TRIVSEL OG MENTAL BØRNESUNDHED Temamøde i Vejle 19.11.2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
20-11-2014 Karen Wistoft 2 Oplæggets indhold I. Trivsel i den nye skolereform II. Hvad er trivsel? - forskellige perspektiver III. Hvad er mental sundhed? forskellige perspektiver IV. Trivselspædagogik i skolen V. Opsamling og pointer
De nationale mål i skolereformen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
Undervisningsmiljøet og trivslen Skolelederne, lærerne og pædagogerne skal arbejde med at udvikle undervisningsmiljøet og trivslen på skolen blandt andet ved at gennemføre aktiviteter, som udvikler elevernes sociale og faglige kompetencer Centralt element i kommunernes og skolernes arbejde med at udvikle kvaliteten, at de følger børnenes trivsel på de enkelte skoler Skolerne skal have rådgivning om arbejdet med undervisningsmiljø og trivsel så de kan mindske den undervisningsforstyrrende uro og understøtte elevernes sociale og faglige udvikling
Obligatorisk at følge trivsel Alle skoler skal fra skoleåret 2015/16 gennemføre en obligatorisk trivselsmåling hvert år I efteråret 2014 gennemføres en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om elevtrivsel: Undervisningsministeriet har nedsat en ekspertgruppe, der skal udvikle en række obligatoriske spørgsmål til eleverne, som kommunerne får pligt til at indberette svarene på. Anden ekspertgruppe har arbejdet m ro og klasseledelse anbefalinger om styrket klasseledelse til kommuner, skoleledelse, lærere, forældre
Så Nationalt mål om at elevernes trivsel skal øges Trivsel bliver målt årligt og offentliggjort blandt andet i Undervisningsministeriets statusrapport Der udvikles særlige indikatorer til brug for denne måling Der indsamles eksemplariske undervisningsforløb, som skal kunne bruges til rådgivning om trivsel.
Men hvad er trivsel? Trivsel er et udtryk for et velbefindende, der giver følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved at være sammen med sig selv og andre Begrebet anvendes hyppigt i vurderinger af børns udvikling, af deres sociale tilstand eller i forbindelse med et barns bedring efter omsorgssvigt, tab eller sygdom Trivsel er oprindeligt et generelt og holistisk sundhedsbegreb, der både udtrykker et menneskets subjektive oplevelse af egen situation og omgivelsernes vurdering
Trivselsbegrebet i børneforskningen I nyere børneforskning er trivselsbegrebet anvendt som en karakteristik af et barns egen vurdering af a) sine sociale tilhørsforhold herunder sit forhold til kammeraterne og sit netværk (også digitale) b) om det har nogle at betro sig til (fortrolighed) c) om det er omgivet ansvarlige voksne, der giver omsorg, holder aftaler og har tiltro til barnet d) går på en skole, hvor det er godt at være Barnets egen vurdering af disse elementer bruges som parameter i børneforskningen i forhold til at bestemme en større eller mindre grad af trivsel
Fire videnskabelige synsvinkler I. Personlighedsorienteret, hvor det vigtige er barnets almene og personlige udvikling II. III. IV. Kognitivt orienteret, hvor der fokuseres på barnets opfattelse, forståelse og forventninger til omverdenen Socialpsykologisk, med vægt på barnets sociale samspil med omgivelserne, sociale kompetencer, relationer, aktive deltagelse, involvering mv. Sociologisk, med vægt på trivselsfremmende vilkår det omgivende miljø: hjemme, skolen og fritids- eller klubaktiviteter, netværk (sociale medier)
20-11-2014 Karen Wistoft 10 Hvad er så mental sundhed? Mental sundhed er en tilstand, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, kan arbejde produktivt på frugtbar vis samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet www.who.int
20-11-2014 Karen Wistoft 11 Perspektiver på mental sundhed A. WHO: selvrealisering og produktiv tilpasning B. Den salutogenetiske idé: coping- og mestringsstrategier (Antonovsky) C. Well-being: happiness and desire (Haidt; Nussbaum) D. Positiv behavior: adfærdsregulering, styrke kompetencer (PALS Mental sundhed) E. Mindfulness: opmærksomhed og anerkendende nærvær (Prahm; Svinth m.fl.)
