BIO-VALUE - en strategisk platform for forskning og innovation i bioraffinering



Relaterede dokumenter
SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

Ny viden fra Bio-Value

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Udsendt: Samlet årsregnskab 2013 til grund for 1-sides regnskab til FI Faglig statusrapport 2013 og aktivitetsplan 2014

Fremtidens landbrug i Det biobaserede samfund. Indlæg ved møde på AU-Foulum 8. Oktober 2013 Erik Steen Kristensen

Seminar Membraner optimering & besparelser tid, vand og energi. 9. April 2014 kl KU, Auditorium A , Rolighedsvej 23, Frb C

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Velkommen til DTU og Center for BioProcess Engineering. Seniorforsker Henning Jørgensen

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

GUDP I INNOVATIONSLANDSKABET

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Afslutningskonference. Axelborg 24. juni 2013 AGROBIOSAM. Anvendelsen af Grønne RessOurcer i det BIObaserede SAMfund AGROBIOSAM.

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland

Hvad betyder landbrugets rammevilkår for agro- og fødevareindustrien? Jesper Pagh, Vicekoncerndirektør DLG-husdyrernæring

Proteinudnyttelse i græs

Det Biobaserede Samfund

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

BBI-JU: Bio-Based Industries Joint Undertaking. Kan og skal vi bruge BioValue i forhold til BBI?

Proteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

Horizon2020 og kemikalierne Christian Holstein Specialkonsulent

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning?

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk. Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark

Konkrete muligheder og udfordringer Produkter af kartofler (Nicolai Hansen, KMC)

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

Introduktion til medfinansiering fra Regionalfonden. v/ Hans Henrik Nørgaard

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE

Det Nationale Bioøkonomipanel

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP)

Konkurrencekraft til dansk fødevaresektor. Jakob Neimann Platform Manager inspire. inspirefood.dk

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning

BIORAFFINERING DER SKABER VÆRDI: RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPLATFORMEN BIOVALUE

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Præsentation Fødevarerådet

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen

Teknologiske og organisatoriske værktøjer til effektivisering i fiskeindustrien

Lidt om AgroTech og om fremtiden

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

Bobleprojekter i Inno-SE

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE FREM MOD 2030

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

Innovationspuljen i Midtnet Kina

FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

Status FFI Fødevarerådet Lars Visbech Sørensen, Formand FFI.

Faktaark - værdikæder for halm

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag

Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til?

KIC Project on Raw Materials

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

GRØNT UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM HANDLINGSPLAN 2014

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer.

Introduktion til Innovationsfondens muligheder. MEA Chefkonsulent René Damkjer

2020 VISIONEN: I DANMARK FOR VERDEN

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Program Tak for i aften

INTERDISCIPLINARY RESEARCH, INDUSTRIAL COOPERATION AND KNOWLEDGE EXCHANGE IN THE CIRCULAR BIOECONOMY

BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN

Informationsmøde. Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland. 5. september

Dansk Protein Innovation. Strategi. Maj 2019 En styrket indsats for mere bæredygtig produktion af dansk protein. Strategi Maj 2019

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Vækst skaber nye fødevare

Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge. Projektchef, Kitt Bell Andersen

Velkommen. Nye forretningsmuligheder med åbne offentlige data. 22. september 2016, kl #åbnedata

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse

Danish Subsea Network, AAU, 6. maj Danish Subsea Network

Har i forsknings ideen?

Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy

InnovationsKonsortiet Strategier og teknologier til begrænsning af madspild i spisekartofler og grønsager. Anne Darre-Østergaard

Transkript:

BIO-VALUE - en strategisk platform for forskning og innovation i bioraffinering Indlæg AGROBIOSAM 24. juni 2013 Jan K. Schjørring, KU

BIO-VALUE BIO-VALUE platformen vil udvikle nye bæredygtige teknologier og løsninger til raffinering af plantemateriale, så det kan benyttes som råstof til produktion af kemikalier, polymerer, foder og fødevareingredienser

BIO-VALUE BIO-VALUE beskæftiger sig med hele værdikæden fra bæredygtig biomasseproduktion, over separering og konvertering, til nye produkter Målsætningen er at sikre, at Danmark bliver verdensførende med hensyn til bæredygtige bioraffineringsteknologier og løsninger rettet mod fremtidens biobaserede samfund

