Studieplan studieområdet 1.g skoleåret 2016-17 SO-forløb Arbejder til SO-portfolien Fokusområder Faglige mål og forløbsbeskrivelse Ansvarsområder Farvefag-koder: Teknologi, teknikfag, fysik, kemi, biologi, bioteknologi, matematik, dansk, engelsk, teknologihistorie, samfundsfag, kom /IT, kontaktlæreren, SOL. Introtur arbejdsformer og læringsstil Refleksionspapir over introugen Læringsstilstest (aktivisten, reflektoren, teoretikeren, pragmatikeren) plus refleksion over denne Arbejdsformer og læringsstil Arbejdsformer kap. 2. Kollektive og individuelle arbejdsformer På introturen er der fokus på arbejdsformer. Eleverne skal i grupper planlægge bl.a. indkøb af mad til introdagene, de skal bygge bord og bivuak, sørge for bål, samarbejde om opgaver på "Det naturvidenskabelige løb" m.m. Kontaktlæreren: Refleksionspapir over introturen Kontaktlæreren: Læringsstilstest (aktivisten, reflektoren, teoretikeren, pragmatikeren) plus refleksion over denne Kontaktlæreren: Arbejdsformer kap. 2. Eleverne tager læringsstilstest (fra nettet) og reflekterer over resultatet. Studieteknikker Noter, læs og lær Refleksionspapirer over læreprocesser i forhold til notattagning og læsestrategier Notater til notatteknik og læsestrategier Studieteknikker læringsteori om notatteknik, læsestrategi, læreprocesser andet materiale anvendes Dansk står for dette SO-forløb. Dansk: Refleksionspapirer over læreprocesser i forhold til notattagning og læsestrategier Dansk: Notater til notatteknik og læsestrategier
I faget arbejdes der med SO-kernestof, eleverne introduceres til forskellige studieteknikker som notatteknikker, læsestrategier m.m. andet materiale anvendes Naturvidenskab og formidling Refleksionspapir over Kolbs læringsteori og nat. metode En kemirapport En biologirapport En fysikjournal Kommunikation/IT: PowerPoint præsentation af en af rapporterne/journalerne Skriftlig fremstillingsform, præsentationsformer, sproglig bevidsthed, ny skriftlighed, videnskabelig metode indenfor naturvidenskabelig metode Skriftlig formidling, gennemgang af journal og rapportmodeller, Kolbs læringscirkel Naturvidenskabelige lærere har fokus formidling i deres fag repræsenteret ved rapport og journal, mens kommunikation/it har fokus på mundtlig/visuel præsentation gennem PowerPoint og lign. værktøjer. I fysik-, kemi-, og biologi inddrages Kolbs læringsteori, og der reflekteres over anvendelsen. Fysik-, kemi og biologilærerne: Refleksionspapir over Kolbs læringsteori og nat. metode Kemi: En kemirapport Biologi: En biologirapport Fysik: En fysikjournal Kommunikation/IT: PowerPoint præsentation af en af rapporterne/journalerne Fysik-, kemi- og biologilærere: Kolbs læringscirkel og skriftlig formidling, gennemgang af journal og rapportmodeller SUK og SO i 1.g Refleksionspapir over SUK og SO i 1.g med særlig fokus på dagens opgave: SUKstandenes anvendelse af de tre appelformer Noter til analyse af tre standes brug af appelformer Billeddokumentation (og indsamlede flyers, bolsjer m.m.) af de tre appelformers anvendelse på SUKfestivallen Præsentationsformer og sproglig bevidsthed, formidling, de tre appelformer, evalueringsteori og evalueringsværktøjer (refleksionspapiret) Kapitel 6: Evalueringsteori og evalueringsværktøjer I øvrigt anvendes andet materiale, se teorien om de tre appelformer på materialet til SUK og SO i 1.g. SOL: Refleksionspapir over SUK og SO i 1.g med særlig fokus på dagens opgave: SUK-standenes anvendelse af de tre appelformer SOL: Noter til analyse af tre standes brug af appelformer SOL: Billeddokumentation (og indsamlede flyers, bolsjer m.m.)