20-11-2014 Karen Wistoft 12 Fællesnævner De fire første perspektiver hviler på en grundlæggende forestilling om, at menneskets mentale sundhed kan fremmes gennem dets handlepotentialitet
20-11-2014 Karen Wistoft 13 Mindfulness opmærksomheden Menneskers handleorientering indskrænker den sande opmærksomhed eller dybere bevidsthed (Mace, 2008) Efterhånden som folks normale handleorienterede opmærksomhed formindskes, opstår der en følelse af, hvordan tingene virkelig er Mindfulness opmærksomheden er oplevelsesorienteret, dvs. levende optaget af det, der er umiddelbart til stede Dette accepteres uden bedømmelse
20-11-2014 Karen Wistoft 14 To typer opmærksomhed Handling Hvis opmærksomheden er handlesorienteret, er man er optaget af muligheder for at reagere formålstjenligt Man er optaget af spørgsmålet: hvad skal jeg nu gøre? Oplevelse Hvis opmærksomheden er oplevelsesorienteret, har man fokus på sagen eller begivenheden og ikke på at reagere eller handle Man er optaget af sagens sande natur
20-11-2014 Karen Wistoft 15 Skift i mental sundhedspædagogik Mindfulness repræsenterer et skift fra handling til oplevelse og et skift i forhold til transcendens Erkendelsesteoretisk brud i sundhedspædagogikken Mindfulness åbner for en sundhedspædagogik og fremme af mental sundhed, der inkluderer oplevelser, der transcenderer egen handling, dvs. noget, der i princippet ligger uden for den empiriske erfaring, noget man måske ikke helt forstår
20-11-2014 Karen Wistoft 16 Skift i tid Handling fremtid (fortid) Når man er handleorienteret, tager ens mening farve af fremtiden ud fra succes er og fiaskoer i fortiden Handleorienteringen flytter opmærksomheden ud i fremtiden Oplevelse nutid (evighed) Når man er oplevelsesorienteret, sættes fortid og fremtid ud, og ens væren i nuet bliver det centrale Oplevelsesorienteringen giver nuet så megen fylde, at det bliver til evighed.
20-11-2014 Karen Wistoft 17 Mental sundhed (Wistoft) Psykisk fænomen Tanker, følelser, vilje Selvværd Trivsel Socialt fænomen Kommunikation Trivsel og social anerkendelse Selvværd Fysisk velvære Biologisk fænomen Krop Fysisk velvære Mental sundhed
20-11-2014 Karen Wistoft 18 Mental sundhed i skolen (Wistoft, 2012) At kunne se mening med tingene At have et positivt selvbillede At kunne indgå i relationer med andre, hvor man føler sig set og taget alvorligt At kunne bruge sine venner og føle sig brugbar At kunne tilpasse sig positivt til andre, til vanskeligheder og til én selv
20-11-2014 Karen Wistoft 19 Mål for mental sundhed (Wistoft, 2010; 2012) Udvikler eleverne sig følelsesmæssigt, kreativt og personligt? Er de i stand til at indgå i anerkende relationer m andre? Ser de problemer i øjnene, løser dem og lærer af dem? Er de tillidsfulde og sikre på sig selv? Er der opmærksomme på andre og føler med dem (empati)? Kan lege og have det sjovt?
20-11-2014 Karen Wistoft 20 Kan de tilpasse sig andre, vanskeligheder og sig selv? Føler de brugbare overfor andre? Får de slappet af/hvilet sig tilstrækkeligt? Kan de koncentrere sig/tænke klart? Kan de give slip i negative følelser? Har de mod på at ændre ting til det bedre for sig selv og andre? Oplever de selv at de vokser? Har de positive forventninger til fremtiden?
