Områdebaserede indsatser - hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen
Det vil jeg tale om: Boligpolitisk syn på indsatser baggrund Hvilke indsatser har vi undersøgt og hvilke effekter? Udfordringer i samarbejde, organisering og forankring? Hvor bringer den viden os hen? Når I hørt på mig, så er der tre pointer: Områdebaserede indsatser kan gøre noget godt for beboere Områdebaserede indsatser har svært ved at ændre på at der findes udsatte boligområder Dyrk det boligsociale DNA
Baggrund Og Boligpolitiske syn på indsatser
Lidt baggrundsfakta Ejerform Frekvens Ejerbolig 63,5 Almene boliger 19,2 Privat udlejning 5,1 Kommunal udlejning 2,0 Andelsboliger 7,4 Andet 2,7 Kilde: DST. 2009 700 almene boligorganisationer 8000 boligafdelinger geografisk variation
Diagnose anno 1985-1993 Økonomisk krise Udlejningsvansk eligheder Samspilsramte boligområder Bedre socialt miljø Færre tomme boliger Større trivsel Indflytning af svage grupper Fysiske forbedringer og huslejenedsættelse Løse sociale problemer med fysiske tiltag
Diagnose anno 1993-2000 Dårlig økonomi i boligafdelinger Udlejningsvansk eligheder Stor indflytning af svage grupper og etniske minoriteter Samspilsramte boligområder Fysiske forbedringer, huslejenedsættelse og sociale indsatser Mindre arbejdsledighed Mindre kriminalitet Bedre image Større attraktivitet Mere blandet beboersammensætn ing Øget integration
Diagnose anno 2000- Social og økonomisk segregering Etnisk segregering Spredning / udlejningsregler Ghetto Fysiske forbedringer, huslejenedsættelse og sociale indsatser Øget socialt mix Større konkurrencedygtighe d Større beskæftigelse Større attraktivitet
Kuren Fysiske renoveringer fx facader, udearealer, fælleshuse, lejlighedssammenlægninger Huslejenedsættelse mhp. at undgå en huslejestigning som følge af fysiske indsatser Boligsociale indsatser fx lektiecafe, mentorindsats, lommepengejob Forsøg med udlejning 1978 1985 1994 2000 2015
Missionen med boligsociale indsatser Løfte et svagt boligområde fysisk, socialt og økonomisk, så: Boligområdet får det bedre ser pænere ud Beboerne får det bedre Reducere antallet af udsatte boligområder Forskningen: formulere hypoteser om kausal sammenhæng mellem indsats og effekt
Tilblivelse af puljer Paradoks: Almene boligområder Lejerne selv Et samfundsmæssigt Landsbyggefonden problem Fond, med der støtter og udvikler udsatte gennem forskellige låne- og tilskudsmuligheder Folketings-flertal boligområder skal løses af lejerne selv. Fysiske renoveringer boligorganisationer ansøger om midler Pulje af midler betalt af lejere selv Lokal medfinansiering 25 pct. Boligsociale indsatser og huslejenedsættelser boligorganisationer ansøger om midler
Ansøgningsforløb for at få en boligsocial indsats Boligorganisation Helhedsplan typisk lavet af konsulenthuse Landsbyggefonden Afslag Indsats» ansættelse af medarbejdere» oversættelse af helhedsplan til aktiviteter» Ingen retning på aktiviteter ingen styr på hvad indsatsen blev brugt
Boligorganisation Kommune Prækvalifikation Landsbyggefonden Afslag Fra 2015: Aktivitetskatalog som helhedsplaner skal bruge Ramme for bevilling * Ansættelse af projektleder * Udarbejdelse af helhedsplan sammen med Landsbyggefonden * Målretning af aktiviteter, forandringsteori, målgruppe, inddragelse af forskningsbaseret viden
Helhedsplan: Problemer i boligområdet Aktiviteter Målgruppe Forandringsteori Arbejdsmetoder fx håndholdte indsatser Forventninger til effekter Milepæle/succeskriterier Samarbejde og organisering Forankring
Hvilke indsatser har vi undersøgt og hvilke effekter finder vi?
