UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN REBILD KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN REBILD KOMMUNE

Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Rebild Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Rebild Kommune blevet flere eller færre beskæftigede sammenlignet med resten af landet?, hvilke brancher har oplevet beskæftigelsesfald, og hvilke brancher er kommet styrkede ud af krisen?, inden for hvilke brancher er der fortsat høj jobomsætning? og inden for hvilke brancher har borgere, der blev ledige fra industrien i starten af krisen, genfundet beskæftigelsen? Beskæftigelsesregion Nordjylland forsøger i dette analysenotat at give svar på disse centrale spørgsmål. Notatet er udarbejdet i samarbejde med konsulentfirmaet mploy a/s. Den økonomiske krise har haft stor betydning for beskæftigelsesudviklingen i Rebild, idet mange brancher har oplevet markant faldende beskæftigelse. I det følgende vil krisens konsekvenser for lønmodtagerbeskæftigelsen i Rebild blive gennemgået, og forskellene mellem de enkelte brancher vil blive belyst. Beskrivelsen af udviklingen i beskæftigelsen i Rebild er udført på baggrund af udtræk fra Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM), der nu også indeholder oplysninger fra eindkomstregistret. Det nye eindkomst-register viser den løbende udvikling i antallet af lønmodtagere. Se boksen til højre for en yderligere beskrivelse af datagrundlaget. De nye eindkomst-data betyder, at beskæftigelsesudviklingen i Rebild Kommune kan opgøres måned for måned fra januar 28 og helt frem til august 21. Dermed er det for første gang muligt på baggrund af registerdata, at beskrive den aktuelle krises konsekvenser for beskæftigelsen i Rebild. I det følgende præsenteres udviklingen i beskæftigelsen for personer med bopæl i Rebild Kommune med baggrund i oplysningerne fra eindkomst. Beskæftigede i Rebild forskellige definitioner Det anvendte eindkomst-register indeholder oplysninger om alle lønmodtagere, der indbetaler til ATP (dvs. arbejder minimum 9 timer per uge). Oplysningerne opgøres månedligt og dækker ind til videre perioden fra januar 28 til og med august 21. Oplysningerne i eindkomst-registeret afviger på en række områder fra Danmarks Statistiks officielle beskæftigelsesstatistik (RAS-statistikken), der offentliggøres én gang årligt normalt med 16 måneders forsinkelse i forhold til måletidspunktet. De centrale forskelle imellem de to registre er følgende: Det anvendte eindkomst-register indeholder ikke oplysninger om selvstændige eller medarbejdende ægtefæller. Det vil sige, at beskæftigelsesoplysninger om de 1.4 personer i Rebild, der falder i disse kategorier, ikke er medtaget i analysen. RAS-statistikken medtæller personer, der ikke modtager lønindkomst, hvis den manglende indkomst skyldes orlov, sygedagpenge- eller barselsforløb mv., og personen samtidig er ansat af en virksomhed. I eindkomst medtælles en person kun som lønmodtager, hvis der udbetales løn fra den givne virksomhed. I RAS-statistikken medtælles personer med kort arbejdstid som beskæftigede, mens lønmodtagere kun medtælles i eindkomst-registeret, hvis de indbetaler til ATP (dvs. har mere end 9 timers beskæftigelse pr. uge) Ovenstående betyder at lønmodtagerbeskæftigelsen i Rebild er ca. 1.1 personer lavere, når den opgøres i eindkomst-registret i forhold til Danmarks Statistik, svarende til at niveauet for lønmodtagerbeskæftigelsen i eindkomst i Rebild undervurderes med 9 pct.

