Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering



Relaterede dokumenter
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi

Arbejdet med øget brug for øget brug af digitale løsninger og velfærdsteknologi inden for sundheds- og socialområdet.

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune

Velfærd gennem digitalisering

Fredericia Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Kommunikation og kompetenceudvikling hvad har det med velfærdsteknologi og arbejdsmiljø at gøre?

DET GODE LIV I DIGITALE FÆLLESSKABER

Boligformer og målgrupper Demensområdet Velfærdsteknologi og digitalisering Det nære sundhedsvæsen

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

Evaluering af elektroniske vendesystemer. Anne Pagh Programleder for velfærdsteknologi Theresa Jepsen Konsulent for velfærdsteknologi

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

VelfærdsTeknologiVurdering

Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

NOTAT. Velfærdsteknologi

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Digitaliseringsstrategi

Hillerød Kommunes Kanalstrategi

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Ishøj Kommune. Seniorpolitik Ishøj Kommune

Udkast maj Ældrepolitik

Velfærdsteknologipolitik

Butler-stativet er en stor hjælp, når støttestrømper skal på

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner

STRATEGIENS SAMMENHÆNG

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Digitaliseringsstrategi

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid

Gevinsttræ Skærmbesøg

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Program for velfærdsteknologi

Det gode og aktive hverdagsliv

Bilag 1. Projektbeskrivelse. Omorganisering af aftaleholderniveauet. under Sundhed og Omsorg. Daniella Andersen Wellejus & Dorthe Brænder Lilliendal

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

Velfærdsteknologi og kompetencer der virker i praksis - oplæg med afsæt i ALTAS Velfærdsteknologi i praksisnær undervisning

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Digitaliseringsstrategi

Strategi for velfærdsteknologi

Digitaliseringspagt En ny retning for det fællesoffentlige samarbejde

Møde i Seniorrådet den 9. maj Værdigheds- og velfærdsteknologi konsulent

Velfærdsteknologi på ældreområdet

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Demensstrategi

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen

Skanderborg Kommune Dato: 21. Februar 2014 Rettet af: Vibeke Breuerbach Version:2. 14/ Projektindstilling

Slutrapportering fra samarbejdsforum for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi på handicapområdet

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI

WORKSHOP 3. VELFÆRDSTEKNOLOGI. Jan Rindahl Rhod, Eva Hildebrandt Jensen og Christina Eilrich Svendsen, Ældreog Handicapforvaltningen, Odense Kommune

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Digitaliseringsstrategi Mød din kommune på nettet

Strategi for digitalisering og teknologi. Lemvig Kommune

EN NY SOCIALSTRATEGI

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

PÅ FORKANT MED FREMTIDENS VELFÆRD

Behov for alles ressourcer

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Digitaliseringsstrategi Odder Kommune

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Digitaliseringsstrategi

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

VÆRDIGHEDSPOLITIK

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Projekt: Fremtidens senior og handicap service - Det nære sundhedsvæsen

Strategi for ældre og værdighed. Lemvig Kommune

Digitaliseringsstrategi

Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014

Kommunikationspolitik

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Strategi for implementering af frivilligpolitikken

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

Projekt Kronikerkoordinator.

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Velfærdsteknologi er bedre end sit rygte

Transkript:

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018

Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018, som i alt rummer otte temaområder. Strategien skal fungere som en principiel ramme for, hvordan vi fremover vil arbejde med velfærdsteknologiske løsninger og digitalisering i Rebild Kommune. Strategien skal derfor fastlægge mål for arbejdet og virke som retningsgivende for prioriteringer. Udgangspunktet for arbejdsgruppen har været, at velfærdsteknologi og digitalisering er ikke et mål i selv, men skal indføres og anvendes med omtanke til gavn for borgerne og medarbejderne Vision Rebild Kommunes vision for arbejdet med velfærdsteknologi og digitalisering er, at yde en god og effektiv service med fokus på anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger til gavn for både borgere og medarbejdere. Det betyder, at: Borgerne skal opleve en øget livskvalitet og medejerskab af egen livssituation Medarbejderne skal opleve et forbedret arbejdsmiljø og meningsfulde arbejdsgange Vi vil sikre og udbygge en effektiv opgaveløsning Vi vil gå fra service til en aktiv borgerindsats, hvor borgeren selv efterspørger velfærdsteknologiske løsninger, der kan bidrage til mestring af eget liv og uafhængighed. De seneste års globale udbredelse af digitalisering og teknologi giver en lang række nye muligheder for at servicere borgerne. Internettets og sociale mediers voksende anvendelse og betydning, udbredelsen af tablets og smartphones samt nye teknologiske hjælpemidler sætter nye dagsordener. Muligheder der skal udnyttes til at imødekomme en række udfordringer. Hvis Rebild Kommune vil opretholde samme serviceniveau som i dag, er det nødvendigt at forholde sig til en stigning i antallet af ældre, øgede forventninger til de offentlige ydelser og den kommende mangel på arbejdskraft. Dette medfører, at velfærdsteknologi og digitalisering kommer til at fylde mere i fremtidens senior- og handicapservice, end vi ser i dag. Velfærdsteknologi kan bl.a. anvendes til at vedligeholde og forbedre borgernes aktive deltagelse i eget liv. Det er også hensigten, at velfærdsteknologi bliver en meningsfuld og integreret del af medarbejdernes arbejdsliv med henblik på at fremme et godt arbejdsmiljø og en effektiv ressourceudnyttelse. Eksempler på dette er nytænkning og udvikling af kerneopgaver som initiativer til bedre medicinhåndtering eller til forebyggelse af indlæggelse. Definition af velfærdsteknologi Der er ingen officielt vedtaget definition af begrebet velfærdsteknologi, så udgangspunkt for arbejdet i Rebild Kommune bygger på en tilrettet version af KLs definition: Velfærdsteknologi er brugerrettede teknologier og løsninger inden for social- og sundhedsområdet, der forsyner eller assisterer brugeren med én eller flere velfærdsydelser. Velfærdsteknologi er teknologisk understøttelse og forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden, ligesom velfærdsteknologi øger kvaliteten og frigør arbejdskraft. I Rebild Kommune vil vi endvidere sætte fokus på social velfærdsteknologi. Side 2 af 5