Hvad har vi undersøgt? To indsatser: Regeringens byudvalg 1994-98: 2,1 mia. kr. til ca. 500 boligafdelinger Sociale, husleje og fysisk renovering Omprioriteringsloven 2000: 880 mio. kr. til ca. 100 boligafdelinger Fysisk renovering og huslejenedsættelse
Hvorfor er effektmålinger så svære? Områdebaseret indsats, men vi er ofte interesseret i effekter på individniveau Vi ved ikke præcist hvem, der er berørt af indsatsen underestimere effekten Indsatsgruppe og kontrolgruppe Registerdata er gode, men ofte vil vi gerne måle på forhold, der ikke findes i registre. Fx indsatser rettet mod beskæftigelse, her er i job(ja/nej) utilstrækkeligt, hvis vi vil vide om Achmed og Kim er kommet bare lidt tættere på arbejdsmarkedet
Effekter på forskellige niveauer Byudvalget Socialt mix (boligafd.) Livschancer (beboer) Omprioritering Tilfredshed (beboer)
Effekt: socialt mix Politisk fokus på sammensætningen af beboere Ideen om socialt mix og områdeeffekter Gøre boligområdet mere trygt, attraktivt og konkurrencedygtigt
Resultater socialt mix Test af om indsatser kan skabe øget socialt mix: uddannelse, job, indkomst og etnicitet Hvordan opstår mix? flytninger
Identifikation af socialt mix som effekt Regeringens Byudvalg (94-98) Indsats- og kontrolgruppe Indsats (ja/nej) Boligafdeling som måleenhed Følger udviklingen fra 1989
Data Registerdata på individniveau aggregeret til boligafdelingsniveau. Gennemsnit for en boligafdeling
Metode Byudvalget Indsatsgruppe ( ca. 500 boligafd.) Kontrolgruppe ( ca. 200 boligafd.) 1989 2006 1994-1998 indsatsperiode
55% Andelen uden en uddannelse 18-50 år, 1989-2006 50% 45% 40% 35% 30% indsatsgruppe kontrolgruppe
Andelen med job 18-50 år, 1989-2006 75% 70% 65% 60% 55% 50% indsatsgruppe kontrolgruppe
Ind- og udflytning, beskæftigelse 18-50 år, 1989-2006 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% indflyttere i kontrolgruppe indflyttere i indsatsgruppe udflyttere i kontrolgruppe udflyttere i indsatsgruppe
1000 Kr. Gn.snitlig disponibel indkomst 18-50 år, 1989-2006 155 150 145 140 135 130 125 120 115 110 indsatsgruppe kontrolgruppe
1000 DKr. 160 Ind- og udflytning, indkomst 18-50, 1989-2006 150 140 130 120 110 100 indflyttere i kontrolgruppe indflyttere i indsatsgruppe udflyttere i kontrolgruppe udflyttere i indsatsgruppe
35% Andelen af ikke-danskere, 1989-2006 30% 25% 20% 15% 10% indsatsgruppe kontrolgruppe
Effekter på forskellige niveauer Byudvalget Socialt mix (boligafd.) % Livschancer (beboer) Omprioritering Tilfredshed (beboer)
Resultater - livschancer Gør indsatserne en forskel for beboerne? Måles på tilknytning til arbejdsmarkedet: Beskæftiget/ikke beskæftiget Varighed af arbejdsledighed
Identifikation af effekt Regeringens Byudvalg (94-98) Indsats- og kontrolgruppe Indsats (ja/nej) Individet som måleenhed Krav: 1989-1994 og hvis en beboer flytter efter 1994, så tæller han/hun ikke med mere
Data Registerdata på individniveau. Følger de samme individer over tid
Beskæftigelse for mænd 18-55 år, 1989-2006 84% 82% 80% 78% 76% 74% 72% 70% 68% 66% 64% 62% 60% indsatsgruppen kontrolgruppen
68% 66% 64% 62% 60% 58% 56% 54% 52% 50% Beskæftigelse for kvinder 18-55 år, 1989-2006 indsatsgruppen kontrolgruppen
Hvor stor er effekten Fra 1994-1999: Stigning på 3,2 procentpoint Dvs. stigning på 4 pct. i beskæftigelse, når den gennemsnitlige beskæftigelse i indsatsgruppen i 1994 er 77 pct.
40% Ledighed for mænd 18-55 år, 1989-2006 35% 30% 25% 20% 15% indsatsgruppen kontrolgruppen
Ledighed for kvinder 18-55 år, 1989-2006 40% 35% 30% 25% 20% 15% indsatsgruppen kontrolgruppen
Hvor stor er effekten? Fra 1994-1999: Fald i ledighed for mænd på 3,2 procentpoint Dvs. et fald på 13 procent fra 1994, hvor den gennemsnitlige ledighed var 24 procent.
