Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS
Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer Integrering af alle vandforbrugere, funktion og værdier i en fælles politisk ramme Integrering af fagdiscipliner, analyser og ekspertiser Integrering af al vandlovgivning i en fælles og sammenhængende ramme Integrering af alle væsentlige forvaltningsmæssige og økologiske aspekter Integrering af en række virkemidler Integrering af interessenter og civilsamfundet i beslutningsprocessen Integrering af forskellige beslutningsniveauer Integrering af vandforvaltning fra forskellige medlemslande
Status. 23 Vandplaner er i høring i kommunerne pr. 4. oktober 2010 indtil 4. april. Dernæst færdiggøres planerne af NST Kommuner har 6 måneder til at udarbejde handleplaner, der skal vedtages 1 år efter ofentliggørelse færdige plan Alle planforslag kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Denne præsentation bygger på Planforslag fra denne hjemmeside Ravnkilde, grundvand/overfladevand
NST Præsentation af vandplanerne: Derfor skal vi have vandplaner Halvdelen af åerne, 2/3 af søerne og næsten 90 % af fjorde og kystområder er under standard. Derfor er der brug for en markant indsats. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget der skal forbedres, og hvordan det kan ske. Kommunerne bestemmer selv, hvordan det skal ske. Hvad er omfattet af vandplanerne? Kystvande: alle. Vandløb: op til 7300 km vandløb, herunder mange grøfter. Søer: Alle over 5 hektar (svarende til ti fodboldbaner). Visse søer mellem 1-5 hektar. Alle søer, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder. Grundvand: 383 grundvandsområder.
NST Præsentation af vandplanerne: Virkemidler Vandplanerne giver en række redskaber, som kan bruges for at nå EU's mål for vandkvalitet også kaldet virkemidler. Kan kommunerne frit vælge virkemidler? Kommunerne kan fx selv vælge. hvor der skal være vådområder, præcist hvor og hvordan der skal ske forbedringer af fysiske forhold i vandløb, og hvor der skal sættes ind over for spildevand. Kommunen skal altid kunne dokumentere, at selvvalgte virkemidler har samme miljøeffekt som virkemidlerne foreslået i vandplanen. Hvordan finder vi ud af, om planerne virker? Naturstyrelsen er ansvarlig for at indsamle viden om, hvordan indsatsen påvirker naturen og vandmiljøet. Et nyt natur- og miljøovervågningsprogram træder i kraft i 2011. Er der taget højde for klimaforandringer i vandplanlægningen? Nej. Der er endnu ikke tilstrækkelig viden om, hvordan klimaændringerne vil påvirke vandmiljøet. Så snart vi ved det, vil det blive indarbejdet. Men den kommende indsats vil under alle omstændigheder gøre vandmiljøet bedre i stand til at klare klimaudfordringer. Visse virkemidler, fx vådområder vil have en positiv effekt i forhold til klimatilpasning, fordi vådområderne kommer til at fungere som bufferzoner ved kraftig regnafstrømning. Frem til næste vandplan i 2015 vil Naturstyrelsen klarlægge, hvordan effekten af klima-forandringerne skal inddrages.
Alle vandplaner har samme opbygning og disposition. Dertil kommer kortbilag på hjemmesiden Miljømål og indsatsprogram mer Redegørelse for påvirkninger og indsatsbehov
Miljømål i Vandplanerne, jvf. hjemmesiden Halvdelen af de danske åer, 2/3 af de danske søer og næsten 90 % af fjordene og kystområderne er under EU s standarder. Der er derfor brug for en markant indsats. Målsætningerne er: at forbedre kvaliteten i op til 7300 km vandløb ved at forbedre de fysiske forhold i vandløbene at forbedre miljøtilstanden i de danske fjorde og kystområder ved at reducere udledningen af kvælstof med i alt 19.000 tons at sikre god miljøtilstand i danske søer ved at reducere udledningen af fosfor med 210 tons. Indsatsen vil kræve betydeligt stærkere virkemidler end ved de tidligere vandmiljøplaner. De nemme redskaber er opbrugt i de sidste 20 års forbedringer - de lavest hængende frugter er plukket. Se figuren nedenfor. Intet om grundvand, her Hvad så inde i planerne?
Foreslåede indsatser og virkemidler på grundvand Særligt Grundvandsrettede: Flytning af kildepladser Ophør med markvanding ( udgået i den politiske proces) Vedtagne amtlige og kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse En del indsatser for overfladevand kan have positiv spinoff for grundvand: Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræs Ingen jordbearbejdning om efteråret Yderligere brug af efterafgrøder Markedsomsættelige kvælstofkvoter??
Fornyelse og kontinuitet ifht VRD og GVD i Danmark Grundvandsbeskyttelse har en lang historie i Danmark. Fx var grundvandsbeskyttelsesområder allerede foreslået i 1940 erne omkring nogle af de store vandværker. Al fokus i DK omkring grundvand har indtil VRD været på drikkevandsinteresser. - Vigtig undtagelse: vandføringspåvirkning af vandløb - Implementeringen i DK skal derfor ses i det rette historiske og politiske sammenhæng. Vi skal ikke starte forfra helt fra grunden igen.