20-11-2014 Karen Wistoft 21 Robusthed Robusthed handler om at blive god til at klare livets udfordringer i stort og småt: udfordringer i forhold til andre mennesker; klare opgaver, som er svære; kunne holde fast i et mål, der skal nås og klare fristelser, som man ikke har godt af. Robusthed handler også om at gøre det nemmere at lære nyt og huske, kunne træffe fornuftige beslutninger og forebygge konflikter, usikkerhed og pres i hverdagen (Wistoft, 2013)
20-11-2014 Karen Wistoft 22 Fællesskab Rummeligt Jeg-støttende Inkluderende Udstødende Afvisende Ekskluderende
20-11-2014 Karen Wistoft 23 Selvrealisering fællesskab
Eksempel 1: Sociale relationer Vigtigt med andre! Forældrene ser hende aldrig. Hun har mange venner og går til fester hver weekend. Hun har altid sin mobil på sig. Selv når hun er sammen med sin bedste veninde, er hun i kontakt med sine andre venner og veninder over sms. Hun har 321 venner på Facebook og tjekker, hvad der sker online flere gange i døgnet
Eksempel 2: Sociale relationer Vigtigt at være sig selv! Han tilbringer den største del af sin fritid hjemme. Han har en god ven tilbage fra 1. klasse, som han stadig ser, de går også til fodbold sammen. Klassekammeraterne ser han kun i skolen. Hans online-kontakter kommer mest fra det spilleforum, som han er en del af. Han bruger kun sin mobil til at lave aftaler med.
20-11-2014 Karen Wistoft 26 Mental usundhed Magtesløshed: ingen forventninger om at kunne mestre livets betingelser og opfylde mål Meningsløshed: ingen oplevelse af sammenhæng i hverdagen. Ingen sammenhæng mellem roller i nutid og roller fremtid Normløshed: ingen overensstemmelse mellem normer i forskellige kontekster Social fremmedgørelse: mangel på meningsfulde relationer og involvering i skolekonteksten Jenkins et al., 2008
20-11-2014 Karen Wistoft 27 Skrøbelig identitet Negative selvbilleder lurer under overfladen, hvis ikke eleverne kan genkende sig selv i de forskellige sammenhænge, de indgår i hvis der fx er stor forskel på de krav, normer og værdier, man er opdraget med hjemme, og dem man møder i skolen
20-11-2014 Karen Wistoft 28 Danske tal på mistrivsel (SST, 2011) 20 % af de 13-17-årige unge trives ikke og har et lavt selvværd 25 % af skolebørnene oplever stress ugentligt eller oftere, hvilket går hårdt ud deres hverdag 25 % af pigerne mellem 14 og 21 år har en risikoadfærd for at udvikle spiseforstyrrelser og selvskade 20 % af pigerne i 9. klasse har skadet sig selv mindst én gang. For drengenes vedkommende er det 10 %
20-11-2014 Karen Wistoft 29 Idealer og planer Samfundets forventninger om at være dygtig, ansvarsbevidst og målrettet Nogle unge former deres identitet i dette billede de har et klart billede af, hvad det vil sige at klare sig godt De forsøger eller drømmer om at lave målrettede planer Hvis planen krakelerer, er der stor chance for, at de også selv krakelerer For svaghed og problemer ikke er hipt i voksensamfundet
20-11-2014 Karen Wistoft 30 Centrale spørgsmål a) Hvordan løser skolen opgaverne i relation til trivsel og mental sundhed - vel at mærke når arbejdet skal være pædagogisk reflekteret? b) Hvordan tager skolen ansvar for den sundhedspædagogiske kompetenceudvikling blandt lærere og pædagoger i relation til trivsel? c) Hvilke ledelseskompetencer er nødvendige for at styrke det trivselsfremmende arbejde?
20-11-2014 Karen Wistoft 31 Elevernes spørgsmål (Wistoft, 2012) Kan jeg regne med, at der er nogen, der lytter til mig, når jeg har brug for det?... Er det ok at bruge sine venner, når det brænder på? Er det ok at bruge de voksne til svære ting (ikke kun, når man kan fortælle om scorede mål eller flotte karakterer)? Bliver jeg betragtet som svag, hvis ikke jeg helt ved, hvad jeg vil?...
20-11-2014 Karen Wistoft 32 Lærernes spørgsmål (Wistoft, 2012) Hvilke kvalifikationer og hvilken viden har jeg brug for, når jeg skal undervise i emner med relation til mental sundhed i klassen? Ved jeg, hvordan jeg skal respondere overfor en elev, som måtte vise tegn på at være rystet, utryg eller ked af det i relation til disse emner? Hvordan svarer og agerer jeg, når en elev stiller mig et personligt spørgsmål? Hvordan påvirker min egen selvforståelse, identitet og relationer til andre mennesker ikke mindst til eleverne og forældre min undervisning? Er skolen parat til at håndtere ansatte/elever med mentale problemer eller kritiske hændelser, der påvirker andre?