Effekter på forskellige niveauer Byudvalget Omprioritering Socialt mix (boligafd.) % Livschancer (beboer) Tilfredshed (beboer)
Resultater - beboertilfredshed 1) Kan fysiske og økonomiske indsatser at øge beboertilfredsheden? Væsentlig dimension i tillæg til objektive forhold Øget tilfredshed: 1) Attraktivt for andre 2) Mindre gennemstrømning og bedre vilkår for det boligsociale arbejde 1) I samarbejde med Prof. Mads Meier Jæger, SFI/KU
Identifikation af effekt Omprioriteringsloven 2000 Survey til ti boligområder Paneldata Mere effekt af større indsats? Beboerne er måleenhed
Metode Omprioteringsloven 2000 Indsatsgruppe ( ca. 100 boligafd.) Ti boligafdelinger survey 2003 2007 N=757 N=577/ panel=298
Data Registerdata og survey på individniveau Før og efter indsatsen (2003/2007) Indgår i samplet hvis beboeren har boet i samme bolig før og efter indsatsen
Måling af tilfredshed Seks indikatorer: Generel tilfredshed Boligområdets omdømme Behovet for at gøre noget ved: Boligen Udendørsarealer Boligafdelingen Huslejen
Tilfredshed Øget beboertilfredshed 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6 Generel tilfredshed Boligområdets omdømme Gør noget ved: eget hjem Gør noget ved: udendørs områder og arealer Gør noget ved: boligafdelingen Gør noget ved: huslejen 1000 Kr.
Hvor stor er effekten? Tilfredshed bliver mere tilfredse Indsatsen er ikke tilstrækkelig til de boligområder med de mest massive problemer.
Effekter på forskellige niveauer Byudvalget Socialt mix (boligafd.) % Livschancer (beboer) Omprioritering Tilfredshed (beboer)
Det vil sige, at Bedre tilknytning til arbejdsmarkedet Større tilfredshed til en vis grad Men de udsatte boligområde består
Samarbejde og organisering
Vanskeligheder Boligorganisationer og kommunerne er i latent konflikt: - boligorganisationer kritiserer kommunerne for at være fraværende i opløsningen - kommunerne har svært ved at gå ind i opgaver, der ikke er driftsopgaver
Oplevede barrierer Opgjort i pct. Boligorgani sation Kommune Uklar rolle- og ansvarsfordelingen mellem kommune og boligorganisationerne 45 47 Uenighed mellem kommune og boligorganisationer om mål for helhedsplanen 12 18 Manglende engagement fra kommune 15 13 Manglende koordinering og samarbejde med kommune 28 24 51
Kommunal logik Boligsocial logik Frivillig logik Det boligsociale DNA Myndighedsopgave Drift Individorienteret Ensartethed alle er lige Professionalisering Bevilling Tidsafgrænsning Område Metodefrihed Mix af prof og ikke-prof. Frivillighed For alle Sponsorer Metodefrihed Mix af prof og ikke-prof. * 52
Boligorganisatorisk tilgang Metodisk frihed Tidsafgrænsede projekter Drift Faglighed Kommunal tilgang Frivilligt arbejde Fokus på bløde outcomes Områdeafgrænset målgruppe Frivillig relation Det boligsociale DNA Målgruppeafgrænset Myndighedsrelation Fokus på hårde outcomes
Fælles forståelse og organisering RELATIONER MOTIVATION FRIVILLIGHED Rolle MYNDIGHED SANKTION OMRÅDE- AFGRÆNSET FOR ALLE Målgruppe SNÆVER MÅLGRUPPE NETVÆRK RESSOURCE METODEFRIHED INDDRAGELSE Fokus STRAMT FOKUS METODESTRINGENS FX BEHANDLING, BESKÆFTIGELSE Frivillig/boligsocial indsats Kommunal indsats
Hvad kan vi bruge viden til?
Hvad kan vi bruge den her viden til? Udbredt forståelse i praksis af at indsatser gør en forskel. Fastholde en diskussion af, hvilke problemer kan løses med områdebaserede indsatser Bidrage til at målrette indsatserne på det som kan påvirkes Have fokus på beboerne og ikke boligområdet
Forekomsten af udsatte boligområder Det kan de områdebaserede indsatser ikke gøre noget ved. Handler formentlig mest om fordelingen af almene boliger i landets kommuner Boligmarkedets udseende kræver andre politiske tiltag Hvilke problemer ønsker vi som samfund at gøre noget ved
Tak for ordet Kontakt: guc@sfi.dk