Grundvandsbeskyttelse og drikkevandsinteresser i Danmark Der er en lang tradition for planlægning af grundvandsbeskyttelse gennem udpegning af beskyttelsesområder, lokalt og nationalt. Fx skovrejsningsområder i 1990-erne, Den nationale grundvandskortlægning (1998-2015). Her udpeges områder med drikkevandsinteresse og særlige nitratfølsomme arealer indenfor disse. Handleplanerne er nu en del af miljømålsloven Grundvandsovervågning siden 1988. Forurenede grunde og punktkilder 1990 ff. I dag bliver indsatsen prioriteret på grundlag af resultaterne fra grundvandskortlægningen. På baggrund af dette har vandplanerne generelt ikke identificeret ekstra behov for indsat over for grundvandets kvalitet. Den eksisterende aktivitet og vidensniveau er langt hen af vejen tilstrækkeligt ifht behov for at beskytte grundvandets anvendelse til drikkevand.
Fornyelse og kontinuitet med VRD og GD Den nye udfordring: grundvand og det ydre miljø Der er ikke nogen særlig tradition for samarbejde mellem drikkevand og markvandings universets grundvandsfolk & Miljøfolket der orienterer sig mod vandløb, søer og naturområder NB: Der har dog været kvantitative fælles fokus på vandindvindingens miljøpåvirkning fx i forbindelse med indvindingstilladelser. Barrierer i institutioner (videnskabelige, forvaltningsmæssige, hidtidige lovgivning, etc.) Der mangler data, modeller.. VRD anvender en unikt holistisk tilgang, men det vil tage tid før vi har tilstrækkelig viden og data for en mere målrette planlægning og indsats. Generelt har alle vandplanudkast brugt muligheden for udsættelse, begrundet i manglende viden. 2011-2015 revideret NOVANA, tager flere skridt imod at begynde at få bedre forståelse og data for grundvandets påvirkning af overfladevand/ terrestriske økosystemer
Danske Hovedvandoplande 23 hovedvandoplande 4 Vanddistrikter
Grundvandsforekomsterne Grundvandsforekomster er den administrative enhed I VRD. De er udpeget i tre lag i Danmark. Terrænnære: med direkte kontakt til overfaldevand, og rummer øvre sandlag. n=55 Regionale: Med nogen kontakt til overfaldevand. Typisk vigtige drikkevandsmagasiner. n= 246 Dybe: Ingen direkte kontakt overfladevand. n=84 Fordel, forskellig risikoprofil: De terrænnære grundvandsforekomster kan risikere at påvirke overfladevand og økosystemer, så miljømålene ikke kan nås før 2015. Det er typisk de terrænnære forekomster der har ringe kemisk tilstand. De dybe forekomster vil mest have dårlig kemisk tilstand på grund af saltvandsindtrængen og vandindvinding De regionale er som regel dem med størst kvantitativ påvirkning.
Resulterende tilstand terrænnære grundvandsforekomster- kemi og kvantiet. (fra NST 5.10.10)
Kvantitative tilstand terrænnære grundvandsforekomster. ( fra NST 5.10.10)
Resulterende tilstand dybe GVF (fra NST 5.10.10)
Kvantitative tilstand vurderinger 1. En del grundvandsforekomster i risiko på grund af vandindvinding, hvor vandballancen er vurderet. Der har i lang tid været såvel lokale været indsatser, som en overordnet planlægning i tidligere regionplanerne Der er fortsat behov for mere viden og bedre modeller for at forbedre beregningerne. NOVANA øger indsats på pejleområdet. 2. For alle øvre og regionale GVF er der ukendte kvantitative effekter på overfladevand og tilknyttede økosystmer. Stort behov for mere viden i løbet af denne planperiode. NOVANA har afsat visse midler hertil.
Procedure for kemisk tilstandsvurdering Guidance documents fra EU anvendt, med trinvis procedure (Kun drikkevands interesser inddraget) Drikkevandskvalitetskravene er anvendt som målsætning. Tærskelværdier fastsat, hvis baggrundsværdier var over drikkevandskravene (fx klorid). Der er ikke lavet tidsserieanalyser, pgr. manglende data Alle slags grundvands data blev anvendt (overvågning, vandværksdata, kortlægning etc.) Punktkilder vurderes separat af regionerne.
Indsatser i første plan periode, for at reducere påvirkningen af GVF Kvantitet Kvalitet Drikkevand Der indsamles fortsat data i grundvandskortlægningen, og den nationale planlægning og de lokale indsatsplaner videreføres. Ingen. Den nuværende nationale regulering er tilstrækkelig, pgr. de mange grundvandsindsater fra kortlægning, jordforurening mv. Natur Der skal indsamles flere data og viden. Den nuværende tilladelses praksis fortsættes. Der skal indsamles flere data og viden.
Fremtidige udfordringer De fremtidige udfordringer er ens for langt de fleste EU lande. Hvordan håndteres grundvand overfladevand interaktion? Hvor sårbare er de terrestriske økosystmer over for påvirkninger fra grundvandet. Skalaproblemet Grundvandsforekomsterne er kæmpemæssige, de fleste afhængige økosystmer er meget lokale og spredt i landskabet. Hvor og hvordan indsamler vi de relevante data i vores overvågning Hvordan findes vi en ensartet og konstruktiv måde at anvende konceptuelle modeller for påvirkningerne?