Udviklingen i beskæftigelsen i Rebild under krisen let af lønmodtagere med bopæl i Rebild er fra august 28 og frem til august 21 faldet med ca. 95 til i alt 12.1 personer. Det svarer til et fald i beskæftigelsen på 7 pct. jf. figur 1. De beskæftigede i Rebild udgør ca. 5 pct. af alle beskæftigede i Nordjylland og ca. samme andel af faldet i beskæftigelsen i Nordjylland. Faldet i beskæftigelsen har altså været nogenlunde det samme i Rebild som i resten af regionen men højere end i landet som helhed, hvor beskæftigelsen er faldet med 6,5 pct. fra august 28 til august 21 jf. figur 2. Figur 1: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i Rebild. Personer 13.5 13. Personer 13.5 13. Figur 2: eret udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen i Rebild, Nordjylland og hele landet. 1 98 Aug-8 = 1 1 98 12.5 12. 11.5 11. 1.5 jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. EIndkomst 12.5 12. 11.5 11. 1.5 På tværs af alle kommunerne i Nordjylland ligger Rebild midt i feltet med hensyn til udviklingen i beskæftigelsen. Således har Rebild det 6. højeste fald i beskæftigelsen ud af de 11 kommuner, jf. figur 3. Forskellen på faldet i beskæftigelsen kommunerne imellem kan delvis forklares af i hvilke brancher borgerne har job. Beskæftigelsesfaldet har ikke ramt alle brancher lige hårdt. Det er særligt industrien, bygge- og anlægssektoren samt dele af de private serviceerhverv, der har oplevet markante tilbageslag i beskæftigelsen, mens antallet af ansatte i de offentlige brancher generelt er øget. Industrien er den branche, hvor flest af de beskæftigede fra Rebild har mistet jobbet. Efterspørgselsfaldet på de internationale og lokale markeder har betydet, at langt de fleste industribrancher har oplevet tilbagegang. Samlet set er antallet af beskæftigede i industrien fra Rebild faldet med mere end 96 94 92 9 88 86 jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 Rebild Regionen Hele landet Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. EIndkomst Anm.: August 28 er sat til indeks 1, hvilket markeres af den lodrette linie i diagrammet. Figur 3: Det procentvise fald i antallet af lønmodtagere i perioden august 28 til august 21 i de nordjyske kommuner Procent 1 9 8 7 6 5,1 5 4 3 2 1 5,9 5,9 6,1 7,2 7,2 7,6 8,1 8,4 9,1 9,4 Læsø Aalborg Brønderslev Jammerbugt Hjørring Rebild Mariagerfjord Frederikshavn Vesthimmerland Thisted Morsø Nordjylland 96 94 92 9 88 86 Procent 1 9 7, 8 7 6 5 4 3 2 1 Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. EIndkoms 2

5 svarende til et fald på næsten 22 pct. i forhold til antallet af beskæftigede i industrien før krisen. Der er dog forskelle på udviklingen i beskæftigelsen på tværs af industriens forskellige delbrancher. De største absolutte fald i beskæftigelsen for personer med bopæl i Rebild Kommune er sket inden for jern- og metalindustrien, hvor der er forsvundet næsten 3 stillinger (-21 pct.). Den hårdest ramte delbranche er dog plast- og betonindustrien, hvor 36 pct. af stillingerne er blevet nedlagt (ca. 11 stillinger). En vigtig faktor i forhold til denne udvikling er formentlig den lave efterspørgsel på produkter fra især bygge- og anlægssektoren jf. nedenstående. Beskæftigede i byggeriet fra Rebild har oplevet et fald i beskæftigelsen på 16 pct. svarende til, at der er nedlagt 2 stillinger, jf. tabel 1. Udviklingen er blandt andet en følge af den lave aktivitet i byggeriet, hvor faldende huspriser og usikre fremtidsudsigter har dæmpet lysten og mulighederne for nybyggeri. Dette påvirker derudover beskæftigelsen inden for den del af industrien, som producerer byggematerialer. Ovennævnte