Definition af digitalisering Der er ingen officielt vedtaget definition af begrebet digitalisering. Udgangspunktet for Rebild Kommune er derfor bygget ud fra initiativer i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi: Offentlig digitalisering handler om: At effektivisere og automatisere de administrative arbejdsgange. Fremme digital selvbetjening hos borgerne. Håndtere borgerhenvendelser digitalt. Skabe en robust digital infrastruktur. Øge brug af fælles data. Skabe en effektiv intern kommunikation på tværs af hele den offentlige sektor. Formål Strategien har til formål at fremtidssikre velfærden for borgerne i kommunen og opretholde serviceniveauet trods de kommende års udfordringer ved at: Fremme en kultur omkring brug af velfærdsteknologi, der inddrager borgere, pårørende og medarbejdere. Optimere fleksibiliteten i serviceydelserne med henblik på at give borgeren en øget frihed. Øge den enkelte borgers grad af selvhjulpenhed, værdighed, sundhed og livskvalitet. Fremme et innovativt, attraktivt og sundt arbejdsmiljø for medarbejderne, så nedslidning og sygefravær reduceres. Optimere og effektivisere arbejdsgangene samtidig med at kvaliteten bevares eller forøges. Skabe systematik og overblik i arbejdet med velfærdsteknologiske indsatser. Målsætninger Vi vil understøtte en eller flere af nedenstående fire målsætninger i de projekter, vi igangsætter: At det gavner borgeren i form af øget livskvalitet. At der skabes et bedre arbejdsmiljø for personalet. At der skabes effektive arbejdsgange, der på sigt giver et kommunalt rationale. At det gavner borgeren og på sigt kan give et kommunalt rationale. Øget selvværd at kunne klare sig selv uafhængigt af andre. Vi vil leve op til de nationale strategier på området, det er fx indførelse af spiserobotter og hjælp til løft, og anvende en fælles model for evaluering af projekterne. Målgrupper Strategiens målgrupper er: Seniorer 65 plus Side 3 af 5

Fysisk og psykisk handicappede 18 plus Kronisk syge. Ledere og medarbejdere i Rebild kommune. Etik I forhold til indførelsen af velfærdsteknologi er det vigtigt hele tiden at have fokus på de etiske overvejelser. Det betyder, at: Indførelse af ny teknologi altid skal tage udgangspunkt i borgernes behov. Både borgere og medarbejdere skal inddrages i processen. Vi måler på borgernes og medarbejdernes oplevede effekt ved evaluering af projekterne. På den måde øger vi chancen for at motivere og sikre ejerskab, så teknologien bliver en gevinst for alle parter. I Rebild Kommune skal teknologien understøtte: En målrettet pleje og omsorg. At mennesket erkendes. At sanserne stimuleres. At oplevelser fordres. Dannelse af sociale fællesskaber. En følelse af meningsfuldhed. Vi vil sikre, at ny teknologi indføres med etisk omtanke, så teknologien harmonerer med værdig omsorg og pleje. Organisering Vi vil koordinere og styre indsatser på tværs af organisationen. Derfor vil arbejdet med udførelsen af strategien for velfærdsteknologi og digitalisering i den fireårige periode fra 2014 til 2018 være organiseret jf. nedenstående figur: Side 4 af 5

Styregruppen består af: Direktør med ansvar for CPO og CS, centercheferne fra CPO, CS og IT. En medarbejderrepræsentant udpeget af Sektor MED CPO og en medarbejderrepræsentant udpeget fra Sektor MED CS. Relevante projektledere er tilknyttet. Styregruppen vil have beslutningskompetence i forhold til at udvælge indsatsområder/projekter og sikre implementering. Projekter: Deltagerne i disse består primært af fagpersoner. Projektgrupperne nedsættes efter behov og i relation til de enkelte indsatser/projekter af styregruppen. Styregruppen udpeger en projektleder til at være tovholder den enkelte gruppe og have ansvaret for at sikre fremdrift og afrapportering. Styregruppen sekretariatsbetjenes af Center Sundhed. Implementering og evaluering Strategien skal evalueres i 2016 eller efter behov. Implementeringen skal primært ske via pilotprojekter, således løsningerne kan optimeres inden større udbredelse. Desuden kan resultaterne af pilotprojekterne vise om de ønskede effekter kan opnås. Ligeledes inddrages erfaringer og input fra andre kommuner og Living Lab boligen tæt ved Korttidscentret. Eventuelt opnåede økonomiske rationaler skal i størst muligt omfang genanvendes til yderligere udvikling af området. Den nedsatte Styregruppen skal udarbejde anbefalinger til indsatser, der skal iværksættes samt udarbejde en implementeringsplan. Side 5 af 5