Partnerkredsen bag BIO-VALUE Viden og kompetencer som er nødvendige i hele værdikæden fra bæredygtig biomasseproduktion, over separering og konvertering, til færdige produkter Universiteter KU, AU, DTU, AAU GTS og Innovationsnetværk Agrotech, INBIOM, BIOPEOPLE Virksomheder Arla Foods, DLG (Vitalys,Kongskilde, Sejet), Novozymes, Haldor Topsøe, Rockwool, Hamlet Protein, KMC, Videncenteret for Landbrug Øvrige SMV er; Borregaard (Norge)

BIO-VALUE Totalbudgettet for BIO-VALUE er 160 mio. DKK over en periode på 5 år. Knap 80 mio. DKK kommer fra Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for teknologi og Innovation. Officiel start 1. juli 2013 Opstartsmøde afholdt 20-21 juni 2013 Kick-off workshop 10-11 oktober 2013 incl. internationale foredragsholdere

BIO-VALUE Forsknings- og innovationsaktiviteterne i BIO-VALUE fokuserer på centrale udfordringer i forbindelse med fremtidens biobaserede samfund Øget tilgængeligheden af biomasse af høj kvalitet, herunder minimering af spild i biobaserede værdikæder Øget bæredygtig og effektiv produktion af foder og fødevarer fra jordbruget Substitution af produkter og processer baseret på fossile råmaterialer med bæredygtige biologiske værdikæder Bæredygtig produktion og forarbejdning af nye biomaterialer med både strukturelle og funktionelle egenskaber Styrkede vækst- og udviklingsmuligheder for danske virksomheder inden for området

BIO-VALUE forskning Catalytic Methyllactate Methyl vinyl glyc. Remains Lignocellulose Proteins Carbohydrate Lignin or or Fermentative Lysine Fatty acids Forskningsmål Udvikling af biomasse forsyningskæder Oparbejdning af alle komponenter i biomassen til værdiforøgede produkter Carbohydrates for other applications Value added products from lignin + Other biomass derived intermediates for further refining or energy

Strukturen i BIO-VALUE 6 forsknings- og innovationsprojekter: (1) Innovative biomasseproduktionssystemer (2) Produkter fra grøn biomasse (3) Separation af kulhydrater fra biomasse (4) Lysinproduktion (5) Katalytisk konvertering af kulhydrater (6) Produkter fra lignin Tre kompetencecentre: Biomasse Separering Konvertering Projekter for: Socio-økonomi og bæredygtighed Små- og mellemstore virksomheder

Sammenhæng og synergi mellem forskningsaktiviteterne De 6 produktrettede projekter er udarbejdet med det formål at opnå en sammenhængende koordineret indsats, hvor der er direkte forbindelse mellem råvaregrundlaget, via den centrale sukkerplatform, til slutprodukterne De 6 projekter har hver en designeret leder, og har hver massiv deltagelse og medfinansiering fra virksomheder, hvilket styrker en samlet retning mod samme mål

(i) (ii) Projekt 1 Innovative biomasse produktionssystemer, høst- og konserveringsteknologier Multi-funktionelle sædskifter med én- og flerårige afgrøder der har effektiv udnyttelse af solenergi og næringsstoffer (øget længde af vækstperioden) Sortsforskelle i hvede og græsarter med hensyn til udbytte og kvalitet i forhold til bioraffinering (iii) Udvikle økonomisk- og bæredygtige driftssystemer til udnyttelse af biomassepotentialet fra sårbare landområder (iv) Udvikling af maskiner, forbehandlings og lagringsmetoder samt web-baserede planlægningsværktøjer, der kan sikre en kontinuert forsyning med biomasse med optimal kvalitet Projekt leder: VFL (Michael Støckler). Øvrige partnere: AgroTech (Henning Høgh Jensen), AU (Uffe Jørgensen), KU (Jan K. Schjørring), DLG (Birger Eriksen), ARLA (Kjell Lundén Pettersson). Total projektbudget: 20.7 mill. DKK.