udvikling har også ramt markedet for ejendomshandel og udlejningsvirksomhed. I de seneste to år er beskæftigelsen for personer med bopæl i Rebild Kommune faldet med 16 pct. i denne branche. Tabel 1: let af beskæftigede lønmodtagere og udviklingen fra august 28 til august 21 Rebild Regionen Hele landet Udvik. aug 8-aug 1 Udvik. aug 8-aug 1 Aug. 21 Absolut Procent Procent Procent Landbrug mv. 416-17 -4% % -3% Fødevareindustri 386-6 -13% -15% -12% Jern og metalindustri 1.88-289 -21% -21% -2% Plast- og betonindustri mv. 192-17 -36% -26% -25% Øvrige industri 25-72 -22% -21% -14% Bygge og anlæg 1.37-2 -16% -2% -21% Handel 1.711-313 -15% -16% -15% Transport 45-21 -4% -1% -9% Hotel og restauration 288 29 11% 1% -3% IT og medier 385-34 -8% -3% -19% Ejendomshandel og udlejning 98-19 -16% -24% -12% Finans og forsikring 38-8 -3% -7% -7% Videnservice 423-14 -3% -4% -8% Operationel service 352 21 6% 15% -3% Andre serviceydelser 192-12 -6% % -4% Øvrige inkl. offentlige brancher 4.572 172 4% 3% 7% I alt 12.148-944 -7,2% -7,% -6,6% Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. eindkomst Anm.: Øvrige inkl. offentlige brancher er: offentlig administration/forsvar/politi, energiforsyning, vandforsyning, renovation, sundhedsvæsen, undervisning, sociale institutioner, kultur, fritid, privatansat medhjælp, internationale organisationer samt uoplyst branche. Der er således tale om en funktionel opdeling, hvori der også vil være privatansatte, men langt den overvejende del er offentlig ansat. Handelsbranchen er også blevet ramt hårdt. Her er der forsvundet mere end 3 stillinger, hvilket svarer til et fald på 15 pct. Der er dog også brancher, der har oplevet fremgang i perioden. Det gælder eksempelvis inden for operationel service (der dækker rengøring, rejsebureauer, vikarfirmaer, 3

materiel udlejning, vagtservice mv.), hotel- og restaurationsbranchen samt de offentlige brancher. Beskæftigelsesudviklingen er vendt inden for handel Figur 4 viser udviklingen (indekseret) for beskæftigede fra Rebild Kommune, og illustrerer, at de store beskæftigelsesfald primært er sket inden for byggeriet, industrien og handelsområdet, mens udvikling inden for de primært offentlige brancher har været positiv set over perioden. Det ses desuden af figuren, at den negative udvikling inden for handelsområdet og i mindre grad i industrien og byggeriet tilsyneladende er vendt antallet af ansatte med bopæl i Rebild er således øget i perioden fra februar 21 og frem. Figur 4: Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen fordelt på brancher. eret med august 28 = 1 115 11 15 1 95 9 85 8 75 7 65 jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 Landbrug mv. Bygge og anlæg Privat service I alt Aug-8 = 1 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 Industri Handel Øvrige inkl. off. brancher 115 11 15 1 95 9 85 8 75 7 65 Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. Eindkomst Anm.: Privat service er: Transport, IT og medier, ejendomshandel, finans og forsikring, vidensservice, operationel service og andre serviceydelser. Øvrige inkl. offentlige brancher er: offentlig administration/forsvar/politi, energiforsyning, vandforsyning, renovation, sundhedsvæsen, undervisning, sociale institutioner, kultur, fritid, privatansat medhjælp, internationale organisationer samt uoplyst branche Figur 5: 12 måneders rullende gennemsnit af udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen fordelt på brancher. eret med januar 29 = 1 115 11 15 1 95 9 85 8 75 7 65 jan-9 feb-9 mar-9 Landbrug mv. Bygge og anlæg Privat service I alt apr-9 maj-9 jun-9 jul-9 aug-9 sep-9 okt-9 nov-9 dec-9 jan-1 feb-1 mar-1 apr-1 maj-1 jun-1 jul-1 aug-1 Industri Handel Øvrige inkl. off. brancher 115 Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. EIndkomst Anm.: Et 12 måneders gennemsnit findes ved at tage aktuel måned plus de 11 foregående måneder og dividerer med 12. Hver enkelt observation er dermed den gennemsnitlige årlige beskæftigelse målt i observationsmåneden. 