20-11-2014 Karen Wistoft 33 Skolelederes udsagn (Grønland, 2012) Hvis en skole skal trives skal lærerne også være i trivsel! Hovedpointen er ansvarliggørelse blandt lærere og elever, forældrene kan vi ikke altid nå Vigtigt at jeg kan se, at lærerne engagerer sig på lærerværelset, at de indgår i fællesskabet Hvis man selv har det dårligt er man meget mere modtagelig fx en lærer der råber og skriger af en elev. Og ikke kan styre sig. De stærke lærere kan godt hold sig i skindet. Skolelederen passe på ikke at overtage for lærerne, men være der for dem, støtte dem, skabe tryghed både blandt lærere og elever
20-11-2014 Karen Wistoft 34 Kriseberedskab for lærerne (skoleder, Nuuk) Som skoleleder gør jeg brug af min ledelsesret: korrigerende samtale hvis læreren skal rettes op, svage lærere er dem, der har det største fravær. Vi hiver dem ind til samtale. Vi kan ikke altid gå i deres privatliv, men vi har truffet beslutninger om, hvordan vi skal handle, når en kollega har det dårligt. Vi har aftaler om, at vi godt kan spørge en kollega, der ser ud til ikke at have det så godt. Kontaktside som hver udfylder m. primær kontakt, som kan kontaktes af skolen, hvis man som lærer har det dårligt. Det er kriseberedskab for lærerne.
20-11-2014 Karen Wistoft 35 Eksempel 1 skole Ydre Nørrebro Ingen drenge har forventninger om at tage en ungdomsuddannelse eller få et job, efter de er færdige med 10. klasse Pigerne er mere optimistiske og mener, de nok skal klare sig ude i samfundet De fleste af de interviewede elever har svært ved at genkende sig selv i de forskellige sammenhænge de indgår i Der er stor forskel på de krav, normer og værdier, de er opdraget med hjemme, og dem de møder i skolen (individuelle interviews m. elever i 7. klasse (N=32))
20-11-2014 Karen Wistoft 36 Eksempel 2: bonus point score 8a 8b 8c Social trivsel 7.4 (7.2) 6.3 (6.7) 7.4 (7.2) Lærerelevrelation 6.8 (7.0) 5.6 (6.2) 7.3 (7.0) Læring 6.2 (7.1) 5.5 (6.1) 6.9 (6.1)
20-11-2014 Karen Wistoft 37 Mental sundhed effekt på de faglige præstationer Hvis de skal have det sjovt, kan de ikke lære noget er nu modbevist! Ud over at være en stjerneklasse ud i det mentale, er klassen som nævnt også rykket markant fagligt især i dansk, fysik, biologi/geografi og matematik med bedste karaktergennemsnit på årgangen Det er den klasse af alle skolens klasser der har rykket sig mest. Klassen har ingen bund mere, alle er med, siger klasselæreren Og nu også fysisk: I morgen til sommerafslutningen overrækker jeg dem nemlig 5.000 kr. som den klasse, der har præsteret bedst i de fysiske test (Skoleleder 6 mdr. efter afrundingen af udviklingsarbejdet)
20-11-2014 Karen Wistoft 38 Opsamling - pointer Lærerens rolle og relations-kompetence er afgørende stor betydning at eleverne føler sig set og værdsat Læreren skal også selv ville ses og dermed optræde tillidsskabende og troværdig Man kan ikke bare følge en generel manual, men man bliver som lærer nødt til at tilpasse aktiviteterne til den specifikke elevgruppe Eleverne skal have mentalt ejerskab i de gennemførte aktiviteter Udbyttet af arbejdet med mental sundhed er afhængigt af med den tid og energi/engagement, man som lærer lægger i det Nødvendigt at eleverne udvikler refleksionskompetencer Skolelederens synlighed og interesse er afgørende for om mental sundhedsarbejdets får succes
20-11-2014 Karen Wistoft 40 Referencer (I) Adi, Y., McMillan, A. S., Kiloran, A., & Stewart-Brown, S. (2007b). Systematic review of the effectiveness of interventions to promote mental wellbeing in primary schools. Report 3: Universal Approaches with focus on prevention of violence and bullying (No. 3): NICE & University of Warwick. Antonovsky, A. (1987). Unraveling the Mystery of Health. How People Manage Stress and Stay Well. San Francisco: Jossey-Bass Publishers. Antonovsky, A. (2000). Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag. Barry, M. M., & Jenkins, R. (2007). Implementing Mental Health Promotion. Philadelphia: Churchill Livingstone Elsevier. Bertolote, J. (2008). The root of the concept of mental health. World Psychiatry, 7, 113-116. Blank, L., Baxter, S., Goyder, L., Guillaume, L., Wilkinson, A., Hummel, S., et al. (2008). Systematic review of the effectiveness of universal interventions which aim to promote emotional and social wellbeing in secondary schools: School of Health and Related Research (ScHARR). University of Sheffield. Børnerådet (2009). Mental sundhed 2009 - at føle man er noget værd. København: Børnerådet. Børnerådet, & DCU (2009). Relationer mellem lærere og elever 2009 - en undersøgelse i 7. klasse. København: Børnerådet & Dansk Center for Undervisningsmiljø.