Dagens første lektion er den skemalagte faglektion. Dagens anden lektion varetages af den skemalagte underviser, der gennemgår SUK og SO i 1.g - materialet med klassen. Eleverne arbejder selvstændigt resten af dagen guidet af det udleverede og gennemgåede SUK og SO i 1.g -materiale. Der afleveres noter til analyse af tre standes brug af appelformer og billeddokumentation i Aflevering SUK og SO i 1.g, som lukker 15.30. Refleksionspapiret SUK og SO i 1.g laves i første SOL-time efter SUK-festivallen, hvor der også vil være oplæg i grupper om SUK-festivallens argumentation kommunikation. af de tre appelformers anvendelse på SUK-festivallen SOL: Kapitel 6: Evalueringsteori og evalueringsværktøjer SOL: I øvrigt anvendes andet materiale, se teorien om de tre appelformer på materialet til SUK og SO i 1.g. Eleverne arbejder på SUK-festivallen med retorikkens tre appelformer logos, patos og etos, som er yderst anvendelige, når man med sit argument ønsker at vinde tilslutning (at finde sandheden er ikke argumentationens formål). Standene på SUK-festivallen er fyldt med argumenter, som ønsker at overbevise dig om, at du lige netop skal vælge deres uddannelse eller virksomhed. Der læses teori om de tre appelformer, teorien anvendes i praksis ude på SUK-festivallen, hvor tre standes brug af disse argumenttyper analyseres. Der tages desuden kritisk stilling til standenes udstilling og fremtoning kommunikationen samlet set. Eleverne går også rundt på SUKfestivallen for at opleve de tre appelformer på SUK-festivallen generelt. Der laves billeddokumentation af disse. Desuden indsamles flyers, bolsjer, balloner, billeder m.m. som SUKfestivallens stande tilbyder, og disse funktion analyseres som argument i den givne kommunikationssammenhæng: afsender budskab modtager.
I den første SOL-time efter SUK-festivallen fremlægger eleverne i grupper i ca. 5-10 minutter deres analyser af tre standes anvendelse af appelformer og billeder fra SUK og SO i 1.g. Efterfølgende besvares refleksionspapiret SUK og SO i 1.g. SOL- læreren gennemgår kapitel 6 i SObogen om evalueringsteori og evalueringsværktøjer og inddrager denne teori i sammenhæng med udarbejdelsen af refleksionspapiret over SUK og SO i 1.g. Arbejdsformer Refleksionspapir over egne roller i gruppen med fokus på samspillet i gruppen og med inddragelse af Belbins teori Arbejdsformer individuelt og i grupper Om Belbins grupperoller Teknologi: Refleksionspapir over egne roller i gruppen med fokus på samspillet i gruppen og med inddragelse af Belbins teori Teknologi står for dette SO-forløb. Ud fra Belbins teori om grupperoller er elevens rolle blevet skitseret i forbindelse med gruppearbejde i teknologi emnet f.eks. affald, og eleven beskriver sin oplevelse af egen grupperolle(r) og samspillet i en gruppe. Teknologi: Om Belbins rolleroller Informationssøgning og kildekritik SO-forløbet ligger hos nærværende fag på samme tidspunkt, men fagene skal ikke arbejde sammen! Refleksionspapir: Eleven reflekterer over sin teoretiske viden om informationssøgning og kildekritik og egen anvendelse af denne teori i henholdsvis teknologi og samfundsfag Teknologi: Noter til informationssøgning og kildekritik teori og praksis Samfundsfag: Informationssøgning, kildekritik Kapitel 3 om informationssøgning og kildekritik Teknologi og samfundsfag deltager i dette SOforløb: Der arbejdes med informationssøgning, hvor skolens bibliotek introduceres i forbindelse med Teknologi og samfundsfag: Refleksionspapir: Eleven reflekterer over sin teoretiske viden om informationssøgning og kildekritik og egen anvendelse af denne teori i henholdsvis teknologi og samfundsfag