11 15 1 95 9 85 8 75 7 65 En del af stigningerne skyldes dog formentlig sæsonudsving. Det gælder især inden for byggeriet og industrien, jf. figur 5, der viser udviklingen i beskæftigelsen som et rullende gennemsnit over 12 måneder. Beskæftigelseskurven for handelsområdet er således i højere grad end for industrien og byggeriet begyndt at knække opad. Arbejdsmarkedet for borgere i Rebild går ikke i stå Der er løbende mange, der finder nyt job. Det kan ske enten via jobskift, hvor personer skifter direkte fra et job til et andet, eller hvor personer finder job efter en periode i uddannelse eller i ledighed. Dette gælder både under høj- og lavkonjunktur, selvom der normalt er færre bevægelser på arbejdsmarkedet under en lavkonjunkturperiode. 4

Der er således et stort antal jobskabelser og jobnedlæggelser (se definition i boksen til høje), som berører borgere i Rebild Kommune hvert eneste år. I 28 var antallet af jobskabelser større end antallet af jobnedlæggelser, jf. figur 6. Det afspejler, at 28 var præget af økonomisk fremgang, indtil finanskrisen satte ind i slutningen af året. I perioden 3. kvartal 29 til 2. kvartal 21 var bevægelserne på arbejdsmarkedet for borgere i Rebild mindre, idet der både blev skabt og nedlagt færre jobs. I perioden er antallet jobnedlæggelser højere end antallet af jobskabelser. Fra 3. kvartal 29 til 2. kvartal 21 er bevægelserne på arbejdsmarkedet forholdsvis mindre for borgere i Rebild end i regionen og i landet som helhed. Jobskabelse og jobnedlæggelse - Definitionerne i analysenotatet Der er flere forskellige definitioner på opgørelsen af jobskabelser og jobnedlæggelser. Den mest gængse definition består af virksomheder, der øger antallet af ansatte (=jobskabelse), eller mindsker antallet af ansatte (=jobnedlæggelse). I analysenotatet dækker jobskabelse og jobnedlæggelse over alle bevægelser på arbejdsmarkedet. Et skift fra et job til et andet indebærer således både én jobskabelse og én jobnedlæggelse. Samtidig bør det dog påpeges, at antallet af bevægelser i eindkomst-registeret af opgørelsestekniske grund overvurderes. Eksempelvis vil en person med to job, hvor det ene job giver højest indkomst i januar og det andet højest indkomst i februar blive registeret, som om vedkommende har skiftet job. De mange jobskift afspejler ligeledes, at mange skifter job flere gange i løbet af et år. Det gælder eksempelvis ofte for ansatte inden for hoteller og restauranter og i landbruget. Disse brancher er karakteriseret både ved store sæsonudsving i beskæftigelsen og ved mange korterevarende ansættelsesforhold. Dette kan bl.a. skyldes, at efterspørgslen efter arbejdskraften fra Rebild er mindre sæsonafhængig end generelt i Nordjylland. Der er store forskelle på antallet af jobskabelser og jobnedlæggelser imellem de forskellige brancher. Nogle brancher er præget af mange bevægelser, mens andre brancher har forholdsvis få. Brancher med mange bevægelser er kendetegnet ved høj jobomsætning, f.eks. pga. mange midlertidige ansættelser. Det gælder eksempelvis landbruget, hotel- og restaurationsbranchen og operationel service, der alle er præget af jobomsætning på omkring Figur 6: let af jobskabelser og jobnedlæggelser for lønmodtagere i Rebild i hhv. 28 og det rullende år 3.kvt 29 til 2.kvt 21 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. 