Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet
Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning - et sociokulturelt syn på små børns læring Hvorfor er det pædagogiske samspil så vigtigt? Pædagogens åbenhed for barnets perspektiv som centralt opmærksomhedspunkt ved pædagogisk tilrettelagte aktiviteter
Mit forskningsmæssige fokus Jeg er optaget af det pædagogiske møde mellem voksen og barn - læringens relationelle og situerede aspekter. samspillet antages at sige noget om børnenes proces med at væe og i proces med at lære (Bang, 2008) Optaget af børns erfaringer og oplevelser med pædagogisk tilrettelagte aktiviteter og deres deltagelsesmuligheder Jeg undersøger (1) hvordan børn er med til at forme den pædagogiske praksis (2) hvordan pædagogen lægger tilrette for børns samarbejde og fællesskabende læring (3) Hvordan pædagogens åbenhed for børnenes perspektiv får betydning for børns deltagelsesmuligheder og (4) hvordan affektiviteten bevæger samspillet og får betydning for børns deltagelse
I forskningen sondres der typisk mellem følgende kvalitetsforståelser Kvalitet som målopfyldelse Kvalitet som brugertilfredshed, Kvalitet i de processer der foregår i institutionen Kvalitet i ydre rammer og betingelser Kvalitet forstået som medarbejder- og lederkompetencer (Andersen og Mehlbye, 1997, p. 34). Mit fokus er på kvalitet i de pædagogiske processer med særlig fokus på pædagogisk tilrettelagte aktiviteter
Sheridan forsker i pædagogisk kvalitet Kvalitet eksisterer ikke i sig selv i en børnehave men skabes og udvikles i pædagogiske processer gennem samspil mellem mennesker og mennesker og ting i læringsmiljøer i daginstitutioner (Sheridan, 2009, p. 252) min oversættelse
Sprog, handling, mimik, blikretning, kropssprog, stemmeføring, timing, gestik Udfolder sig i et levende nu hvor den voksne vil noget med barnet Formes af sociokulturelle normer og værdier Udgøres af komplekse verbale og kropslige samspilsmønstre Pædagogisk samspil er kendetegnet ved Formes af menneskesyn og læringsyn Hyppige skift i den voksnes opmærksomhed Højt tempo i relationsarbejdet, mange samtidige processer
Diskuter med personen ved siden af dig Hvad anser du for at være den største pædagogiske udfordring i forhold til samspillet mellem voksen og barn i en pædagogisk tilrettelagt aktivitet?
Hvad er kernen i et sociokulturelt læringssyn? Læring, socialisering, opdragelse, dannelse og omsorg foregår i sammenvævede samspilsprocesser som får betydning for barnets væren og tilblivelse Kognitive processer (fx tænkning og sprog) og affektive processer (fx fornemmelser, følelser og sansning), sociale processer (fx oplevelsen af at høre til et fællesskab) udvikles i sammenvævede processer Barnets oplevelser og erfaring fra samspillet er ikke kun med til at forme, hvad barnet kan og ved, de former også barnets sociale identitet og oplevelse af at betyde noget for fællesskabet Barnet menneskeliggøres i samspillet med voksne
Central pointe: Definitioner på læring balancerer det individuelle og det sociale forskelligt Enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring (Illeris, 2007, s. 12) Læring forstås som en proces der kan finde sted i kraft af, at de lærende tager del i social praksis og at de udvikler eller ændre deres deltagelse heri (Dreier, 1999, p. 83)
Menneskesyn og læringssyn Ens grundlæggende forestilling om, hvad det vil sige at være menneske, spiller afgørende ind i vores børnesyn og læringssyn Mennesket som biologisk eller socialt væsen (arv/miljø) Menneskesynet og læringssynet influerer på vores forklaringsmodeller: (1) Amir taler ikke dansk, fordi han er dårligt begavet. (2) Amir taler ikke dansk, fordi han ikke har haft tilstrækkelig mange samtaler på dansk.
Menneskesyn og læringssyn Samspillets betydning for børns læring Børnegruppens størrelse og sammensætning Aktiviteters indhold og proces Hvad tilbydes barnet af deltagelsesmuligheder Hvad åbner sociokulturelle læringssyn blikke for? Hverdagens struktur og rytme Læringens historiske, sociale og kulturelle dimensioner Institutionelle betingelser, normer og værdier Fysiske rammer og indretning
Læringsmiljø og samspil Det første krav til et læringsmiljø er, at det giver mulighed for engagement (Wenger, 1998) og aktiv involvering (Hedegaard, 2008) Barnets engagerede deltagelse og læring fordrer, at der foregår noget, det er meningsfuldt for barnet at deltage i Der kan gøres plads for barnets oplevelse af mening ved at inddrage dets perspektiv, rettethed og interesser Derfor må de pædagogiske mål, strukturen og processerne balanceres, så der gøres plads til et dobbelt perspektiv og at børn bliver medskabere af praksis ved at deres bidrag og engagement tillægges betydning Dette fordrer pædagogisk nærvær, åbenhed og fleksibilitet
Dobbelt opmærksomhed og intersubjektivitet Dobbelt opmærksomhed : når pædagogen kan overskue en situation i sin helhed (ved fx at have en plan for aktiviteten i baghovedet) samtidig med, at hun tillader, at fx børns fascinationer lægger beslag på hendes opmærksomhed i det levede samspil(fink-jensen, 2006, p. 186). Pædagogens overskridelse af perspektiver kan forstås som intersubjektivitet og finder sted bevidst eller ubevidst, når mennesker deler aktivitet, tanker eller følelser (Stern, 2004) Overskridelsen af perspektiver indbefatter i bedste fald, at det fælles mentale og sociale territorium, som voksen og barn deler, udvides og at barnets læring og udvikling understøttes (Stern, 2004)
Bestræbelsen på at møde barnet rummer store pædagogiske udfordringer 1. Hvordan dvæler man ved en situation, så det bliver muligt at opleve, hvad der er på færde for barnet? 2. Hvordan slækker man på kontrollen, så børnene kan bidrage til at forme praksis? 3. Hvordan kan man åbne sig for barnets oplevelser, når man sidder med en gruppe børn?
Refleksionsøvelse Diskuter disse tre spørgsmål med personen ved siden af dig i 10 minutter. Forsøg at være så konkrete som muligt kom med eksempler på alle tre spørgsmål Opsamling i plenum