PowerPoint-præsentation over et politisk parti teknologiundervisningen. I den forbindelse gennemgås kapitel 3 om informationssøgning og kildekritik i SObogen. Teknologi: Noter til informationssøgning og kildekritik teori og praksis Samfundsfag: I forløbet under samfundsfag bevidstgøres eleverne løbende om fagets taksonomiske niveauer samt har fokus på informationssøgning og kildekritik. Produktet er en PowerPoint-præsentation over et politisk parti. Således er det overordnede mål at opsøge informationskanaler, formulere samfundsfaglige spørgsmål og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere enkle, faglige sammenhænge. Eleverne opnår i den forbindelse kendskab til relevante informationskanaler samt hvor man kan få noget (mere) at vide. Eleven lærer desuden at stille spørgsmål til et materiale, det være sig lærebogsmateriale eller (især) konkret empiriske materiale og endelig skal eleverne kunne vurdere et materiales egnethed (fx politiske partiers hjemmesider, kampagnemateriale osv.) til dokumentation af faglige sammenhænge (kildekritik). Samfundsfag: PowerPointpræsentation over et politisk parti Teknologi: Kapitel 3 om informationssøgning og kildekritik Grammatik dansk og engelsk Refleksionspapir: Refleksion over egen grammatisk kunnen og ligheder og forskelle mellem det danske og det engelske sprog Evt. en selvevaluering ved en form for test Noter til grammatik Samspil mellem fag, formidling, den sproglige dimension, ny skriftlighed - andet materiale anvendes Dansk og engelsk: Tværfaglig grammatik I både dansk og engelsk repeteres eleverne kendskab til ordklasser, sætningsled og de grammatiske betegnelser. Der tages noter. Dansk og engelsk: Refleksionspapir: Refleksion over egen grammatisk kunnen og ligheder og forskelle mellem det danske og det engelske sprog Dansk og engelsk: Evt. en selvevaluering ved en form for test
Eleverne selvevaluerer ved f.eks. test og refleksion over grammatisk fokus - har de øget deres grammatiske kunnen. Dansk og engelsk: Noter til grammatik - andet materiale anvendes Argumentation en formidlingskompetence SO-forløbet ligger hos nærværende fag på samme tidspunkt, men fagene skal ikke arbejde sammen! Refleksionspapir: Der reflekteres over argumentet som begreb, dets anvendelse i stile såvel som naturvidenskabelige rapporter og matematiske beviser, anvendelsen af de tre appelformer samt argumentation som kildeangivelse Noter til DSID kapitel 2 og 5 Stil: Redegørelse og diskussion En redegørelse for matematiske beviser som argumentation Formidling og den sproglige dimension humanistisk og naturvidenskabeligt - andet materiale anvendes. Om mundtlighed og skriftlighed og argumentation, Det sproglige i dansk (DSID) kapitel 2 og 5. Dansk og matematik biddrager til SO med viden om formidling og den sproglige dimension med fokus på mundtlighed og skriftlighed samt argumentationsteori i den humanistiske videnskab og naturvidenskaben. Dansk: Refleksionspapir: Der reflekteres over argumentet som begreb, dets anvendelse i stile såvel som naturvidenskabelige rapporter og matematiske beviser, anvendelsen af de tre appelformer samt argumentation som kildeangivelse Dansk: Noter til DSID kapitel 2 og 5 Dansk: Stil: Redegørelse og diskussion Matematik: En redegørelse for matematiske beviser som argumentation - andet materiale anvendes Affald Refleksionspapir over samspil mellem fag En teknologirapport En kemijournal Redegør for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler. At demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering. Formidling og formidlingsteori: Journal, rapport, Teknologi: Refleksionspapir over samspil mellem fag Teknologi: rapport Kemi: journal