8.596 8.437 6.865 7.456 28 3. kv. 29-2. kv. 21 "Jobskabelser" "Jobnedlæggelser" 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Figur 7: let af jobskabelser og jobnedlæggelser for lønmodtagere i perioden 3.kvt 29 til 2.kvt 21 i pct. af alle beskæftigede lønmodtagere. Opgjort for hhv. Rebild, Nordjylland og hele landet 8 7 6 5 4 3 2 1 56,1 6,9 7,2 75, 62,8 67,5 Rebild Nordjylland Hele landet "Jobskabelser" "Jobnedlæggelser" Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. EIndkomst Anm.: En jobnedlæggelse er defineret som en situation hvor: a) en person ændrer branchekode, b) en person ændrer arbejdssted, c) en person ikke får lønindkomst (c medtælles dog ikke, hvis personen overgår til sygedagpenge eller barsel, eller hvis personen uden at være offentligt forsørget vender tilbage til samme branchekode/arbejdssted) En jobskabelse er defineret som en situation hvor: a) En person ændrer branchekode, b) en person får nyt arbejdssted, c) en person får lønindkomst (c medtælles dog ikke, hvis personen kommer fra sygedagpenge eller barsel, eller hvis personen uden at have været offentligt forsørget vender tilbage til en tidligere branchekode/arbejdssted) 8 7 6 5 4 3 2 1 5

1 pct. eller derover. En jobomsætning på over 1 pct. hænger sammen med, at mange skifter job mere end én gang i løbet af et år. Industrien er omvendt præget af lav jobomsætning, idet både antallet af jobskabelser og antallet af nedlæggelser ligger under gennemsnittet. Det samme er tilfældet for den offentlige sektor og inden for finans- og forsikringsbranchen. Tabel 2: let af jobskabelser og jobnedlæggelser for borgere i Rebild i perioden 3.kvt 29 til 2.kvt 21 "Jobskabelser" "Jobnedlæggelser" Procent af lønmodtagere Procent af løn- i alt modtagere i alt Landbrug mv. 44 95% 431 12% Fødevareindustri 156 39% 22 51% Jern og metalindustri 346 3% 452 4% Plast- og betonindustri mv. 74 34% 91 42% Øvrige industri 87 33% 16 41% Bygge og anlæg 591 53% 692 62% Handel 1.256 73% 1.324 77% Transport 34 68% 318 71% Hotel og restauration 431 167% 422 163% IT og medier 147 37% 177 45% Ejendomshandel og udlejning 65 68% 66 69% Finans og forsikring 8 26% 98 31% Videnservice 189 43% 22 5% Operationel service 435 134% 428 132% Andre serviceydelser 12 65% 133 72% Øvrige inkl. offentlige brancher 2.18 48% 2.296 51% I alt 6.865 56% 7.456 61% Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM inkl. eindkomst Anm.: Øvrige inkl. offentlige brancher er: offentlig administration/forsvar/politi, energiforsyning, vandforsyning, renovation, sundhedsvæsen, undervisning, sociale institutioner, kultur, fritid, privatansat medhjælp, internationale organisationer samt uoplyst branche. Der er således tale om en funktionel opdeling, hvori der også vil være privatansatte, men langt den overvejende del er offentlig ansat. Mange ledige genfinder job inden for deres tidligere branche Brancheskift er ofte et væsentligt element i en effektiv jobsøgningsstrategi. Det gælder ikke mindst, når konjunkturerne i kortere eller længere tid er mindre gunstige inden for den branche, hvor borgeren har mistet beskæftigelsen. Brancheskift udgør dog samtidig en stor udfordring. Det tager tid at oplære nye kompetencer, ligesom der kan være stor jobkonkurrence fra andre med konkret erfaring inden for det pågældende område. Derudover har den enkelte ledige som oftest sine stærkeste kompetencer inden for netop den branche, som vedkommende har forladt. Hvor finder de ledige job? Samlet set har 73 pct. af de borgere i Rebild, der