søgeord ned. Dem får I brug for senere. Vælg strategi - bestem jer for om I vil søge efter bøger, artikler eller dokumenter på nettet eller en kombination af det hele. Hvad passer bedst til jeres emne? Vælg kilder og vurder dem kritisk (se afsnit om brug af kilder). Spørg en ekspert - én, der har personlig eller faglig viden om emnet. Tag på museum, udstilling eller institutionsbesøg. Brug af kilder Kilder er det materiale I indsamler og bruger i jeres opgave. Det kan eksempelvis være bøger, artikler, hjemmesider, interviewpersoner, film, musik, billeder etc. Når I bruger kilder, er det en god idé at vurdere kildernes troværdighed og gyldighed i forhold til jeres problemstilling. Dette kan gøres ud fra følgende spørgsmål, der også kan ses på skrivopgave.dk: Hvem er forfatter, udgiver eller afsender? Ved forfatteren noget om emnet? Er der politiske eller ideologiske holdninger i kilden? Hvornår er kilden skrevet? Er den måske for gammel? Er der links eller litteraturliste, der giver henvisninger til andre kilder? Hvordan fandt du internetsiden; i en seriøs linkguide eller i Google? Hvis du ikke kan besvare mindst to af disse spørgsmål, skal du overveje at droppe kilden. Er der lavet en undersøgelse du kan bruge til dit emne, skal du bruge den og ikke det som andre har skrevet om undersøgelsen. Brug den originale kilde. 26
Når I finder information og viden på internettet, skal I overveje følgende, der også kan ses på skrivopgave.dk: Hvem er forfatter, afsender eller udgiver? Hvem som helst kan lave sider til internettet. Tjek www-adressen. Den kan tit fortælle om det er en offentlig institution, private personer eller kommercielle interesser, der står bag Er der kontaktoplysninger på forfatter, afsender eller udgiver? Det signalerer troværdighed. Hvornår er siden lavet? Er informationen aktuel og opdateret? Er der politiske eller ideologiske holdninger? Tjek sidens oplysninger om hvem der står bag. Tjek også eventuelle sponsorer. Er der links? Henvisninger, citater eller links tyder på at forfatteren har sat sig ind i sit stof. Er der andre der linker til siden? Gå ind på "Avanceret søgning" i Google og skriv navnet på den side du vil undersøge i boksen "Find sider der linker til denne side" Bruger du en søgemaskine? Brug i stedet en af de anerkendte linkguider, fx Bibliotekernes Netguide eller Fagenes Infoguide, så er du sikret mod de dårligste internetsider. Check afsenderen for politiske eller ideologiske holdninger: Islaminfo.dk Startsiden ser neutral ud. Klik på Hvem er vi og herefter på sponsoren. Der er også mange falske sider på nettet: Jydsk atomkraft Citater Citater skal bruges når I gengiver noget fra en kilde. Her skal det tydeligt fremgå hvad der er jeres mening og hvornår det er et citat. Citatet skal gengives ordret og efterfølges altid med en parentes, der angiver en litteraturhenvisning. 27
Eksempel: At behandle mennesker lige er ikke det samme som at behandle dem ens. (Gents og Larsen, 2008 s. 11). Hvis noget af teksten skal springes over angives det med parentes. Eksempel: ( ) er ikke det samme som at behandle dem ens. (Gents og Larsen, 2008 s. 11). Det er naturligvis absolut forbudt at kopiere tekst fra både bøger, artikler og Internettet, uden at det er angivet, som et citat med efterfølgende angivelse af, hvor det stammer fra. Litteraturliste I opgaven skal fremgå en liste over det materiale I har brugt. Både bøger, websider, artikler, film osv. skal fremgå af listen. Litteraturlisten opstilles i alfabetisk rækkefølge med forfatterens efternavn først. Kig i forskellige fagbøger for at se, hvordan man opstiller en litteraturliste. Opgavens opbygning En opgave er som regel opbygget på følgende måde: Indledning Hovedafsnit Konklusion Diskussion og perspektivering Litteraturliste Man kan også se en opgave som en fisk: Et lille hoved (indledningen), en lang krop (selve fremstillingen) og en hale (konklusionen). Og fisken bider sig selv i halen - indledning og konklusion hænger sammen. 28
Indledningen skal gerne skabe lyst og interesse hos læseren. Det kan være i form af et spørgsmål, en provokerende påstand, et citat eller et konkret eksempel. Eller det kan være en mere abstrakt betragtning over opgavens tema (og røde tråd!). Her kan fx stå: Vi vil skrive om..., fordi... Vi har begrænset os til... Indledningen er central i opgaven og det er en god idé først at skrive den til sidst, således at konklusion og indledning hænger sammen. Hovedet må gerne have tænder i munden - noget, der bider fat i læseren og får ham/hende til at tro på, at det her faktisk er interessant og værd at læse. I indledningen skal I præsentere problemstilling(er), begrunde valg og afgrænsning, klargøre vinkler på materialet og forklare hensigten med opgaven, så læseren med det samme får en fornemmelse af, hvad vej opgaven bevæger sig. Det er altså her, at I præsenterer de problemstillinger I har valgt at arbejde med, samt argumenterer for og begrunder valget. I hovedafsnittet arbejder I grundigt med problemstillingen, og får de enkelte dele af opgaven til at hænge sammen både indholdsmæssigt og sprogligt. Det er her I analyserer problemstillingen og anskuer den fra forskellige vinkler. Arbejdet med problemstillingen skal være passende grundig, dvs. flere vigtige aspekter skal inddrages. Hvis et emne kræves diskuteret, skal argumentationen være sammenhængende og velbegrundet. Det er vigtigt at se en sag fra flere sider og undgå generaliseringer. I konklusionen afrunder I opgaven og samler hovedkonklusionerne på den problemstilling I har arbejdet med. Man må aldrig inddrage nyt stof i konklusionen. Som nævnt før, skal konklusionen og indledningen hænge nøje sammen, således at læseren kan følge den røde tråd i opgaven. 29
I diskussion redegøres for de fremsatte synspunkter, og de sættes op mod hinanden. Her skal I forholde jer nuanceret og argumenteret: 'På den ene side og på den anden side...' - og altså ikke blot kassere synspunkterne som 'det rene vås' eller lignende, men argumentere fagligt mod synspunkterne, hvis I er uenige. Det praktiske Linjeafstand: 1½ cm Margen: top og bund 3 cm, venstre og højre 2 cm Skrifttype: Times new roman punkt 12 er den gængse skrifttype. Du kan vælge en anden, men overvej at bestemte skrifttyper giver bestemte indtryk hos læseren. Eksempelvis vil skrifttypen comic sans ikke være egnet til en seriøs eksamensopgave. Forside: Her angives titlen på opgaven samt dato og navn(ene) på dem, der har skrevet opgaven. At tælle sider: forside, indholdsfortegnelse, illustrationer og litteraturliste tæller ikke med som sider. En normalside er på 2400 tegn uden mellemrum. Og til sidst et par gode råd Læs teksten igennem inden opgaven afleveres Undgå indforståetheder forklar læseren hvad du mener. Hvis du eksempelvis bruger et begreb som transaktionsanalyse, skal du også bruge et par linjer på at forklare hvad det betyder. Undgå for mange forkortelser både sprogligt (fx, bl.a., mm. osv.), men også i forhold til fængselsbetjentarbejdet (eksempelvis obs-celle, BB). Skriv dem ud! Brug de sidste par timer inden aflevering, på at sikre dig at alt er med (litteraturliste, fodnoter, kildehenvisninger osv.) Husk sidetal. 30