Projekt 2 Produkter fra grøn biomasse (protein, sukkerforbindelser og mineraler) (i) Udvikle decentrale, robuste forbehandlingsmetoder til grøn biomasse (afvanding, ensilering mv.) (ii) Teste betydningen af procesparametre som temperatur, tryk, vandindhold og ekstraktionstid for mængde og kvalitet af protein og en lagerfast fiberfraktion, der kan anvendes som substrat i centrale bioraffinaderier (iii) Afprøvning af foderværdien af proteinprodukter og deres indflydelse på kvaliteten af mælk og kød samt dyrenes sundhedstilstand Projektleder: AU (Anders Peter Adamsen). Andre partnere: KMC (Ole Bandsholm Sørensen), Hamlet Protein (Katrine Hvid Ellegård), ARLA (Anna Flysjö), DLG (Kongskilde, Ole Green), KU (Jan K. Schjørring), AAU (Lene Lange, Peter Kamp Busk), AU (Søren Krogh Jensen). Total budget: 14.6 mill. DKK

Projekt 3 Opgraderede sukkerstrømme fra biomasse (i) (ii) Enzymkatalyseret reaktiv separation mhp. at opnå højere renhedsgrad af sukkerstrømme fra biomasse. Design of nye procesbetingelser (viskositet, ph kontrol, filtrering mv.) Enzym-immobiliseringsteknologier (iii) Specialitetsenzymer (fx. esteraser) til selektiv fjernelse af definerede biomassekomponenter (iv) Nye metoder til at adskille sukkerstrømme og ligning (v) Kvantitative modeller for bioraffineringsreaktioner og procesparametre Projektleder: Novozymes (Lone Bækgaard). Andre partmere: KMC (Ole Bandsholm Sørensen), DTU (Anne Meyer, Manuel Pinelo), KU (Claus Felby, William Willats)

BIO-VALUE kompetencecentre Kompetencecentrene er placeret på 3 forskellige universiteter for at sikre at en diversitet af de bedste miljøer støtter op om SPIR indsatsen Hvert projekt er knyttet til minimum to kompetencecentre. Via tæt samarbejde mellem center- og projektlederne sikres sammenhæng og synergi mellem forskningsaktiviteterne De tre kompetencecentre vil også styrke grundlæggende forskningsmæssige fremskridt og optimering af metoder og teknologier

BIO-VALUE Innovation og formidling BIO-VALUE platformen vil styrke sammenhængen mellem strategisk forskning og innovation i relation til fremtidens biobaserede samfund Forsknings- og innovationsaktiviteterne i BIO-VALUE er problem- og udviklingsorienterede, baseret på aktiv involvering af virksomheder, videnspredningsaktører (innovationsnetværk), private og offentlige partnere og brugere BIO-VALUE platformen vil målrette videnspredning og hurtigere udnyttelse af ny viden om biobaserede værdikæder i private og offentlige sektorer

Realisering af kobling mellem forskning og innovation Alle forskningsaktiviteter i BIO-VALUE er tilrettelagt ud fra et behov for vidensbaseret innovations (behov for problemløsning afsøgning af løsningsmuligheder videnbehov) Kommercielt potentiale er sammen med vidensbaserede bæredygtighedsaspekter beslutningsgrundlaget for innovation i de deltagende virksomheder De involverede store virksomheder og universiteter vil gennem hele forløbet bidrage med en meget omfattende innovationsudvikling Gruppen af små- og mellemstore virksomheder (SMV) vil løbende udvikle sig med konkrete innovationsbidrag, ofte af 1-2 års forløb

Biomass Separation Conversion Identifikation og involvering af relevante SMVer Competence centres R/I projects 7 4 2 3 SMV Innovation 1 5 Socio-economics and sustainability Research Innovation 6 Fleksibel pulje af midler er afsat til SMV inddragelse Der er fra starten identificeret SMVer inden for biomasseområdet flere er i pipelinen Separation og konvertering er nye områder, hvor der endnu ikke er så mange SMVer, men en målrettet indsats vil blive iværksat i takt med at konkrete delaktiviteter og forretningsmuligheder udvikles AgroTech og innovations-netværkene (INBIOM, BioPeople) er centrale aktører ift. SMV inddragelse

SCIENCE BIO-VALUE perspektiver Løsning af centrale udfordringer ifm. fremtidens biobaserede samfund Ny viden, vækst og arbejdspladser i yderområder Danmark verdensførende med hensyn til bæredygtige teknologier og intelligente systemer Nye metoder og værktøjer til at adskille og omdanne kulhydrater, lignin, protein og næringsstoffer til højværdiprodukter Horizon 2020 Industrial Leadership Program (ca. 18 milliarder)