har genfundet beskæftigelsen efter finanskrisen fundet job inden for samme branche, som de blev afskediget fra. I Rebild er den faglige mobilitet målt som andelen der finder job i en ny branche mindst for ledige fra offentlige brancher, byggeriet og industrien, hvor mere end 75 pct. finder job i samme branche jf. tabel 3 Den faglige mobilitet er umiddelbart størst indenfor TI og mediebranchen, videnservice samt finans og forsikring, hvor mindre end 25 pct. finder job i samme branche. En stor andel af de borgere, der blev ledige i starten af krisen i Rebild, og som efterfølgende har fundet job, har fundet job inden for samme branche, som de var beskæfti- 6

get i før krisen. Det gælder især for tidligere ledige fra de offentlige brancher, industrien og fra byggeriet, hvor hhv. 85, 76 og 84 pct. af de genbeskæftigede har fundet job inden for deres tidligere branche, jf. tabel 3. Tabel 3: Hvor har de borgere i Rebild, der blev ledige i starten af finanskrisen, fundet job Tilgået dagpenge fra branche Fundet job indenfor følgende branche Landbrug mv. Industri Landbrug mv. 24 75% 8% % 13% % % % % % 4% Industri 337 2% 76% 3% 3% 1% 1% % 1% 3% 11% Bygge og anlæg 176 3% 3% 84% 4% 1% % % % 2% 3% Handel og Transport 92 1% 12% 8% 6% 2% % % 1% 8% 9% Hotel og restauration 8 % % % % 75% % % % % 25% IT og medier 12 % 8% % 33% % 25% 8% % 8% 17% Finans og forsikring 2 % % % % % % % % 5% 5% Videnservice 1 % 1% 2% % % % % 2% 2% 3% Anden privat service 35 6% 3% % 9% % % % 3% 57% 23% Øvrige inkl. offentlige brancher 52 2% % % % % % % 4% 1% 85% I alt 748 5% 37% 22% 11% 2% 1% % 1% 7% 15% Kilde: Egne udtræk og beregninger pba. DREAM (inkl. EIndkomst) Anm.: Diagonalen (de markerede felter) viser andelen af genbeskæftigede, der finder job i deres tidligere branche. Øvrige inkl. offentlige brancher er: offentlig administration/forsvar/politi, energiforsyning, vandforsyning, renovation, sundhedsvæsen, undervisning, sociale institutioner, kultur, fritid, privatansat medhjælp, internationale organisationer samt uoplyst branche. Der er således tale om en funktionel opdeling, hvori der også vil være privatansatte, men langt den overvejende del er offentlig ansat. Privat service er: Ejendomshandel og udlejning, operationel service samt andre serviceydelser. At de ledige i så høj grad genfinder beskæftigelsen i deres egen branche, kan skyldes snæver jobsøgning, hvor der kun søges inden for samme branche. Det kan dog også skyldes, at de ledige ikke i særlig høj grad kommer i betragtning til job i andre brancher. Eksempelvis på grund af stor jobkonkurrence, manglende kompetencer/erfaring inden for den nye branche samt mindre velfungerende netværk inden for nye brancher. Som beskrevet ovenfor har der været en stor nedgang i antallet af beskæftigede i industrien, bygge og anlæg og handel og transport. En stor del af de tidligere ledige fra disse brancher har opnået nyt job i samme branche. Det er dog også værd at bemærke, at der også er en del af de tidligere ledige fra de tre brancher, der har opnået ny beskæftigelse på tværs af brancherne samt i privat service og i den offentlige sektor. Tallene tyder således på, at langt de fleste opnår nyt job i deres tidligere branche, men at det også er muligt at bevæge sig på tværs af brancherne. Bygge og anlæg Handel og Transport Hotel og restauration IT og medier Finans og forsikring Videnservice Privat service Øvr. inkl off. brancher Spørgsmål kan rettes til: Beskæftigelsesregion Nordjylland Susanne M. Nielsen, fuldmægtig. Lars Pilgaard, fuldmægtig. www.brnordjylland.dk Tlf. 7222 365, e-mail: smn@ams.dk Tlf. 7222 3621, e-mail: lpi@ams.dk 7