20-11-2014 Karen Wistoft 41 Referencer (II) Eplov, L. F., & Lauridsen, S. (2008). Fremme af mental sundhed - baggrund, begreb og determinanter. København: Sundhedsstyrelsen. Erhart, M., Ottova, V., Gaspar, T., Jericek, H., Schnohr, C., Alikasifoglu, M., et al. (2009). Measuring mental health and well-being of school-children in 15 European countries using the KIDSCREEN-10 Index. International Journal of Public Health, 54(Suppl 2), 160-166. EU (2005). Green Paper: Improving the mental health of the population: Towards a strategy on mental health for the European Union. EU (2007). White paper: Improving the mental health of the population: Towards a strategy on mental health for the European Union. Fisak, J., Tantleff-Dunn, S., & Peterson, R. D. (2007). Personality information: Does it influence perceptions of attractive body size?. Body Image: An International Journal of Research 5, 213-217. Freeman, J. G., Samdal, O., Klinger, D. A., Dür, W., Gribeler, R., Currie, D., et al. (2009). The relationship of schools to emotional health and bulling. International Journal of Public Health, 54(Suppl 2), 251-259. Goleman, D. (1988). The Meditative Mind. New York: Putnam. Green, J., Howes, F., Waters, E., Maher, E., & Oberklaid, F. (2005). Promoting the Social and Emotional Health of Primary School-Aged Children: Reviewing the Evidence Base for School-Based Interventions. International Journal of Mental Health Promotion, 7, 30-36. Haidt, J. (2006). The Happiness Hypothesis. London: Heinemann.
20-11-2014 Karen Wistoft 42 Referencer (III) Nussbaum, M. (1994). The Therapy of Desire: Thoery and Practice in Hellenistic Ethics. Princeton, NJ: Princeton University Press. Ottosen, M. H., Andersen, D., Nielsen, L. P., Lausten, M., & Stage, S. (2010). Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2010: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Paulus, P. (1994). Selbstverwirklichung und psychische Gesundheit. Göttingen: Hogrefe. Paulus, P. (2009). Mental health - backbone of the soul. Health Education, 109(4), 289-298. Prahm, B. P. (2010). Opmærksomhed og nærvær - klassens liv og læring. In L. Svinth (Ed.), Nærvær i pædagogisk praksis (Vol. 1, pp. 120-145). København: Akademiks Forlag. Sheehan, M., Marshall, B., Cahill, H., Rowling, L., & Holdsworth (2005). School Matters - Mapping and managing mental health in schools. Carlton South: Curriculum Corporation. Shucksmith, J., Summerbell, C., Jones, S., & Whittaker, V. (2007). Mental wellbeing of children in primary education (targeted/indicated activities) University of Teesside. Sundhedsstyrelsen (2011). Psykisk mistrivsel blandt 11-15 årige - bidrag til belysning af skolebørns mentale sundhed. København: Sundhedsstyrelsen. Svinth, L. (2010). Børns forankring i krop, sind og fælleskab. In L. Svinth (Ed.), Nærvær i pædagogisk praksis. Mindfulness i skole og daginstitution (Vol. 1, pp. 19-36). København Akademisk Forlag. Søndergaard, D. M. (2009). Mobning og social eksklusionsangst. In D. M. Søndergaard & J. Kofoed (Eds.), Mobning - sociale processer på afveje. København: Hans Reitzels Forlag.