En PowerPoint med kvantitative eller kvalitative undersøgelser - samfundsfag En skriftlig aflevering - samfundsfag Noter til teknologirapporten og fisken som kompositionsprincip - dansk PowerPoint, fisk med problemformulering og konklusion Informationssøgning: Kildekritik/rapport Videnskabelige metoder: Kvalitativ- og kvantitativ metode Samspil mellem fag SO-ibogen 4.4, SO-ibogen 5.4 processkrivning Forløbet er et samarbejde mellem teknologi, kemi, samfundsfag og dansk. Teknologi: Der skrives en rapport med fokus på præsentationsformer. I forbindelse med rapportskrivning inddrages fisken som kompositionsprincippet (SO-ibog 5.4 - processkrivning). Det sættes fokus på følgende mål for studieområdet: Redegør for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler og at demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering. Kemi: Der arbejdes med forsøg, som beskriver miljømæssige aspekter omkring affaldsproblematikken. Der skrives en journal, og der arbejdes positivistisk - eksempelvis med påvisning af PVC og syreregn. (SO-ibogen 4.4) Samfundsfag: Der laves en samfundsfaglig problemstilling, formuleret med et overordnet spørgsmål ( sagen ). Heraf udledes problemstillinger (underspørgsmål) typisk opstillet på taksonomiske niveauer og/eller kan være Samfundsfag: En PowerPoint med kvantitative eller kvalitative undersøgelser og en skriftlig aflevering Dansk: Noter til teknologirapporten og fisken som kompositionsprincip Kemi og samfundsfag: SOibogen 4.4 Teknologi og dansk: SO-ibogen 5.4 processkrivning
hypoteser. Der udarbejdes dernæst en PowerPoint, hvor elevernes kvantitative eller kvalitative undersøgelser præsenteres mundtligt for klassen. Som supplement behandles spørgeskemaundersøgelsen dybere i en mindre skriftlig aflevering (SO-ibogen 4.4). Dansk: Der arbejdes der 1 time/ opsamling med problemformulering og konklusion med udgangspunkt i teknologirapporten og kompositionsprincippet, opbygget som en fisk (SOibogen 5.4 - processkrivning) Naturvidenskabelige eksperimenter Refleksionspapir over processen med eksperimenterne samt udstillingen Billeder eller videoer af udstillingen Videnskabsteori og videnskabelig metode indenfor naturvidenskaben, formidling/de tre appelformer, planlægningsværktøj, hypotese, empiri, teori, naturvidenskabelige metoder og formidling SOL: Refleksionspapir over processen med eksperimenterne samt udstillingen Kapitel 4 om videnskabelige metoder og teorier nat. vid. Studieområdeforløbet Naturvidenskabelige eksperimenter afvikles over flere uger og omhandler de tre fag: kemi, fysik og matematik. Kemi, fysik, matematik: Billeder eller videoer af udstillingen Kemi, fysik, matematik: kapitel 4 om videnskabelige metoder og teorier nat. vid. Formålet med dette forløb er, at eleverne skal lære at arbejde med en naturvidenskabelig problemstilling, der undrer eleverne. I den forbindelse skal der være en hypotese, som skal underbygge ved forsøg. Forsøgene skal bekræfte eller afkræfte den teori, hypotese, fysiske/kemiske lov eller formel, som hænger sammen med jeres naturvidenskabelige problemstilling.
Forsøgene skal kunne give måledata, som kan bearbejdes i et matematikprogram, f.eks. Excel. Matematikprogrammet skal bruges til at præsentere og videreformidle resultaterne. Resultatet af forsøgene skal vises frem på en udstilling., hvor det skal formidles: * Resultaterne *Hvilke naturvidenskabelige metoder, der er anvendt *Hvilken teori, der er anvendt. Grundforløbsprøven Eleven udarbejder en endelig grundforløbsprøvemappe med arbejder fra ovenstående SO-forløb og andre arbejder fra grundforløbet. Refleksionspapir: En refleksion over grundforløbsprøven (I de første to SOL-time efter prøven laves denne refleksion over grundforløbsprøven) Arbejdsformer, informationssøgning, videnskabelige metoder, formidling, den sproglige dimension, studieteknikker Se pensum i forløbsbeskrivelsen I grundforløbsprøven skal eleven fortælle om sin egen læring, arbejder og teori - disse tre skal underbygge hinanden. SOL-læreren forbereder eleverne på grundforløbsprøven. Pensum kunne f.eks. være: Arbejdsformer: Teori om Belbins 8 gruppe-roller Refleksionspapirer over introturen og samarbejdsformer. Informationssøgning: Teori fra SO-bogen kapitel 3 bl.a. den usystematiske metode, ekspertmetoden, den strukturerede metode. Desuden evt. materiale om noter og kilder fra samfundsfag. Informationssøgning ved rapportskrivning/kilders anvendelighed m.m. Videnskabelige metoder: Kolbs læringscirkel (videnskabsteori). Materiale udleveret og gennemgået i forbindelse med SOL: Eleven udarbejder en endelig grundforløbsprøvemappe med arbejder fra ovenstående SO-forløb og andre arbejder fra grundforløbet. SOL: Refleksionspapir: En refleksion over grundforløbsprøven SOL: Pensum i forløbsbeskrivelsen
naturvidenskab/rapportskrivning som videnskabelig metode. En rapports opbygning og anvendelse. Hypotese- empiri teori. De tre videnskabsteoretiske områder og deres objektive tilgang til viden: Den humanistiske metode (hermeneutik fortolkningslære), den samfundsvidenskabelige metode (interviews, kilder m.m.), den naturvidenskabelige metode (hypotese-empiri-teori m.m.). Formidling: Teori om mundtligt og skriftligt Det sproglige i dansk. Teori om argumentation Det sproglige i dansk, Argumentationsanalyse og Toulmins argumentmodel, Appelformerne, logos, patos og etos, stile og rapporter (skr.), oplæg f.eks. digtfremlæggelsen eller fremlæggelse af eksperimenter (mdt). Formidlingsteori i forhold til hjemmesider (Kom/it) Den sproglige dimension: Teori om mundtligt og skriftligt Det sproglige i dansk. Teori om argumentation Det sproglige i dansk: Argumentationsanalyse og Toulmins argumentmodel, Appelformerne, logos, patos og etos. Grammatiktest. Forskel på sprogvalg humanistisk og naturvidenskabeligt både skr. (stile, rapporter) og mdt.(fremlæggelser). Studieteknikker: Notatteknik (se teori i Notater i timen, Skriv løs kapitel 2 ). Læsestrategier (se teori i dokumentet Læsestrategier ). Læringsstil egen læringsprofil/testen. Evt. øvelse: Overvejelser over læringsstil ud fra Howard Gardners intelligenser : Den sprogligt-verbale intelligens, den musikalske intelligens, den rumligt-visuelle intelligens, den kropslige intelligens, den logisk-matematiske intelligens, den personlige intelligens, den sociale intelligens. (Obs. Gardner har endnu en intelligens den naturalistiske intelligens). Skriveproces (danske stile). Der er i forbindelse med tilbagelevering af stile snakket om to typer evaluering:
Formativ evaluering: Kommentarer fra f.eks. læreren til selve læreprocessen og selvevaluering - hvor kom jeg fra, hvad kunne jeg, hvordan kommer jeg videre. Summativ evaluering: Karakterer målopfyldelse på et givent tidspunkt. Planlægning (evt. materiale fra biologi, teknologi eller eksperimentugen?) Teknologiprojekt og dansk Refleksionspapir som en hurtigskrivning efter fremlæggelse/dansk En teknologirapport Formidling og formidlingsteori: rapport og fremlæggelse i dansk og teknologi. Ny skriftlighed Videnskabelige metoder - rapport (fiskens mave). Redegør for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler, at demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering. Teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling Dansk: Refleksionspapir som en hurtigskrivning efter fremlæggelse Teknologi: En teknologirapport Teknologi: SO-ibogen 4.1 SO-ibogen 4.1 Dansk og teknologi på skrift og i tale: Det er den næstsidste teknologirapport. Dette forløb viser en læringsprogression fra SO-forløbet Affald, grundforløbet. Redegør for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler, at demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering. Teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling Elevernes skriftlige færdigheder styrkes ved, at der lægges fokus på skriftlig formidling og genrekendskab indenfor teknologi og dansk.
Teknologi: Der skrives en rapport med særlig fokus på dokumentation i rapportens midterste del - fiskens mave/so ibog 4,1 - teknologisk udvikling og teknologianalyse. Dansk: Der opsamles (2 timer) teknologirapporten ved fremlæggelse af "fiskens mave". Formidling til 6. klasser Refleksionspapir om læringsteori og læreprocesser Kolb, Bloom, Gardners intelligenser og læringsprofilen aktivisten, reflektoren, teoretikeren, pragmatikeren En beskrivelse af undervisningsforløbet dokumenteret med billeder fra undervisningen Læringsteori og læreprocesser, taksonomiske begrebsforskelle, læringsstilstest SO-ibogen 1.1 + 1.4 og 1.5, SO-forløb om læringsformer og læringsteori. Eleverne planlægger undervisning af 6. klasser i fysik, kemi og matematik. Eleverne underviser folkeskoleeleverne. Eleverne undersøger og forklarer efterfølgende læringsteorier: Kolbs læringscirkel, Blooms taksonomiske niveauer og Gardners mange intelligenser. Eleverne bruger Internettet og SObogen. Eleverne laver desuden en beskrivelse af de overvejelser, som de gjorde sig, da de planlagde deres forsøg og opgaver til undervisning af 6. klasserne samt nogle af de konkrete problemer, der opstod, da de skulle undervise. Eleverne sammenligner læringsteorierne med deres egen undervisning og overvejer, om de har brugt nogle af forskernes principper. Kemi: Refleksionspapir om læringsteori og læreprocesser Kolb, Bloom, Gardners intelligenser og læringsprofilen aktivisten, reflektoren, teoretikeren, pragmatikeren Fysik, kemi og matematik: En beskrivelse af undervisningsforløbet dokumenteret med billeder fra undervisningen Fysik: kapitel 1.4 Kemi: Kapitel 5 (minus skriftlig kommunikation og processkrivning) Matematik: Kapitel 1.1 Eleverne tager en test/gardners intelligenser og overvejer læringsresultater fra introturen
test/aktivisten, reflektoren, teoretikeren, pragmatikeren med den læringsprofil, som Gardners intelligenser viser. Flyvetema Refleksionspapir: Refleksion over samspil mellem fag Mindmap over flyvetemaet nat. vid. og humanistisk/samspil mellem fag Noter: Hermeneutik benyttet på tekster med flyvetema/ikarosmyten som allusion. Fysik og kemi/rapport og journal Videnskabelige metoder: Induktiv og deduktiv. Videnskabsteori: Hermeneutik. Informationssøgning, formidling Kapitel 4 - induktiv og deduktiv metode og hermeneutik Forløbet er et samarbejde mellem fysik, kemi og dansk. Fysik og kemi: Der arbejdes med opdrift og idealgaslovene, og der skrives hhv. en rapport og en journal. Der arbejdes deduktivt. Dansk: Der arbejdes med Ikaosmyten og dens anvendelse i litteraturen som allusion i andre tekster. Eleverne analyserer selvvalgte tekster, der har flyvning som motiv. Der arbejdes induktivt. Dansk: Refleksionspapir: Refleksion over samspil mellem fag Dansk: Mindmap over flyvetemaet nat. vid. og humanistisk/samspil mellem fag Dansk: Noter: Hermeneutik benyttet på tekster med flyvetema/ikarosmyten som allusion. Fysik og kemi: Rapport og journal Fysik og kemi: Kapitel 4 - induktiv og deduktiv metode Dansk: Kapitel 4 - hermeneutik Begreberne naturvidenskab, samfundsvidenskab og humanvidenskab repeteres. SOL-timer Materiale lavet i SOL-timerne Refleksionspapir: En refleksion over grundforløbsprøven Alt se bekendtgørelsen for studieområdet Arbejder løbende med alle kapitler SOL: Materiale lavet i SOLtimerne SOL: Refleksionspapir: En refleksion over grundforløbsprøven
SOL-læreren planlægger og forestår undervisningen i SOL-timerne. I SOL-timerne laves forskellige øvelser, som sætter fokus på og træner studieområdets kernestofområder. SOL: Arbejder løbende med alle kapitler Særligt i 1.g trænes evnen til at reflektere via refleksionspapirer. Arbejder som laves i SOL-timerne må medtages i SO-portfolien, de angives med betegnelsen SOLtime. Desuden gennemgås SO-ibogens kapitler i løbet af studietiden, og noter, refleksioner, øvelser m.m. fra denne undervisning må medtages, som arbejder i SO-portfolien, og angives med betegnelsen SOL-time. I SOL-timerne arbejder klassens SOL-lærer desuden med elevernes indhold i SO-portfolierne. Individuelle SO-forløb figurerer ikke på SOfarveladen. De indskrives i de nedenstående felter: Individuelle SO-forløb figurerer ikke på SO-farveladen. De indskrives i de nedenstående felter: Individuelle SO-forløb figurerer ikke på SOfarveladen. De indskrives i de nedenstående felter: Individuelle SO-forløb figurerer ikke på SO-farveladen. De indskrives i de nedenstående felter: